Category Archives: computer

8.500 indsigelser er der kommet mod EU-Kommissionens 884 sider lange udkast til harmoniserede – og opstrammede – miljø- og effektivitetskrav til kraftværker og fyringsanlæg over 50 MW.

En betragtelig mængde, der dels afspejler, at kraftværkssektoren i EU er stor og mangfoldig, dels er udtryk for, at kravene nu bliver bindende og fremover skal skrives ind i samtlige kraftværkers miljøgodkendelser. Før var Bref-noternes krav blot vejledende.

Med Miljøstyrelsen som koordinator har Danmark alene afleveret 375 kommentarer. For ifølge de danske kraftværkers brancheorganisation tager de foreslåede effektivitetskrav ikke højde for kraftværkernes rolle i det danske energisystem, hvor de ofte producerer for fjern­varmens skyld.

Og samtidig mener blandt andre Dansk Energi, at miljøkravene til biomasseanlæggene er for unuan­cerede og skrappe for halm. Alt sammen noget, som i sidste ende kan betyde en lukning af danske kraftværker.

De omdiskuterede krav baseres på ‘best available technologies’, som udledes af indberettede data fra avancerede referenceanlæg i hele EU – som for eksempel det høj­effektive Nordjyllandsværk og Fyns­værkets biomassekedel.

Et sekretariat, som er placeret i Sevilla, har sammenfattet alt dette til et forslag til grænseværdier og ressourceforbrug (effektivitetskrav) for store fyringsanlæg, som blev sendt ud første gang i juni 2012.

Nu sidder de så og tygger på de mange indsigelser og har ifølge Miljøstyrelsen meldt ud, at de ikke vil lave et nyt udkast, men muligvis nedsætte nogle arbejdsgrupper omkring specifikke emner.

Hvordan kravene til de store fyringsanlæg ender med at blive udformet, kan man ikke sige noget om i dag, men sikkert er det, at der venter omkring 30 andre brancher en tilsvarende tur igennem bureaukratimøllen. Og at organisationer som Landbrug og Fødevarer samt myndigheder som Miljøstyrelsen opruster og organiserer partner­skaber med de forskellige brancher for at sikre indflydelse på Bref-noternes udformning.

Et cirkus at sikre ensartede krav

Ifølge miljøchef Anette Christian­sen fra Landbrug og Fødevarer sidder man nu med andet udkast af krav til svine- og fjerkræbrug, som også gav anledning til rigtig mange kommentarer.

Snart skal man i gang med det endnu mere omfattende ‘Food, drink and milk’-område, der både inkluderer de mange fødevarevirksomheder som eksempelvis mejerier, pølse- og kartoffelmels­fabrikker.

»Det er et cirkus at få ensartet miljøreguleringen i hele EU, men vi mener, at det er vigtigt og besværet værd for at sikre ensartede konkurrencevilkår,« siger hun.

Som et eksempel på de eksiste­rende forskelle nævner Anette Christiansen, at vi i Danmark stiller miljøkrav efter antallet af dyr i bedriften, mens man i de øvrige lande regulerer efter, hvilke udledninger bedriften er årsag til.

Behov for nye metoder

EU beslutter miljøkrav til europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med de ‘bedste tilgængelige teknikker’; på engelsk ‘Best Available Techniques’ eller BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte Bref-dokumenter, som står for ‘BAT Reference Documents’.

Bref-dokumenterne, som omfatter krav til virksomhedernes udledninger og brug af ressourcer, bliver revideret hvert ottende år, så nye teknikker kan blive en del af lovgivningen.

Implementering af direktivet for industrielle emissioner (IED), som trådte i kraft i Danmark 7. januar 2013, betød, at Bref–dokumenternes status er ændret fra vejledende til bindende krav, som virksomhederne skal have indarbejdet i deres miljøgodkendelse.

