Category Archives: computer

Et ukendt antal passagerer har betalt 50 kroner i gebyr under det landsdækkende nedbrud, som ramte rejsekortsystemet i fredags. Det er sket til trods for en melding fra trafikselskaberne om, at ramte rejsekort-passagerer kunne rejse gratis.

Flere læsere har henvendt sig til Version2 med historier om, hvordan de godt har kunnet tjekke ind på en stander, men ikke har kunnet tjekke ud igen ved destinationen, fordi standeren har været nede. Og dermed har de ikke fået de 50 kroner returneret, som bliver trukket i depositum, når de starter rejsen. En af de ramte passagerer er Hans Peter Nissen.

Under en rejse tjekkede han ind på Østerport, hvor standeren virkede, men på Vesterport kunne han ikke tjekke ud, og derfor har rejsen foreløbig kostet ham 50 kroner i gebyr i stedet for de 12 kroner, den burde have kostet, fortæller Hans Peter Nissen i en mail til Version2, hvor han desuden har vedhæftet et screenshot af sin rejsehistorik, som ses til højre.

Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten bekræfter, at hvis der ikke er blevet tjekket korrekt ud, så er der i udgangspunktet blevet trukket 50 kroner fra rejsekortet.

»Hvis de har foretaget et tjek-ind, som er gået igennem, så er der trukket de 50 kroner på kortet ved start af rejsen. Så tager den acontobeløbet. Så er tjek-ind lykkedes, så har den taget det. Men kom du ned til en stander på en station, der sagde ‘fejl på rejsekort’, så har den ikke taget det.«

Bjørn Wahlsten fortæller, at det er op til trafikselskaberne at håndtere en eventuel tilbagebetaling af acontobeløbet til rejsekort-brugerne. Og han forventer, at selskaberne kommer med en samlet udmelding enten i løbet af i dag eller i morgen, i forhold til hvordan de ramte passagerer skal forholde sig. I den forbindelse arbejde Rejsekort A/S i skrivende stund på at indhente data om mængden af manglende tjek-ud i fredags og lørdags som følge af nedbruddet.

»Vi vil give selskaberne et billede af antallet af manglende tjek-ud,« siger Bjørn Wahlsten.

Det er dog ikke muligt for Rejsekort A/S at meddele trafikselskaberne specifikt, hvilke af de manglende tjek-ud, der skyldes nedbruddet, og hvilke der skyldes eksempelvis forglemmelse. Det hænger sammen med, at systemet ikke ved, hvor folk skal tjekke ud ved påbegyndt rejse. Og dermed er det altså heller ikke muligt at sige noget om, hvorvidt standeren, en passager eventuelt har forsøgt at tjekke ud på, har været nede eller ej. Det normale antal manglende tjek-ud ligger ifølge Bjørn Wahsten på mindre end 2 procent.

Begreber som ’awareness’ – altså om de ansatte i organisationen er klædt på til ikke at falde i hackernes fælder – er en del af de fleste it-sikkerhedsfolks værktøjskasse.

Men i praksis er der ikke meget undervisning eller træning af de ansatte. Det viser en undersøgelse, som antivirusfirmaet Symantec har lavet, i samarbejde med netværket CIO Sweden, blandt 121 nordiske it-chefer fra primært større virksomheder.

Under hver fjerde it-chef svarer, at der er løbende undervisning i it-sikkerhed for de ansatte. Om der så bliver sat ind på andre måder, for eksempel med brede informationskampagner, fremgår ikke.

Problemet med manglende kendskab til it-sikkerhed er ellers til stede – også på virksomhedernes chefgang. Næsten hver femte it-chef svarer, at direktørerne i virksomheden kun har et ringe eller ikke-eksisterende kendskab til emner som it-risici og informationssikkerhed. Næsten halvdelen svarer dog, at chefernes kendskab til it-sikkerhed er ’meget’ eller ’ganske’ god.

18 procent af de adspurgte virksomheder havde i løbet af det seneste år haft sikkerhedshændelser med tab af data, men beredskabet er tilsyneladende ikke på plads, hvis der sker noget kritisk. I hvert fald svarer kun 9 procent af respondenterne, at der sikkerhedsforanstaltninger klar til det tilfælde, at fortrolige data havner i forkerte hænder.

