Category Archives: computer

Kort før Samsung forventes at lancere den næste topmodel, Samsung Galaxy S5, har mediet Sammobile.com fået fingrene i saftige detaljer om den kommende telefon.

Sammobiles kilder hos Samsung fortæller således, hvordan S5-telefonen får en fingeraftrykslæser ligesom iPhone 5s, men med flere tricks oppe i ærmet.

Man kan således scanne op til otte fingre og give dem forskellige funktioner – så for eksempel højre pegefinger låser telefon op på normal vis, mens venstre pegefinger åbner kameraet med det samme.

Ligesom på iPhone er det hjem-knappen, der også vil læse fingeraftryk, men modsat Apples løsning skal man trække sin finger henover knappen for at aflæse fingeraftrykket. Det skal helst foregå med en ’flad’ finger, i et moderat tempo og med tørre fingre, før det virker, lyder meldingen, som altså ikke er officielt bekræftet af Samsung.

Som en ekstra gimmick bliver fingeraftrykket vist på skærmen, mens man fører fingeren over hjem-knappen.

Man kan også bruge fingeraftrykslæseren til at låse et særligt lukket område af telefonen op, hvor man kan gemme apps og indhold, andre ikke lige skal have fingrene i. Det er dog ikke et krav – man kan også vælge de traditionelle login-metoder som PIN-kode eller mønster.

Sikkerheden kan også få et løft når man browser, ved at telefonen husker brugernavne og adgangskoder, men kun giver automatisk adgang til en tjeneste efter et korrekt fingeraftryk er blevet scannet.

En danskudviklet ørecomputer, der samtidig fungerer som ledningsfri hovedtelefoner, er blevet et kæmpehit på crowdfunding-tjenesten Kickstarter, hvor ca. 9.500 brugere i skrivende stund bakker op om projektet. Indtil videre har det kastet over 2 millioner dollars af sig i støtte.

Det oprindelige mål for indsamlingen, der begyndte 9. februar og løber frem til 31. marts, på 260.000 dollars er altså nået for længst.

Det har hele tiden været meningen, at projektet skulle finansieres via Kickstarter, fortæller danske Nikolaj Hviid, direktør for Bragi, virksomheden bag de trådløse hørepropper ‘The Dash’.

»Som startup-virksomhed, har vi ikke nogen kunder, og vi har ikke nogen supportere, som kan bidrage. Når vi har været igennem Kickstarter, kan vi vurdere og evaluere, hvor mange produkter vi kommer til at sælge,« siger han.

Input fra ‘vennerne’ på Kickstarter

En af de absolutte fordele ved at anvende Kickstarter-tjenesten er desuden, at de 15 folk bag Bragi, som Nikolaj Hviid beskriver som ‘venner’, løbende kan få input fra de efterhånden mange Kickstarter-støtter, i takt med at The Dash nærmer sig et færdigt produkt.

»Indtil vi når et kritisk punkt, kan vi tilpasse, så vi kan gøre ting, vi gerne vil, uden at skulle ændre hele konceptet,« siger han.

Efter planen er det meningen, at hovedtelefonerne, eller det ‘diskrete system’, som Nikolaj Hviid mener, at de bør kaldes, er produceret i de første 1.000 eksemplarer til oktober i år. Til november skulle det gerne være masseproduktion.

Lille computer

Ud over at fungere som ledningsfri hovedtelefoner med Bluetooth er ‘The Dash’ nærmest en hel lille computer, som indeholder blandt andet accelerometer, 4GB-lagerplads, en pulsmåler, en optisk sensor, en 32-bit ARM-processor, der kører et realtids-operativsystem, en mikrofon, berøringsfølsomme sensorer og andet, der kan nærstuderes på projekts Kickstarter-side.

Tanken er, at hele herligheden skal kunne give en god oplevelse, eksempelvis for løbere, uden at de behøver løbe med deres mobiltelefon også, fortæller Nikolaj Hviid. Det vil sige, at lydkulissen kan ligge på de 4 GB lagerplads i stedet for på mobilen, og at sensorerne i The Dash kan tracke retning, hastighed og skridt. Apparatet skal dog også kunne fungere med en mobiltelefon via Bluetooth 4.0, hvad enten det er en MacOS-enhed eller en Android.

