Category Archives: computer

Fortove med skjult airbag, flydende kajkanter med foldeskørt og diger med indbygget havnetunnel er skitser af en ikke særlig fjern klimatruet fremtid, hvor det er nødvendigt at tænke nyt for at sikre Danmarks kyster.

For allerede nu er ødelæggelserne omfattende, når hele byområder bliver oversvømmet, og bølger og højvande gnaver af kysten som i 2006 og senest under stormen Bodil i december 2013.

»I forhold til de kendte sikringers høje og massive værn mod havet, der er svære at indarbejde i bybilledet, angriber de vilde idéer kystsikring som en positiv mulighed for at finde frem til en sjov løsning, der bevarer det eksisterende uden at skæmme det,« forklarer Cathrine Leth, byrumsarkitekt hos Hasløv & Kjærsgaard, der i en række år har lavet opgaver i kystzonen, f.eks. Amager Strandpark.

Ingen af idéerne er færdigudviklede, men resultatet af en halv dags tænken ud af boksen i Hasløv & Kjærgaards tegnestue. Kystdirektoratet gav tegnestuen opgaven at udtænke vilde idéer til at løse de store kystsikringsopgaver, som Danmark står over for.

Nu håber tegnestuen, at rådgivere, flydebroproducenter og andre med udviklingsløsninger sammen med forsikringsselskaber og grønne puljer vil deltage i et seriøst samarbejde om at videreudvikle idéerne.

»Vi har viden nok, og vi skal som samfund turde tænke nyt og anderledes. Oversvømmelsesbeskyttelse skal være fleksibel og integreres i bybilledet og bidrage til at skabe nye byrum, der gør op med det traditio­nelle billede af kystbeskyttelse,« siger Cathrine Leth.

Højvandsmur i Lemvig

Forhistorien er bl.a. tegnestuens højvandsmur, der slynger sig 350 meter tværs gennem havnearealet i Lemvig, hvis indbyggere ellers gennem generationer har vænnet sig til, at fjorden mindst en gang årligt går over sine bredder og bruser ind i havneområdet og de nærmeste gader.

I vinteren i 2011/12 truede høj­vande fire gange byen og gennembrød i december 2011 den gamle højvandssikring, da vandstanden kom op på 182 cm i Lemvig.

Kombineret med et lokalt ønske om at udnytte havnen bedre fik de voldsomme hændelser kommunalbestyrelsen til at afsætte 30 mio. kr. til at omdanne den engang travle fiskeri- og erhvervshavn til et mere rekreativt område med integreret højvandssikring, moler og flydebroer.

Sikring skal være supersolid

Kommunen kunne også have anlagt en effektiv dæmning længere ude, men valgte at se den skiftende vandstand som en fordel, der gør havnen mere organisk og fastholder byens tætte forbindelse til havet.

Da Bodil hærgede, kom muren både til at fungere som mole, bølgeskærm og højvandssikring.

»Det var den ikke tænkt som. Men det viser, at de løsninger, man udtænker til at sikre mod højvande, skal være supersolide, fordi der altid kommer noget til. I dette tilfælde ikke bare vandet, men også en båd, der stod og hamrede imod muren,« fortæller Kathrine Leth.

»Lemvig ligger så lavt, at vandet uden muren havde stået i halvanden meters højde i gågaden, og alle butikker var blevet våde,« tilføjer hun.

»Muren er jo ikke specielt vild, men bare en mur, som har fået det tvist, at den også er blevet et møbel. Men den viste, at vi kunne tænke alternativt,« siger Cathrine Leth.

Det fik Kystdirektoratet til at slå til:

»Ud fra Hasløv & Kjærgaards elegante murløsning, der integrerer sig i det omgivende miljø opstod idéen om at lade de vilde tanker få frit spil,« fortæller seniorkysttekniker Thorsten Piontkowitz.

»Idéerne er selvfølgelig kun skitser og ikke ingeniørmæssige, tekniske beregninger, så vi regner ikke med, at de bliver realiseret næste år. Men nu lægger vi dem frem og invitererer kommuner og rådgivere til at være lidt innovative og tænke krea­tivt,« siger Thorsten Piontkowitz.

»Vi vil meget gerne arbejde videre med projektet, dimensionere, hvilket vandtryk nogle af forslagene skal holde til. Og når man så begynder at få styr på de tekniske beregninger, kan der måske laves prototyper, der kan etableres i en havn. Men der er vi slet ikke endnu. Nu skal vi finde ud af, i hvilket omfang det bliver muligt,« tilføjer han med henvisning til, at direktoratet p.t. er under omstrukturering.