Virksomheder har pligt til at overholde de nye krav senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne. Kilde: Miljøstyrelsen

Også kraftværkernes brancheorganisation, Dansk Energi, er som udgangspunkt tilhænger af harmonisering af miljøreglerne for kraftværker i hele EU. Også i Dansk Industri peger chefkonsulent i DI’s Miljøenhed Morten Løber på, at besværet giver mening, fordi det kan sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU-landene:

»Men den aktuelle proces med store fyringsanlæg er hæmmet af, at Kommissionen har travlt med at få de nye BAT-noter ud. Derfor anvender man en metode, der tager udgangspunkt i, hvordan man tidligere lavede BAT-noter, hvilket for eksempel giver sig udslag i, at man benytter relativt få referenceanlæg. Det har givet anledning til mange indsigelser, fordi nogle ikke mener, at anlægget er repræsentativt nok,« siger Morten Løber.

Han tilføjer, at kommissionen i fremtiden måske burde finde en anden og mere statistisk baseret måde at angive ‘best available technology’ på, for eksempel ved at udvælge den bedste femtedel af anlæggene.

Chance for dansk teknologi

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er godt tilfreds med udkastet til nye miljøkrav, der passer godt til de spidskompetencer, som danske virksomheder besidder inden for luftrensning og effektive kraftværker:

»Nu er det vigtigt for vores virksomheder, at Bref-noterne bliver vedtaget uden yderligere forsinkelser, og at de indføres og håndhæves ens i alle lande,« siger direktør Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi, der roser de danske myndigheder for at organisere partnerskaber på området.

De nye miljøkrav træder sandsynligvis i kraft i 2019-2020.

På trods af et rekordår for Maersk Drilling, hvor selskabet landede et overskud på knap 2,9 milliarder kroner, venter der problemer forude.

Koncernen har otte rigge under konstruktion i henholdsvis Singapore og Sydkorea, og det danske selskab har for længst sikret sig langsigtede kontrakter for seks af de otte borerigge. Det er fire jack-up-rigge og to boreskibe.

Men Mærsk mangler kontrakter på to af boreskibene, og det presser forventningerne på den lange bane, oplyser selskabet.

»Vi befinder os på de rigtige markeder, men ser en nedgang i dybvandsmarkedet,« siger administrerende direktør, Claus V. Hemmingsen.

Årsagen er stigende konkurrence, hvor flere konkurrenter sender nye rigge på havet. Desuden skyldes det, at flere store olieselskaber har udskudt de efterforskningsprojekter, hvor de skulle bruge riggene. Olieselskaberne har større fokus på at optimere og øge produktion fra eksisterende felter, oplyser Maersk Drilling.

Selskabet forventer at leje riggene ud til kort- og langsigtede projekter. Det har man gjort langs den afrikanske vestkyst, lyder det fra Lyngby, hvor Maersk Drilling har hovedkvarter.

Maersk har også haft flere rigge på værft for vedligehold. Seks rigge har været ud af markedet i kortere eller længere perioder i løbet af 2013, og to rigge har fået udskudt vedligehold til 2014.

»Det er ekstraordinære udfordringer, der påvirker resultatet negativt,« lyder det fra Claus V. Hemmingsen.

Maersk Drilling vil også i år have seks rigge på værft til vedligehold ud over de to, der bliver rykket fra 2013.

Regeringens ambitioner om at få flere til at nedbringe boligens energiforbrug ser ud til at blive svære at gennemføre. Ifølge en rundspørge, som TNS Gallup sammen med rådgivningstjenesten Bolius har gennemført blandt 3.100 boligejere, er interessen for at energirenovere nemlig faldet med 12,5 procent siden 2012.

»Luften er ved at gå ud af energiballonen. Vores analyse peger på fire hovedårsager til den uheldige udvikling: Trængt privatøkonomi, frygten for stigende skatter og afgifter samt risikoen for at miste jobbet er de tre negative, men den positive er, at der allerede er en del, der har energirenoveret og derfor ikke længere er interesserede,« siger senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius i en pressemeddelelse.

For yngre boligejere hænger den manglende interesse for deres energiforbrug især sammen med mangel på tid, mens ældre og mere velhavende boligejere især nævner manglende tiltro til tilbagebetalingstiden som en barriere i forhold til at energirenovere.

