Category Archives: computer

Man skal efterhånden bruge fingrene på fem eller seks hænder for at holde rede på de opkøb, som it-koncernen EG har foretaget de seneste fem-seks år.

De mange opkøb er samtidig forklaringen på EG’s massive vækst, som også sætter sit aftryk på selskabets seneste regnskab.

EG kom ud af 2015 med en rekordomsætning på 1,84 milliarder kroner.

Det er en fremgang på godt 12 procent sammenlignet med året før, og det bringer EG-koncernen tættere på det erklærede omsætningsmål på 2,4 milliarder kroner i 2018.

‘Betydeligt yderligere potentiale’
Samtidig bryder EG med tommelfingerreglen om, at opkøb går ud over evnen til at tjene penge.

I 2015 løftede EG indtjeningen (EBITDA) til en ny rekord på 207 millioner kroner fra 179 millioner året før. Nede på bundlinien ender det hele med et overskud efter skat på 46,4 millioner kroner.

Trods de seneste rekorder vurderer EG selv, at der er “betydeligt yderligere potentiale for at øge den fremtidige indtjening”.

Tiden er med andre ord kommet til at høste gevinsten af de seneste års store investeringer i opbygningen af EG-koncernen, som fra at have været et mellemstort dansk ERP-hus har forvandlet sig til en totalleverandør af brancherettede it-løsninger på linie med andre it-koncerner som eksempelvis KMD eller Netcompany.

EG – nu med organisk vækst
Men EG vil fortsat skabe vækst fortrinsvis gennem opkøb, siger EG’s koncernchef Leif Vestergaard til Computerworld.

“Det, der er anderledes, er, at vi i 2015 henter en trediedel af vores vækst som organisk vækst, mens to tredjedele er knyttet til opkøb. Vi vil have noget lignende i 2016,” siger han.

Han henviser til, at EG i november i fjor købte Silkeborg Data. Når det opkøb slår fuldt igennem i 2016-regnskabet, vil EG runde de to milliarder i omsætning. Men flere opkøb er på vej. lyder det fra Leif Vestergaard.

Læs mere om det her: EG køber Silkeborg Data: Ruster sig til kamp om kommunale kunder

“Vores opkøb vil være fokuseret på bestemte brancheområder, som har noget teknologi, vi kan bruge. Vi vil gerne være større i Sverige, og vi vil gerne være større indenfor business Analytics. Men jeg kan ikke sætte navne på de opkøbsemner endnu. Og det er der penge i kassen til at finansiere det,” siger han.

Satser hårdt på digitale løsninger
Business analytics-forretningen – eller EG Digital, som det hedder i den interne jargon – er et område, som Leif Vestergaard har store forventninger til. Området udgør i dag en fjerdedel af EG’s samlede forretning og leverer services, som supplerer EG’s traditionelle ERP-forretning, som står for næsten halvdelen af den samlede omsætning.

På ERP-området har der især været succes på de svenske marked, hvor EG på kort tid er blevet en af de dominerende spillere.

En tredje stor klump ligger på det offentlige marked, hvor EG udvikler løsninger til stat og kommuner. Her er det blandt andet er lykkedes EG at vinde et stort udbud af et af de såkaldte monopolsystemer, som KMD hidtil har siddet tungt på.

Læs mere om det her: Banker KMD af banen: EG får kommunal kæmpe-ordre

“På det offentlige marked har vi vundet udbuddet af Kommunernes Ydelsessystem, som er et gigantisk projekt. Vi har også vundet et udbud hos Udbetaling Danmark, ligesom vi leverer systemer til kommuner som Holstebro, Gladsaxe og Hørsholm. Og der er masser af ordrer, der løbende kommer ind på det offentlige område,” siger Leif Vestergaard.

Læs også:

Millionerne ruller: KMD er stadig mastodonten på det kommunale it-marked

Dansk it-kæmpe klar til nye opkøb efter rekordregnskab

Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

I arbejdslivet er der ikke noget bedre end arbejdsopgaver, der udfører sig selv. Men det er sjældent sådan, at landet ligger.

Mange af os, der arbejder i danske virksomheder, udfører dagligt trivielle og kedelige opgaver som  for eksempel at indtaste information fra et system ind i et andet.

Det kan for eksempel være kontakter fra e-mail, som tastes ind i et CRM-system eller data fra et regneark, der tastes ind i et økonomisystem.

