Category Archives: computer

Nøglerne i to bilmodeller fra General Motors kan selv dreje om og slukke bilen under kørslen. Derfor tilbagekalder den amerikanske bilfabrikant nu 778.562 biler af modellerne Chevrolet Cobalt og Pontiac G5, skriver USA Today.

Problemet med tændingerne sker især i tilfælde, hvor bilnøglen er en del af et tungt nøglebundt. I de tilfælde kan nøglebundtet dreje nøglen om og slukke motoren. Det betyder samtidig, at bilens airbags ikke bliver udløst ved et sammenstød, og at bremser og styring er tungere at betjene, da også servostyring og bremseforstærkere slår fra.

General Motors kender til mindst 22 ulykker, hvor dette problem har været årsag. I ulykkerne er mindst seks mennesker blevet dræbt.

GM vil nu udskifte tændingerne på de berørte biler. Problemet omfatter ifølge producenten modellerne Chevrolet Cobalt produceret fra 2005 til 2007 og Pontiac G5 fra 2007, alle i Nordamerika.

Indtil tændningen er udskiftet, opfordrer fabrikanten til, at ejere af de berørte biler ‘fjerner unødige genstande fra deres nøgleringe’.

Den fejl i Rejsekortsystemet, der siden tidligt fredag morgen har bevirket, at standere over hele landet ikke fungerer, kan vare helt til lørdag. Det oplyser nyhedsbureauet Ritzau, blandt andet her.

Administrerende direktør i Rejsekort, Bjørn Wahlsten, siger til Ritzau:

»Vi håber, at en rettet version af opdateringen vil begynde at rulle ud allerede fredag formiddag, så opdateringen vil nå rundt på alle landets togstationer i løbet af nogle timer.«

Men busser med rejsekort får først opdateringen, når de kører i garage

»Desværre er der dog den situation, at busserne først bliver opdateret, når de kommer i garage, så derfor kan kunderne opleve, at de først kan bruge deres rejsekort lørdag,« siger Bjørn Wahlsten til Ritzau.

Nedbruddet, der i dag har sendt standerne i Rejsekortsystemet i sort over hele landet, demonstrerer grundlæggende problemer i forhold til den beslutningsstruktur, der ligger bag Rejsekortet. Det mener ekspert i betalingsteknologier og seniorpartner i PlusCon Henning N. Jensen.

Han hæfter sig ved den proces, der tilsyneladende ligger bag udmeldingen om, at de berørte passagerer med Rejsekort kan rejse gratis, så længe systemet ikke fungerer.

»Det er da utroligt, at man i direkte radio på P4 kl. 8.38 direkte fra Københavns Hovedbanegård kan høre den nye Trafikminister for åben mikrofon indrømme, at først da han i toget fra Næstved får fat i departementet, som så ringer de til DSB, som derefter sikrer at trafikselskaberne giver Bjørn Waklsteen tilladelse til at melde ud, at alle kan rejse gratis i dag, sålænge Rejsekortet ikke fungerer. Det demonstrerer jo glimrende de governance udfordringer Rejsekortets beslutningsstruktur har,« skriver Henning N. Jensen i en mail og fortsætter:

Læs også: Leder: Rejsekortet er mit, dit og ingens ansvar

»Om de besluttende direktører så har været på vinterferie eller hvilken undskyldning de har for ikke selv at træffe den beslutning meget tidligt i morges, da det bliver klart at nattens opdateringer er gået galt, er ikke til at gennemskue endnu, men beslutningskompetancen i det systen ligger alt for højt oppe.«

DSB har lagt en kort besked på virksomhedens hjemmeside, dateret klokken 09.12 i dag, om at rejsekortet ikke fungerer. Der står dog ikke direkte noget om at rejse gratis, men at ‘du skal forsøge at checke ind med dit Rejsekort. Hvis det ikke virker, så kan du vise dit Rejsekort til personalet ombord i toget, og så kan du køre med uden at checke ind.’

