Category Archives: computer

Første skridt for at komme til at ændre i routerens opsætning er at logge ind på dens administrations-grænseflade.

Til en del nyere routere findes der programmer til Windows og OS X, hvorfra man kan administrere routeren. Men det mest almindelige er stadig at logge ind på routerens administrations-grænseflade via browseren.

Routeren vil normalt have IP-adressen 192.168.0.1, 192.168.1.1 eller 10.0.0.1. Din specifikke routers IP-adresse vil fremgå af dens dokumentation. Her finder du også brugernavn og adgangskode, der skal bruges til at logge ind.

Alternativt kan du køre kommandoen ipconfig /all fra kommandolinjen. Denne kommando vil vise en liste med information om alle pc’ens netværksforbindelser. For at finde den forbindelse, der benyttes af routeren, skal du kigge efter “Default gateway”-IP-adressen.

IP-adressen indtastes i din browsers adressefelt – på samme måde som med adressen på et hvilket som helst website.

Et godt råd: Før du begynder at eksperimentere med indstillinger du ikke helt ved, hvad gør, så læs routerens dokumentation…

Tjenester du ikke har brug for
Tidligere har vi skrevet om, hvordan mange routere fra Asus står med åben FTP-adgang. Dette handlede ikke om en teknisk fejl ved routerne, men om fejlopsætning fra brugernes side.

Omfanget af dette problem var imidlertid så stort, at det er rimeligt at sige, at Asus ikke har designet eller som standard konfigureret brugergrænsefladen ordentligt.

Mange af disse brugere er nok ikke selv klar over, at de har FTP slået til – og en del ved måske slet ikke, hvad FTP er. De kan have rodet med indstillingerne uden at vide, hvad de gjorde. Eller måske har de testet funktionen og glemt at slå den fra igen.

Mange routere har i dag en vifte af cloud-funktioner. Måske prøvede man sådan funktionalitet, lige da man havde købt routeren. Det kan også være, at der tilbydes fjernadgang til netværket via VPN, gæstenetværk, download-klienter til fildeling og så videre.

Hvis der er funktioner, man i praksis ikke anvender, så bør man deaktivere dem, for at undgå at eventuelle sikkerhedshuller i de givne funktioner udnyttes.

En del routere har en simpel firewall indbygget, der ofte beskrives som “SPI Firewall”. Den bør være slået til, men vær opmærksom på, at dette ikke kan gøre det ud for en personlig firewall, der er installeret på pc’en.

Fortsættes …

En række statslige institutioner med Rigspolitiet i spidsen har valgt at gøre it-giganten Atea til eneleverandør af tablet-computere i de næste to år.

Atea skriver i en meddelelse til børsen i Oslo, at man forventer, at ramme-aftalen vil indbringe en omsætning på omkring 50 millioner kroner.

Aftalen, som kan forlænges med yderligere to år, er kommet i stand efter et EU-udbud, som Atea vandt i konkurrence med en række andre forhandlere.

Afdelingsdirektør i Atea Mikkel Wangaa fortæller til Computerworld, at aftalen ud over iPads fra Apple også omfatter Microsofts Surface-tablet plus produkter fra HP, Lenovo og Samsung. Atea skal også levere tilbehør og stå for konfigurering og klargøring til kunderne.

“I kraft af bredden og dybden i sortimentet forventer vi, at det bliver en rigtig god aftale for os. Den forventede omsætning på 50 millioner kroner er det bedste bud, vi kan give på, hvad vi får ud af denne her aftale,” siger Mikkel Wangaa.

Ud over Rigspolitiet omfatter ramme-aftalen også leverance til Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og en række statslige styrelser.

TDC vil fra på mandag garantere sine internethastigheder til sin halve million bredbåndskunder.

Det betyder, at du ikke længere vil kunne se TDC-markedsføring med eksempelvis ‘op til 50 Mbit/s’-slagtilbud fra telegiganten, men i stedet som minimum kan regne med den faktiske hastighed, som du har købt.

