Category Archives: computer

Der er mindst to vægtige grunde til at gå på jagt efter et nyt job. Hver gang du skifter stilling, scorer du nemlig som hovedregel en lønstigning og får ny erfaring med i pakken.

Med andre ord er det en god idé at overveje, om det ikke var på tide at rykke videre.

Klar til et karriereskift? Lad en jobagent på Jobfinder finde nye udfordringer for dig.

Forskningen dokumenterer tilmed, at effekten ved at skifte er højst for akademikere. Men tøv alligevel en kende.

Inden du sætter handling bag tankerne, er der god grund til at overveje, hvad du egentlig drømmer om. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du griber jobskiftet an – afhængigt af, om du vil være leder eller specialist.

Det påpeger Anders Frederiksen, professor ved AU Herning, som blandt andet har forsket i, hvad jobskifte betyder for løn og karriereudvikling. Resultaterne er publiceret i denne forskningsartikel.

Drømmer du om at sætte skub i en lederkarriere, er du bedst tjent med i første omgang at afsøge de muligheder, der ligger på din nuværende arbejdsplads.

Skift på tværs er mest lukrativt

Lønmæssigt er der ikke den store forskel ved at fortsætte som menig på en ny arbejdsplads eller ved at få en intern forfremmelse. På langt sigt er det imidlertid den mest lukrative vej at gå, forklarer Anders Frederiksen:

»Et skift til et nyt sted giver kun lønstigningsbonus én gang, mens en forfremmelse rykker dig op i en liga med bedre lønudvikling,« siger han.

Det er i det hele taget sværere at tage skridtet fra ikke-leder til leder, hvis man søger et nyt sted hen, fordi man skal overbevise den nye organisation om sine lederevner:

»Det er nemmere at blive forfremmet et sted, hvor de kender dig – og du kender organisationen,« forklarer Anders Frederiksen.

En bred vifte af erfaringer fra forskellige arbejdspladser øger dog også chancen for en forfremmelse. På den anden side trækker det ned med alt for mange skift på tværs. Det fremmer ikke karrieremulighederne, at en ansøger har et cv med otte forskellige arbejdsgivere på otte år, pointerer Anders Frederiksen og fortsætter:

Din nuværende arbejdsgiver er måske villig til at belønne dig for at være en loyal og erfaren medarbejder, men hvis du efter 25 år skal flytte dig, kan andre ikke bruge din virksomhedsspecifikke viden – og så må du acceptere en lønnedgang.
Anders Frederiksen, professor, AU Herning

»Hvis man derimod har et cv, der viser, at man på otte år har bestredet otte forskellige funktioner i samme organisation, signalerer det en bred – og attraktiv – forretningsforståelse,« forklarer han.

Skift gør dig smidig og attraktiv

Vil du gerne fortsætte det faglige spor, gælder det om at skifte til en ny arbejdsplads med jævne mellemrum. Det gør dig smidig og attraktiv på arbejdsmarkedet:

»På en arbejdsplads videreuddanner man sig og får nogle generelle og nogle virksomhedsspecifikke kompetencer. Din nuværende arbejdsgiver er måske villig til at belønne dig for at være en loyal og erfaren medarbejder, men hvis du efter 25 år skal flytte dig, kan andre ikke bruge din virksomhedsspecifikke viden – og så må du acceptere en lønnedgang,« forklarer Anders Frederiksen.

Når alt kommer til alt, er det en god idé med hyppige jobskift, mener han:

»Dels er der den direkte løneffekt ved at skifte, dels forbedrer det dit erfaringsgrundlag og hæver dermed sandsynligheden for en forfremmelse,« siger han.

Bølgerne er gået meget højt i foreningen Copenhagen Suborbitals, som arbejder på at at bygge en raket, der kan sende et menneske ud i rummet. Så højt, at den ene af de to stiftere, Kristian von Bengtson, søndag meddelte på Twitter, at han forlader rumfartseventyret.

Well. Im sorry to tell that I have left Copenhagen Suborbitals – http://t.co/Zatu3uREZi— Kristian vonBengtson (@KvonBengtson) 23. februar 2014

»Den måde, som jeg er blevet behandlet på det sidste, er simpelthen for meget, og som et resultat af det har jeg nu besluttet mig for at stoppe,« begrundede han i en pressemeddelelse.