Samtidig er det meningen, at Windows-phones også skal inkluderes i form af en app til Microsofts platform, såfremt Kickstarter-indsamlingen når over 2,5 mio. dollars – et af de såkaldte stretch-goals.

Faktisk kan det være en god idé at tage en mobil med på nogle ture med The Dash. Nikolaj Hviid forklarer, at de sensorer, der er i de ledningsfrie ørepropper, bliver kalibreret med GPS’en i telefonen. På den måde kan turen trackes, selv om GPS’en ikke er med. Dog med lidt mindre nøjagtighed, hvilket ifølge Nikolaj Hviid dog ikke skulle være et problem.

»Det bliver så nøjagtigt, at folk ikke bliver irriterede over det,« siger han uden at ville ind på den præcise nøjagtighed.

Også den indbyggede pulsmåler skulle blive nøjagtig nok, fortæller Nikolaj Hviid. Det vil sige, at målsætningen er på +/- 4 pct. sammenlignet med et klinisk forsøg.

Fortid hos Designit

Nikolaj Hviid har en fortid som direktør og partner i det tyske konsulenthus Designit, og det var via sit arbejde her, at han fik indtryk af, at der var plads til forbedring i forhold til opfindelseshøjden af de forbrugerelektroniske produkter, der allerede var på markedet.

»Enhver, der har arbejdet i en stor virksomhed, ved, hvordan beslutninger bliver taget. Der sidder en masse mennesker: En controller, den tekniske chef osv. Ofte bliver konsensus den laveste fællesnævner,« siger han.

Og i den forbindelse frygter Nikolaj Hviid ikke, at en af de store, eksisterende spillere på markedet skal komme stormende ind fra sidelinjen og stjæle hele konceptet.

»Vi kan kun bestå, i og med vi har en anden forståelse af, hvordan vi laver produkterne, end de har. Det her gælder ikke om at lave den mindste, billigste computer, der kan måle ting, det handler om, hvordan man kan anvende data, og hvordan man interagerer med brugeren,« siger han og tilføjer, at det er noget, som danske virksomheder med dansk designforståelse er utrolig dygtige til:

»Det er ikke noget, du kan bare kan lære, det er noget, du skal opdrages til som barn. Det handler om at forstå sammenhænge. Selv om om de gerne ville, så er det ikke noget, de store virksomheder kan lære fra i dag til i morgen.«

Høj energitæthed

I den forbindelse peger Nikolaj Hviid på, at de komponenter, der skal udgøre den færdige udgave ‘The Dash’, er meget små og ligger i den dyre ende. Eksempelvis batterierne, der har har en høj energitæthed, og som skulle give en levetid på tre timer, såfremt samtlige sensorer er i brug.

»Hvis jeg havde lavet det her i en større virksomhed, så havde jeg aldrig fået lov at bruge de batterier,« siger Nikolaj Hviid og henviser til prisen på dem, samt at det er småt med leverandører, der kan levere dem, hvormed forsyningssikkerheden er et potentielt problem.

Med hensyn til strømmen er det meningen at levere ‘The Dash’ med en æske, der også kan lades op og bruges til at give hovedtelefonerne fem opladninger.

Han har dog en forhåbning om, at brugerne i sidste ende gerne vil betale de ca. 2.000 kroner, inkl. moms, som produktet forventes at komme til at koste på det danske marked.

»Vi har lavet det her med baggrund i at skabe oplevelser, og vi er ikke gået på kompromis med nogen produkter,« påpeger Nikolaj Hviid.

Ikke uden 3D

I forbindelse med den udviklingen har Bragi i øvrigt haft glæde af en relativt ny produktionsteknologi .

»Vi kunne ikke have lavet det, hvis vi ikke kunne bruge en 3D-printer,« siger han.

Printeren er blevet brugt til at producere næsten 200 ergonomiske modeller af ‘The Dash’, som er blevet testet på forskellige 3D-modeller af ører for at finde gængse pasforme. Derudover har Bragi samarbejdet omkring designet med en ikke-dansk høreapparatvirksomhed, som Nikolaj Hviid ikke ønsker at nævne navnet på .