Computerworld vil naturligvis gerne undersøge, om TDC nu også kan holde, hvad der bliver lovet i selskabets garanti-kampagne.

Derfor opfordrer vi alle vores læsere, som samtidig er TDC-bredbåndskunder, om at teste hastighederne på deres TDC-forbindelser.

Det kan gøres på forskellige hastighedsmålere som eksempelvis den tidligere IT- og Telestyrelses bredbåndsmåler eller gå direkte til kilden på Speedtest.

Hvis du oplever lavere hastigheder fra TDC, er du meget velkommen til at kontakte Computerworlds redaktion.

TDC: Bare kom an
René Brøchner, direktør for mobil, bredbånd, tv og telefoni til private hos TDC, hilser Computerworlds måle-initiativ velkommen.

“Jeg vil faktisk sige, at hvis kunderne oplever lavere hastigheder end vores garantier, kan de ringe til mig personligt, så de kan få den lovede hastighed, hvis det er teknisk muligt,” siger han. 

TDC-direktøren tilføjer desuden, at garantien forudsætter, at kunderne køber eller har købt et af de nye bredbåndsprodukter.

“Mange eksisterende kunder kan jo eksempelvis få mere end de 20 Mbit/s, vi har solgt, mens enkelte kunder med meget gamle produkter fortsat har ‘op til produkter’,” lyder det.

Og for at gøre det helt klart fortæller han, at alle kunder har fået en “minimumshastighed”, og det er denne hastighed, som de skal forholde sig til. 

“Mange kunder vil dog ligge over,” siger René Brøchner. 

Han er samtidig ikke nervøs for en telefonstorm fra kunderne til TDC’s kundeservice, fordi kunderne oplever lavere hastigheder, end det de reelt betaler for.

Fortsættes …

Danmarks suverænt største teleseskab TDC dropper fra mandag officielt begrebet ‘op til hastigheder’ på sine bredbåndsprodukter.

I stedet sælger telekæmpen fremover garanterede hastigheder til sine omkring 500.000 bredbåndskunder under TDC-brandet.

Det sker som et led i en større TDC-offensiv, hvor selskabet fra på mandag den 17. februar har opgraderet hele sin produktportefølje med flere produkter og generelt højere hastigheder, mens teleselskabet samtidig har forsøgt at skrue ned for priserne.

“Vi tror, at folk gerne vil have leveret en solid hastighed, som de kan stole på. Samtidig vil vi gerne gøre bredbåndsjunglen mere gennemskuelig,” forklarer René Brøchner, direktør for mobil, bredbånd, tv og telefoni til private hos TDC, om initiativet.

Flere vil have garantier
Han fortæller, at TDC har undersøgt markedet med brugerundersøgelser, hvor flere tusinde kunder er blevet spurgt om, hvorvidt de helst vil købe en ‘garanteret hastighed på 20 Mbit/s’ eller ‘op til 40 Mbit/s med minimum levering af 20 Mbit/s’.

Undersøgelserne viste, at kunderne havde en dobbelt så stor præference for den garanterede hastighed på 20 Mbit/s, og derfor ryster TDC heller ikke på hånden, når selskabet giver garanti for leverede hastigheder.

“Hvis folk grundlæggende har manglende tillid til branchen, gavner det jo ikke nogen. Derfor gør vi én gang for alle op med hastighedsspændet,” lyder det fra René Brøchner, der ikke har kendskab til, at konkurrenterne er på vej med samme garantier.

“I hvert fald ikke endnu,” indskyder han.

Sådan leverer TDC varen
De garanterede hastigheder gælder kun TDC-brandet, hvilket altså ikke inkluderer eksempelvis TDC’s Fullrate-kunder.

René Brøchner fortæller, at TDC for at levere de garanterede hastigheder vil overproportionere sine kobberforbindelser for ikke at skuffe folk.