Blandt de 121 it-chefer, der medvirkede i undersøgelsen, kom 21 fra Danmark, og flertallet af it-cheferne kom fra virksomheder med mindst 200 ansatte.

At overlade virksomhedens kritiske it-systemer og helpdesk i andres hænder er en stor beslutning, som kræver noget fodarbejde. Men derfor behøver det ikke trække i langdrag. Mange private virksomheder har i stedet skruet tempoet godt op, fortæller Mike Polczynski, chefkonsulent hos PA Consulting Group.

»Nu går kunderne meget hurtigere og mere målrettet efter de leverandører, de synes er relevante at tage fat i. Det, der før kunne tage 10-18 måneder, bliver nu gjort på 4-6 måneder,« fortæller han til Version2.

Den uofficielle danmarksrekord i hurtig-outsourcing ligger hos vindmøllegiganten Vestas, i et forløb hvor PA Consulting var rådgiver. Her blev leverandøren fundet og kontrakten underskrevet bare 10 uger efter, at arbejdet gik i gang.

På Dansk IT’s konference om outsourcing i slutningen af januar fortalte Lasse Schmidt og Morten Duus fra Vestas om forløbet med at outsource hele datacentret, som Vestas ellers selv havde drevet. Tidspresset skyldtes, at hovedkontoret i Randers, hvor datacentret lå, skulle sælges. I den forbindelse blev løsningen så en fuld outsourcing.

»Det var en burning platform, så vi skulle gøre noget. Og vi havde i en længere periode ikke investeret i infrastruktur, så det var på nogle områder blevet forældet. Derfor besluttede vi at outsource det hele,« forklarede de.

‘Et komprimeret forløb’

Skæringsdatoen for at have underskrevet en kontrakt blev sat til 1. december 2013, hvilket gav Vestas-folkene 10 uger til opgaven. Det krævede en hel del overarbejde.

»Det blev et komprimeret forløb. Man kan bestemt gøre det her hurtigere end normalt – men jeg vil ikke anbefale, at man gør det på 10 uger. Vi trak store veksler på folk, og efter det her forløb havde mange brug for den juleferie, der kom,« fortalte Lasse Schmidt.

I første omgang blev tre mulige leverandører inviteret ind til en snak, og efter en uge var feltet skåret ned til to. Gennem syv workshops i løbet af fire uger med hver leverandør blev opgaven defineret og et kontraktgrundlag så dagens lys. Det blev ikke gjort lettere af, at Vestas ikke tidligere havde outsourcet sådan en opgave, og at dokumentationen ikke var helt på plads alle steder.

Trods det hurtige forløb blev resultatet rigtig fint, fortalte de to Vestas folk. Det blev NNIT, som endte med at trække det længste strå i den intensive tvekamp.

»Vi var meget spændte på, hvad vi fik. Ville kvaliteten være høj nok i tilbuddet? Ville prisen være for høj? Men vi fik samme kvalitet som i normale forløb, og buddene var bedre end benchmarks for branchen,« sagde Morten Duus.

Aftalen omfattede 40 medarbejdere, heraf halvdelen på Filippinerne, som flytter fra Vestas til NNIT. Og efter tiltrængt juleferie er selve overdragelsen nu ved at blive planlagt. Vestas’ afdeling for high-performance computing, herunder Danmarks hurtigste supercomputer Firestorm, er ikke en del af outsourcingen.

Der er kun to af de månedlige såkaldte ‘Patch Tuesdays’ tilbage, før supporten for det 13 år gamle Windows XP udløber. Derefter er det slut med gratis sikkerhedsopdateringer fra Microsoft, og det kan koste de danske regioner dyrt, skriver Computerworld.

I Region Syddanmark er det således besluttet at indgå en ekstraordinær supportaftale til 12 millioner kroner, som indebærer fortsatte kritiske sikkerhedsopdatering og support til regionens 26.000 pc’er med Windows XP.

Region Midtjylland har valgt at anvende applikationsvirtualisering for at gøre overgangen fra Windows XP lettere, mens Region Hovedstaden endnu ikke har afklaret, hvad der skal ske med de pc’er, som stadig kører Windows XP på regionens sygehuse efter den 8. april.

Microsofts udfasning af Windows XP har været kendt længe, idet Microsoft fastsætter ‘end of life’ ud fra lanceringsdatoen. For Windows XP er den dog blevet udsat flere gange på grund af de problemer, som forsinkede lanceringen af efterfølgeren Windows Vista.

