Category Archives: computer

I journalistik har vi fem nyhedskriterier, som pejlemærker for, hvad der er en god historie: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensa­tion og konflikt. Væsentlighed er, hvad der giver os prædikatet som samfundets vagthund. Det er de væsentlige historier, vi fortæller om ved familiefødselsdage for at vise, hvor vigtige vi er.

Men uden de andre kriterier bliver historien ofte så knastør, at familien går ud efter vand og aldrig kommer tilbage. Sådan er det lidt med sagen om træpiller.

I de seneste måneder har Ingeniøren sat fokus på den danske energisektors omstilling fra kul til træpiller. Flere værker har allerede skiftet til træpiller, vi har femdoblet vores forbrug på 11 år, og nu står vi over for en omstilling til syv milliarder kroner, hvor kul i løbet af de kommende år skal erstattes af 4,5 millioner ton træpiller om året.

Det er stort … og CO2-neutralt, kan man læse i det danske energiforlig. Men ingen kan garantere, at træpillerne er CO2-neutrale. Flere førende danske forskere mener ligefrem, at pillerne risikerer at udlede mere CO2, end kul gør. Så hvorfor kan politikere og embedsmænd ikke se, at der kommer røg ud, når man brænder træpiller af?

Netredaktøren går bonanza

Væsentlighed var nøglekriteriet i den første artikel i serien på ing.dk, der fik fint med læsere. Lidt over 4.000 er dog ikke mange (slet ikke set i forhold til, at en flere år gammel video med en helikopter på kort tid kunne indkassere 100.000 klik, fordi den gik amok på Facebook).

At redaktøren havde indsneget det hidtil ukendte ord ‘træpille­bonanza’ i overskriften, vidner nok om, at han var klar over risikoen for, at læserne ville gå ud efter vand.

Men trods svage læsertal og svag interesse fra de store medier ringede og skrev spindoktorer, interesseorganisationer og kraftværksfolk konstant. De skrev kronikker og gik så langt, at de spurgte til, hvilke historier vi ville bringe – underforstået så de kunne forberede deres folk og skrive pressemeddelelser.

En usædvanlig opmærksomhed er som regel lig med en vigtig sag, og i samme periode udsendte Dansk Energi en pjece med rosende ord om træpiller og holdt en stor konference på Christiansborg.

Men politikerne dukkede ikke op. De holdt frikvarter, som tidligere medlem af Klimakommissionen Jørgen Henningsen har formuleret det. Frikvarteret bestod i, at de ventede på den bioenergianalyse, der skal tage stilling til, hvor klimavenlige forskellige typer biomasse er, og hvad vi bør bruge i fremtiden.

Efter at Ingeniøren havde inter­view­et politiske ordførere og ministre i forbindelse med serien, stod det dog klart, at de ikke havde brugt frikvarteret på at læse om CO2-gæld, ILUC-beregninger og andre problemer relateret til biomasse. Og nu var frikvarteret ovre. Det ringede ind i form af telefonopringninger fra Ingeniøren, der havde fået aktindsigt i udkastet til rapporten.

Ligesom en skov af forskere konkluderer rapporten efter udkastet at dømme, at træpiller ikke automatisk er klimavenlige. Kommer de fra affaldstræ, er det fint, men kommer de fra gammel skov eller savanne, ser det skidt ud. Der er brug for politisk handling for at sikre klima­gevinsten, lyder det.

Og så imploderede SF

Om regeringen vil handle, får vi at se. Vi kommer ikke til at vente på nye beregninger fra en klimakommission, et miljøøkonomisk råd eller det nye klimaråd. Vi har alt, hvad vi skal bruge til at tage en beslutning, lød det 29. januar fra Socialdemokraternes klimaordfører, Pernille Rosenkrantz Theil, her i Ingeniøren. Men fem dage senere imploderede SF, og en rokade spredte sig, der gjorde Pernille Rosenkrantz Theil til socialordfører. På posten som klima-, energi-, og bygningsminister blev Martin Lidegaard (R) udskiftet med Rasmus Helveg Petersen (R), så den politiske fremtid for træpillerne er usikker – og med garanti mindre videnstung.

Nu venter alle på politikerne – især Dong Energy, der har sat sine planer på standby. Forsyningssikkerhedsafgiften, der skal lægge afgift på biomasse, er udskudt på ubestemt tid, og bioenergianalysen er forsinket.

Men begge dele kommer lige om lidt. Og vender vi i ventetiden tilbage til træpillerne, så lad være med at gå ud efter vand. For så kommer vi til at gå bonanza igen.

Den eneste drone, der reelt vil kunne dække Danmarks behov for overvågning i Arktis, er den amerikanske Global Hawk RQ4. Men den kan ikke flyve i området, før der bliver sendt satelliter op til at støtte den, skriver tre forskere fra Center for Militære Studier i en ny rapport, ‘Om fremtidig brug af ubemandede fly i det danske forsvar’.