De foreløbig over 2 mio. dollars fra Kickstarter skal nu være med til at sikre, at elektronisk prototype og 3D-printede modeller i sidste ende kommer til at udgøre et egentligt produkt.

»Vi har valideret, at det teknologisk kan lade sige gøre,« siger han.

Det er planen, at Bragi de kommende år vil lancere yderligere produkter inden for den kategori, Nikolaj Hviid kalder diskrete assistenter. Det vil sige apparater, der blandt andet kan samle forskellige data op om brugeren – eksempelvis puls, bevægelsesmønstre etc. – og give folk en bedre forståelse for dem selv.

»Produktet er kun et skridt på vejen. Vi vil lave diskrete assistenter, der underholder, forstår og beskytter,« siger han.

James Clapper fortryder.

Han er øverste chef for den styrelse i USA, som administrerer landets efterretningstjenester, og han har siden 2005 stået i spidsen for en koordineret aflytning af millioner af borgeres telefonsamtaler i jagten på terrorister.

Men James Clapper erkender for første gang nu, at hans organisation burde have informeret offentligheden om, hvilke metoder, man bruger til at overvåge. Erkendelsen kommer i en stort interview med amerikanske The Daily Beast.

Lige siden den nu verdenskendte it-konsulent Edward Snowden begyndte at lække dokumenter til offentligheden om NSA’s massive overvågning af internettet, har der i USA og resten af verden bredt sig en generel skepsis og frygt blandt borgerne for, hvem der bliver aflyttet og hvordan, skriver The Daily Beast.

James Clapper følger op på de afsløringer, Edward Snowden har gjort og fortæller for første gang om hans rolle:

»Jeg burde egentlig ikke sige det her: Men havde vi (de amerikanske efterretningstjenester, red.) været langt mere åbne om, hvilke metoder vi bruger i kampen mod terrorisme, ville vi ikke have stået, hvor vi står i dag. Her tænker jeg især i kølvandet på terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001,« fortæller han til The Daily Beast.

Samtidig burde de amerikanske myndigheder som udgangspunkt have informeret både borgerne og den amerikansk kongres bedre om paragraf 215 i den såkaldte Patriot Act, som er den lov, man i USA vedtog lige efter angrebene på World Trade Center og Pentagon. Patriot Act giver blandt andet myndigheder udvidede beføjelser til aflytning og forfølgelse af datakriminalitet.

Både James Clapper og præsident Barack Obama har tidligere forsvaret paragraf 215 og Patriot Act og henvist til, at loven hele tiden har været skabt i offentlighedens interesse.

Obama-regeringen har dog lempet en smule på især telefonaflytningen gennem Patriot Act, så myndigheder skal mindske bredden af den personkreds omkring en mistænkt, de aflytter. I stedet for tre person-led ud fra en mistænkt terrorist, begrænses aflytningen nu til to led.

James Clapper bruger dog en en metafor til forståelsen af Patriot Acts paragraf 215:

»Jeg ser den som en slags forsikring, ligesom den forsikring jeg har mod brandskader. Jeg har endnu ikke haft nogle ulykker, men den dag det sker, er jeg glad for, at jeg i det mindste har en forsikring, som dækker,« fortæller han til The Daily Beast.

Du kan læse hele interviewet ved at følge dette link.

Nogle forretninger burde holde sig fra internettet og nøjes med at drive en fysisk forretning som de har forstand på. Andre er bedre tjent med at holde sig på internettet, indtil de kan håndtere de krav som en fysisk forretning stiller. Selvom der er nogle indlysende fordele ved at kombinere webhandel med en fysisk forretning.

For nogle dage siden bestilte jeg en lader over internettet hos Mytrendyphone, og ville hente den i deres forretning, da jeg skulle en tur til København med mine børn.

Det tog et stykket tid før de to piger ved skranken havde ekspederet de tre kunder foran mig. Mine børn gik stille rundt og kiggede, og min søn nåede to gange hen og spørge mig, om han kunne tage et bæger kakao fra maskinen. Ellers var forretningen tom. Laderen var kommet, og jeg fik den. Så langt så godt.