Fortsættes …

Kortene bliver holdt tæt til kroppen i Dells danske afdeling, efter at det er kommet frem, at samtlige Dell-ansatte i både Sverige og Norge har fået tilbud om aftrædelsesordninger.

I sidste måned rapporterede IDG News Service, at Dell overvejede at skille sig af med op mod 30 procent af sine europæiske ansatte indenfor salg og marketing.

En talsmand fra Dell i USA bekræftede i den forbindelse, at nogle beslutninger kunne komme til at påvirke medarbejderstyrken.

“Vi vil fortsat træffe hårde beslutninger for at sikre vores succes på den lange bane, når det er nødvendigt. Og nogle af disse beslutninger vil ramme vores medarbejderstab,” lød det dengang fra en Dell-talsmand.

Tirsdag i denne uge kunne Computerworlds svenske søstermedie it24 fortælle, at samtlige svenske ansatte er blevet tilbudt en frivillig fratrædelse, som blandt andet omfatter tre måneders løn plus en ekstra måneds løn for hvert år, man har været ansat.

Det norske it-site digi.no kan samtidig citere Dells norske markedschef Hans Seime, som bekræfter, at samtlige norske ansatte har fået et tilsvarende tilbud.

Dansk tavshed
Hos Dell i Danmark ønsker administrerende direktør Nicolai Moresco ikke at udtale sig om, hvorvidt de omkring 300 ansatte i den danske afdeling har fået samme tilbud som kollegerne i Norge og Sverige.

I en mail fra Dells kommunikationsafdeling henviser man til en engelsksproget kommentar, som bekræfter, at en “meget lille procentdel” af Dells ansatte har takket ja til et såkaldt “frivilligt separationsprogram” (voluntary separation programme).

Det fremgår desuden, at Dell ikke ønsker at kommentere, hvor mange medarbejdere der på lokalt eller regionalt plan har takket ja til tilbuddet.

Den fulde ordlyd af Dells kommentar lyder sådan her:

“We want to reiterate that the speculative work force reduction number and percentage regarding Dell reported by some media is wildly inaccurate. We have taken steps to optimize our business, streamline operations and improve our efficiency over the past few years. I can confirm that a very small percentage of Dell’s global team members accepted the company’s recent offer of a significant severance package associated with our voluntary separation program.”

“We won’t have additional comment about the program, the number of Dell team members taking advantage of the VSP (locally or regionally) or the cost involved. Meanwhile, Dell is hiring in strategic areas of our business including hardware and software development, engineering and customer coverage worldwide. Like any prudent business, we’ll continue to review our operations in an effort to remain competitive and determine how to best serve customers.”

Læs også:

Rygte: Dell på vej med masse-nedskæring

“Hurra. Dit nummer er blevet udvalgt til at få et par Converse Sneakers til en værdi af 499,- Gå ind på denne side, og vi sender i dag!”

Sådan lyder en sms, som tusindvis af danskere har modtaget de seneste dage. Og selv om man ikke skal kimse af et par gratis Converse-sko, er tilbuddet for godt til at være sandt.

Følger man linket i sms’en, kommer man ind på en side fra firmaet Jukebux.com, hvor man for – nu – blot én krone kan få skoene tilsendt.

Men samtidig accepterer man et prøvetilbud på 14 dages tilgang til Jukebux’ cloudservice, der efter prøveperioden koster 300 kroner om måneden.

Derfor opfordres du til at ignorere sms’en og slette den med det samme.

Hvor kommer sms’en fra?
Langt de fleste, der modtager sms’en, vil nok undre sig over, hvorfor de modtager den. Sms’en bliver sendt fra et svensk nummer, og ringer man nummeret op, får man at vide, at nummeret ikke har en abonnent.

Hos Jukebux’ kundeservice fortæller de, at de intet har med sms’erne at gøre, og at yderligere information skal komme fra udbyderen, som de desuden ikke kan oplyse, hvem er.

