Category Archives: computer

Den billige kinesiske arbejdskraft har længe holdt industrirobotterne stangen, men nu kommer de. Fra 2005 til 2012 steg salget af robotter i gennemsnit med 25 pct. årligt, og i 2012 blev der opstillet næsten 35.000 robotceller i de kinesiske produktionslinjer.

Det gør Kina til verdens største marked for robotter, og ifølge Den Internationale Robotforenining, IFR, vil landets behov for robotteknologi kun vokse frem mod 2016.

I den årlige rapport, som IFR udgav tidligere på efteråret, slår foreningen således fast, at der er et kæmpe automationspotentiale i kinesisk produktion. Hvor højt automatiserede industrier som i Japan, Sydkorea og Tyskland har installeret mellem 270 og 400 robotter pr. 10.000 ansatte, har de kinesiske virksomheder kun 20 pr. 10.000 ansatte.

For at nå op på de første tre landes automatiseringsniveau ville Kina skulle installere op mod én million robotter i de kommende år, skriver IFR endvidere i sin rapport.

Universal Robots er med

Førende robotproducenter som Kuka og ABB har længe haft kontorer i Kina, sidstnævnte har endda henlagt sit globale robothovedkvarter til Shanghai, og også danske Universal Robots er nu for alvor på vej ind på det kinesiske marked. Da Ingeniøren fanger adm. direktør Enrico Krogh Iversen på telefonen, er han således netop hjemvendt fra Shanghai, hvor Universal Robots i efteråret etablerede sit datterselskab.

I 2013 solgte Universal robotter for godt 10 mio. kr. til kineserne. Ud af en 2013-omsætning i omegnen af 140 mio. kr. lyder det måske ikke af så meget, men direktøren forventer, at salget vil vokse herover de kommende år.

»Der er ingen tvivl om, at behovet er kæmpestort. Robotter og andre former for industriel automation har stor politisk bevågenhed i Kina, og mange af de fabrikker derude med mange ansatte har et ønske om at automatisere i omfattende stil. Så ja, vi tror på, det bliver et kraftigt marked,« siger han.

Ifølge Enrico Krogh Iversen er de primære årsager til potentialet på det kinesiske marked, at lønningerne er stigende, arbejdsstyrken får bedre arbejdsvilkår, og at der er et politisk ønske om at kunne producere højkvalitetsemner. Dermed er han på linje med IFR, som foruden behovet for at opgradere produktionsfaciliteterne peger på, at den voksende købekraft i den kinesiske middelklasse vil bane vejen for bedre forbrugs- og medicoprodukter, hvis fremstilling tilsvarende vil kræve en høj grad af automation.

Foxbot spøger i kulissen

Det helt store spørgsmål er, i hvor høj grad kineserne er i stand til selv at mætte hjemmemarkedet via de lokale robotproducenter som Estun Robotics. I kulissen truer desuden den helt store ubekendte: elektronikproducenten Foxconn, som i 2011 annoncerede, at den ville erstatte en stor del af koncernens manuelle arbejdskraft med intet mindre end én million egenudviklede robotter, såkaldte Foxbots.

Det når Foxconn dog på ingen måde. IFR anslår, at koncernen indtil nu kun har produceret mellem 10.000 og 30.000 robotter til eget brug.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke Foxbot’en og andre kinesisk producerede robotter om få år vil oversvømme Europa, Canada og USA og dermed blive en alvorlig konkurrent til eksempelvis Universal Robots på hjemmemarkederne. Ikke lige med det samme, hvis man spørger Enrico Krogh Iversen. Han tilføjer dog, at han ikke personligt har set Foxconns robot, som i robotkredse er blevet nævnt som en potentiel direkte konkurrent til den danske salgssucces:

»Jeg ser det ikke som nogen stor trussel på den korte bane. Der er noget teknologi, som de lokale kinesiske producenter ikke har adgang til endnu, og hvor japanske, tyske og danske robotproducenter stadig kan noget, som kineserne ikke kan.«

Den bedste måde at forholde sig til den østasiatiske konkurrence på, mener han, er at holde vores egen udvikling i gang, så danske producenter hele tiden kan være nogle skridt foran.