På Rejsekorts egen hjemmeside er beskeden om Rejsekortets nedbrud prioriteret et godt stykke nede af siden efter nyheden om, at der er fejl i tidsrabatter for unge og pensionister.

I sidste uge gjorde Andreas Steenberg, IT-ordfører for Radikale Venstre, sig bemærket i mit twitter-feed ved at påstå at NemID ikke er kritisk
infrastruktur. Betyder det mon at NemID ikke er kritisk eller at det ikke er infrastruktur?

Jeg er bange for at det er begrebet infrastruktur vi er uenige om. Det vil gøre det meget svært at have en ordentlig diskussion om NemID’s fremtid.

Den Danske Ordbog siger følgende om ordet infrastruktur: »et samfunds fysiske og organisatoriske anlæg til transport og kommunikation, fx veje, jernbaner, el- og vandforsyning samt telefonforbindelser, der er nødvendige for at samfundet kan fungere.«

Efter min opfattelse kan Danmarks digitale infrastuktur deles op i 3 elementer:

Det fysiske netværk

Den helt klassiske infrastruktur er det fysiske netværkslag. I gamle dage bestod det primært af teleselskabernes kobber, men i dag består det også af forskellige trådløse teknologier.

Der er i høj grad monopol på denne del af infrastrukturen. Kabler er meget dyre at grave ned og frekvenser til trådløst netværk er en meget begrænset resurse og selskabernen betaler derfor i dyre domme til Staten for at få lov til at bruge dem.

Internetudbyderne

Internetudbyderen udgør en andne del af infrastrukturen. Uden en udbyder kan man kun signalere til den anden ende af ens kabel, for at tale med hele internettet skal der et organisatoriske lag til at lede trafik den rigtige vej gennem det fysiske netværk.

Før internettet var denne del uadskillelig fra det fysiske netværk. Det var teleselskaberne der drev begge dele, men på internettet har det altid været en privat ydelse der har været konkurrence på. Dette kræver dog adgang til det fysiske netværk og derfor har TDC som monopol-ejer af kobberet kunne begrænse konkurrencen.

Sålænge der er en sund konkurrence er der efter min mening ikke noget problem med at infrastruktur drives af private aktøre med indtjening som formål.

Identitetsstyring

Digitaliseringen af det offentlige kræver at der er styr på at folk er hvem de udgiver sig for at være. Hvis man ikke har mulighed for digitalt at afgøre hvem folk er kan det digitaliserede samfund ikke fungere. Derfor kan det opfattes som infrastruktur der let kan dækkes af ordbogens definition.

Identitetsstyring kan have mange former. For services er domænenavne (dvs. DNS) og SSL-certifikater en form for identitet og for personer har vi forskellige former for brugerdatabaser. En brugerdatabase kan enten bruges af en enkel service eller også kan man lave en fælles database der anvendes af flere forskellige offentlige services.

CPR-nummeret og sygesikringsbeviset, den gamle digitale signatur og NemID er alle elsempler på offentlig infrastruktur til at styre identitet. De to sidste er ydelser som Staten har købt af private udbydere og dermed udstedt et monopol på ydelsen.

Private monopoler er ikke nødvendigvis et onde, men de kræver at man stiller sig kritisk til hvordan monopolerne bliver forvaltet. For at kunne gøre dette skal man først og fremmest indse hvor kritisk et monopol er og uden NemID kan vores nuværende digitaliserede samfund ikke længere fungere (uden at man udvikler et alternativ).

I dag kan man læse, at Rejsekortet er i udu, formentlig som følge af en forfejlet softwareopdatering. Hvis det var det eneste problem, man har oplevet med kortet, så kunne man trække på skuldrende, købe en anden billet og glemme det igen et par dage senere. Men der er utallige andre problemer med Rejsekortet: Fejl i opkrævninger, krav om check-ind ved hvert transportmiddelskift samt check-ud ved rejsens afslutning, manglende visuelt feedback på kortet, om der er checket ind, uigennemsigtige priser med meget ringe mulighed for at kende omkostningerne, inden rejsens begyndelse, besværlig og langvarig procedure ved skift af betalingskort, og mange flere. Og det på trods af, at Rejsekortet har kostet en formue og har overskredet den oprindelige deadline og det oprindelige budget mange gange.