Jeg tog det sidste skridt op på fortovet, da der kom en mand brasende ud ad døren, samtidig med at han prøvede at tale i mobiltelefon og råbte til min datter at vagten havde set på deres TV, at hun havde taget noget og stukket det op i ærmet.

Et kamera giver ikke det samme overblik, som når du er til stede. Vagten kunne ikke se at mine børn ventede på mig, men kun to teenagere som gik rundt. Han havde nok gættet på at de ville stjæle noget, indtil han troede at han så det.

Jeg sagde til den råbende mand, at jeg var hendes far, men han var oppe at køre og blev i første omgang ved at råbe til hende. Han så ud til at være et sted i tyverne og havde en accent, som jeg gættede på var østeuropæisk. Min datter er femten. Stor nok til selv at gå i forretninger, men ikke til selv at klare sådan en situation.

Vi kunne ikke blive stående på trappen, og gik med ham tilbage i forretningen. Han forlangte at min datter skulle gå ud bagved, så han kunne se om hun havde gemt noget. Jeg tog ikke diskussionen. Han lød som sagt ret ophidset, og der var ikke nogen dør til baglokalet, så alle i butikken kunne høre hvad der foregik.

Jeg fulgte med. Han sagde at min datter skulle tage sin jakke af. Han begyndte at ryste den, og så stadig mere forvirret ud, da der ikke faldt noget ud af ærmerne. Han løftede det ene ærme og kiggende ind i det, men kunne åbenbart ikke se andet end foret.

Han sagde til pigen som havde ekspederet mig, at hun skulle undersøge, om min datter havde gemt noget under resten af sit tøj. Pigen så forvirret ud. Hun havde jo lige ekspederet mig og set mine børn vente, og forstod vist ikke hvad der foregik. Derefter sagde han noget om, at det var almindelig procedure, og overlod resten til hende.

Bagefter virkede det lidt morsomt, selvom vi snakkede om hvordan han kunne behandle en pige som kom alene uden sin far.

Der er nogle erfaringer for webbutikker som gerne vil være fysiske. Butiksarbejde er dårligt betalt og lav status, men det er krævende. Nok mere krævende end at sidde i et callcenter, i mere trygge omgivelser med kolleger at spørge.

Hvis en webbutik skal klare at gå fysisk, skal dens ansatte have en ordentlig vejledning og støtte, så de ikke står alene med problemerne. Det kræver at der er nogen i ledelsen som har erfaring med at drive en fysisk butik.

PS Jeg har kontaktet Mytrendyphone, men de har ikke ringet tilbage som aftalt, så I må nøjes med min version.

Tirsdag lidt over klokken 12 ramte et stort landsdækkende servernedbrud de danske apoteker. Et sammenbrud, der betød, at borgere i adskillige timer ikke kunne få udleveret receptpligtig medicin, som sendes elektronisk mellem lægen og apoteket.

Det skriver Danmarks Radio med henvisning til National Sundheds-it, der hører under Statens Serum Institut. Fra omkring kl. 12:30 tirsdag og langt ud på aftenen havde National Sundheds-it gang i den helt store fejlfinding.

I stedet skulle borgerne enten have en gammeldags papirlap med som recept eller ringe til lægen og få udført en telefonisk recept. Senere tirsdag eftermiddag måtte apotekerne også tage faxmaskiner i brug.

Birgitte Drewes, afdelingschef i National Sundheds-it, erkender, at oplysningen til borgerne kunne have været bedre. Det var ifølge Danmarks Radio først, da public service-mediet begyndte at skrive om nedbruddet, at offentligheden fik kendskab til problemets omfang.

»Vi har en driftsstatus, hvor vi melder nedbrud ud til apoteker og lægepraksisser. Så vi har en kommunikationsvej til de professionelle parter. Men vi kigger selvfølgelig på, om vi har orienteret borgerne hurtigt nok,« fortæller hun til Danmarks Radio.