Den slags opgaver udføres i alle størrelser af virksomheder.

Penge og programmering
Mange af de store virksomheder ser på løsninger til hel eller delvis automatisering af den slags kedelige og gentagne opgaver.

Ofte ligger disse løsninger desværre et prisleje, hvor iværksætteren eller den mindre virksomhed (eller afdeling i en større virksomhed) ikke kan (eller vil) være med.

Et andet problem, som jeg selv er stødt på flere gange, er, at hvis man vil have forskellige systemer til at tale sammen, er der ofte behov for, at der skal udvikles og programmeres noget.

Jeg stoppede selv med at programmere for en del år siden, og jeg er derfor ikke længere ajour med nye sprog og metoder. Så denne udfordring har stoppet mange af mine egne idéer til projekter og smarte tidsbesparende måder at udføre mine opgaver på. 

Problemet opstod igen
For kort tid siden stod jeg med udfordringen igen.

For at markedsføre og sælge pladser på et nyt kursus, jeg havde udarbejdet i firmaet, havde jeg oprettet og designet en landing page med en formular, hvor man kunne tilmelde sig.

Den løsning, jeg havde brugt til min landing page (Unbounce.com), tilbød, at jeg kunne downloade et regneark med information om dem, som havde udfyldt kontaktformularen.

Dette betød, at jeg selv skulle indtaste oplysningerne om de tilmeldte i vores økonomisystem.

Unbounce er en online-løsning, og det samme er vores økonomisystem. Jeg ved, at vi ikke er alene om at gøre det på den måde.

Brug af onlineløsninger til alverdens formål i mindre virksomheder er nærmest blevet normen. Og præcis dette gør, at der er dukket nogle meget spændende nye online-løsninger, op der kan supplere og forbinde én løsning med en anden.

Opskrifter fra IFTTT

For noget tid siden stiftede jeg bekendtskab med IFTTT (If This Then That), der er et online-automatiseringsværktøj.

Den grundlæggende tanke med IFTTT er at forbinde en hændelse i ét system, program eller gadget med en hændelse i ét andet system, program eller gadget.

Man kan vælge at bruge “opskrifter,” der allerede er oprettet af andre brugere, eller man kan oprette sine helt egne.

For eksempel kan du få IFTTT til at holde øje med, om du bliver tagget i et billede på Facebook, og så automatisk få det gemt på din telefon eller i Dropbox.

Du kan også få en besked, hvis det bliver regn i løbet af dagen, eller du kan få lyset i dit hus til at tænde automatisk, når du nærmer dig hjemmet.

Der er kort sagt rigtig mange muligheder. 

Sådan gør jeg
Jeg bruger personligt IFTTT til at holde øje med relevante nyheder og sende mig dem per mail.

Jeg har også opskrifter, der automatisk poster mine blogopslag på forskellige sociale medier. Så slipper jeg for at bruge tid på det selv.

En kendt politiker, som jeg er konsulent for, bruger IFTTT til at holde øje med bestemte nyhedsmedier og Twitter.

Når hans navn nævnes, kommer der automatisk et opslag på en fan-side på Facebook .

Når man først er kommet i gang, er konceptet ret enkelt at forstå. Hvis dette sker, så gør dette (If This – Then That).

Efter at have brugt timer på at “lege” med IFTTT, mente jeg, at der manglede en række mere forretningsmæssige opskrifter.

Forskellige apps, som Zapier kan arbejde sammen med.

Efter lidt søgning fandt jeg Zapier. Konceptet er det samme som IFTTT, men her er der næsten kun fokus på automatisering af opgaver i virksomheder.

Hos Zapier kan man lave opskrifter, der forbinder en meget lang række online-værktøjer og -systemer med hinanden.

Det gælder for eksempel Google Sheets, Trello, Evernote, MailChimp, Twitter, Gmail, Salesforce og næsten alle løsninger med et web-api.

Eksempelvis kan man nemt få data fra en formular til automatisk at ende i CRM-systemet. Eller få e-mails til at ende i et supportværktøj som ZenDesk.

Mulighederne synes igen uendelige. Det er bare om at se nærmere på mulighederne.

På Zapier får man også et hav af færdige opskrifter at vælge imellem (eller Zaps, som de selv kalder dem) .

