Category Archives: computer

Cyrus sukker i sit rumskib, da han flyver rundt om endnu en asteroide. Han er rum-ingeniør, men arbejder som minearbejder for et større firma, hvis rumskib svæver rundt nær asteroidefeltet.

Pludselig sætter en eksplosion de ton-tunge sten i bevægelse, hvilket kan betyde den rene død, hvis de rammer moderskibet. Rumskibet overlever kun, fordi Cyrus heltemodigt og mirakuløst lægger sit rumskib imellem en kæmpeasteroide og moderskibet, og han dør… næsten.

Da han vågner, er han nu klar til at være chefingeniør på et “fascinerende og enestående rumskib, ‘Stratus’ mod den nye planet: TerraNouvem – Skyplaneten”.

Det lyder som en introfilm fra en kommende efterfølger til Camerouns “Avatar”, men det er det langt fra.

I stedet er det en promoveringsfilm fra Oracle, der skal forklare Oracles kunder om, hvad cloud-løsninger reelt er, og hvad det kan gøre for Oracles kunder.

Asteroiden der rammer Cyrus er, ifølge Oracle selv, en meget tydelig metafor for, at der skal ske noget nyt i virksomheden.

Filmen blev fremvist for godt 150 forretningsfolk og interesserede i biografen Palads på vegne af Oracle onsdag eftermiddag.

Svært at forklare Skyen
Og for at sige det lige ud: Oracles A Hero’s Quest er absolut ikke filmkunst. Grimme, urealistiske animationer udarbejdet fra en game engine, et meget forudsigeligt plot og replikker og oneliners, der hørte til i film fra midt 80′erne med Kurt Russel i hovedrollen.

Men én ting gjorde filmen godt og tydeligt: Cloud-computing og cloud-løsninger kan være umådeligt svært at forklare for visse dele af markedet, hvilket er grunden til, at Oracle tyer til den meget overpædagogiske animationsfilm om rumskibe og kraftskjolde.

“At coud-systemer fungerer og er et godt alternativ til de lokale systemer, som mange bruger i dag, er åbenlyst, hvis man selv sidder i branchen, eller har fingrene godt nede i kablerne. Men oppe på de højere niveauer i virksomhederne er det ofte svære at forklare dem fordelene, så der har vi stadig en stor uddannelse af markedet foran os,” siger Senior Director for SaaS Solutions hos Oracle Torben Markussen til Computerworld.

Fortsættes …

Den amerikanske fly- og forsvarsgigant Boeing har udviklet en Black-telefon, som mildest talt lyder som noget fra en James Bond-film.

Det fortæller Reuters nyhedsbureau.

Boeing Black er en smartphone med sikkerhed som det absolutte fokus.

Derudover har telefonen den egenskab, at hvis man fysisk forsøger at bryde telefonen op, vil den automatisk slette alle data og samtidig gøre telefonen ubrugelig.

Boeing er ellers mest kendt for sine passagerfly og jagerfly, men har en kommunikationsafdeling, som ofte samarbejder med blandt andet det amerikanske forsvar.

Sikkerheden i top
Telefonen bliver af Boeing anset som en telefon for regeringsfolk, efterretningstjenester eller virksomheder, hvor sikkerheden skal være absolut i top.

Den er en smule større end en iPhone, men har en speciel bagside, hvor man alt efter behov kan påføre forskellige ekstra moduler: Ekstra batteri, solceller, satellitmodtager og sågar biometriske sensorer.

På grund af telefonens sikkerhedsegenskaber har Boeing ikke villet oplyse informationer om netværksoperatører, eller hvem der har udarbejdet de forskellige hardwaredele, ligesom Boeing heller ikke har offentliggjort en pris eller udgivelsesdato.

Dog fortæller Boeing til Reuters, at virksomheden er begyndt at tilbyde telefonen til alle, som bliver fundet og vejet tunge nok som relevante kunder.

“Vi så et potentielt hul i markedet, hvor vi kunne hjælpe vores kunder med vores ekspertise,” forklarer talskvinde Rebecca Yeamans til Reuters.

Lignende telefoner er begyndt i større grad at poppe op på mobilmarkedet.