Den direkte årsag til det dårlige samarbejdsklima er ifølge pressemeddelelsen de to stifteres viljestyrke og opførsel. Den anden stifter er Peter Madsen.

‘Kristian og Peter er begge meget stærke personligheder, og over de sidste seks år, er det blevet sværere og sværere for dem at enes,’ skriver raketgruppen i meddelelsen.

Hidtil har foreningen været drevet med de to stiftere som ubestridte og ligeværdige ledere. Men Kristian von Bengtsons opsigelse giver nu anledning til, at den organisation skal laves om, fortæller formand Jørgen Jakobsen fra Copenhagen Suborbitals Support – den organisation, der samler penge ind til Copenhagen Suborbitals.

»Der arbejdes nu på at lave en reorganisering af projektet, som skal sikre, at samarbejdsrelationerne i projektet bliver bedre,« fortæller han.

Han håber på, at en ny organisering kan føre til så store forbedringer, at Kristian von Bengtson på et tidspunkt vil vende tilbage til projektet.

»Kristian har gjort en fantastisk stor indsats, og vi har et håb og et ønske om, at han vil vende tilbage.«

Von Bengtsons farvel får ikke umiddelbart den store betydning for projektet. For den rumfartsspecialiserede arkitekt ledede arbejdet med at bygge rumkapslen og planlægge missionerne, mens medstifteren Peter Madsen arbejdede på raketten, der skal være kapslen ud i rummet.

»Den væsentligste del af projektet lige nu er at udvikle en booster, der kan smide en kapsel ud i rummet, og hele den udvikling kan forhåbentlig foregå uanfægtet. At kapseludviklingen bliver sat tilbage, er pokkers uheldigt, men vi kan godt arbejde videre nogle år, før det bliver et problem,« siger Jørgen Jakobsen.

Planerne fortsætter for test og launch af boosteren HEAT 2X i løbet af foråret, og udviklingen af boosteren til den store raket, Heat 1600, vil formentlig også fortsætte som tiltænkt.

Netflix har angiveligt indgået en aftale med den amerikanske internetudbyder Comcast for at sikre kunderne hurtig streaming til Netflix. Det skriver Techcrunch.com.

Det sker efter en længere kamp mellem Netflix og Comcast, om hvem der skal betale for de store mængder data, der strømmer ud fra Netflix til kunderne.

Comcast mener, nemlig det er urimeligt, at Netflix ikke betaler for alt den internettrafik, som virksomheden genererer og har derfor sænket hastigheden på streaming tjenesten. Det betyder at brugere Netflix, som køber deres internetforbindelse ved Comcast, i længere tid har haft problemer med at streame video fra Netflix i høj kvalitet.

Men nu er Netflix angiveligt gået med til at betale Comcast en ukendt sum for direkte adgang til Comcasts netværk. På den måde kan Netflix sikre, at millioner af kunder igen kan streame film ubesværet.

Aftalen kan dog danne præcedens og kan betyde, at internetudbydere fremover kan kræve en slags told fra internettjenester, hvis de vil ud til kunderne.

Med to nye spion-satellitter vil USA holde øje med andre landes rummissioner og mere end 23.000 stykker rumaffald og lignende, der hvert år nærmer sig Jorden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere er overvågningsprogrammet gået under navnet Geosynchronous Space Situational Awareness Program (GSSAP). Meningen er, at det amerikanske luftvåben med de nye satellitter skal supplere jordbaserede radarer og teleskoper i sin ‘rumpatruljering’.

General William Shelton fra amerikanske Air Force Association kaldte på et pressemøde fredag i byen Orlando i Florida programmet for en slags ‘naboovervågning’.
Samtidig skal satellitter give luftvåbnet en detaljeret oversigt over mere end 23.000 stykker rumskrot på over 10 centimer, som hvert år cirkulerer over Jorden eller falder ned mod atmosfæren, skriver Reuters.com.

»Programmet skal styrke USA’s evne til at holde øje med landets potentielle fjender og deres skadelige interesserer højt over USA,« sagde William Shelton på pressemødet fredag.

De to satellitter sendes op i en højde på godt 23.000 miles, svarende til 37.000 kilometer, skriver Reuters. Det vil ske i sidste kvartal af 2014. Satellitter vil blive fragtet til sine positioner med en Delta 4-raket, som bliver bygget af United Launch Alliance, der er et partnerskab med Lockheed Martin og Boeing. Opsendelsen sker fra Cape Canaveral i Florida, skriver Reuters.