Forslag til opskrifter på Zapier.

Det viste sig også, at Zapier er et ret godt sted at “prototype”.

Har du en idé til noget “online”, kan dette være stedet, du kan få den til at ske. Endda helt uden at skulle ud og hyre en webprogrammør.

Jeg havde selv behov for at få data fra en udfyldt formular til at gøre noget for mig. Jeg skrev først en opskrift, der forbandt JotForm med Google Sheets.

Enhver ny formular, der blev indsendt, endte i et Google regneark. Herefter fik jeg en anden opskrift til at holde øje med nye linjer i samme regneark og derefter gøre noget med data fra formularen.

En lille simpel opgave, som ikke “bare lige” kunne lade sig gøre i mit CMS uden programmering. Men det viste sig, at problemet var løst på cirka 15 minutter med Zapier.

Nogle af de forslag, du får, hvis du bruger JotForm.

For at vende tilbage til min udfordring i begyndelsen, så fandt jeg ud af, at landing page-løsningen Unbounce også tilbød at poste informationer om tilmeldinger til en URL.

På baggrund af denne mulighed viste det sig, at der også var en integration til Unbounce i Zapier.

Så jeg fulgte vejledningen i at oprette forbindelse til Unbounce, og snart efter var mine muligheder uendelige.

Vores online-økonomisystem havde selvfølgelig et API i form af en webservice.

Efter jeg fik lukket op for API’et til økonomisystemet, gik der cirka 20 minutter, før jeg havde oprettet min egen integration mellem data fra vores landingpage og økonomisystemet.

Denne integration gjorde, at kunderne automatisk blev oprettet i økonomisystemer, og at der blev dannet og sendt en faktura via e-mail. Det var i al beskedenhed rigtig smart. 

“Det klarer jeg da lige på 20 minutter”
Er du it-mand, så prøv lige at forestille dig, hvad du ville have svaret, hvis en fra marketing spurgte dig, om du lige kunne sørge for, at kontakterne fra deres mærkelige marketingplatform kom ind i virksomhedens økonomisystem.

Jeg tror næppe, dit svar ville være: “Det tager cirka 20 minutter, så det gør jeg lige om lidt…”.

Men det kan måske snart blive din virkelighed, og atter vil it blive virksomhedens helte og få ufattelig rigdom og berømmelse.

Okay, der er måske en grænse, men mulighederne med disse nye “middleware-løsninger” er mange, og jeg forudser, at de vil blive en del af mange virksomheders online- og it-strategier inden for de næste par år.

Gå på opdagelse
Jeg kan varmt anbefale mindre og mellemstore virksomheder at se nærmere på mulighederne med Zapier.

Det er gratis at oprette en konto og gå på opdagelse. Dog med visse begrænsninger.

Det koster lidt at være “rigtigt” medlem, men hvis du finder smarte opskrifter, der kan spare dig for timevis af manuelt arbejde, er det givet virkeligt godt ud.

På sitet kan du også læse deres blog, der har rigtig mange gode tips og idéer, og du kan læse brugercases og få inspiration. Bare find den online-app, du arbejder mest med, og lad dig blive inspireret.

Os, der arbejder med teknologi og it, har nok en tendens til at se teknologien som en frelser.

Men spørg brugerne af Rejsekortet om, hvorvidt de oplever, at deres verden er blevet nemmere siden klippekortet gik på pension.

Og som du kan se i videoen herover, så har fjernbetjeningen til min Yamaha-forstærker derhjemme 81 knapper. Syv af dem bruger jeg normalt – syv!

Tænk så på den software, som du anvender, eller måske endda er med til at udvikle.

Måske er den røget i samme fælde som Allan Ebdrup, som på Version2 har fortalt om, hvordan han har arbejdet som softwareudvikler i 11 år uden at møde en slutbruger.

Det er grunden til, at nogle af verdens mest succcesfulde produkter fra Lego og Apple anvender tankesættet bag designtænkning.

Ph.d. og programchef Mette Harrestrup står i spidsen for designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi og har et indgående kendskab til balancen mellem design og udvikling.

I indslaget taler Mette Harrestrup blandt andet om:
 
- Hvorfor så mange it-interfaces og produkter igen og igen ligner noget, der kommer direkte fra ingeniørernes skitser?