Til gengæld vil 80 procent af dem, der faktisk har energirenoveret, anbefale andre at gøre det samme.

»Det er meget positivt, at hele 80 procent vil anbefale andre at energirenovere. Det viser, at når folk først kommer i gang, så er de glade for energiforbedringerne. Derfor er det vigtigt at få de gode eksempler frem i lyset, for det virker meget bedre end brochurer, regneark og kampagner,« mener Ulrik Heilmann, der er administrerende direktør i Bolius.

Regeringen er på vej med en ny strategi for energirenovering. Egentlig skulle den have været præsenteret tidligere i år, men tumulten omkring SFs udtræden af regeringen og den efterfølgende ministerrokade har indtil videre udskudt præsentationen.

Forskere fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM) har udviklet en målecelle, der gør det muligt at måle direkte og meget præcist på renheden af vand. Målecellen er den første i verden, der er godkendt til brug på målinger af ultra rent vand. Det skriver DFM selv i en pressemeddelelse.

Bag målecellen står ph.d. Hans Dalsgaard Jensen og ph.d. Carsten Thirstrup, som er tilknyttet det måletekniske institut, der hører under DTU.

Den ny metode betegnes som banebrydende inden for måleteknisk viden, og sidste år vandt Hans Dalsgaard Jensen international anerkendelse, da han modtog en pris for sit paper om metoden ved en måleteknisk konference i USA.

»Indtil nu har industrierne, som anvender rent og ultra-rent vand i deres produkter, målt på en indirekte måde, fordi der ikke har været bedre kalibreringsmetoder tilgængelige. Og derfor har de ikke kunnet være 100 procent sikker på vandets renhed,« siger Hans Dalsgaard Jensen.

Vands ledningsevne er afgørende

Cellen kan afgøre renheden af vandet ved at måle på den elektriske ledningsevne, hvilket primært afhænger af koncentrationen af salte og ioner. Jo dårligere ledningsevne, desto renere vand.

Da der kun skal meget små mængder forurening til at ændre ledningsevnen af vand, er en måling af ledningsevnen den mest simple metode til at bestemme renheden. En koncentration på én part per billion natriumklorid (husholdningssalt) vil eksempelvis ændre ledningsevnen med 4 procent.

»I rent vand er fjernet partikler, biologisk materiale og den største mængde af ioner, så der kun er en lille mængde opløste salte og gasser tilbage i vandet. Et mål for vands renhed hænger sammen med den elektriske ledningsevne. Ved at måle ledningsevne kan man fastslå renheden,« siger Hans Dalsgaard Jensen, der fortsætter:

»Man kan illustrere ledningsevneskalaen ved at starte med havvand, som vi opfatter som meget salt. Fjerner man 99 procent af saltet, får man drikkevand, fjerner man 99 procent af det tilbageværende salt, har vi destilleret vand, og fjerner man yderligere 99 procent af saltet, når vi til ultra-rent vand, som vi kan udmåle med vores nye metode,« forklarer han.

Ultra rent vand er vigtigt for industrien

Ultra rent vand anvendes blandt andet i medicinalindustrien, der lovmæssigt er forpligtet til at sikre, at medicin, der skal injiceres i kroppen, indeholder meget rent vand.

»Det er for eksempel lovpligtigt inden for den farmaceutiske industri at teste, om vandet er rent nok til at fremstille produkter af. Lidt polemisk kan man sige, at nu får man også en metode, der rent faktisk kan løse opgaven,« siger Hans Dalsgaard Jensen.

Samtidig bruges meget rent vand af kraftværker i turbineanlægene for at mindske energispildet på kemisk at nedbryde metaller og legeringer i vandet. Ligeledes inden for elektronikproduktion sikrer brugen af uforurenet vand, at produkterne ikke bliver ødelagt.