Blandt andet har Silent Circle i samarbejde med italienske Geekphone udviklet BlackPhone, der dog ikke kan selvdestruere, men som har en stærk kryptering på alt, hvad telefonen foretager sig. 

Læs også: Her er verdens mest sikre smartphone: Den nye Blackphone

Dansk udvikler bygger krypteringsprogram: Ikke mere overvågning

USA-spionage skal stoppes: Helt nyt internet kan være på vej

Læs også:

10 vilde sikkerheds-exploits – så dygtige er hackerne

12 stærke tips: Sådan holder du din pc i topform

Hackere måtte opgive: Så sikker er Chrome OS

Denne browser beskytter dig bedst mod phishing

Test: Denne browser er den mest sikre

I mandags frigav Adobe igen en opdatering til det populære Flash-program. En nødlap uden for den normale opdateringscyklus.

Det skete, efter at en såkaldt 0-dagssårbarhed er blevet misbrugt i spear phishing-angreb.

Det er anden gang på en måned, at Adobe har været tvunget til at udsende en nødlap uden for almindelig cyklus.

0-dagssårbarheder er hidtil ukendte huller i et program, hvilket betyder, at der ikke er lapper, som kan lukke problemerne.

Og nu har flere sikkerhedseksperter fået nok af de mange opdateringer, der har plaget programmet i årevis.

Brug to browsere
Tore Terjesen, der er sikkerhedschef i firmaet Nttcom, råber vagt i gevær, når der hele tiden dukker brister op i eksempelvis Flash.

Et program, der er meget populært på hele verdens harddiske.

“Der er alvorlige problemer med sikkerheden, og de bliver udnyttet af hackere,” siger han til Computerworlds svenske søsterside.

Han foreslår ligefrem, at man har to browsere installeret på sin maskine for at opnå sikker surf på nettet.

“Man kan delvist undgå problemerne ved at bruge to forskellige browsere. En browser med plugins som eksempelvis Flash og en helt uden indstiksprogrammer. Den sidste skal anvendes til dagligt brug, den første kan så benyttes, når der er behov for Flash.”

“Det vigtigste er dog stadig at holde sit system opdateret. Brug eventuelt et program, der kan holde øje med, at opdateringer er installeret på maskinen.”

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har udsendt en rapport, der viser, at tre ud af fire sårbarheder findes i tredjepartsprogrammer som eksempelvis Flash.

Læs den historie her: Her er den mest hullede browser – hvilken bruger du?

Det handler også om dig
Også Kasperskys sikkerhedsekspert David Jacoby er ude med den kritiske rive efter grafikgiganten.

“Sikkerhedsproblemerne gennemsyrer flere af Adobes produkter. En af udfordringerne ligger i, at Adobe skal tilpasse sine programmer til mange forskellige operativsystemer,” siger han.

Men 0-dagsproblemerne berører ikke kun Adobe.

“0-dagssårbarheder findes i alle programmer, og problemet er, at de ikke kan patches væk nu og her.”

Ifølge Secunia er leverandørerne af software dog blevet bedre til at lukke huller, når de dukker op. Eksempelvis er langt hovedparten af alle sårbarheder i browsere blevet lappet indenfor 30 dage.

David Jacoby peger dog også på, at udfordringerne ikke kun ligger hos leverandørerne.

“Problemet er også, at der ikke opdateres på den enkelte maskine. Jeg ser ofte flere år gamle programmer på maskinerne,” siger han.

“Men det bliver heller ikke lettere af, at der udsendes opdateringer uden for de normale rutiner, som brugerne til dels er bekendt med.”

Adobe siger selv, at hvis man holder sin maskine opdateret, så mindsker man risikoen. Ligeledes opfordrer firmaet til, at man kun opdaterer fra firmaets officielle kanaler.

“Brugerne skal kun benytte versioner, som vi (Adobe, red.) selv udsender. Ligeledes skal alle sikkerhedsopdateringer installeres, og så bør brugerne følge anvisninger i vores sikkerhedsguide. Det vil mindske risikoen for angreb,” lyder det fra Heather Edell, der er talsperson for Adobe.