- Hvad designtænkning kan tilbyde eksisterende virksomheder.

- Hvem der skal involveres i designtænkningen for at man får succes-

Du kan læse mere om, hvordan du arbejder med produktdesign og skaber bedre løsninger med designtænkning – eller måske hvordan du bliver bedre til at stille krav til leverandører i Computerworlds andre artikler:  

Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

- Du har måske hørt om begrebet designtænkning, men ved du, hvad begrebet dækker over? Computerworld forsøger at finde svaret.

Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse

- I en baggård i København bliver der uddannet designere i verdensklasse. Men de færreste danskere har hørt om uddannelsen, der tiltrækker studerende fra hele verden.

Hvis du er ivrig smartphone-bruger, har du sikkert allerede bemærket det. 

Det sker oftere og oftere, at vi åbner en af vores favorit-apps og opdager, at noget er forandret.

Brugerfladen er måske blevet ændret, eller der er blevet tilføjet en ny smart funktion, som kan gøre vores dagligdag en lille smule lettere. 

Der var engang, hvor der gik år mellem, at den slags opdateringer kom til vores favorit-software.

Dengang måtte vi pænt vente på den årlige software-udrulning, hvor version 2.0 blev til version 3.0.

Men app-revolution har sat skub i en udvikling, hvor ny software bliver udviklet i stadig kortere cyklusser. 

I dag bliver populære apps som blandt andet Facebook, Snapchat, Uber og danske MobilePay opdateret mange gange årligt med nye features, der alle har værdi for brugeren.

Nogle kalder denne form for udvikling for “continuous development.” 

Læs mere om det her: Mere fart på udviklingsafdelingen: “Det handler om at skabe en motor, som hele tiden kan levere”

Apps bliver mere og mere skrabede
Denne nye tilgang til software-udvikling skyldes, at apps i dag bliver lanceret tidligere i deres levetid og i mere skrabede udgaver, end vi har været vant til med andre typer software.  

Det forklarer Jan Baungaard, chef for Dansk Banks Mobile Ecosystems-afdeling, til Computerworld. 

Ifølge ham bliver apps som blandt andet MobilePay ofte lanceret, som det der i “Silicon Valley-sprog” kaldes for ”minimal viable products”. 

En betegnelse, der bruges om produkter, som ved lanceringen har lige præcis nok features til at give værdi for brugerne. Men heller ikke mere end det. 

“Minimum viable products” giver mulighed for at teste nye koncepter tidligere, og samtidig kan produkterne sendes hurtigere på markedet, hvilket kan give et afgørende forspring i forhold til konkurrenterne.

“En del af forklaringen på MobilePays succes er lige netop, at vi kom på markedet otte uger før vores konkurrent Swipp og dermed fik et vigtigt forspring,” forklarer Jan Baungaard. 

Samtidig har apps i dag brug for hele tiden at bevise, at de er i konstant udvikling, og dermed kan fastholde brugere og partnere på platformen.

Når MobilePay er et godt eksempel på et ”minimum viable product” skyldes det ifølge Jan Baungaard, at MobilePay i de første udgaver var en relativ simpel app, der på en let og velfungerende måde gjorde det muligt at sende penge til venner og bekendte. 

Men efterfølgende er MobilePay blevet udbygget med nye funktioner og muligheder, der blandt andet gør det muligt at foretage betalinger i butikker, dele regninger med venner og logge ind med fingeraftryk. 

“Kunderne accepterer i første omgang, at produktet kun lige akkurat har de mest væsentligt funktioner, hvis de til gengæld kan fornemme, at produktet hele tiden udvikles og får nye funktioner,” siger Jan Baungaard.

Sådan bliver der tilføjet nye features 
En del af de nye features, som MobilePay tilføjer, er resultatet af bruger-feedback fra sociale medier og anmeldelser på Apples App Store og Google Play. 

Jan Baungaard forklarer eksempelvis, at brugere for nylig har efterlyst, at der af deres kontoudskrifter fremgår mere detaljerede oplysninger om MobilePay-betalinger.

En funktion, der i den kommende tid vil blive udrullet af MobilePay. 

Men medarbejdere hos MobilePay har også mulighed for at bidrage med ideer til nye features.

Det sker via en fællesliste, hvor alle medarbejder har mulighed for at tilføje ideer til nye funktioner. 