I it-regi er det eneste, der er værre end dårlig it-sikkerhed, nok falsk it-sikkerhed. Det var nogenlunde det, der var tilfældet, da en Version2-læser bemærkede en mildest skrevet uheldig omgang med personfølsomme data, da han blev bedt om at sende data til legitimations-oplysninger til banken som konsekvens af den såkaldte hvidvaskningslov.

Det foregik via en nyoprettet webformular, der skulle være til sikker kommunikation med Vestjysk Bank. Men i stedet endte dataene med at blive sendt over nettet i ukrypteret mail-format ligesom pasbilledet, Version2-læser Bjørn Damborg Froberg havde vedhæftet, endte med at være tilgængelige for alle med den rette URL.

Sikkerhedsproblemet er nu fikset, men udviklingschef i banken, Carsten Anderson er dog ikke stolt af implementeringen, der i princippet blotlagde personoplysninger stik mod Datatilsynets anbefalinger på området.

»Det er noget rigtig skidt, vi har lavet. Vi er selvfølgeligt enige i Datatilsynets anbefalinger,« siger Carsten Anderson.

Banken havde netop lanceret webformularen, der skulle sikre krypteringen. Formularen have kun været i luften i omkring seks dage, før Bjørn Damborg Froberg 25. februar gjorde banken opmærksom på problemer i forhold til sikkerheden. Herefter blev sikkerheds-hullet lukket i løbet af et kvarter, fortæller Carsten Anderson.

Pas kunne tilgås af alle

Hullet skyldes, at selvom informationerne sendt via formularen ganske vist blev krypteret, så fik kunden automatisk en retur-mail med oplysninger, som ikke var krypteret. Eksempelvis indeholdende CPR-nummer. Og hvad værre er, et link til billedmateriale sendt via webformularen, i Bjørn Damborg Frobergs tilfælde, et indscannet pas.

Linket havde format af:

http://www.vestjyskbank.dk/Files/Files/FormUpload/XXXXXXXXXXXXXXXX_Pas.jpg

Bjørn Damborg Froberg testede, om billedets-url’en kunne tilgås af andre, det kunne det. Carsten Anderson bedyrer, at udover der ikke længere bliver sendt en autogenereret og ukrypteret mail retur til kunderne med personfølsomme oplysninger, så skulle det heller ikke længere være muligt for uvedkommende at tilgå indhold på http://www.vestjyskbank.dk/Files/Files/FormUpload/

Vestjysk Bank har selv i samarbejde med bankens it-leverandør udviklet løsningen, som Carsten Anderson medgiver, har været for dårligt testet.

»Vi har ikke fået det testet ordentligt. Normalt er vi meget omhyggelige med at få testet den slags ordentlig. Hvis der er nogen, der går ind for datasikkerhed, så er det os, det er en beklagelig fejl, og det er ikke noget, vi normalt sløser med,« siger udviklingschefen og fortsætter:

»En bank skal man jo kunne stole på. Hvis man indtaster noget personfølsomt på vores hjemmeside, skal man jo kunne stole på, det kun er banken der modtager det og ingen andre.«

Vi er flove

I forhold til webforumularen med den problematiske implementering, lyder det ærligt fra Carsten Anderson:

»Vi er egentlig flove over den.«

Bjørn Damborg Froberg oplevelser med it-sikkerheden i Vestjysk Bank er dog ikke helt slut. Han fortæller i en henvendelse til Version2, hvordan han i første omgang blev opfordret til at sende alle informationer i en mail. Det afviste han dog at gøre, og blev først derefter gjort opmærksom på den – på daværende tidspunkt – ikke så sikre webformular. Men at sende personfølsomme oplysninger i en mail, er ikke i overensstemmelse med bankens politik, lyder det fra Carsten Anderson.

»Bankens anbefaling er, at man bruger den krypterede formular eller gør det via vores netbank, der også er sikker. Det er ikke bankens politik, at sende den slags på mail. Det er ikke noget, banken anbefaler, og det er ikke noget, vi anbefaler nogen som helst at gøre. Det er også imod vores it-sikkerhedspolitik,« siger Carsten Anderson.