Og hun følger op:

»Det har været problemer i netværket, men vi får en endelig analyse af det en af de kommende dage. Vi har brug for en forklaring, så vi ved, hvad vi kan gøre en anden gang,« siger hun til Danmarks Radio.

Tirsdag aften skulle serverne til recepter køre igen, og her onsdag morgen er der ingen forlydender om, at borgerne får problemer, når apotekerne åbner. På landsplan er der ifølge Sundhedsstyrelsen omkring 250 apoteker. Dertil kommer også en en stribe andre steder, hvor man kan få udleveret medicin.

Har du forsøgt dig med at se ’Arvingerne’, ’Borgen’ eller andre af DR’s hit-serier via dr.dk, har du tidligere risikeret at skulle kæmpe med fejl, lange loadtider og lav videokvalitet, hvis mange andre samtidigt ville kigge med.

Faktisk var problemer med streaming fra dr.dk både i 2012 og 2013 det emne, som DR modtog flest klager over.

Men nu kan du roligt prøve igen og glemme tidligere tiders problemer. DR’s plan for at løse problemet – outsourcing af hele distributionsopgaven – er nemlig nu blevet gennemført efter godt et års forarbejde. Og det har givet et mærkbart løft i kvaliteten, fortæller chefen for DR Teknologi, Mikkel Müller.

»Vi kan se, at der er en betydelig forbedring i kvaliteten hos brugeren, via den statistik, vi får tilbage. Det var også et af de klare formål med outsourcingen,« siger han til Version2.

Leverandøren, Akamai, blev valgt i september, efter at foråret blev brugt på ’grundigt forarbejde’ og et EU-udbud, og i december begyndte DR så at flytte indhold til Akamais servere. Nu er stort set alt indhold flyttet til Akamai.

Tidligere har DR selv haft alt videoindholdet på egne servere, men kæmpede med kapacitetsproblemer, hvor det var svært at følge med danskernes interesse for at se tv via nettet.

»Ud over kvaliteten havde vi tidligere et stort problem med skalerbarheden. Vi havde ikke kapacitet nok, når der var mange brugere på. For eksempel om søndagen, hvor der nu kører ‘Arvingerne’, har vi en meget stor belastning. I søndags havde vi 30.000 samtidige brugere på et afsnit af ‘Arvingerne’, og samlet sender vi 30-35 gigabit/sekund,« siger Mikkel Müller.

‘Den eneste rigtige vej’

Selvom DR havde direkte forbindelser til alle de store internetudbydere fra serverrummet i DR-Byen, var det ikke en holdbar løsning i længden.

»Med vores interne løsning var det hele jo én node, mens Akamai har global infrastruktur og har servere stående hos rigtig mange internetudbydere. På den måde kan de fordele det ud meget bedre, end vi nogensinde selv ville kunne,« siger Mikkel Müller.

På samme måde slipper DR-teknikerne nu for at skulle slæbe ny hardware hjem i samme tempo, som danskerne slubrer mere streamet tv i sig.

»Vi har tidligere haft ret betydelige investeringer til vores eget setup, som vi undgår fremadrettet. Streaming er i meget voldsom vækst, så det var afgørende, at vi fandt en leverandør, der kan håndtere de peaks, vi har. Det var den eneste rigtige vej,« siger Mikkel Müller.

Apps på vej til telefoner og tablets

At sende opgaven med at servere video for danskerne ud til en leverandør er dog ikke en spareøvelse. DR skal betale pr. gigabyte video, danskerne ser, og det løber hurtigt op i mere, end DR selv brugte tidligere, da brugen af streamingtilbuddet er i kraftig vækst.

»Hovedformålet var at sikre en bedre oplevelse for brugerne, og det bliver ikke billigere end før. Jo større succes, det bliver, jo mere koster det os. Men så håber vi helt klart også, at vi får en reduktion i antallet af klager, selvom nogle af klagerne over streaming ikke handler om teknik, men om udsendelser, vi ikke har rettigheder til at vise på nettet,« siger han.