I Danmark er det ulovligt at sende reklame og konkurrencer via elektronisk mail, hvis ikke forbrugeren selv har givet samtykke til, at ens nummer eller mail må bruges til at modtage reklamer, konkurrencer eller lignende.

“Det, vi ofte ser, er, at folk har deltaget i en konkurrence, hvor de så på den ene eller anden måde har accepteret, at deres telefonnummer eller mailadresse må bruges til reklamer. Det er dog ikke ensbetydende med, at Forbrugerombudsmanden synes, at det overholder lovens krav,” forklarer fuldmægtig Danielle Berggreen, Forbrugerombudsmanden.

Mange har måske klikket ja i forbindelse med et spørgeskema, en tidligere konkurrence igennem Facebook eller lignende, hvor der i ‘Betingelserne’ står, at man accepterer, at ens nummer må bruges og endda videresælges til tredjepart.

Forbrugerombudsmanden overvejer sagen
Hos den danske Forbrugerombudsmand har man modtaget en hel del klager over firmaet JukeBux. Firmaet har tidligere udarbejdet lignende sider, hvor tablets, sodastreammaskiner eller Nike-sko gives som gaver, og hvor der i betingelserne står, at man binder sig til et dyrt abonnement.

Alene torsdag har de modtaget fem-seks klager i forbindelse med den nye sms, og Forbrugerombudsmanden overvejer nu, om han skal tage sagen op.

Men det er på ingen måde et nyt fænomen. Annonceklubber, som fænomenet kaldes, lokker med gode tilbud om gratis eller utroligt billige produkter til forbrugeren, der ender med at binde sig til forskellige abonnementer.

“Det er et kæmpe problem, og vi har et stort fokus på det, hvor vi hovedsageligt arbejder på at stoppe potentielle danske virksomheder. Det er et af Forbrugerombudsmandens fokusområder, og vi har allerede politianmeldt en del firmaer, og det vil vi fortsætte med,” forklarer specialkonsulent Mai Hansen hos Forbrugerombudsmanden.

Blandt andet blev firmaet Serviceklub politianmeldt i sidste uge.

Serviceklub.dk havde gennemført tre kampagner, hvor det ikke var tydeligt, at forbrugerne bandt sig til dyre abonnementer. Serviceklub har tidligere betalt 60.000 kroner i bøde i en lignende sag.

Svar ikke på sms’en!
Sms’en fra Jukebux slutter med teksten “Reply ‘stop’” for at vise, at man ikke vil modtage sms’en.

Svarer man på dette, får man ikke nogen bekræftelse fra firmaet, og da nummeret er svensk, vil det koste dig fire kroner i udlandstakst.

Hos Telenor advarer man på Facebook mod spam-sms’en og råder til ikke at bevare sms’en.

Samtidig skriver Telenor, at er man Telenor-kunde og har sendt en sms tilbage, kan man henvende sig til Telenor og få annulleret de fire kroner.

Læs også: Bølger af sms-spam på vej til din mobiltelefon

Computerspillet Need for Speed er på vej i en filmversion, og det samme gælder Assassin’s Creed, Warcraft og Angry Birds.

Dermed melder de sig i rækken af spil, der filmatiseres.

Det er en genre, som anmelderne hader og gerne tæsker løs på.

Oftest bliver fans af spillene også slemt skuffede, og nogle af de dårligste filmanmeldelser fra brugere af den populære IMDB.com er netop film, som tager udgangspunkt i spil.

Selv om de næppe scorer Oscar-statuetter, kan filmatiseringerne give god mening økonomisk, da der er millioner at tjene på at sælge biografbilletter til håbefulde fans af spillene.

Vi har samlet en håndfuld af de største spil, som har fået hæslige anmeldelser, når de er blevet filmatiseret:

Doom (2005)
Doom er intet mindre end en spilklassiker, som enhver pc-spiller med respekt for sig selv prøvede kræfter med i 90′erne.

Sammen med Wolfenstein lagde det stilen for, hvordan et effektivt FPS (First Person Shooter) skulle udføres.