Ambitionen om at få en dansk bygget og bemandet raket i rummet har fået et alvorligt skud for boven.

Kristian von Bengtson, der startede raketbyggerprojektet Copenhagen Suborbitals sammen med opfinderen Peter Madsen, har nu forladt projektet. Det fortæller Copenhagen Suborbitals i en pressemeddelelse.

»Peter og jeg har haft seks fantastiske år – men den måde, som jeg er blevet behandlet på det sidste, er simpelthen for meget, og som et resultat af det har jeg nu besluttet mig for at stoppe,« begrunder Kristian von Bengtson i pressemeddelelsen.

Den 39-årige arkitekt kom ind i projektet med en master i rumfartsvidenskab fra Det Internationale Rumfartsuniversitet ISU i Strasbourg, Frankrig, mens medstifter Peter Madsen har en fortid som blandt andet ubådsbygger.

Peter Madsen erkender i samme meddelelse sit ansvar for, at hans medstifter nu forsvinder.

»Jeg er helt på det rene med, at det er mit temperament, der er årsagen til Kristians opsigelse, og jeg er meget ked af, at det er kommet hertil.«

Copenhagen Suborbitals fortsætter arbejdet med at få gjort en raket klar til at sende Peter Madsen ud i rummet.

Regeringen overvejer helt at droppe den forsyningssikkerhedsafgift, som skal lægges på alle brændsler til rumvarme. Det skriver Børsen med henvisning til en unavngivne kilder tæt på forhandlingsforløbet om afgiften. Den skulle have været indført nu, men er blevet forsinket.

Forsyningssikkerhedsafgiften vil give højere varmeregninger, men også bidrage med 2,8 milliarder kroner om året til statskassen. Den har vist sig vanskelig at indkræve på en retfærdig måde uden et stort bureaukrati.

Børsen skriver særligt om den del af forsyningssikkerhedsafgiften, som går ud på at lægge skat på brænde. Et eksempel ville være, at skal man bygge et hegn af træ, skal man sende billeder af hegnet ind til Skat for at dokumentere, at man ikke blot brænder træet af i sin brændeovn – og dermed skal betale forsyningssikkerhedsafgift. Det vil i sagens natur blive temmelig bureaukratisk, hvilket skatteminister Morten Østergaard (R) erkender.

»Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer,« siger han til Børsen.

Den radikale minister vil dog over for Børsen ikke uddybe, hvad han mener med ‘justeringer’. Afgiften fra et energiforlig fra 2012, som alle partier i Folketinget undtager Liberal Alliance skrev under på.

Uheldige konsekvenser

Tilbage i november 2013 kom det frem, at afgiften ville reducere genanvendelsen og sende mere affald til forbrænding – stik mod regeringens nye ressourcestrategi, der vil have danskerne til at sortere metal, plast, elektronik, træ og lignende for sig, så det kan genanvendes. Skats egne beregninger viser, at 85.000 ton træaffald fremover vil blive læsset ind i forbrændingsanlæggene i stedet for at blive eksporteret eller genanvendt i Danmark.

Et andet eksempelvis gælder danskere, som henter brænde i skoven. Er der tale om nedfaldsgrene, pålægges brændet ikke afgift. Men har man fysisk savet grene af eller kløvet brændet, så skal der pålægges afgift.

Afgiften er desuden skyld i, at danskere med miljøvenlig fjernvarme kan se frem til meget højere varmeregninger.

Skatteministerens nye udmelding glæder de konservative i den konservative folketingsgruppe.

»Det er ubegribeligt for mig, at det har taget dem så lang tid at finde ud af, at den model var fuldstændig umulig at gennemføre og har så mange negative konsekvenser,« siger partiets finansordfører, Mike Legath, til Børsen.

Han understreger dog, at staten skal have fundet et alternativ til afgiften, hvis den bliver droppet.

Energiminister Morten Helveg Petersen fra de Radikale åbner for at lempe på den grønne el-afgift for virksomheder og private, også kendte som PSO-afgiften, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år opkrævede staten 5,14 milliarder kroner på afgiften. I år ventes afgiften at komme op på 6,3 milliarder kroner eller over 20 øre pr. kWh.