»Jeg ville fokusere på satellitter, eventuelt i samarbejde med andre nordiske lande, som den tidligere norske statsminister Stoltenberg foreslog i sin rapport om nordisk forsvarssamarbejde,« siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen, der er en af de tre forfattere til dronerapporten til Berlingske Tidende.

Problemet er, at det kniber med satellitdækningen nord for den 85. breddegrad

‘Arktis er et stort område, så direkte (line-of-sight) kontakt mellem operatør og UAV vil ofte ikke være muligt, stationer på jorden er vanskelige at opbygge og vedligeholde og der er kun ringe satellitdækning over 85 grader nord. Disse forhold vil gøre det meget udfordrende at operere UAV’er i Arktis på nuværende tidspunkt,’ konkluderer rapporten.

Og hvis man alligevel skal sende satellitter op, kan de altså selv løse en stor del af overvågningsopgavene:

‘Hvis det er det, man sigter imod, skal kommunikationsudfordringerne nødvendigvis løses. UAV’er skal ganske enkelt bruge satellitter. Investering i satellitter er derfor nødvendigt for effektiv brug af UAV’er til omfattende overvågning i Arktis, men denne investering i satellitter vil i sig selv øge ISR-kapaciteten (Intelligence, Surveillance & Reconnaissance, red.),’ hedder det videre.

Rapporten konkluderer ligesom en anden drone-rapport udsendt af Forsvarsakademiet i december desuden, at de største dronesystemer, som Global Hawk RQ4, er stort set ligeså dyre som kampfly, når man medregner de omfattende mandskabs- og logistikkrav, systemerne stiller. Eksempelvis regner Nato med, at det vil kræve 600 ansatte at drive fem Global Hawk systemer i fredstid. Til sammenligning kalkulerer Forsvaret med 15-20 årsværk per F-16-jager i fredstid.

Alternativerne til at investere i Global Hawk-systemet er mindre skibsbårne dronesystemer, fælles dronesystemer med nordiske eller vestlige allierede, eller kampfly.

Kampfly bliver i begge rapporter desuden fremhævet for at give mulighed for at løse mange flere forskelligartede opgaver end dronerne. Men ifølge canadiske erfaringer skal man heller ikke undervurdere udfordringen ved at have kampfly i Arktis:

»For Canada indebærer det i hvert fald virkelig store omkostninger for luftvåbnet at have fly i så barske forhold både i forhold til logistisk støtte og de ekstra kapaciteter som transportfly og lufttankning, der er helt nødvendige, hvis man mener det alvorligt,« sagde major André Lessard fra det canadiske luftvåben sidste år til Ingeniøren.

Den nye rapport fra Center for Militære Studier anbefaler, at politikerne snart opretter en enhed i Forsvaret, der ligesom den såkaldte Kampflyindkøbsgruppe skal stå for at ’skabe og samle en gruppe af personel med indsigt i spørgsmålene omkring UAV’er, herunder indkøb, integration og operation.’

‘Lovgivningen her i landet gælder også for Metroselskabet og Københavns Kommune,’ siger Kaj Larssen, der er talsmand for de opbragte naboer til metroarbejdet ved Marmorkirken.

Derfor har sammenslutningen Beboerforeningerne omkring Marmorkirken i dag stævnet Transportministeriet med påstand om, at ministeriets beslutning om, at Metroselskabets ansøgning om døgnarbejde kan afgøres uden VVM-procedure, er ugyldig.

»Med sagsanlægget håber vi at få slået fast én gang for alle, at myndighederne og Metroselskabet skal overholde de krav om forudgående miljøvurdering og offentlig høring, der kræves efter både EU-retten og efter Århuskonventionen, som Danmark har tiltrådt,« forklarer Kaj Larssen.

Som beboerne opfatter det, er sagen om metrobyggeriet og de udvidede arbejdstider nemlig principiel:

»Vi ser frem til, at retssystemet undersøger, om vi som retssamfund og demokrati virkelig kan tillade, at de instanser, der er sat til at beskytte også mindretallet, blot tromler hen over borgerne og lovgivningen, fordi mangelfuld planlægning af et offentligt anlægsprojekt har medført store problemer,« siger Kaj Larssen.

Støjende og ulovligt

Naboerne til det støjende døgnarbejde ved Marmorkirken har hele tiden fastholdt – og har fået opbakning af embedslægen i – at arbejdet er sundhedsskadeligt og ulovligt.

»Aldrig tidligere, heller ikke i udlandet, har man givet tilladelse til så voldsomme støjniveauer i tæt bymæssig beboelse, døgnet rundt, alle ugens dage, over en meget lang periode,« tilføjer Kaj Larssen.