Læs også:
Nokia vælger speciel browser på sine nye Android-telefoner

Internet Explorer under angreb – hidtil ukendt sikkerhedshul udnyttes

Denne browser beskytter dig bedst mod malware

Hvert år lancerer Samsung, Google og Apple en ny topmodel, og de har alle i dag et 5-tal til fælles.

Men hvad er forskellige og ligheder egentlig mellem Samsung Galaxy S5, Google Nexus 5 og Apple iPhone 5s?

Her er et hurtigt overblik:

Skærmstørrelser og -opløsning
Begge Android-modeller er udstyret med en skærm på cirka fem tommer med fuld HD-opløsning. Hvis man skal helt ned i de små detaljer, så pixeltætheden en bittesmule bedre på Nexus 5.

Det skyldes, at Samsungs skærm er 0,1 tomme større. Men det vil nok kræve en lup og mikroskopisk målebånd at spotte den forskel.

Apple holder fast i en fire tommer skærm på iPhone, og den er med en opløsning på 640 gange 1.136 pixel væsentlig mindre end hos konkurrenterne. Til gengæld er skærmen heller ikke så stor.

Selv om Apple har været dygtig til at markedsføre sine Retina-skærme, er pixeltætheden bedre på de to Android-modeller – også selv om de er større.

I motorrummet
Både Galaxy S5 og Nexus 5 er udstyret med Qualcomm Snapdragon-processorer. Der sidder dog en lidt nyere og hurtigere version i Galaxy S5. 

Nexus 5 er udstyret med en ældre 2,3 GHz Snapdragon 800-processor.

Begge Android-modeller har to gigabyte ram, mens iPhone nøjes med en enkelt gigabyte. Apples telefon har heller ikke en quadcore, men derimod en dualcore processor i maskinrummet.

Det er en 1,3 GHz A7-processor. Ligesom Galaxy S5 og Nexus 5 har iPhone indbygget en GPU (grafikprocessor), og den er ret kraftig. Derfor har iPhone 5s ved flere benchmark-test placeret sig i top, selv om processoren ikke er ligeså hurtig som hos konkurrenterne.

Lagerplads
Med iPhone har det længe været standard at kunne vælge mellem 16, 32 eller 64 gigabyte intern lagerplads og ingen mulighed for at udvide med hukommelseskort.

Både Samsung Galaxy S5 og Nexus 5 er tilgængelige i versioner med 16 og 32 gigabyte lagerplads, men 32 gigabyte versionen af Googles mobil er ikke sat til salg i Danmark.

Derfor må vi nøjes med den mindre 16 gigabyte version. Det er endnu ikke afklaret, om vi også kun spises af med en 16 gigabyte version af Galaxy S5, når den er klar i løbet af foråret.

Det er i øvrigt muligt at fjerne bagbeklædningen og udvide hukommelsen på Samsungs telefon med Micro SD-kort. Det kan ikke lade sig gøre med Nexus 5.

Fortsættes …

EU pønser på at sætte en stopper for den udbredte app-praksis, hvor selve app’en er gratis, men hvor man skal betale for at få adgang til særligt indhold i app’en.

En række lande har klaget til EU over den udbredte praksis – heriblandt Danmark, Frankrig, Italien og Storbritannien.

Du kan læse mere om de danske problemer med den udbredte praksis her.

I dag anvender mere end hver anden spil-app, der anvendes i Europa, den pågældende model, hvor selve app’en er gratis, men hvor brugeren inde i selve app’en bliver mødt med krav om at lægge penge for at få adgang til bestemte features.

Strid med markedsføringsregler
Det kan være i strid med EU’s markedsførings-regler, mener EU-kommissionen.

I første omgang mødes EU-kommissær Viviane Reding med blandt andre Apple og Google for at klarlægge de regler, der gælder på området.

“Det er både en forkert forretningsmodel og i strid med ånden i EU’s forbrugerbeskyttelses-regler, hvis man narrer forbrugerne. EU forventer meget konkrete svar fra app-industrien om dette emne,” lyder det fra Viviane Reding.

App-branchen forsvarer dog den såkaldte ‘freemium’-model.