»Jeg kan sagtens se alvoren for de energiintensive virksomheder. Derfor er der brug for handling, og derfor vil jeg nu tale med alle partierne bag den grønne omstilling,« siger Rasmus Helveg Petersen til Jyllands-Posten.

Afgiften, der opkræves direkte hos virksomheder og private brugere, bruges til den grønne omstilling af Danmark som tilskud til vindmøller, biogas og træflis. Vindmølleejere på land og på vandet får størstedelen af støtten.

Morten Helveg Petersen peger på, at der også skal være en rabat til private elkunder, som i første kvartal af 2014 står til at skulle betale 22,3 øre i PSO-afgift pr. kWh. Det er rekord og betyder i praksis, at hver husstand årligt betaler godt 1.100 kr. i afgift alene for den grønne omstilling, skriver Jyllands-Posten.

Ministeren understreger, at ændringerne i afgiften skal findes hurtigt, men at han ikke vil forhaste processen unødigt. Morten Helveg Petersen indkalder inden for et par uger forligspartierne til drøftelser om afgiften.

En antibakteriel lakering gør lyskontakter til et farligt sted for coli-bakterier. Til gengæld kan de gøre hospitaler sikrere for patienterne. Derfor vil Schneider Electric, der blandt andet står bag kontaktproducenten Lauritz Knudsen, have danske hospitaler til at skifte deres kontakter ud med den antibakterielle model.

»Vi er de første med en langtidsholdbar løsning, der virker langt hurtigere end andre bakteriedræbende løsninger. Beregninger viser, at vores effekt holder hele kontaktens levetid, og det er unikt. Tidligere løsninger har typisk haft en yderst begrænset levetid, inden den antibakterielle virkning er forsvundet,« forklarer produktchef Mark Bitsch fra Schneider Electric Danmark i en pressemeddelelse.

Lakeringen er udviklet af firmaet GJ Coating i samarbejde med en tysk lakvirksomhed og tyske forskere. Lakkens antibakterielle effekt skabes ved, at den, når den kommer i kontakt med luftens fugtighed eller håndsved, frigiver metalioner, som ødelægger bakteriernes stofskifte, forklarer konsulent Jørgen Juhl som har været projektleder for GJ Coating på udviklingen af de antibakterielle trykkontakter.

»Der er tale om en metalforbindelse, som ikke indeholder forbudte metaller og heller ikke sølv, som er blevet kritiseret for at skabe resistens hos bakterierne,« fortæller han.

GJ Coating har fået lakken godkendt efter en lang række standarder for både legetøj, fødevarer og tungmetaller, og sammen med Scheider Electric har firmaet fået kontakterne testet på DTUs ‘innovationsfabrik’ IPU og på Rigshospitalet. Kontakterne blev lanceret i 2012, men nu foreligger der flere testresultater.

Forsøgene på IPU er nemlig afsluttede, og den foreløbige rapport viser ifølge Jørgen Juhl ‘et for GJ Coating særdeles positivt resultat.’

På Rigshospitalet har Infektionshygiejnisk Enhed også testet kontakternes evne til at stoppe bakterievækst. Resultaterne bliver citeret i pressemeddelelsen fra Lauritz Knudsen.

»Vores test viser, at den antibakterielle belægning virker hurtigt og effektivt på en række sygdomsfremkaldende bakterier, som overføres via hænderne. Kontakterne dræbte flere af bakterietyperne allerede inden for 15 minutter,« fortæller overlæge Leif Percival Andersen der er leder af enheden i pressemeddelelsen.

Men det er kun halvdelen af sandheden, forklarer han til Ingeniøren.

»Overfladen havde en effekt på gramnegative bakterier som coli-bakterier, men ingen særlig effekt på sporer og på grampositive bakterier som stafylokokker.«

Ud over laboratorietests lavede Rigshospitalet også en test i en børnehave, hvor halvdelen af kontakterne blev skiftet ud med de antibakterielle udgaver. Men forskerne kunne hverken finde gramnegative bakterier på de eksisterende eller de nye kontakter, så det var svært at konkludere, om den antibakterielle belægning virker i en virkelig situation.

»Det var måske ikke det rigtige forsøgsdesign i betragtning af, at belægningen har vist sig at virke bedst over for gramnegative bakterier, som typisk kommer fra tarmene. Derfor ville det måske give mere mening at teste dem ved nogle toiletter,« siger Leif Percival Andersen.