Det gav nærmest hjertebanken, når man bevægede sig rundt i spillets labyrintiske gange og åbnede døre ind til rum fyldt med skrigende monstre.

Først i 2005 var en filmatisering klar, og den handler om en forskningsstation på Mars, hvor kommunikationen pludselig afbrydes. En flok soldater bevæbnet med nok våben til at starte 3. verdenskrig indsættes på Mars, og så slippes projektilerne ellers fri mod en hær af fæle monstre.

På IMDB.com har over 70.000 brugere afgivet stemme, og filmen ender på karakteren 5.2 ud af 10. Det er altså trods alt en af de bedre filmatiseringer af spil.

Det forhindrede dog ikke Dwayne Johnson (også kendt som The Rock), der spiller Sarge i Doom, i at blive nomineret til en Razzie Award for årets dårligste skuespilpræstation.

Her er en trailer for filmen:

Og her er lidt gameplay:

Double Dragon (1994)
I 1987 dukker Double Dragon op som et beat ‘em up spil, der især blev populær på arkademaskinerne i den lokale kinagrill.

Senere blev der også produceret udgaver til blandt andet Commodore 64, Atari og Game Boy.

Det særlige ved spillet er, at to spillere samarbejder om at tæske bandemedlemmer, og målet er at redde kvinden Marian.

Filmen er fra 1994 og løst baseret på spillet, og handlingen er lagt i et futuristisk Los Angeles i 2007.

Her kæmper de to helte sammen om en magisk medaljon, som består af to dele og meget passende hedder Double Dragon.

På IMDB.com har filmen fået karakteren 3,5 ud af 10, og cirka 7.000 brugere har afgivet deres stemme. Da Double Dragon fik en tur i anmeldermaskinen, beskrev Rotten Tomatoes filmen sådan her:

“Double Dragons smarte brug af speciel effekter kan ikke kamuflere filmens alt for forenklede historie og platte dialog”.

Her er en trailer for filmen:

Her er gameplay:

Alone in the Dark (2005)
Der er flere spil i Alone in the Dark-serien, og det første blev udgivet i 1992 og det seneste i 2008.

Det originale spil foregår i 1920′erne, hvor privatdetektiven Edward Carnby udforsker et hjemsøgt hus med massevis af ondsindede væsener, man ikke ligefrem byder på kaffe.

I 2005 var filmen klar, men handlingen er blot løst baseret på det originale spil.

Det handler stadig om paranomale fænomener, men foregår i nutiden. Der er skruet helt op for chokfaktoren, og det vrimler med dæmoner og onde ånder.

På IMDB.com er karakteren mast næsten i bund. Sølle 2,3 ud af 10 bliver det til, når cirka 33.000 brugeranmeldelser lægges sammen.

Filmen fik også vanvittig elendige anmeldelser, da den havde premiere.

Dialogen blev kaldt ‘grinagtig’, mens handlingen fik stemplet ‘hjernedød’ og ‘uforståelig’.

Her er en trailer for filmen:

Her er gameplay:

Street Fighter (1994)
Street Fighter blev et hit, da arkadespillet første gang dukkede op i 1987. Her kunne man vælge mellem flere karakterer med forskellige kampsportsevner.

Og så var det ellers tid til at uddele kungfu-spark og svinge knytnæver i en verdensomspændende turnering.

Spillet er siden udkommet i adskillige versioner til både computere og konsoller.

Filmen Street Fighter er kun meget løst baseret på spillet, og actionhelten Jean-Claude Van Damme indtager hovedrollen, og der er endda også blevet plads til sanglærken Kylie Minogue.

De er en del af en folk soldater, der skal stoppe en diktator, som har taget adskillige gidsler og nu kræver en løsesum.

Intet mindre end verdens fremtid står på spil.

På IMDB.com har Street Fighter fået karakteren 3,6 ud af 10 baseret på over 40.000 brugeranmeldelser.