Dansk forsker forbavset

Men måske er vi ikke helt så mange skridt foran, som vi selv går og tror. Det er robotforsker og professor på Aalborg Universitet Ole Madsen i hvert fald ikke længere så sikker på, efter at han for et par uger siden var i Sydkorea i forbindelse med en robotkonference.

»Jeg havde godt hørt, at man kopierer derovre, men jeg er nok lidt forbavset over kvaliteten af de kopiprodukter, jeg så. Og hvis det, vi har set inden for andre områder, også sker inden for robotter, bliver det rigtig spændende,« siger han med henvisning til, at koreanerne i 1970’erne begyndte med at lave billige kopier af vestlige farvefjernsyn, men i dag er verdensførende inden for fladskærme.

Ole Madsen understreger, at han ikke har noget større empirisk belæg på området, men det, han så i Korea, kan tjene som en advarsel om, hvad der venter de danske robotproducenter i fremtiden af konkurrence fra først Sydkorea, men måske senere også Kina og Indien.

Konkret oplevede han en kopi af en DaVinci-operationsrobot, som der er verdenspatent på indtil 2015. Men koreanerne er klar med en kopi allerede nu. Tilsvarende så han en kraftmåler monteret i enden af en gribearm, som umiddelbart vurderet var fuldt på højde med de dyre vestlige produkter.

»Det er et kopiprodukt, men de har bragt det videre. Og de har kapacitet til at styre hele værdikæden, så de kan også fremstille de her robotter,« siger Ole Madsen.

Dansk robotproducent tøvende

Netop patentproblematikken er en af årsagerne til, at en anden dansk robotproducent, Scape Technologies, tøver med at bevæge sig ind på det kinesiske marked lige nu.

»Vi er ikke helt trygge ved patentsituationen og beskyttelse af rettigheder. Når man som vi arbejder med software, er der nogle uafklarede problematikker, så derfor er vi en lille smule tøvende,« forklarer administrerende direktør Søren Bøving, som ikke er i tvivl om, at kineserne på et tidspunkt begynder at sende deres egne industrirobotter ud på markedet.

Han tilføjer, at Kina naturligvis er interessant på sigt. Scape Technologies har da også allerede fået henvendelser fra Kina, men indtil videre koncentrerer den mindre virksomhed sig om hjemmemarkederne i Europa, USA og Canada.

Ifølge IFR’s rapport kan den igangværende faldende økonomiske vækst i Kina forventes at influere robotsalget negativt i 2013, men fra 2014 til 2016 forventes salget at vokse med 15 procent om året.

Også på globalt plan er der grund til optimisme. IFR estimerer, at det globale salg af robotinstallationer vil vokse med 6 procent om året frem mod 2016.

Fisk det nyeste ladestik til iPhone og iPad frem, og du vil i metalhylsteret for enden af stikket finde et eksempel på en komponent fremstillet via Metal Injection Moulding (MIM).

Men lægger du telefonen fra dig, skal der spejdes noget længere for at finde industrielle MIM-komponenter fremstillet på dansk grund.

»På det danske marked er det stadig en overset teknologi. Der er mange, der ikke har fået øjnene op for teknologien. Den har ry for at være dyr, fordi materialer og værktøjer er dyre, men prisen er faldet gevaldigt på det metalpulver, der anvendes i processen,« fortæller Poul Verner Søgaard, procesansvarlig hos Grundfos-datterselskabet Sintex.

Virksomheden har siden 2007 arbejdet med MIM og bl.a.brugt den til små komponenter i Grundfos’ egne pumper. Indtil nu har man holdt kortene tæt ind til kroppen, men nu går Sintex målrettet efter at etablere sig som dansk MIM-leverandør.