Næste projekt for streamingfolkene hos DR er at gøre det lettere at se tv via sin telefon eller tablet. Til sommer er det derfor planen at lancere apps til iOS, Android og Windows Phone.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tager jeg Finansminister Corydons modstand imod en IT havarikommission som et godt tegn.

I min optik har Bjarne Corydon næsten konsekvent gjort det forkerte, hver gang han har haft lejligheden til det.

Sælge DONG ?

Oven i købet til de værste svindlere på Wall Street ?

Sælge Nets, sammen med kontrollen over Dankortet og NemID ?

Nej, jeg er ikke imponeret over ham.

Ergo, siger Bayes formel, øger hans modstand imod en IT havarikommision sandsynligheden for at det er en god ide.

Bjarne Corydon henviser først til Statens IT-Projektråd, der laver noget power-point og giver nogle hemmelige råd til projekter.

Er der nogen her der er blevet klogere af noget der er kommet ud af Statens IT-Projektråd ? (Kig gerne på deres hjemmeside inden I svarer…)

Det kan godt være at de får banket nogle offentlige direktører ind i hovedet at man skal gøre sig umage med IT projekter, guderne skal vide det er nødvendigt, men de opfylder ikke den rolle som jeg ønsker en IT Havarikommission skal udfylde.

Dernæst henviser han til Rigsrevisionen og det er der lidt mere vitaminer i, men det er stadig en forbier.

Når Rigsrevisionen går ind og undersøger IT-skandaler, så er det jagt på ansvarsplacering og andet juristeri, mest af alt handler det om hvilke embedsmænd der kan forvente lodret hhv. vandret forfremmelse i den nærmeste tid.

Her er f.eks hvad de ønskede at klarlægge om POLSAG:

• Hvad var Justitsministeriets grundlag for at lukke POLSAG?
• Gav Rigspolitiets forberedelse af projektet et godt grundlag for at anskaffe POLSAG?
• Har Rigspolitiet styret POLSAG-projektet tilfredsstillende?
• Har Justitsministeriet styret bevillingerne til POLSAG tilfredsstillende?

Rigsrevisionens nærmest paniske angst for teknik giver sig det udslag at der absolut intet er om hvorfor det ikke virkede når det kom til stykket.

Se f.eks dette “eksempel” fra side 37:

BOKS 8. EKSEMPLER PÅ FEJL PÅ BORNHOLM I – DØGNRAPPORTEN
Det tog lang tid – op til 30 minutter – at trække en døgnrapport på 300 sager. Den garanterede svartid
i kontrakten var 30 sekunder for en døgnrapport med 25 sager. Døgnrapporten viser, hvilke sager
politiet har haft i det senest døgn, men kan også udtrækkes for længere perioder, som man prøvede
på Bornholm. Den bruges bredt af både ledelse, vagthavende og betjente til at få overblik over opgaverne
og er derfor et vigtigt arbejdsredskab for politiet.
Den lange svartid skyldtes problemer med integrationen til Word. Rigspolitiet havde ønsket, at døgnrapporten
kunne trækkes i Word-format ligesom i POLSAS i stedet for at bruge Captias standardrapportfunktion.
Leverandøren valgte en Word-teknologi, der virkede anderledes end forventet, og som
gav lange svartider. Der var også problemer med opsætningen af Rigspolitiets systemer, som gav lange
svartider for Word-dokumenter. I samspillet mellem Rigspoliti, hovedleverandør og underleverandør
gik der lang tid med at identificere og håndtere problemerne, der havde mange årsager. Parterne
har angivet forskellige kilder til problemerne.

Helt ærligt, hvem bliver klogere af “Leverandøren valgte en Word-teknologi, der virkede anderledes end forventet” ?

Eller hvad med “Parterne har angivet forskellige kilder til problemerne” ?

Her er vi virkelig ude i brugbar erfaringsudveksling, er vi ikke ?

Der er stadig brug for en IT havarikommission.

Vi har også brug for nogle andre socialdemokrater.

Imellem Statsministerens “Vi bliver langt hen ad vejen glade for NSAs overvågning”, Corydons vildskud og Trine Bramsens hvide sokker, er det meget svært at have tiltro til at det parti kan lede et moderne informationssamfund.

phk