Havne har brug for nye løsninger

Direktoratets udspil er en reaktion på en hastigt voksende interesse, både fra havne og kommunerne, der har udarbejdet overordnede klimaplaner og nu har brug for løsninger på, hvad det teknisk er muligt at lave i bebyggede områder med pladsproblemer som byområder og havne, hvor højvandsbeskyttelse skal integreres med andre opgaver, forklarer Thorsten Piontkowitz:

»I de senere år har vi på et overordnet plan aktivt rådgivet kommunerne i forbindelse med oversvømmelsesdirektivet. Men regulært rådgivningsarbejde tilkommer de private rådgivere,« fastslår han.

Aarhusvirksomheden Innoscan har specialiseret sig i lynhurtig inspektion af medicinampuller. Det gav sidste år en stigning i omsætningen på 50 pct., og i år forventer adm. direktør Mads Peter Lübeck, at man når en vækst på 30 pct.

Da virksomheden blev grundlagt i 1988 af fire ingeniører, var udgangspunktet visuel inspektion af insulinampuller for Novo. Men da kundekredsen i 2003 blev udvidet til også at omfatte franske Sanofi, begyndte det at gå virkelig stærkt. Siden er flere af de store pharmaproducenter kommet på listen: Pfizer, Bayer, MSD og Novatis/Sandoz. De var alle interesserede i Innoscans unikke og lynhurtige inspektion af fremmedlegemer i medicinampuller.

Men væksten har ikke været uden sværdslag, for når man er en gigantisk medicinproducent, kan det godt være svært at satse på inspektionsmaskiner fra en lille virksomhed, fortæller Mads Peter Lübeck:

»Novo og Sanofi gav os de referencer, vi havde brug for til at overbevise de store producenter om, at de godt kunne satse på os. Stille og roligt er virksomheder begyndt at komme til os, fordi de kan se, at vi kan noget, ingen andre kan.«

Medarbejderne ved det hele

En af årsagerne til, at kunderne stoler på Innoscan, skal findes hos medarbejderne.

»De ved simpelt hen ufatteligt meget om produktet og kundernes behov, og derfor møder kunderne heller ikke en sælger, men en tekniker eller ingeniør, som er klar til at udfordre dem,« forklarer han.

Derfor hænder det også ofte, at kunden sendes hjem for at genoverveje sin egen proces. Det gælder f.eks. fremkomsten af bobler i medicinen. Bobler ligner fremmede partikler, og derfor venter man normalt lidt med at scanne medicin­ampuller, til boblerne er forsvundet:

»Men vores instrument har en funktion, hvor vi kan undertrykke boblerne og spare ventetiden. Derfor skal producenterne ind at ændre deres proces, men opnår samtidig en større performance,« fortæller Mads Peter Lübeck.

Innoscan har netop gennemført et generationsskifte og fået italienske Stevanato Group med i ejerkredsen. Så finansieringen er på plads, og der ligger en klar strategi og en vækstplan. Nu skal der ansættes flere.

»Sidste år voksede vi med 15 medarbejdere fordelt mellem teknikere og ingeniører. Inden for de næste 12 måneder regner jeg med, at der skal ansættes yderligere 10,« siger Mads Peter Lübeck.

Knirkende rendegravere og skrig­orange stolper viser vejen ud til et af Københavns gamle industrikvarterer, hvor de to gamle B&W-haller til maj skal fyldes af 12.000 tilskuere til det internationale Melodi Grand Prix – Eurovision Song Contest 2014.

Vi er på Refshaleøen – eller ‘Eurovision Island’, som den midlertidigt omdøbes – men kigger man indenfor i de enorme, kolde industrihaller, hvor selv lastbilerne virker små, er det svært at forestille sig, at det er her, der skal være fest, musik og sceneshow – med tv-transmission til 170 mio. seere verden over.

60 meter bro skal erstatte søjler

For at give publikum fri udsigt til scenen er smedene i gang med at fjerne de tre midterste bærende søjler mellem de to sammenhængende haller. De to yderste søjler er blevet forstærket og indkapslet i et ekstra lag jerngitre, og dragerne mellem søjlerne er så småt ved at være væk.

Bæreevnen skal bevares gennem hele processen, for at taget ikke styrter ned. 20 meter oppe skal en bro – i form af et udvekslingsgitter på omkring 60 meter i længden – erstatte de tre søjlers bærekraft.

Jernsøjlerne er firkantede, to meter på hver led og omkring 20 meter i højden. Hele konstruktionen over søjlerne skal løftes otte centimeter, før de tre midterste søjler kan vippes ud og frigøres.

Ingeniøren bliver vist rundt i den gamle værftshal af Morten Pankoke, der er operativ chef i projektselskabet Host City Copenhagen, som står for ombygningen.

»Selv om vi næsten opnår den samme bæreevne ved at lave den tværgående bro, mister vi noget af statikken. Hallernes kæmpe blikvægge er ikke stabile nok i længden, så vi bliver nødt til at reetablere søjlerne bagefter,« forklarer han.