Man har helt fra starten af projektet lavet nogle grundlæggende fejlbeslutninger:

• Man har fokuseret næsten udelukkende på rejseudbydernes behov — kunderne er kommet i anden eller tredje række. Hvis man havde haft en kunderepræsentant med vetoret i designgruppen, så havde man undgået mange af de absurd kundefjendtlige egenskaber ved kortet.

• Man kar helt glemt “KISS” princippet (“Keep It Simple, Stupid”). Man har valgt meget komplicerede løsninger, blandt andet i forhold til takstudregning, hvor simplere løsninger dels havde været nemmere at implementere og dels været mere gennemskuelige for kunder og andre interessenter.

• Designet blev baseret på forældet teknologi. Selv i 2005, da kortet blev vedtaget, kunne man sagtens have udnyttet mobilnettet til kommunikation i stedet for at bygge sin egen dyre infrastruktur.

Mange af Rejsekortets problemer er altså så dybt integreret i det grundlæggende design, at det ikke er realistisk, at det bliver løst. Derfor bør man seriøst overveje at skrotte systemet helt og erstatte det af noget enklere. Gerne flere uafhængige systemer, så man ikke opleve et totalt sammenbrud, når det dominerende system er ude af drift.

Selv om systemerne er uafhængige, bør de bruge samme grundlæggende takstsystem, så det ikke som nu nogle gange er billigere at bruge klippekort og andre gange billigere at bruge rejsekortet. Man kan godt have rabatsystemer (for rejsehyppighed, alder eller andre ting), men de bør så være ens på tværs af systemerne. Takstsystemet bør først og fremmest være gennemskueligt. Jeg har tidligere foreslået et landsdækkende zonesystem. Zonerne behøver ikke at være lige store: I landområder kan de være større end i byområder, så man kan rejse længere til samme pris i tyndtbefolkede områder sammenlignet med i de store byer. Derudover bør det designes, så lange rejser er proportionalt billigere i forhold til afstanden end korte rejser. Ellers bliver rejser på tværs af landet uforholdsmæssigt dyre. Mit forslag er, at billetprisen stiger mindre end lineært med antallet af zoner, for eksempel ca. som kvadratroden af antallet af zoner. Det kunne f.eks. gøres med denne progression:

1 – 2 zoner: pris x1

3 – 5 zoner: pris x2

6 – 9 zoner: pris x3

10 – 14 zoner: pris x4

15 – 20 zoner: pris x5

21 – 27 zoner: pris x6

osv, altså 1 mere zone i hvert interval. Gyldigheden af en billet skal stige nogenlunde proportionalt med prisen, så man f.eks. har 1 time ved pris x1 og 6 timer med pris x6.

Man kan med dette zonesystem sagtens samtidigt bruge modeller med forudbetaling (ligesom med klippekort eller traditionelle biletter) og med automatisk prisudregning ved rejsens afslutning, altså et system med check-ind og check-ud ligesom rejsekortet (men uden check-ind ved hvert skift).

Men det kan gøres endnu enklere: Man betaler udelukkende for den tid, man har brugt på rejsen, rundet op til nærmeste hele time. Da lange rejser typisk foregår med større hastighed end korte rejser, bliver lange rejser automatisk proportionalt billigere. Ulempen ved denne model er, at man betaler for ventetid ved skift mellem transportmidler. Hvis man (frivilligt) kan pause tidstælleren op til en time ved skift (og kun betaler f.eks. 10 minutter for ventetiden, selv om den er op til en time), kan det problem reduceres. Det virker selvfølgelig kun på elektroniske billetformer, så jeg ser gerne gode forslag til bedre løsninger.