Boomer i asiatisk elektronik

Metal Injection Moulding er en industriel fremstillingsproces, der har været kendt siden 1970’erne.

Den går ud på at blande rustfrit metalpulver med en såkaldt plasticbinder, hvorefter emnet sprøjtestøbes på en traditionel sprøjtestøbemaskine, inden plasticbinderen fjernes ved afdrivning, og emnet sintres. Det giver et emne med metals hårdhed, men med plastics fleksibilitet.

Metoden anvendes i USA inden for bl.a. militærindustrien og i Asien – som i eksemplet med iPhone – inden for elektronikfremstilling. Også i Europa er metoden i vækst, primært inden for bilindustrien. Men i Danmark er brugen af MIM fortsat begrænset ifølge Sintex, der kalder sig Skandinaviens eneste kommercielle MIM-leverandør.
MIM-teknologien bruges typisk til små emner under 100 gram med komplekse geometrier, der skal produceres i forholdsvis store styktal, og hvor traditionel die-bearbejdning eller svejsning er besværlig og tidskrævende. Eksempelvis inden for høreapparatsindustrien.

En af de danske høreapparatproducenter, GN Resound, benytter sig allerede af MIM til fremstilling af den såkaldte metal-hook, der fæstner apparatet til øret. Men komponenten leveres af en udenlandsk producent.

»Jeg er ret sikker på, at det er en overset teknologi herhjemme. Og det er, fordi man i en årrække har haft virkelig gode resultater med stærke plasttyper. Men nu kommer man ikke rigtigt længere med det spor. Vi hælder stadig mere indmad i høreapparaterne, og man bliver nødt til at gøre noget for at skaffe mere brugbar volumen indvendigt eller gøre komponenterne mindre, f.eks. via MIM,« siger GN Resounds udviklingschef, Thomas Olsgaard.

Konkurrerer ikke med 3D-print

Men med tanke på den solide danske høreapparatindustri kunne han godt se for sig, at MIM-produktion blev en nichekompetence for danske underleverandører:

»Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne blive et nicheområde i Danmark, hvis granulaterne (metal- og plastpulverets kugler, red.) bliver små nok, og man får styr på sintringen i forhold til at kompensere for spild.«

GN Resound er en af de virksomheder, der har taget 3D-print til sig, og flere af de indvendige komponenter 3D-printes i dag. Hverken Thomas Olsgaard eller Poul Verner Søgaard ser dog nødvendigvis MIM som en direkte konkurrent til 3D-print.

»Kun på de små styktal. Men MIM-processen vinder på de mange mulige antal legeringer, som ikke er tilgængelige endnu i 3D-print,« forklarer Poul Verner Søgaard, der snarere ser præci­sionsstøbning som den store konkurrent.

Hos pladebearbejdningsproducenten Danpres kender direktør Søren O. Nielsen kun perifært til MIM, og endnu har han ikke mærket et behov fra industrien.

»Men det er et spændende område, og det kunne godt være en videreudvikling af vores 3D-scanner,« siger Søren O. Nielsen.

En overbelastning af landingsstellet grundet en for hård landing sendte et Dash 8-200 fly fra Air Greenland af banen og ned af en 10 meter høj skrænt i grønlandske Ilulissat i sidste måned.

Ifølge den foreløbige rapport fra Havarikommissionen, som netop er blevet offentliggjort, knækkede en lille metalstang, en såkaldt ’fuse’ pin, i venstre landingsstel to steder under landingen.

Undersøgelser viser, at metallet ikke led af strukturelle svagheder, hvorfor den lille sikrings-stang, som holder landingsstellet fra at klappe op i hjulbrønden, når det er foldet ud, opførte sig helt efter beregningerne, da den blev udsat for hårdt pres.