“Forbrugerne får meget ud af freemium-modellen, fordi de har mulighed for at prøve produktet, inden de køber det,” siger formanden for brancheforeningen Association for Competitive Technology, Jonathan Zuck, til Computerworlds nyhedsbureau.

Læs også: Fremtidens app-model: Her er der penge at hente

Hvis du arbejder i it-branchen, har du efterhånden nok fundet ud af, at Microsoft trækker supportstikket til Windows XP 8. april 2014.

Det vil sige, at tirsdag 8. april er den allersidste dag, hvor Windows-fabrikken udsender en sikkerhedsopdatering ud til det 13 år gamle styresystem.

Herefter kræver det en særlig og ret dyr aftale med Microsoft at holde Windows XP sikkert.

Så mange læser CW med XP
Antallet af Windows XP-brugere skorter det ellers ikke på.

Globalt er antallet af XP-brugere vurderet til at ligge på knap 30 procent af samtlige computerbrugere i hele verden, hvilket vil sige, at der er hundrede millionvis af XP-brugere derude.

I Danmark lyder opgørelsen fra Danske Medier Research (tidligere FDIM) på, at andelen af Windows XP-brugere på det danske internet ligger på lige godt fem procent.

Da der i Danmark formentlig stadig findes flere pc’er end indbyggere, taler vi altså om hundretusindvis af Windows XP-maskiner. 

Kun fire procent af Computerworlds læsere benytter Windows XP til at læse vores historier med, men det er langtfra ensbetydende med, at folk ikke beskæftiger sig med Windows XP til dagligt.

For at få en større klarhed over, hvor stor problematikken er i det professionelle danske it-miljø, så skal du være meget velkommen, ude til højre for denne artikel, at stemme om, hvorvidt du har siddet foran og betjent en Windows XP-desktop i dag.

Hjælp os med at hjælpe andre
Flere historier her på sitet har afsløret, at de danske regioner med ansvar for landets sygehuse kæmper en hård og dyr kamp om at få bugt med Windows XP-udfordringerne.

Hvordan står det egentligt i kommunerne? I staten? Og ikke mindst i det private erhvervsliv?

Har du selv erfaringer med Windows XP-problematikken og ikke mindst mulige løsningsforslag, så tøv ikke med at byde ind i det nedenstående debatfelt.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Computerworlds redaktion, hvis du ikke ønsker dit navn nævnt i forbindelse med Windows XP-udfordringerne.

Læs også:

10 vilde sikkerheds-exploits – så dygtige er hackerne

12 stærke tips: Sådan holder du din pc i topform

Hackere måtte opgive: Så sikker er Chrome OS

Denne browser beskytter dig bedst mod phishing

Test: Denne browser er den mest sikre

Lægger man tallene sammen for antallet sårbarheder, der har ramt de fem mest populære browsere, så bliver cifferet ganske højt.

Helt præcist 727.

Så mange huller var der til sammen i Google Chrome, Mozilla Firefox, Internet Explorer, Opera og Safari i 2013.

Når det er sagt, så er det faktisk et fald på 19 procent i forhold til året før, hvor tallet var 893 sårbarheder.

Det skriver det danske sikkerhedsfirma Secunia i sin årsrapport: Vulnerability Review 2014.

Ligeledes konkluderer sikkerhedsfirmaet, at browser-udviklerne er hurtige til at lukke de sårbarheder, der dukker op.

Indenfor 30 dage er næsten alle huller lukket igen.

En positiv tendens, der gør livet som net-surfer mere sikkert.

Sårbarhedslisten
Secunia har samlet sårbarhederne, og det er Firefox med 270 huller, der bliver det hårdest ramte browser-program på 2013-listen over sårbarheder.

Herefter følger Google Chrome og Internet Explorer.

I 2012 var rækkefølgen lidt anderledes. Google Chrome og Firefox lå således nummer et og to på samme liste.

Du kan finde en sammenlignende oversigt over browsere, antallet af sårbarheder og udbreddelsen her.

Antallet af sårbarheder i de fem browsere fordeler sig således:

Firefox: 270.

Chrome: 245.

Internet Explorer: 126.

Safari: 75.

Opera: 11.

Kilde: Secunia

Husk nummer tre
I øvrigt kan man læse i rapporten, at tre ud af fire sårbarheder opstår i tredjepartprogrammer.