Den udskudte afslutning af supporten har også været påvirket af, at et stort antal brugere fortsat benytter Windows XP. Det gælder forholdsvis få private forbrugere, ligesom de fleste virksomheder også har opgraderet, men der findes stadig lande eller brancher, hvor Windows XP har stor udbredelse.

I 2014 har alle, der arbejder med it i det offentlige, igen mulighed for at mødes i Musikhuset Aarhus til konferencen ‘Offentlig digitalisering 2014 – på vej mod d-land’. Her byder Dansk IT velkommen til to spændende konferencedage, onsdag den 19. marts og torsdag den 20. marts, med højt fagligt indhold, networking og erfaringsudveksling.

Det er tiende år i træk, at der bliver afholdt konference om digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark. Igen i år er de forskellige temaer, der omgiver offentlig digitalisering, i fokus. Herunder best practice som worst practice ift. offentlige it-projekter, borgerkontakt, digitale selvbetjeningsløsninger, velfærdstekonologi, skole-it m.m.

Du kan læse mere om konferencen her

Version2 er mediepartner på konferencen og udlodder derfor tre billetter til en værdi af 3.995 kroner hver – det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig vores whitepaper-bibliotek her.

Vi trækker lod blandt alle, der har en konto i biblioteket.

Deadline er torsdag den 27. februar klokken 12.

Den amerikanske lov Patriot Act vil gøre det muligt for amerikanske myndigheder at få udleveret data fra eksempelvis NemID-systemet, hvis Nets, som driver NemID, bliver solgt til et amerikansk firma. Det skriver Berlingske.

Det er Nationalbankens aktiepost i Nets, der er sat til salg, og blandt køberne er flere amerikanske virksomheder. En amerikansk virksomhed er underlagt den amerikanske Patriot Act-lovgivning, og det betyder, at virksomheden kan blive tvunget til at udlevere data, også selvom dataene befinder sig uden for USA.

»Der er en potentiel konflikt mellem amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder i henhold til Patriot Act kræver, at en amerikansk virksomhed skal udlevere data, der ellers er beskyttet af dansk lov. Europæiske myndigheder vil sige, at man kun kan udlevere oplysninger, hvis det er lovligt ifølge europæisk lovgivning, og så har man konflikten,« siger juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet til Berlingske.

Reglerne gælder også for virksomheder, der opererer i USA, så selv europæiske virksomheder, som også driver forretning i USA, kan blive pålagt at udlevere oplysninger.

USA og EU har en såkaldt safe harbour-aftale, som i princippet skulle gøre det muligt for et amerikansk firma at håndtere data inden for EU på lige fod med europæiske konkurrenter, men lovgivningen i både USA og flere andre lande efter terrorangrebene 11. september 2001 har sået tvivl om ordningen.

Lige siden Apples iPad blev lanceret tilbage i 2010 har der været spekuleret i, om Microsoft ville lancere sin populære Office-pakke til æblemærkets tablets. Men nu ser det ud til, at 2014 alligevel bliver året, hvor Apple-folket vil kunne bruge Word, Excel og PowerPoint på deres tablets.

Det skriver den mangeårige skribent og blogger om Microsoft Mary Jo Foley på techsitet ZDNet.com. Mary Jo Foley har angiveligt talt med en række folk i Microsoft, som bekræfter, at projektet ‘Miramar’, som er udviklernavnet for Office til iPad, ikke er langt i graven, men faktisk kan være på vej her i starten af 2014.

Den tidligere topchef i Microsoft Steve Ball skulle desuden kort før nytår også have godkendt, at udviklingen af Office til iPad kører videre, og at det til sidst vil ende ud med et færdigt produkt.

Præcis hvordan Microsoft vil lancere kontorpakken er endnu uvist. Men der bliver formentlig tale om et abonnement på Office 365, som man i forvejen kan tilgå på en iPhone eller en Android-telefon gennem en app. Alle Microsofts cloud-tjenester på sigt blive samlet i OneDrive, som bliver afløseren for det nuværende SkyDrive.