Hans konklusion om produktet er knapt så optimistisk som Schneider Electrics.

»Der er potentiale i produktet, men der skal arbejdes mere for at få det til at reagere på andre typer bakterier.«

Jørgen Juhl mener, at kritikken af de antibakterielle kontakter er lidt uretfærdig, fordi effekten på de grampositive bakterier ifølge test foretaget på det tyske Fraunhofer Institut overgår kravene i den eneste standard for antibakterielle overflader: JIS Z 2801.

Desuden har alle produkter ifølge Jørgen Juhl svært ved at få bugt med svampesporer.

»Clostridium difficile er eksempelvis næsten umulig at udrydde, selv afspritning uskadeliggør ikke disse sporer,« skriver han i en e-mail.

Selv om produktet skulle vise sig at virke, er der efter Leif Percival Andersens mening imidlertid andre steder, hvor det er vigtigere at sætte ind, hvis man vil have bugt med de mange infektioner på sygehusene.

»Vores vurdering er, at omkring tre fjerdedele af alle infektioner på sygehusene skyldes bakterier, som patienterne selv har med, når de bliver indlagt, altså i kroppen eller på huden. Under en operation kan de derfor komme til at inficere sig selv.«

Hovedårsagen til den resterende fjerdedel af smittetilfældene er ifølge Leif Percival Andersen direkte berøring mellem patienter og personale og bakterier, der bliver spredt i patientens nærmiljø.

»Hvis en sygeplejerske er i gang med at rense et sår, og lige vil rette på en lampe, så hun bedre kan se, glemmer hun måske at tørre den af, når hun er færdig,« nævner han som eksempel.

»Og når patienterne ligger i deres senge, falder der bakterier ned på sengelinnedet. Når sengetøjet så bliver skiftet, bliver der hvirvlet bakterier op i luften, som kan falde ned på andre overflader. Derfor giver det efter min vurdering mere mening eksempelvis at rense og desinficere luften.«

Sådan et forsøg er netop på vej på Rigshospitalet i løbet af den næste måneds tid.

Hos GJ Coating kan Jørgen Juhl ikke vurdere, hvor stor en effekt det vil have at skifte kontakter ud med antibakterielle. Men han håber at kunne få et sygehus med på at teste det.

»Vi har tidligere forsøgt at få et forsøg op at stå, men havde på det tidspunkt ikke tilstrækkelig dokumentation for overfladens egenskaber. Med rapporten fra IPU håber vi at kunne få lægerne med på at prøve kontakterne af. Vi forventer os rigtig meget af produktet,« siger han.

Forbruget af de særligt resistensskabende bredspektrede antibiotika er steget med 14 procent i svineproduktionen siden 2011. Frem til 2013 er forbruget af bredspektrede antibiotika steget mere end tre gange så meget som af de smalspektrede – en stigning på henholdsvis 6.944 og 2.274 ton.

Samtidig udgør de bredspektrede typer også størstedelen af det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen, hvor der i 2012 blev brugt 52,3 ton bredspektrede mod 33 ton smalspektrede.

Dette mønster kritiseres skarpt af lægerne i sundhedssektoren:

»Vi kan ikke acceptere så højt et forbrug af bredspektret antibiotika i landbruget, fordi det er den type antibiotika, der har størst risiko for at fremkalde multiresistens,« siger Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen.

Modsat mønster i sundhedssektoren

Mønsteret er også helt modsat hos lægerne i sundhedssektoren. Her blev der ifølge tal fra Statens Serum Institut samme år solgt flest af de smalspektrede, 19,6 ton, mod 13,9 ton af de bredspektrede antibiotika.

»Forskellen mellem forbruget i svineproduktionen og sundhedssektoren skyldes i høj grad, at læger oftere tester, hvilken bakterie der forårsager en infektion, så de kan vælge den type smalspektret antibiotika, der specifikt angriber den sygdomsskabende bakterie,« siger Mads Koch Hansen.

Denne diagnosticering kan undgås ved at bruge de bredspektrede typer, fordi de dræber flere eller samtlige bakterier i tarmen på én gang. Dermed kan man behandle uden først at vide, hvilke bakterier der forårsager infektionen.