Det kan på ingen måde prale af at have den mest realistiske grafik, men alligevel er computerspillet Minecraft blevet voldsomt populær hos især børn men også voksne. Og nu er spillet på vej til at få sin egen film, skriver Hollywood Reporter.

Det bliver Warner Bros., der skal stå for filmen, og de har allerede hyret én af producerne bag den storhittende Lego-film ind til projektet.

Minecraft-spillet giver på lidt samme måde som Legos byggeklodser mulighed for at give fantasien frit løb og bygge hvad som helst ud af de byggesten, man kan indsamle i spillet.

Hollywood har sjældent haft succes med at omsætte computerspil til det store lærred. Selv store successer som Tomb Raider, Resident Evil og Hitman har ikke formået hverken at tilfredsstille filmelskere eller spillenes fans, som mindeværdige film.

Filmudgaverne er dog blevet bedre siden Mario Bros. fra 1993, og selvom filmene ikke har været oplagte Oscar-kandidater, så har de formået at give overskud.

Minecraft bliver en særlig udfordring, for ligesom med Lego er her ikke en oplagt fortælling i selve spillet, og derfor vil Warner Bros. have frie hænder til selv at finde på en historie, hvor filmmediet kan udnytte Minecraft-universet.

Videnskabelige artikler fra to udgivere har i over 120 tilfælde været skrevet af et computerprogram. Det afslører den franske forsker Cyril Labbé fra Joseph Fourier University i Grenoble nu efter at have gennemgået artikler fra en række konferencer mellem 2008 og 2013, skriver Nature.

Cyril Labbé har ledt efter artikler skrevet af computerprogrammet SCIgen, som blev opfundet på MIT i 2005. Programmet sammensætter selv vrøvlesætninger for at skabe falske, videnskabelige artikler. Målet med programmet var oprindeligt at påpege, at konferencer ville antage meningsløse artikler, hvilket Labbé nu har dokumenteret i 120 tilfælde.

Artiklerne er udgivet i forbindelse med konferencer, primært i Kina. De var i flere tilfælde underagt peer-review, et system, hvor eksperter på det relevante område skal godkende artiklerne. Særligt i disse tilfælde er det opsigtsvækkende, at artiklerne er blevet accepteret, tilsyneladende uden nogen har opdaget, at indholdet ikke giver mening.

I flere tilfælde er forskere blevet nævnt som medforfattere af artiklerne, selv om de i dag hævder ikke at kende noget til dem. Artiklerne har i dag fundet vej til abonnementstjenester fra både den tyske udgiver Springer og det amerikanske Institute of Electrical and Electronic Engineers (IEEE), som begge vil fjerne de berørte artikler fra deres tjenester.

Labbé har også tidligere påvist fejl i de akademiske godkendelsessystemer ved hjælp af computerprogrammet. I 2010 genererede han selv 102 vrøvle-artikler af en opdigtet forsker ved hjælp af SCIgen.

Labbé uploadede artiklerne i Google Scholar og gjorde den opdigtede forfatter til den 21. mest citerede videnskabsmand på tjenesten. Andre forskere har påvist, at man kan øge sit eget citations-index ved hjælp af falske artikler fra SCIgen.

Apple valgte, at iOS-udviklere ikke skulle have adgang til at bruge den fingeraftrykslæser, som Apple har indbygget i selskabets topmodel. Den begrænsning vil verdens største smartphone-producent, Samsung, imidlertid ikke stille i vejen med Galaxy S5, skriver Techcrunch.

Samsung har valgt at indbygge en fingeraftrykslæser i Galaxy S5, og Android-udviklere vil få adgang til at bruge den i deres applikationer via Samsungs API.

Ifølge Techcrunch omfatter det muligheden for i en app at bede om at få genkendt et fingeraftryk og holde det op imod de lagrede fingeraftryk på telefonen.

Dermed vil en app altså kunne bruge fingeraftrykslæseren til at verificere identiteten af en bruger. Det vil eksempelvis kunne bruges til betaling i en app, hvor et kodeord enten vil kunne suppleres med et fingeraftryk eller helt erstattes af det.