Den er konstrueret til at give efter, hvis landingshjulet hamrer for hårdt ned i landingsbanen. Hjul og landingsstel sidder direkte under motor og brændstoftank. Så den knækkede stang sørgede for, at landingsstellet gled tilbage i hjulbrønden i stedet for at penetrere motor og brændstoftank.

Kraftig sidevind

Ifølge Havarikommissionen fik piloterne frem til landingen oplysninger om, at der herskede voldsomme vindforhold i lufthavnen, som har en af Grønlands kortere landingsbaner på cirka 800 meter.

Der er ikke defineret en maksimal vindhastighed ved landing for flytypen, men de korte modeller af Dash 8 er kun testet med op til 36 knob sidevind og 10 knob medvind, og det endda kun på lange og brede landingsbaner.

I Ilulissat var forholdene umiddelbart før landing en sidevind på 26 knob med vindstød på op til 39 knob.

Ifølge Havarikommissionen foldede venstre landingsstel op i hjulbrønden, i det øjeblik flyet landede.

Efter godt 100 meter mistede piloterne endegyldigt kontrollen over fartøjet, og efter små 400 meter ramte flyet den såkaldte Precision Approach Path Indicator, skred af banen og faldt ned af en 10 meter høj skrænt, før det kom til hvile i et klippefyldt område.

Dramatiske sekunder

Derefter fulgte nogle dramatiske sekunder, hvor piloterne, som ikke kunne komme ud af den fastkilede cockpitdør, i stedet kravlede op af en luge i loftet og firede sig ned ad et reb.

Herefter kunne kaptajnen udefra hjælpe stewardessen med at åbne kabinedøren, som ligeledes havde sat sig fast. Det tog i alt 40 sekunder, før passagerne, hvoraf flere siden har fortalt at der lugtede af brændstof, kunne bringes i sikkerhed.

Heldigvis udbrød der ikke brand, og ingen kom heldigvis alvorligt til skade ved havariet, selv om fire personer – deriblandt de to piloter – blev kørt på sygehuset til observation.

Totalskadet

Flyet er siden blevet konstateret totalskadet af flyselskabets forsikringsselskab.

Venstre vinge havde fået skader på den yderste del, ligesom motoren blev ødelagt, efter at propellen havde været i jorden. Alle fire blade var knækket, hvilket indikerer, at propellen var i omdrejninger, da den ramte banen.

Flyet fik desuden storestrukturelle skader på fuselagen, som dog holdt sig sammen i ét stykke trods styrtet ned af skrænten.

Direktør: Vi er nødt til at kigge på vores operationelle forhold

Den foreløbige havarirapport konkluderer ikke på forløbet i Ilulissat, men beskriver de forhold havariinspektørerne hidtil har afdækket.

Direktør i Air Greenland Michael Højgaard vurderer, at den primære årsag er den knækkede sikringsstang. Han tør til gengæld endnu ikke udtale sig om, hvorvidt at piloterne landede flyet ved for høj vindhastighed.

»Vi mener vi har overholdt de regler, som gælder i selskabet nu, men det er jo det vi arbejder med at kigge på. Vi logger en masse data på vores flight data recordere, og dem arbejdes der intenst med nu,« siger Michael Højgaard.

Han erkender dog, at flyet må være blevet fløjet ud over hvad det var designet til, når landingsstellet kollapsede som det skal ved for hård landing.

»Det må jo være den konklusion, man kan tage på det. Når flyet sådan set har opført sig, som det skal, er der jo selvfølgelig noget, der tyder på, at der er nogle operationelle forhold, som vi skal have kigget stærkt ned i,« siger han.

Flere uheld med kollapset landingsstel

Hvis konklusionen i den endelige rapport er, at kollapset af fuse pin’en var den primære årsag til havariet i Ilulissat, er det ikke første gang, at den indbyggede sikkerhedsmekanisme resulterer i episoder med kollapset landingsstel.