Der er således stadig god grund til at huske, at installere alle opdateringer.  

Tredjepartprogrammer er stadig det værste sikkerhedsproblem. Kilde: Secunia.

Informationerne er indsamlet gennem Secunias sikkerhedsprogram, Personal Software Inspector (PSI).

Læs også:

Nokia vælger speciel browser på sine nye Android-telefoner

Internet Explorer under angreb – hidtil ukendt sikkerhedshul udnyttes

Denne browser beskytter dig bedst mod malware

Efter næsten et års interne undersøgelser har den amerikanske it-distributør Tech Data ifølge britiske CRN valgt at nedjustere sine regnskabstal for de sidste tre år med hvad der svarer til næsten 150 millioner kroner eller 27 millioner dollar.

Da sagen kom frem i marts i fjor, valgte Tech Data at udskyde sit endelige årsregnskab for 2012.

Samtidig blev der iværksat en uafhængig intern undersøgelse af bogføringen på en række datterselskabers leverandør-konti og interne beregninger af valutakurser helt tilbage fra begyndelsen af 2011.

Nedjusteringen betyder, at indtjeningen i det samlede koncernregnskab er sænket med tre procent.

Sagen har sit udspring i Tech Datas britiske afdeling, men har også tråde til distributørens aktiviteter i to andre europæiske lande, som Tech Data dog ikke sætter navn på.

At det kunne gå så galt, skyldes det ifølge en meddelelse fra Tech Data “utilstrækkelige kontrol-procedurer” med tilknytning til afregning af blandt andet “producenter garanti-services”.

Kulegravningen af den britiske regnskabsskandale har ført til fyringer af en række af de personer, som har haft ansvaret for de “regnskabsmæssige uregelmæssigheder”, hedder det i en udtalelse.

Her fremgår det også, at Tech Datas bestyrelse har tillid til, at ledelsen har taget hånd om de problemer, som ligger til grund for regnskabsballaden.

Læs også:

Ups: Koncernchef solgte kæmpe aktiepost 14 dage før regnskabsskandale

[b]Av-av: It-kæmpe halverer sælgernes bonus[/b]

Expert har i hvert fald tre bærbare på tilbud i denne uge. 2.500 kroner er ikke meget for en bærbar. Det kan være fristende at gå ned i butikken og vælge den pæneste.

Men under motorhjelmen er der enorm forskel på de tre maskiner. Slår vi op i tabellen med processorstyrke, ser det sådan ud:

• Acer: 927 pp
• Toshiba: 596 pp
• Asus: 1438 pp

Det kan nærmest oversættes til

• Fiat: 92,7 hk
• Opel: 59,6 hk
• Audi: 143,8 hk

 

Modsat med biler kan man altså med computere opleve, at en slatten Opel kan koste præcis det samme som en tre gange stærkere Audi.

Den ene 2.500 kroners-bærbar kan være tre gange så stærk som den anden!

Så hvad gør man?

Tjek altid processorstyrke!

Når du ser et tilbud: slå de tilsyneladende købeværdige processorer op i tabellen med processorstyrke. Køb kun maskiner, der rent faktisk er stærke nok.

For folk, der godt kan lide at spille, er det også nødvendigt at tjekke grafikprocessorens styrke.

Her er tidens bedste tilbud på bærbare set fra min kontorstol!

Zoom

Bedste superbillige bærbare

Asus’er er som regel holdbare, stille og stærke. Skal man ikke lave avanceret billedbehandling, er 2.500-kroners maskinerne fra Expert og Computercity gode køb. Elgiganten har en Packard Bell til samme pris og med cirka samme processorstyrke.

Men Packard Bell ser værre ud, lyder sandsynligvis værre og går – ifølge min førstehåndserfaring og reparationsstatistikken – oftere i  stykker (Packard Bell er Acers discountmærke).

Med 500 ekstra kroner på disken kan man fordoble Asus’ens ram, harddisk og udseende ovre i Fona. Maskinen bliver ikke stærkere af det. Men man kan godt nok

• have mange faneblade åbne og
• gemme rigtig mange billeder og videoer på harddisken.