Baggrunden for stævningen er en ni dage gammel afgørelse, hvor Natur- og Miljøklagenævnet afviser at have kompetence til at behandle en klage over manglende VVM-vurdering før kommunens behandling af Metroselskabets ansøgning om døgnarbejde ved Marmorkirken.

Den har altså ikke noget at gøre med den samtidige kendelse, hvor klagenævnet kendte en tidligere kommunal beslutning om udvidede arbejdstider ugyldig.

Når beboerne har fundet stævningen nødvendig, er det for at sikre, at der sker miljøvurdering og offentlig høring, inden kommunen vurderer Metroselskabets ansøgning om at tillade støjende døgnarbejde ved Marmorkirken.

Stævningen kommer lige efter, at Metroselskabet har oplyst, at det mest støjende arbejde med at etablere afstivende vægge omkring den 40 meter dybe metrostation ved Marmorkirken netop er afsluttet.

Den Japanske e-handelsvirksomhed Rakuten har annonceret, at man har købt VoIP-tjenesten Viber. Det skriver The Next Web.

Rakuten betaler fem milliarder kroner for den cypriotiske VoIP-applikation, der har været den største konkurrent til Skype på markedet for mobil IP-telefoni. Og ifølge japanerne passer Viber perfekt ind i strategien, der også for nylig har omfattet køb af tablet-tjenesten Kobo og video-sitet Viki.

»Rakuten sigter efter at blive verdens største virksomhed for internet-tjenster, og købet vil give muligheder på nye markeder med flere slags digitalt indhold i kombination med e-handels og finans-forretningen«, hedder det. Rakuten driver også bankvirksomhed i Asien.

Kommunikations-apps er i Asien en vigtig platform for blandt andet e-handel, og man sælger en lang række produkter via lignende tjenester.

Hiroshi Mikitani, der er CEO i Rakuten, påpeger, at Viber er den ideelle måde at komme i kontakt med forbrugere på, og at tjenesten blandt andet har stort potentiale som gaming-platform.

Fem medialogi-studerende fra Aalborg universitet har vundet prisen for det mest nyskabende ved den internationale spiludviklerkonference Casual Connect 2014 i Amsterdam.

Det er det dystre spil ‘See You On The Other Side’, der har sikret de studerende prisen. Spillet går ud på at flygte fra en lukket anstalt uden at bevæge sig i uoplyste områder og uden at kaste skygger.

Og netop lys og skygger spillede en vigtig rolle for personerne bag spillet.

»Det er målet at få spillerne til at tænke på en ny måde. At ændre den måde de tænker på lys og skygger i videospil«, skriver en af skaberne på sin hjemmeside.

De prisvindende studerende danner tilsammen spiludviklerfirmaet Tunnel Vision Games, og ‘See You On The Other Side’ er deres femte semester-projekt. Produktet har udover prisen sikret alle de fem bagmænd et solidt 12-tal til eksamen.

Du kan downloade spillet gratis her

Hvis du ejer en Linksys E1200-router, kan den potentielt set sprede skadelig malware, skriver det amerikansk techsite ArsTechnica.

Linksys har nemlig opdaget en række sårbarheder i router-modellerne E1000, E1200 og E2400 og muligvis andre modeller i samme serie. Indtil videre anslås over 2.000 routere alene i USA til at være inficeret, mens spredningen af malware-problemet også kan være nået til routere solgt uden for USA.

Den skadelig orm sender et script i en URL ind i routeren. Ved at spore sårbare HNAP-protokoller kan routerne kopiere malwaren over til andre routere. Men ejere af de nævnte routerere kan dog gøre to ting:

For det første skulle en genstart af routeren kunne fjerne malwaren helt. For det andet kan man få et fingerpeg om, hvorvidt routeren er inficeret, ved at se efter unormalt mange udgående forespørgsler på port 80 og 8080 sammen med indgående forespørgsler på porte under 1024.

Man kan også undersøge, om éns router er sårbar ved hjælp af shell-kommandoen:

echo "GET /HNAP1/ HTTP/1.1\r\nHost: test\r\n\r\n" | nc routerip 8080

Routere, der sender outputtet af XML Home Network Administration Protocol (HNAP) tilbage, kan være sårbare. Angrebene begynder nemlig med, at der sker et fjernbetjent opkald til HNAP-protokollen.

Malwaren kan dermed bruge HNAP-protokollens oplysninger til at spore sårbare routere. Skulle man eje E1000-modellen, skal man dog være ekstra påpasselig, da den ikke længere bliver opdateret med ny firmware.

De andre to modeller vil dog fortsat bliver opdateret hos Linksys. Man kan selv tjekke, om firmwaren er modstandsdygtig. Version 2.0.06 og opefter skulle angiveligt være sikret mod malwaren, skiver ArsTechnica.