Netop en knækket fuse pin grundet hård landing efter en klodset indflyvning lå til grund, da et Dash 8-fly fra Iceland Air kørte af banen i Nuuk i 2011.

I Norge har flyselskabet Widerøe, som også opererer på korte baner, flere gange haft havarier som følge af, at hårde landinger i medvind eller sidevind har knækket sikringen og kollapset landingsstellet.

Hverken i Norge eller Grønland har havarierne ført til dødsfald eller alvorligt tilskadekomne.

Landingsstellet er til gengæld ikke det samme, som sidder på de Dash 8 Q400-modeller, der i 2007 var skyld i flere uheld med SAS-fly. Efterfølgende skilte SAS sig af med modellen.

Det er nu endnu mere tvivlsomt, at verdens indtil for nylig største børs for køb og salg af den digitale valuta Bitcoin igen kommer på fode. Fredag gik selskabet bag Mt.Gox-børsen nemlig formelt i betalingsstandsning, skriver Reuters.

Mt. Gox lukkede ned for alle handler for tre uger siden, angiveligt som følge af et hackerangreb der havde stået på gennem længere tid.

Nedlukningen har betydet, at de kunder, som har deponeret deres Bitcoins hos Mt. Gox, ikke har kunnet trække dem ud. Der er fortsat tvivl om, hvorvidt kunderne vil kunne få deres Bitcoins tilbage, eller om de er forsvundet som følge af hackerangrebet.

Mt. Gox, der oprindeligt blev stiftet som en online markedsplads for samlekortspillet Magic The Gathering, var indtil nedlukningen den toneangivende børs for Bitcoin, og det var valutakursen hos Mt. Gox, som blev regnet for at være den bedste indikator for værdien af Bitcoins.

Trods lukningen af Mt. Gox fortsætter handlen med Bitcoins dog på en lang række alternative børser. Ifølge Reuters er den første generation af idealistiske udbydere på vej til at blive erstattet af mere seriøse udbydere.

Klokken er 17.05. Oplægget begynder om ti minutter, men indtil videre er kun få af 75 tilmeldte mødt op. Arrangementet er ellers flyttet til større lokaler, da der oprindelig kun var plads til 50 unge lederspirer. Interessen har været stor, men nu ser Ulrik Helledi fra IDA Lederforum, arrangøren bag, en smule bekymret ud.

Fem minutter senere myldrer de ind. For de fleste studerende på DTU varer skoledagen fra 8 til 17, men den lange dag har ikke forhindret dem i at være her. Alle tilmeldte er mødt frem.

Opret et cv på Jobfinder. Så er du lidt tættere på et nyt job.

Ulrik Helledi byder velkommen med store gloser om fremtidens ledelse, som ifølge ham er i en brydningstid.

»Teknologi og urbanisering driver udviklingen,« siger han.

Inden han giver ordet videre, stiller han de studerende sandwich og øl i udsigt til slut. Først til det seriøse.

Ny virkelighed for ledere

‘Har du en leder i maven?’ lyder oplægget fra erhvervspsykolog Jens Christian Hovind, som forklarer, at der er flere måder at lede på. Nogle går i front og viser vejen, mens andre ser det som deres fornemste opgave at få andre til at samarbejde.

»Men der er en ny virkelighed for lederne derude,« siger han. 

»Den virkelighed indebærer, at lederne ikke længere har monopol på at vide noget først. Teknologi har gjort den samme viden tilgængelig for alle.«

Hvor lederne engang havde længe til at tænke, inden de skulle videregive information, er de nu nødt til at fokusere anderledes. De skal blive bedre til at samarbejde, og ledelse skal være mindre hierarkisk.

Med det in mente skal de studerende teste deres egen lederprofil. Hver især rangerer de nogle udsagn, ud fra hvordan de bedst passer på deres personlighed. Det handler blandt andet om deres vilje til at hjælpe andre, behov for magt, og hvordan de tror, at andre ser dem.