 

Den større udgave anbefales hermed til de lidt mere velbeslåede.

Bedste billige bærbare

I 3-3.500 kroners klassen bliver maskinerne cirka dobbelt så stærke som den stærkeste superbillige.

Altså:

• Superbillige: 2.500 kroner for 1.500 hestekræfter.
• Billige: 3.500 kroner for 3.000 hestekræfter.

Her kan man vælge mellem en Toshiba og en Lenovo, begge med fremragende 3110M-processor. Lenovoen har lidt mere batteri. Men vejer så også lidt ekstra. Expert byder ind med en Acer med noget svagere processor. Men den har så til gengæld touch-skærm.

 

Zoom

Bedste studiebærbare

Studiebærbare skal kunne være i skoletasken og bør derfor ikke være større end 13.3″ eller 14″. Sådan en har Elgiganten i kataloget.

“Maks 1 stk. pr. kunde” formaner El-Giganten. “4.444 kroner”. “Ved køb af mere [sic] end 1 stk. er prisen 5499 kroner pr. stk.”, fortsætter butikken.

Ude i resten af verden koster den mellem 4.795 og 5.885 kroner. Så må 4.444 kroner da rigtig nok være et godt tilbud?

Næh. Ikke rigtigt.

For et par måneder siden solgte El-Giganten maskinen problemfrit til 3.995 kroner, og jeg skrev, at dens processor var for svag til særlig meget andet end skrive- og læsemaskine.

Hurtig konklusion:

• “Tidsbegrænset tilbud!”
• “Maks 1 stk. pr. kunde!”
• “Ved køb af flere end 1 stk. er prisen EN MULLIARD kroner pr. stk.”
• “Førpris: TO MULLIARDER!”

er gamle salgstrick, der hældes ud over lige så mange gode som dårlige tilbud.

En bedre måde at finde en god studiebærbar på er at gennemse EDBprisers lister over 13.3″- og 14″-maskiner.

Blandt de bedste 13.3″-maskiner ville jeg nok vælge Asus i5-maskine med den stærke 3337U-processor.

Blandt de bedste 14″-maskiner lyser Lenovo Flex 14 til 4.000 kroner op (fås også i ElG). Den vejer beskedent, fylder beskedent, yder meget og kan også bruges til sjov og ballade på touch-skærmen. Men Lenovo S400u er også forholdsvis let og stærk.

Kort sagt: en af disse.

Zoom

Bedste bærbare til videoredigering

Her er Toshiba L855 som altid uovertruffen leverandør af ydelse til prisen. Det har den været det sidste halve år. Dens pris varierer et sted mellem 4.500 og 5.000 på en typisk måned.

Husk dog at stærke bærbare bliver varme og larmer, når de nedkøles.

Zoom

Bedste bærbare til spil

I afdelingen for de billigere og næsten spilleegnede bærbare finder vi fire fine maskiner til under 5.000 kroner, der alle kan levere et hæderligt antal billeder pr. sekund i de nyeste spil (på rimelig opløsning).

Her er flex (skærmen kan drejes rundt) på én af modellerne og touch (berøringsfølsom skærm) på to. De to andre er så udmærkede arbejdsheste med små forskelle.

Acer Timeline M5 er et ret godt køb til 4.250 kroner. Den kostede 6.000 kroner for en måned siden. Mit gæt er, at den snart stiger i pris.

Ved 6.000 kroner og 7.000 kroner er grafikpræstationerne – overraskende nok -  ikke blevet bedre. Der er bare kommet bedre skærme og mere hukommelse i de bærbare.

Så tommelfingerreglen for en spillebærbar er: betal 4.300 kroner for noget rigtig godt. Eller 8.000 kroner for noget vildt.

Zoom

Bedste bitte-bærbare

Folk med små tasker, små hænder og godt syn kan godt bruge 11.6″-maskiner. Og dem er der et udmærket læs af.

Jeg ville købe Asus S200 i Fona til 3.000 kroner. Den er stærk nok, relativt pæn og måske lidt mere holdbar end Acers tilbud. Men Acers fjervægter (790 gram!) er lige så stærk, men lidt mere fascinerende.