Når de to semifinaler og finalen er overstået 10. maj, har Host City Copenhagen to uger til at pakke sammen og genetablere søjlerne i hallerne, som normalt huser Det Kgl. Teaters lager, en paintballbane og en klatrebane oppe under loftet.

10 mio. kr. dyrere end forventet

De første beregninger på ombygningen lød på 35 mio. kr. Men det har vist sig, at fjernelsen af de tre søjler bliver 10 mio. kr. dyrere end først antaget. To af millionerne betales af ejendomsselskabet Reda, der ejer hallerne.

Host City Copenhagen angiver i en redegørelse, at de første beregninger har været for optimistiske.

Efter nye beregninger af forholdene samt en gennemgang af DR’s krav til tagkonstruktionens evne til at bære lyd-, lys- og kameraudstyr stod det klart, at der måtte en mere omfattende forstærkning til, eftersom DR ikke vil lempe på sine krav til den lyd- og lystekniske løsning.

Svære at varme op

De bærende søjler er langtfra den eneste tekniske udfordring forbundet med sangkonkurrencen. Der skal etableres fjernvarme, internetkabler, logistik- og transport. Og dertil kommer, at hallerne bliver svære at varme op. For næsten alt lys er LED med lav varmeudvikling.

»Vi isolerer ikke hallen, så det kan blive en udfordring at sikre varmen. Selvfølgelig varmer 12.000 mennesker en hel del, men inden de kommer ind og på plads, kan det være, at her bliver lidt køligt,« siger Morten Pankoke

Desuden skal der opføres telte omkring hallerne på omtrent samme kvadratmetermål som hallerne. Og generatorer bag scenen skal levere 11MW til at drive lyd, lys, barer og restauranter.

Morten Pankoke er dog fortrøstningsfuld. Mens han med store armbevægelser beskriver, hvor tusindvis af biler og busser skal parkeres et stykke fra hallerne, står vinterblæsten om de monumentale haller, der indtil videre minder meget lidt om en superarena til glitter, stilethæle og røde løbere.

Men det kommer de til, forsikrer han.

Semifinalerne afholdes 6. og 8. maj, og finalen 10. maj.

At være klarsynet en smule længere end konkurrenterne kan have store fordel i sportsverdenen, og en amerikansk neurolog har nu udviklet en app, som efter sigende har givet baseball-spillere et markant bedre syn.

App’en, som han kalder UltimEyes, er i sin enkelthed et lille program, der viser små grå pletter på skærmen, som man skal ‘fange’ med sin mus. Efterhånden bliver de mere og mere uklare, og det provokerer hjernen til at stramme op for at fortsætte ‘spillet’.

Og det har vist sig at have en mærkbar effekt, siger Aaron Seitz, som har udviklet app’en. Han har efterprøvet øjentræningen på 19 baseballspillere i Californien, og selv de, som i forvejen havde et skarpt syn, fik det skærpet endnu mere og forlænget den klarsynede distance med 31 procent i gennemsnit, fortæller han ifølge Popular Mechanics.

»Vi har brugt standard-synstavler, hvor man normalt står seks meter væk. Vi flyttede nogle af spillerne 12 meter væk fra tavlen, og de kunne stadig læse de nederste linjer. Jeg var rystet,« siger Aaron Seitz.

At kalde det øjentræning er i øvrigt en sandhed med modifikationer, for der er ikke tale om, at man får trænet musklerne i øjnene. Derimod får man stimuleret den del af hjernen, der har med synet at gøre, det såkaldte visuelle cortex.

Den danske synshjernespecialist Torben Helstrup giver dog ikke meget for Aaron Seitz’ opfindelse.

»Undersøgelserne er slet ikke udført ordentligt – der mangler både perspektiv og en kontrolgruppe. Det giver ingen mening at teste med traditionelle synstavler, for her måler man højkontrast i sort og hvid,« begynder han.

»I den virkelige verden er det gråt i gråt, så når vi navigerer rundt, er højkontrast ligegyldigt. Tavlerne er hurtige og effektive til at tjekke synet, men ikke så præcise. Desuden kan hjernen gætte helt vildt, når den ser på sådan en tavle – især hvis man har set på den før,« siger Torben Helstrup.

Han understreger, at man sagtens kan stimulere det visuelle cortex, men synsstyrken bliver ikke bedre af det, fordi nethinden har nogle fysiske begrænsninger.

Desuden kommer bolden med så stor hastighed, at øjet slet ikke kan følge den under alle omstændigheder, lyder det fra Torben Helstrup.

»Øjet kan beregne, hvor bolden slår ned – det er en del af træningen for sportsudøvere. Men bevægelser opfatter vi med det perifære syn og ikke det centrale syn, som man bruger til at se de små ting. I det perifære syn har vi ingen skarpe evner overhovedet. Man kan ikke træne i øst og blive bedre i vest,« understreger han.

App’en UltimEyes kan downloades til iPad HER.

Se en demo af Aaron Seitz’ app nedenfor.