Mange specialister i lokalet

Testen deles ud, og det næste kvarter bliver tavsheden kun brudt en enkelt gang, da en pige spontant udbryder:

»Det er altså svært, det her.«

Resultatet gøres op. Har du flest point i A, er det udtryk for et afhængighedsbehov, hvor du finder det vigtigt at være social og have tætte relationer. Har du flest i P, har du et behov for at præstere, som betyder, at du søger udfordringer og aldrig er tilfreds med status quo. Har du derimod flest i I, er du primært drevet af et ønske om indflydelse og magt.

»Der må være mange P’er i dette lokale,« siger Jens Christian Hovind og får sparket gang i debatten.

Han har ret. De fleste har mange point i kategorien P, som betyder, at de ofte er drevet af trangen til altid at præstere bedre. Det får en af de studerende til at bemærke, at specialister ofte bliver udnævnt til ledere:

»Men de egner sig ofte ikke til det, gør de? Altså når det altid handler om at præstere?«

Og hvad er den gode leder egentlig, vil de fleste gerne vide. Jens Christian Hovind må erkende, at han ikke har formlen på at være en god leder. I stedet beder han de studerende komme med eksempler på, hvordan de får ledererfaringer.

Målet er en lederpost

Buddene er mange. Én har været leder på Roskilde Festival, mens en anden er spejderleder og har taget kurser i ungdomsledelse. En tredje arbejder som frivillig i en organisation, hvor han har taget en coach­uddannelse og udfordrer sig selv på sine ledersider.

Og så er der 24-årige Simon Rasmussen, som er i gang med en kandidat i kemisk og biokemisk teknologi. Allerede inden han begyndte i gymnasiet, havde han kortlagt sin vej til lederjobbet. Når han til sommer har afsluttet sin uddannelse, satser han på at stå med drømmejobbet i en af de store rådgivende ingeniørvirksomheder.

»Og så skal der helst ikke gå mere end ti år, før jeg sidder i lederstillingen,« siger han.

Klokken er blevet 19.30. Ulrik Helledi afbryder oplægget og beder om hurtig feedback. Der er ros fra salen, men samtidig også ubesvarede spørgsmål. For én ting er, at der ikke findes en formel på, hvordan man bliver leder.

»Men hvordan finder jeg så min mavefornemmelse?« lyder det.

Igen må Jens Christian Hovind blive svar skyldig.

Og så er der øl.

Har du tjekket din mail i dag? Har du tjekket din bankkonto inden for den seneste uge? Har du tjekket dit energiforbrug inden for de seneste tre måneder?

De fleste vil svare bekræftende på de to første spørgsmål, mens det er mere tvivlsomt, hvor mange der kan nikke til det sidste. Uvidenheden betyder nemlig, at folk ikke gør noget ved høje energiregninger, for de opdager dem ikke, når de decideret skal lede efter efter dem i de betalingsudskrifter, der hober sig op i landets e-bokse.

»Når vi spørger folk om, hvad der får dem til at energirenovere, så er det, når de bliver præsenteret for en regning. Når de ikke bliver præsenteret for en regning, så er sandsynligheden for, at de handler, meget lavere,« siger Steen Breiner, der er kommunikations- og marketingchef i rådgivningstjenesten Bolius.

Bolius har fredag offentliggjort en rundspørge blandt 3.100 boligejere. Den viste, at interessen for at energirenovere er dalende. Hovedårsagen er, at folk ikke vil investere i isolering, nye vinduer eller udskiftning af det gamle fyr, fordi de frygter for deres jobsituation og privatøkonomi.

Men en anden vigtig faktor er, at folk ikke forventer, at energirenovering vil kunne betale sig, bl.a. fordi de ikke holder øje med, hvad de bruger på el og varme i dag.