Rejsehjemmel skal helst have mange uafhængige former, for eksempel papirbillet, klippekort, SMS-billetter, smartphone apps og periodekort (som jo også er takseret efter tid). Man kan helt undvære et specifikt Rejsekort, da folk som ikke har som minimum en mobiltelefon med SMS kan henvises til ikke-elektroniske biletter. Af hensyn til turister og andre udlændinge, bør man gratis kunne downloade multisprogede smartphone apps i lufthavne, på togstationer og andre steder, og der skal gøres tydeligt opmærksom på denne mulighed.

Trafikbranchens håndtering af Rejsekortet her til morgen har uden tvivl været instruktiv og belærende.

Tillad mig at foreslå at man lovfæster følgende princip:

“Dem der har magten over et IT system, bærer alle tab det medfører.”

I det konkrete tilfælde ville det følge indlysende deraf, at hvis folk har forsøgt at checke deres rejsekort ind, så er det trafikbranchens ansvar at det virker og gør det ikke, er det passageren uvedkommende: Hun rejser bare som hun hele tiden har haft til hensigt, uden at vente på minister-tweets og 180° kovendinger fra trafikselskaberne.

Andre eksempler:

Svindel med Netbank ? Banken dækker alle tab.

Svindel med Kreditkort ? Visa/MasterCard dækker alle tab.

Dankort nede ? Nets betaler alle tab for både butikker og kortholdere.

En netbutik fumler og sælger fjernsyn til 1kr stykket ? Kunden får fjernsynet til 1kr stykket.

Dem der har gevinsten ved IT skal ikke kunne læsse ulemperne over på forbrugerne.

Og ja, leverandører af software vil naturligvis blive stillet over for krav om produktansvar og det er en god ting.

phk

Der er ikke noget ulovligt i at linke til for eksempel en avisartikel på nettet, hvis indholdet på avisens webside også er frit tilgængeligt.

Sådan lyder afgørelsen i en sag, som fire svenske journalister havde anlagt mod firmaet Retriever Sverige, der driver en medieovervågningstjeneste. Det skriver mediet Managing IP.

EU-lov om copyright forbyder nemlig, at et beskyttet værk bliver ‘kommunikeret’ til offentligheden uden tilladelse, og spørgsmålet var så, om det ikke var at kommunikere en ophavsretbeskyttet artikel, når Retrievers forretning handler om at samle links til artikler fra medier, som ikke har givet deres tilladelse til det.

Men sådan ser EU-domstolen ikke på det, for artiklen var lagt online uden restriktioner, så alle med internetadgang kunne se den, og dermed var publikum det samme, som når nogen linker til artiklen. Det er heller ikke ulovligt, hvis en webside fremstår som om, indholdet er at læse på siden selv, men i virkeligheden består af links til andre websider, lød det i afgørelsen.

Først hvis der var begrænsninger på adgangen til indholdet, altså en betalingsmur, ville det være i strid med reglerne med links, der kunne give adgang til indholdet.

Det er svært som it-chef eller forbruger at gennemskue, om den ene eller anden antivirus-beskyttelse er bedst. Derfor er de faste rapporter fra tyske AV-test populære, som et sobert og objektivt alternativ til antivirusfirmaernes strøm af anprisninger af egne kvaliteter. Ud fra løbende test af alle markedets antivirus-produkter, udført hver anden måned igennem hele 2013, har AV-test nu kåret årets bedste antivirus til Windows og Android.

Blandt Windows-pakkerne blev det til guldmedaljer til F-secure og Bitdefender i kategorien ‘beskyttelse’. De fik lige mange point for deres forbrugerprodukter, mens F-secure også vinder blandt erhvervsbrugerne.

Målt på ‘performance’, altså hvor lidt antivirus-softwaren påvirker computerens ydeevne, er der førstepladser til Bitdefender og Symantec.

Ønsker man antivirus til sin Android-telefon, er Antiy AVL det sikreste valg, ifølge AV-test.