Toshibas flexende U920t er også et kig værd, hvis man er typen, der kan lide at redigere billeder. Toshibaen er dobbelt så stærk som de andre kamphaner.

Zoom

Pusterum: prisrobotter

Priserne ræser op og ned på de bærbare.

Siden sidst måned er halvdelen steget i pris, mens den anden halvdel er faldet.

Det er lidt af en kunst at købe den bedste maskine til prisen, for i de fleste tilfælde ændrer det sig virkelig fra uge til uge eller dag til dag.

Få maskiner har en fast pris.

Det skyldes prisrobotterne og udbud og efterspørgsel. Det kan du læse mere om i: Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks.

Bedste billige tablet’er

Køb en billig fra Asus.

• 7″ ligger godt i hånd og taske.
• 10.1″ er rarere at læse på.

Hvis du nøjes med at bruge 1.000-1.700 kroner nu, kan du altid købe en dyrere. Mit gæt er, at du vil være ovenud tilfreds med en billig, men stærk tablet.

Og til de, der ikke kan få det stort nok: der er stadig en 18,4″ tablet på markedet.

Bedste billige tv

Ah, hvem husker ikke sidste måned. Der kunne man få 50″ tv til 3-4.000 kroner. I dag koster disse modeller 4-8.000 kroner.

Priser stiger og falder en hel del mere på forbrugerelektronik end på letmælk.

Nuvel. De bedste tilbud på tv må, set herfra, være

50″ til 4-5.000 kroner. Bilka kan også være lidt med.

42″-46″ til 3.500-4.000 kroner. Expert har også et Samsung og et Sony, der kan måle sig.

Hvis man kun regner i kroner og ører, er tv-kigning blevet en meget billig hobby.

Du kan læse mere om gode og dårlige skærme i: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!).

Bedste GRATIS software

Det første man gør, når man har fået sin nye bærbare op at køre, er at downloade en masse gratis og god software.

Det gør man ved at gå til ninite.com og sætte en masse hakker ud for software, man ønsker sig.

Husk især Classic Start. Det fjerner en del af problemerne med Windows 8.

Links

Hardwaresiden. Det er her, man får overblik. Og også et af de steder, man kan tjekke…

Processorstyrke. Se om den bærbare kan noget.

Sådan køber du den bedste bærbare. Snyd ikke dig selv med en svag tilbudsbærbar.

Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks. Overgå prisrobotterne og cookie-læserne i snuhed.

Hvad er den bedste lyd? Den bedste lyd er klar og naturtro. Et lydanlæg, der gengiver lyd, som den lyder i virkeligheden, er et godt anlæg.

Hvad er det bedste billede? Det bedste billede er flimmerfrit, skarpt, farvemættet, lysstærkt, hurtigt opdateret. I et ord: naturtro.

Juleræs 2013: Find den bedste lyd (Hovedtelefoner! Forstærkere! Højtalere!). Lyd kan fås i små injektionssprøjter og i kæmpestore, buldrende kasser. Noget lyder fortryllende. Men her kan man ikke bare regne med, at nyt er bedst.

Juleræs 2013: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!). Tv er billige, skærme er spændende, og projektorer fortsætter bare med at være dyre og besværlige. Her er de gode tilbud.

Juleræs 2013: Køb den rigtige tablet og mobil. Man kan få aldeles fremragende tablet’er og mobiler til 1.000 kroner. De bliver bestemt ikke dobbelt så gode af at koste det dobbelte.

Køb aldrig på afbetaling. Du kommer i sidste ende til at betale 400 kroner pr. måned for den samme bærbare, som jeg køber kontant til 200 kroner pr. måned. 

Køb de bedste tv’er, skærme og projektorer. Størst er bedst. Smart er ligegyldigt.

Fornøjelse med en surround-forstærker. Selv under pres.

Tablets kan ikke så meget som en bærbar. Sådan er det bare.

Find det bedste kamera. Eller behold dit gamle, og lær at bruge det bedre.

Find de gratis glæder. Ikke alting her i verden drejer sig om hardware. Selvfølgelig skal man ikke købe dumt, men nytten og fornøjelsen af de smarte dimser hænger ikke udelukkende sammen med processorstyrke.