Således svarer godt hver anden, at de kun forventer mindre eller ubetydelige besparelser ved energirenovering. Den skeptiske gruppe er imidlertid den samme, som ikke følger med i deres eget energiforbrug. Derfor slår analytikerne til lyd for, at der skal skabes mere opmærksomhed om folks energiregninger, så den ikke bare køre direkte over betalingsservice og videre ud i glemslen.

De har spurgt boligejerne, om de vil lade deres energiforbrug overvåge af en uvildig instans, som kan fortælle dem om udviklingen i energiforbruget. Det svarer omkring 30 procent ja til, mens 25 procent er imod. Resten er enten hverken for eller imod eller ved ikke, hvad de skal svare.

Men skal sådan en overvågning kunne lade sig gøre, så kræver det systemer, der kan aflæse forbrugsmålere til både el og varme og melde resultatet tilbage til kunder, energiselskaber og eventuelle ‘uafhængige instanser’, som kan vejlede kunderne.

Bolius har selv et forsøg i gang i 180 huse i Middelfart kaldet ‘Smart energi i hjemmet’ (SEIH), men resultaterne foreligger endnu ikke.

I Odense har Fjernvarme Fyn til gengæld tre års erfaring med intelligent aflæsning af deres 60.100 kunders varmeforbrug. Kunderne kan downloade en app, der følger energiforbruget, og tilmelde sig en service, hvor de får en mail eller en sms, hvis forbruget ændrer sig. Desuden bruger Fjernvarme Fyn selv tallene til at identificere kunder, hvis forbrug ændrer sig kraftigt, fortæller distributionschef Jakob Storm Rasmussen.

»Vores erfaring er, at det ikke er nok at sende et postkort eller ringe dem op. Så siger folk bare: Ja ja, det skal vi nok gøre noget ved. Men der sker ikke så meget. I stedet sender vi vores konsulenter ud på besøg. De skifter ikke kundernes komponenter, men de kan se, om der eksempelvis er en defekt styring, eller gulvvarmen er forkert indreguleret. Og så kan folk bestille en vvs’er til at reparere det.«

Bolius håber at flere energiselskaber vil investere i intelligente målere.

Dong Energy og finske Neste Oil indgår et samarbejde om at udvikle og teste en proces til at fremstille diesel og flybrændstof ud fra restprodukter fra landbruget, for eksempel halm.

Inbicon-anlægget i Kalundborg, som ellers har produceret bioethanol , skal forbehandle biomassen med sin enzymproces, hvorefter Neste Oil overtager cellulosesukkeret og forarbejder det videre til olie i en mikrobiel proces, hvor en særlig mikroorganisme omdanner sukkeret til et olielignende produkt.

Olie kan derefter anvendes som råmateriale til fremstilling af biodiesel og flybrændstof af høj kvalitet.

Neste Oil er ifølge selskabet selv i øjeblikket den eneste biobrændselsproducent i verden, der kan fremstille disse højkvalitetsbrændsler i industriel skala fra flere end ti forskellige råmaterialer.

»Øget brug af affalds- og restprodukt-baserede råmaterialer er et af vores vigtigste mål, og mikrobiel olie fremstillet af restprodukter som for eksempel halm fra træindustrien og landbruget er en af de råvarer, der potentielt kan anvendes i fremtiden,« siger Lars Peter Lindfors, Neste Oils Senior Vice President, Technology i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at samarbejdet markerer en forsættelse af den løbende forskning i mikrobiel olie, der skal lede frem til produktion i industriel skala. Neste Oil har drevet et pilotanlæg med fremstilling af mikrobiel olie i Porvoo, Finland, siden 2012.

Afprøvet i pilotskala

Neste Oil og Dong Energy har allerede afprøvet teknologierne i laboratorie- og pilotskala. Nu skal teknologierne så optimeres og afprøves i større skala i mindst et år.

»Med dette samarbejde får vi en partner til den videre udvikling af vores teknologi, og samtidig bliver Neste Oil i stand til at udvikle deres egen teknologi ved hjælp af vores produkt,« siger direktør Henrik Maimann fra Dong Energy og tilføjer, at fremstilling af jetbrændstof fra biomasse er et område, der tiltrækker sig stigende interesse verden over.