Generelt er der dog ikke så store udsving i testresultaterne, bortset fra at de gratis tilbud typisk ikke kommer helt i top, men stadig hænger på. Til gengæld faldt Microsofts Security Essentials helt igennem, da den i slutningen af 2012 var på testbænken sidst. Siden er Security Essentials blevet en integreret del af Windows og bliver ikke testet af AV-test.

En ’teknisk fejl’ har sat rejsekortet ud af drift. Passagerer kan hverken tjekke ind eller ud på kortet. Fejlen blev opdaget tidligt fredag morgen, oplyser DSB til Ritzau.

Problemet bliver bekræftet af direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten.

»Jeg har fået meldinger om, at der er problemer med rejsekortet her til morgen. Men jeg kender endnu ikke omfanget eller årsagen til problemerne,« siger han til Ritzau.

Bjørn Wahlsten oplyser, at leverandøren, franske Thales, er ved at undersøge problemerne efter et møde med Rejsekort A/S tidligt i morges. Han gætter på, at problemerne kan skyldes, hvad Rtizau betegner som ‘en opdatering af systemet’ natten til fredag.

»Det er min vurdering, at en rettelse af en fejl på nogle prislister har givet problemerne«, siger rejsekort-direktøren til nyhedsbureauet.

Movia, der kører busserne i København, oplyser til Ritzau, at rejsekortet kun virker i enkelte busser. Ritzau skriver ikke om årsagen, men det kan ganske enkelt skyldes, at busserne ikke er online men kun udveksler data med serverne i garage. De busser, hvor systemet fortsat virker, kan derfor ganske enkelt køre på den gamle version uden den opdatering, som måske er roden til problemerne.

Sæt markedet frit og bryd dermed Nets monopol med udviklingen og driften af løsning lig NemID. Det mener Rådet For Digital Sikkerhed, skriver Politiken.

Statens kontrakt med Nets om at få Danmark med på ‘den digitale bølge’ udløber i 2015, hvorefter man skal forhandle, om det fortsat skal være Nets, der skal drive det hvide nøglekort til login på offentlige hjemmesider og banker. Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed følger op:

»Tiden er moden til at bryde monopolet og åbne markedet«, siger formanden. Hun henviser dermed til, at når staten skal genforhandle en ny kontrakt om driften, bør staten, regionerne og kommunerne åbne for valgfrihed for borgere og virksomheder. På den måde kommer der nemlig konkurrence.

Grunden til, at der i dag kun er én udbyder af digitale sikkerhedsløsninger skyldes, at der tilbage i 2007 kun var én udbyder, som meldte sig på banen. Charlotte Jacoby, som er chefkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, afviser ikke, at der på sigt kan komme andre end Nets i spil.

»Vi efterstræbte i 2007 ikke kun at finde én udbyder. I dag er vi på planlægningsstadiet, så på det punkt er vi i øjeblikket hverken for eller imod,« siger hun og henviser til, at udviklingen NemID’s afløser allerede er i gang.

Nets har dog indlagt en toårig forlængelse i sin kontrakt, og med næste generation af den digitale signatur in mente, benytter Digitaliseringsstyrelsen sig med al sandsynlighed af den mulighed, siger Charlotte Jacoby til Politiken.

På EU-plan er man dog også i fuld gang med at forberede en forordning, der skal bringe en NemID-lignende løsning ud i alle 28 medlemslande. På den måde skal man på sigt kunne bruge sin digitale signatur, uanset om man står på Mors i Danmark eller Milano i Italien.

Charlotte Jacoby forventer, at den forordning er færdigbehandlet og udsendes i efteråret 2014, så Digitaliseringsstyrelsen kan bruge den i sin næste udbudsrunde frem mod 2017. Hertil håber chefkonsulenten også, at man ved næste generation kan få et mere stabilt system end det nuværende, der løbende har haft nogle større nedbrud, skriver Politiken.

I dag er over 4,09 millioner mennesker tilmeldt NemID, og Nets drives hvert år for godt 31 millioner kroner – penge som det offentlige betaler. Senest har det dog også været i spil, hvorvidt Nets skulle sælge. Men her er foreløbigt ikke truffet nogen beslutning.