“Vi har en meget flad organisationsstruktur, hvor vi forsøger at engagere vores medarbejdere. Det er jo i høj grad dem, der er eksperterne og ser mulighederne. De ved hvad der rører sig i markedet og har føling med den teknologiske udvikling. Det er super-vigtigt for os,” siger han. 

Læs mere: Danske virksomheder er rigtigt dårlige til at få nye ideer – det kan blive katastrofalt

Ide-listen bliver løbende prioriteret efter, hvilke opgaver, der er mest påtrængende.

Når ledelsen beslutter at føre en ide ud i livet, bliver den overdraget til et særligt “feature team”. Det er en særlig enhed, der består af en projektleder, en it-udvikler og forretningsudviklere. 

“I feature-teamet forsøger de langsomt at folde ideen ud. Eventuelt ved at lave en prototype eller en visualisering. De går bagefter til ledelsen med deres ide. Hvis de får grønt lys af leden, går de i gang med at lægge en plan for, hvornår ideen kan blive realiseret,” siger han. 

Hvor lang tid går der typisk før funktionen bliver rullet ud til brugerne? 

“Det er meget forskelligt. Men der gik mindre end tre måneder fra, at vi besluttede at indføre Touch-ID til, at funktionen var lanceret,” siger Jan Baungaard.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X” 

Nu kan du logge ind på MobilePay med dit fingeraftryk

Skulle man overveje at skifte switch?

Min primære switch derhjemme i rackskabet er en 24-port gigabit-switch fra ZyXEL. Den har kørt uafbrudt 24-7 de seneste 8-10 år fuldstændig uden problemer, og den spinner stadig som en mis.

Alligevel overvejer jeg nu, om det er på tide at udskifte den med en ny.

Det er en gigabit switch, og dermed er der ikke performance at vinde ved at skifte.

Så hvorfor overvejer jeg at skifte?

Strømforbruget!

Min nuværende model har ifølge databladet et strømforbrug på 50W ved fuld load, og i praksis i mit setup måler jeg det til omkring 28W.

Mon der er sket noget i de forløbne 10 år på den front? Åh, jo.

For eksempel har Netgears GS324 et maksimalt strømforbrug på 11,1W og koster 818 kroner inklusiv fragt.

Lad os prøve at regne lidt på, hvad det vil betyde for min elregning at skifte til en mere strømbesparende switch:

Jeg tager udgangspunkt i en elpris på 2,50 kroner/kWh (se på elpris.dk), og beregningen bliver en minimumsbesparelse, da det reelle forbrug for switchen ikke vil være 11,1W i mit setup.

Forskellen i øjebliksforbruget vil være 28-11,1=16,9W.

Så over en time sparer jeg 16,9 Wh (wattimer), og over et år bliver det til 16,9*24*365=148 kWh.

Det er en årlig besparelse på 370 kroner!

Med andre ord vil den nye switch betale sig hjem i løbet af kun godt to år, og derefter er det penge lige ned i foret!

Jeg tror jeg skal ud og shoppe!

Husk, I kan følge mig på Facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen. 

Min lille private teknologiske losseplads finder du her. Her dumper jeg de artikler, jeg har skrevet sammen med diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi.

Eksempel på fup-sms. Kilde: Nets.

Kilde: Nets.

Nets, der står bag NemID, er ude i en strøm af falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra firmaet.

Der er både tale om phishing-mails, snyde-sms’er og fup-telefonopkald, oplyser firmaet i en advarsel på websiden.

Her kan man blandt andet læse:

“I øjeblikket modtager flere danskere sms’er, e-mails eller telefonopkald fra svindlere, der giver sig ud for at være fra Nets, Microsoft, NemID, din bank eller Visa/MasterCard. Hvor telefonopkaldene typisk kommer fra engelsktalende personer, er mange snyde e-mails og snyde-sms’er typisk skrevet på dansk.”

Fælles for disse henvendelser er, at modtageren opfordres til at afgive følsomme oplysninger som eksempelvis konti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR-nummer og NemID-nøglekort.

Der er naturligvis tale om forsøg på at lokke data ud af ofrene og efterfølgende misbruge dem til kriminalitet.

Falsk webside: Kilde: Nets.

Nets angiver følgende vejledning, hvis du modtager en ondsindet e-mail eller sms: Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata, videresende den til Nets’ phishing-analyse afdeling, [email protected] eller slet den.