Hvis alt går vel vil Neste Oil – ifølge Henrik Maimann – sandsynligvis bygge et fuldskala anlæg der, hvor den rigtige biomasse findes. Det kunne i teorien godt være i Danmark, da vi har et stort halmoverskud.

»Inbicons rolle i et fuldskala-anlæg vil være som leverandør af know-how om opbygning af forbehandlingsprocessen,« siger han.

Neste Oil har specialiseret sig i raffinering og salg af lavemissionsbrændsler af høj kvalitet til transportsektoren. Virksomheden er verdens førende leverandør af vedvarende diesel, havde i 2013 en omsætning på godt 130 milliarder kroner og beskæftiger omkring 5.000 ansatte.

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold har besøgt 50 dyrlægeklinikker og fundet, at over halvdelen af dyrlægerne bruger bredspektrede antibiotikatyper til at behandle hunde og katte til trods for vejledningernes anbefaling om altid først at vælge de smalspektrede.

Ikke alene er der tale om et overforbrug af de bredspektrede antibiotika, som er særligt resistensskabende, men også af typer, som betragtes som kritisk nødvendige i behandling af mennesker. Derfor slår både læger og forskere alarm over forbruget, skriver Metroxpress:

»Det er bekymrende, at man giver dyrene disse bredspektrede antibiotika, for man udstyrer dyrene med farlige resistente bakterier, som bliver spredt til de dyreejere, som vi risikerer ikke at kunne behandle,« siger professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos til gratisavisen.

Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Allerede sidste år berettede Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet i den årlige Danmap-rapport, at forbruget af de bredspektrede antibiotika til kæledyr har været støt stigende siden 2005. Heraf udgjorde de særligt kritiske typer 5-10 procent af det samlede forbrug.

Dyrlægeforeningen: Vi har ikke sjusket

Dyrlægeforeningen udgav i november 2012 retningslinjer for behandling af hund og kat, hvoraf det fremgik, at de bredspektrede antibiotikatyper giver størst risiko for resistensudvikling og derfor så vidt muligt bør undgås.

Alligevel finder Fødevarestyrelsens rejsehold nu, at 50 procent af de adspurgte dyrlæger bruger bredspektrede antibiotika som Amoxicillin og Clavulansyre til behandling af hudbetændelser, som ellers kunne behandles udvortes med shampoo.

Samtidig udfører hovedparten af dyrlægerne – over 75 procent – kun resistensundersøgelser mindre end 1-3 gange om måneden.

Formanden for Dyrlægeforeningen Carsten jensen indrømmer over for Metroxpress, at der er problemer, da dyrlægerne hidtil har været tilbøjelige til at vælge godkendte bredspektrede antibiotika, der virker, men som kan udvikle resistens:

»Vi har ikke sjusket, men behandlet hurtigt og effektivt af hensyn til kundernes økonomi. I fremtiden skal vi gøre det fagligt mere korrekt. Det bliver noget dyrere, men bedre for alle,« siger han.

Resistens overføres til kæledyrsejerne

I forbindelse med udgivelsen af Danmap-rapporten 2012 lød det fra medforfatteren Vibeke Frøkjær Jensen, at der ingen overvågning er af forekomsten af antibiotikaresistens hos kæledyr, selvom den udbredte brug af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika muligvis kan udgøre et betydeligt problem:

»Vi ved, at resistente bakterier kan overføres fra kæledyr til mennesker. Det er derfor væsentligt, at få klarlagt risikoen for overførsel af resistens fra kæledyr for især kritisk vigtige antibiotika til mennesker,« lød opfordringen i en pressemeddelelse.

Kæledyr fik sammen med kvæg og heste 4 procent af det samlede forbrug af antibiotika til dyr opgjort i kilo.