Det er angiveligt abonnementet på Office 365, som tidligere har fået Apple til at afvise, at Office ville finde vej ind på millioner af iPads. Dertil kommer også prisen for at bruge kontorprogrammerne. Apple gjorde i efteråret 2013 sit Pages, Numbers og Key Notes, som er Office-look-a-likes, gratis for alle Apple-brugere, som købte nye produkter. Præcis hvordan den udmelding vil påvirke Microsoft, ved man endnu ikke. En såkaldte Home Premium-pakke til Office 365 koster fra 80 kroner om måned og opefter.

Det er dog vigtigt at understrege, at oplysninger alene er Mary Jo Foleys oplysninger, og at kilderne fra Microsoft i sagens natur har ønsket at være anonyme. Tidligere har den kendte, kvindelige blogger haft oplysninger fremme om, at Office-pakken til iPad ville komme i sensommeren 2014. Derfor skal man tage de nye informationer med forbehold.

Google har købt den israelske start-up virksomhed SlickLogin, der har udviklet et særligt system, som sender ultralyd mellem hjemmesider og smartphones. Lyde, der skal erstatte de ‘gammeldags’, indtastede kodeord. Det skriver blandt andre techsitet Techcrunch.com.

SlickLogins system virker ved, at en bestemt hjemmeside skal understøtte den software, som SlickLogin har udviklet. På den måde kan hjemmesiden udsende ultralyd, som det menneskelige øre ikke kan opfange. Det kan i stedet en smartphone med en app installeret, som så sender den mængde data til SlickLogins servere.

Ved at analysere en række protokoller om telefonens position gennem Wifi, Bluetooth, NFC, QR-koder og GPS vil hjemmesiden i kombination med en smartphone blive dit nye kodeord.

Angiveligt skulle Google have købt SlickLogin for et mindre beløb for at komme med bud på, hvordan virksomheden slipper af med sin 2-trins bekræftelse. Det er den funktion, hvor brugerne af eksempelvis Gmail får tilsendt en sms på sin telefon med et særskilt kodeord, der skal indtastes, når man vil have adgang til sine Google-tjenester. Noget der ifølge flere amerikanske techmedier er en langsommelig proces.

Det stærkt problem-ramte it-projekt Juridiske Fagsystemer (JFS), der skal digitalisere behandlingen af blandt andet straffesager i de danske retssystem, lever stadig. I hvert fald indtil marts. Domstolsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for projektet, har kort før nytår godkendt en pilottest af JFS, og nu skal bestyrelsen tage stilling til, om man vil anvende platformen til videre udvikling.

JFS har været forsinket i årevis, og budgettet er overskredet med millioner af kroner. I foråret 2013 fik politikerne i folketingets finansudvalg nok og gav systemet kniven for struben. Det skulle bevises brugbart inden årets udgang – ellers ville det mere end 100 millioner kroner dyre projekt blive skrottet. Og pengene tabt på gulvet.

Skulle det ske, ville det se skidt ud for Justitsministeriet, som Domstolsstyrelsen hører under. Året før måtte samme myndighed nemlig skrotte it-projektet Polsag, der endte med at koste mere end en halv milliard kroner.

Eksamen til millioner

Problemerne med JFS afstedkom en pilottest af det system, som en konsulentvirksomhed i en ekstern gennemgang kaldte for ”en kompleks og til dels udokumenteret teknisk platform”. Domstolsstyrelsen hyrede systemets leverandør Globeteam til at foretage testen og erkendte, at man var havnet i et såkaldt vendor lock-in. Altså var man ikke i stand til at teste systemet uafhængigt af leverandøren – der i øvrigt fik mere end seks millioner kroner for at foretage testen.

Pilottesten skulle dokumentere, at JFS kan have en fremtid, og Domstolsstyrelsen har altså ultimo 2013 godkendt resultatet. Og nu skal der tages stilling til, om det så rent faktisk skal have en fremtid.

»Det er Domstolsstyrelsens bestyrelse, der skal beslutte, hvad der skal ske efter pilotafprøvningen, herunder om JFS-platformen kan og skal være det fundament, som resten af den digitale sagsunderstøttelse ved domstolene skal bygge videre på«, hedder det i en pressemeddelelse fra Domstolssstyrelsen.

Adspurgt om en kommentar henviser Domstolsstyrelsen til pressemeddelesen, men en medarbejder oplyser til Version2, at man regner med at kunne fremlægge en konklusion i begyndelsen af næste måned.