Hvis du modtager et telefonopkald, skal du: Undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger og afbryde forbindelsen, oplyser firmaet.

Husk at banker, Nets og andre finansielle virksomheder aldrig henvender sig til dig med en opfordring om at oplyse følsomme oplysninger via mail eller lignende.

Ligeledes er NemID-nøglekortet privat og personligt, og det må ikke digitaliseres, fotograferes eller sendes til andre.

Læs mere på Nets webside.

Læs også:
Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Svindlere automatiserer målrettet phishing – dette skal du passe på

Digitaliseringen af Danmark, og naturligvis også de danske kommuner, har høj prioritet.

Men det er ikke alle deltagere i processen, der er lige begejstrede for, at tingene rykker fra papir til skærm.

Det oplevede deltagerne på et byrådsmøde i Gribskov Kommune.

Med udsigten til at skulle modtage dagsordenen til de kommende byrådsmøder digitalt fremfor på papir opstod, der nemlig total splittelse blandt mødedeltagerne.

Forslaget om digitalisering af dagsordenen, der nok er gængs arbejdsgang i de fleste virksomheder, blev stillet af det lokal parti Nyt Gribskov, der fortæller til Nyt om Nordsjælland, at modstanden mod forslaget kom som en overraskelse.

“Det kommer bag på os, at der kan være så stor uenighed mod at nytænke byrådsarbejdet. Vi beder borgerne bruge computeren til stort set al ting, så det ville klæde os at gøre det samme,” siger Anders Gerner Frost fra Nyt Gribskov til Nyt om Nordsjælland.

Det, der blandt andet kom bag på Anders Gerner Frost var, at byrådsmedlemmer som Lone Møller (A) ligefrem truede med at udvandre fra mødet, hvis hun ikke i fremtiden kunne modtage sin dagsorden på papir.

Lone Møller, hvorfor reagererede du sådan?

“Det betyder meget for mig, at modtage dagsordenen på papir, som jeg eksempelvis kan tilføje noter på eller understrege emner,” fortæller hun til Computerworld.

Når nu borgerne i jeres kommune skal bruge digitale redskaber, så skal byrådsmedlemmerne vel også?

“Ja, selvfølgelig skal vi det. Alle bilag er da også allerede digitale. Men for en person som mig er det langt lettere at benytte papir. Ligeledes kom forslaget som et lyn fra en klar himmel, da det ikke var blevet drøftet først. Hvis vi havde gjort det, så kunne vi nok også godt finde en løsning,” fortæller hun.

Og hun står ikke alene med den holdning. Den bakkes op af mange andre medlemmer af byrådet i Gripskov.

“Det skal være frivilligt om man vil have dagsordenen digitalt eller på papir,” siger hun.

Ingen skavanker
Efter de mange protester gjorde forslagsstillerne et forsøg på at tilpasse forslaget til kommunens regler, der også gælder for borgerne.

Her kan man søge om fritagelse for digital post, hvis der er en begrundelse for det, eksempelvis i form af funktionsnedsættelser.

Til det forslag siger Lone Møller til Nyt om Nordsjælland:

“Jeg har jo ingen særlige skavanker, så det er jo ikke ensbetydende med, at jeg så bliver fritaget.”

Du kan læse mere om det kaotiske byrådsmøde her.

Læs også:
Gratis kontorpakke er klar i en spritny og velpoleret udgave

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark

It-investoren Ib Kunøes ERP-Koncern Columbus har konstant 20-25 virksomheder i kikkerten som mulige mål for opkøb. Det fortalte Columbus’ koncernchef Thomas Honoré tirsdag til en gruppe af investorer og analytikere ved Columbus’ Capital Markets Day i København.

Allerede i år forventer Thomas Honoré, at Columbus vil købe op enten herhjemme eller i udlandet. Det skal både skaffe adgang til nye kunder, men også – og især – nye teknologier og services, som kan sælges sammen med de Microsoft-baserede ERP-løsninger, som udgør kernen i Columbus-forretningen.

“Vi kigger løbende på muligheden for opkøb og forventer i 2016 at foretage et eller to opkøb af firmaer med en omsætning i størrelsesordenen 50-60 millioner kroner,” lød det Thomas Honoré.