Adgang til biometriske data som et fingeraftryk kan imidlertid også rejse en række sikkerhedsspørgsmål, hvis en applikation kan få adgang til selve fingeraftrykket.

Det er nu endnu mere tvivlsomt, at verdens indtil for nylig største børs for køb og salg af den digitale valuta Bitcoin igen kommer på fode. Fredag gik selskabet bag Mt.Gox-børsen nemlig formelt i betalingsstandsning, skriver Reuters.

Mt. Gox lukkede ned for alle handler for tre uger siden, angiveligt som følge af et hackerangreb der havde stået på gennem længere tid.

Nedlukningen har betydet, at de kunder, som har deponeret deres Bitcoins hos Mt. Gox, ikke har kunnet trække dem ud. Der er fortsat tvivl om, hvorvidt kunderne vil kunne få deres Bitcoins tilbage, eller om de er forsvundet som følge af hackerangrebet.

Mt. Gox, der oprindeligt blev stiftet som en online markedsplads for samlekortspillet Magic The Gathering, var indtil nedlukningen den toneangivende børs for Bitcoin, og det var valutakursen hos Mt. Gox, som blev regnet for at være den bedste indikator for værdien af Bitcoins.

Trods lukningen af Mt. Gox fortsætter handlen med Bitcoins dog på en lang række alternative børser. Ifølge Reuters er den første generation af idealistiske udbydere på vej til at blive erstattet af mere seriøse udbydere.

Det kræver bare en enkelt sårbarhed, der ikke er lappet, før en hacker kan snige sig ubemærket forbi forsvarsværkerne på en computer. Og der var nok at vælge imellem i 2013, viser en årsrapport over sårbarheder, som det danske sikkerhedsfirma Secunia udgiver.

Secunia har specialiseret sig i at registrere sårbarheder og fik i løbet af sidste år i alt noteret 13.073 forskellige, fordelt på 2.289 softwareprodukter. Men mere interessant er de mest brugte programmer og styresystemer på Secunias Top50-liste, fordi en hacker typisk vil forsøge at ramme bredt. I de 50 mest udbredte stykker software var der 1.208 sårbarheder i 27 produkter.

Tre ud af fire af dem fandt Secunia i tredjeparts-software, altså for eksempel PDF-læsere eller Adobe Flash, Microsofts styresystemer stod for otte procent, og Microsofts øvrige software stod for 16 procent af dem.

Det var en solid stigning for Microsofts produkter, hvor Microsoft-programmer måtte indkassere en stigning på 128 procent i forhold til 2012, ligesom antallet af sårbarheder i Microsofts styresystemer også steg kraftigt, efter et dyk i 2012. Helt galt ser det ud for Windows 8, som får mangedoblet antallet af sårbarheder til 156 i 2013, men det skyldes især, at Internet Explorer til Windows 8 fik en indbygget Flash-afspiller fra Adobe, skriver Secunia.

Og det er da heller ikke generelt Microsofts sårbarheder, man skal have dårlig nattesøvn over, for opdateringerne til Windows og de andre produkter fra Microsoft kommer i en lind strøm og bliver installeret automatisk. Microsofts browser er for eksempel også den, som har den mindste andel af upatchede sårbarheder, sammenlignet med de fire andre populære browsere på markedet. Tallet viser, hvor mange som ikke har de nyeste opdateringer installeret. Internet Explorer er nede på 12 procent, men Safari og Chrome er dog tæt på samme niveau med 14 og 17 procent. Firefox har til gengæld flest sårbarheder og hele 33 procent af brugerne har ikke været opdateret.

Værst er det med de mange forskellige tredjepartsprogrammer, hvor det ofte er en mere kompliceret proces at få opdateret for eksempel et Java-plugin.

Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på at opdatere Microsofts software, fordi man dermed ville ignorere tre ud af fire sårbarheder, der er på en typisk pc, lyder advarslen fra Secunia. Med til historien hører, at Secunia sælger løsninger, der kan hjælpe med at holde al software opdateret.