Men den egenskab giver stor risiko for resistensudvikling, fordi de bredsprektrede antibiotika også dræber de nyttige bakterier i tarmen. Dermed giver de plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan brede sig.

»Derfor er det også de bredspektrede typer, der er mest nødvendige at skære ned på,« lyder kritikken fra Mads Koch Hansen.

Tetracyklin udgør en tredjedel af det samlede forbrug

Ud af de bredspektrede antibiotika til svin, skiller stoffet Tetracyklin sig ud, fordi det udgør en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug til svin, bred- som smalspektret. Det er foruroligende, at netop dette stof er så udbredt, mener professor og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos:

»Tetracyklin er særligt farligt, fordi det giver plads til udbredelsen af både MRSA og ESBL-producerende colibakterier (to antibiotikaresistente bakterier, red.), siger han.

Også Lægeforeningens formand er bekymret over forbruget af Tetracykliner, der også bliver brugt i sundhedsvæsnet, men i langt mindre grad:

»Det er et meget voldsomt forbrug. Derfor er det helt nødvendigt, at landbruget finder ud af en måde at nedbringe det på – også uden bare at erstatte det med et tilsvarende stof,« siger Mads Koch Hansen.

En del af forklaringen på det store forbrug af Tetracykliner er netop ifølge chefen for den veterinære forskningsafdeling i Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, at landbruget tidligere frivilligt valgte at stoppe brug af stoffet Cephalosporin, fordi det blev betragtet af sundhedsvæsnet som kritisk vigtigt i behandlingen af mennesker. Derfor måtte et andet stof erstatte det.

En anden del af forklaringen på, hvorfor Tetracyklin er så udbredt i svineproduktionen, er ifølge formanden for sektionen vedrørende svin i Den Danske Dyrlægeforening Kristian Viekilde, at det er et billigt produkt, der er nemt for landmanden at bruge, og kan blandes direkte i drikkevand eller foder og bruges som flokmedicinering mod især diarrélidelser.

»Et langt mindre bredspektret stof, Amoxillin, kan bruges på samme måde, men det virker ikke på bakterien Lawsonia intracellularis, som er et stort problem i svineproduktionen over hele verden. Så når vi som højt specialiserede svinedyrlæger bruger Tetracyklin, sker det på en veterinærfaglig baggrund og ikke andet,« uddyber han.

Vejledning nedbringer forbruget i sundhedsvæsnet

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2012 en vejledning om brug af antibiotika, der gik på at begrænse særligt de kritiske og bredspektrede antibiotika. Det skete ifølge Mads Koch Hansen i erkendelsen af, at resistensudvikling er et stigende problem, som kan betyde, at læger står tilbage med kun et enkelt eller slet ingen antibiotika at behandle bakterieinfektioner med.

Ifølge Lægeforeningen har vejledningen allerede resulteret i, at forbruget af nogle af de mest kritiske antibiotika i sundhedsvæsnet faldt med op til 70 procent i året efter.

»Så vi kan se, at det virker blandt læger med oplysning og vejledning,« siger formanden fra Lægeforeningen.

Også i dyrlægernes antibiotikervejledning står, at smalspektrede antibiotika altid bør vælges frem for de bredspektrede.

»Og det understøtter vi da fuldt ud,« fastholder Poul Bækbo, der også selv gerne så, at det havde været muligt, at bruge færre bredspektrede antibiotika i svineproduktionen.

Adobe har frigivet en ekstraordinær opdatering til Adobe Flash Player, efter kriminelle har udnyttet en sårbarhed i det populære browserplugin til at forsøge at sprede malware til de besøgende på en række websteder for organisationer inden for forsvarspolitik. Det skriver sikkerhedsfirmaet FireEye i et blogindlæg.

Adobe udsender som regel sine sikkerhedsopdateringer på fastlagte datoer, ligesom mange andre softwarefirmaer er begyndt på i løbet af de seneste år, men denne gang har Adobe altså valgt at udsende en opdatering uden for den normale cyklus.

Opdateringen lukker i alt tre sikkerhedshuller i alle nuværende og ældre supporterede versioner af Adobe Flash Player.

De tre sikkerhedshuller findes imidlertid også i de udgaver af Adobe Flash, som er indbygget i Chrome og Internet Explorer, samt i Adobe AIR inklusive Adobe AIR til Android.