Opkøbsplanerne er en del Columbus globale strategi for de næste fem år, hvor man udover den checkhæfte-baserede ekspansion satser på, at selskabets egne softwareprodukter sammen med nye digitale services skal drive væksten frem til 2020.

Et eksempel er danske Systemhosting, som Columbus købte så sent som i februar i år.

“Vi har jo ikke været i hosting og outsourcing før, men købet af Systemhosting er et eksempel på de typer løsninger og services, som vi går efter,” siger Thomas Honoré.

Hjælp til digitalisering
De seneste år har Columbus været igennem en turnaround, hvor fokus har været på at strømline interne processer og skabe vækst og rentabel drift.

Det arbejde har allerede givet pote.

Nu er opgaven at “hjælpe kunderne med at digitalisere deres forretning,” som han udtrykker det.

“Det handler om services baseret på business intelligence og CRM-teknologier. Internet of Things er også et af de områder, hvor vi kan se vækst. Så vi udvider ERP-systemet til at komme dybere ned i kundens forretning,” siger Thomas Honoré.

Kan ende på yderligere 10 procent
Så sent som i sidste måned præsenterede Columbus et regnskab for 2015 med en omsætning på 1,1 milliarder kroner – et markant løft på 28 procent i forhold til året før.

Også på bundlinien gik det fremad med et tilsvarende plus på 29 procent i indtjeningen (EBITDA), som endte på 105 millioner kroner. Det rene overskud efter skat endte på 65 millioner kroner.

Går det som koncernchefen prædiker, ender Columbus i år med et plus i både omsætning og indtjening på yderligere 10 procent.

“Væksten skal komme fra salg af flere nye serviceydelser til vores kunder plus at mere salg af vores egen software og egne abonnementsbaserede ydelser. Vi har også andre typer af services undervejs, som vi kommer til markedet med. Men det kan jeg ikke løfte sløret for lige nu,” siger Thomas Honoré.

Læs også:
Kunøe-selskab får rekord-gevinst efter slankekur

Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Det ser ud til, at Apple langt om længe vil lade iPhone-brugere slette nogle af de mange apps, der kommer præinstalleret på deres telefoner.  

Det er mediet App Advice, der har opdaget, at der for få uger siden begynde at dukke spor op i koden til App Store og iTunes, der tyder på, at Apple vil gøre det muligt at “skjule” såkaldte “første parts apps” – altså apps, der er udviklet af Apple selv.

Når formuleringen “skjule” anvendes, tyder det dog på, at du næppe vil kunne slette de pågældende apps helt fra telefonen.

I stedet vil du formodentligt blot kunne fjerne dem fra din iPhones hjem-skærm.

Læs også: Her er listen med tvungne iOS-apps: Nu vil Apple (måske) lade dig slette dem

Til stor irritation
Gennem tiden har iPhone-brugere ofte klaget over, at de ikke har haft mulighed for at fjerne det stigende antal apps, som Apple selv har produceret.

Eksempelvis kommer alle iPhones med en præinstalleret Apple Watch-app. Men appen er kun relevant for brugere, der rent faktisk ejer et Apple Watch.

På samme måde er der mange iPhone-brugere, der eksempelvis foretrækker andre note-apps eller aktie-apps end dem, der kommer præinstalleret på deres telefoner.

Tim Cook kom med antydninger
Allerede sidste år antydede Apples administrerende direktør Tim Cook i et interview med det amerikanske netmedie Buzzfeed, at Apple vil gøre det muligt at fjerne de præinstallerede apps.

Om de præinstallerede apps sagde han:

“Vi ønsker, at du er glad. Så jeg anerkender, at nogle folk ikke ønsker det her, og det er noget, vi undersøger,” sagde han ifølge Buzzfeed.

I et interviewet siger Tim Cook dog også, at der er apps, som det formodentligt ikke vil være muligt at fjerne, fordi de spiller en central rolle for styresystemet og er bundet sammen med andre funktioner i telefonen.

Et kvalificeret gæt er, at det eksempelvis gælder Apples besked-app, telefon-appen samt appen med din telefonbog.

Læs også:
Ny funktion i iOS 9: Vil slette apps for at skaffe plads til sig selv på fyldte telefoner 

Ny aftale: Stigende antal Android-telefoner kommer med Microsoft-apps som ikke kan slettes