Filmen fik også tæsk af anmelderne, men det blev alligevel en økonomisk succes.

Her er en trailer for filmen:

Her er gameplay:

Super Mario Bros. (1993)
Super Mario Bros. har gennem årene været en guldgrube for japanske Nintendo, og platformsspillet med Mario og Luigi var i mere end 20 år verdens bedst sælgende spil.

Den første version af spillet var klar i 1985, hvor de to håndværkere løber og hopper gennem banerne for at redde prinsesse Toadstool.

Sidenhen er spillet udkommet til massevis af computere, konsoller og håndholdte enheder.

I 1993 blev en film baseret på Super Mario Bros. lanceret, og her bevæger de to brødre sig gennem en portal til et parallelunivers med dinosaurer.

Her er de oppe imod den onde diktator King Koopa.

På IMDB.com har filmen fået karakteren 4 ud af 10, og over 30.000 brugere har afgivet en stemme.

Filmen fik også smæk af anmelderne, og den endte som en økonomisk katastrofe.

Her er en trailer for filmen:

Her følger gameplay:

Disse år er præget af en trend, som er båret frem af internettet og dets muligheder. I en grad aldrig oplevet før er vi mennesker forbundet med hinanden nærmest i realtid – og ikke kun med hinanden, men også med de maskiner, gadgets og devices vi omgiver os med, og som er blevet en naturlig del af vores hverdag. Man kan sammenligne det med, hvad neurovidenskaben kalder ‘connectome’, som beskriver den samlede masse af elementer og forbindelser, der findes i den menneskelige hjerne – i vores digitale hverdag vil jeg referere til det som den digitale ‘connectome’.
Og hvad er så det? Og hvad betyder det for vores liv og den måde, vi driver forretning på? 

Internettet og dets muligheder er blevet så omfattende og komplekse, at det i dag er en udmærket konkurrent til den menneskelige hjerne. Internettet udgøres af milliarder af mennesker, maskiner, sensorer og stadigt mere intelligente og autonome software-systemer. Og denne komplekse masse er ganske uforudsigelig og rummer samtidig uanede muligheder. Og jeg tror på, at fænomenet fuldstændig vil ændre de forretningsmodeller, vi kender til og vil forandre den måde, vi hidtil har levet og arbejdet på. 

En af de mest mærkbare trends, denne ‘forbundethed’ bærer med sig, er automatisering. Vi ser det i vores hjem, hvor vi allerede i dag kan fjernstyre kaffemaskiner og videoovervågning. Virksomheder kan overvåge deres ejendomme, og mennesker kan bruge de digitale teknologier til at holde øje med deres eget helbred, medicinering og så videre. Og på arbejdspladsen vil teknologien i stadigt stigende grad forandre den måde, vi samarbejder på. Omdrejningspunktet for denne udvikling er vores tablets. Antallet af unikke abonnenter på mobile enheder er omkring 3,2 milliarder verden over, svarende til 45 % af verdens befolkning. På sigt vil disse forbundne enheder være i stand til at interagere direkte med mennesker – og uden menneskelig involvering. Eksperter forudser, at den potentielle markedsværdi for det, vi kalder ‘The Internet of Things’, som igen danner grundlaget for den autonome økonomi, vil være på mellem 2,7 og 6,7 billioner USD i 2025. Det er ikke småpenge. 

Hvad betyder det så for den måde, vi driver forretning på i dag? 

Hvis virksomheder skal overleve og trives i en verden, hvor digital automatisering tager over, er det altafgørende, at de har tilstrækkeligt med indsigt og tilpasningsevne til at genopfinde sig selv – og udtænke helt nye forretningsmodeller. Og det skal ske hurtigt: Vi ser hele tiden nye innovative tiltag, som risikerer at overhale os inden om. Så sent som sidste år talte alle om Fitbits, de digitale armbånd der følger vores færden, siden var det Google Glasses – og lige om lidt er det noget andet. 

Så vi skal vågne op nu. Om et år er det for sent.