Category Archives: computer

Sidste år deltog jeg i Version2 Datacenter konferencen, og ved den lejlighed fik jeg udvidet min IT horisont. Der var et interessant miks af datacenterløsninger på konferencen.

Her kunne man høre mere om og få demonstreret private, offentlige eller hybride cloudløsninger. Der var også mulighed for at få en snak med de datatrafik-udbydere, der også er en del af et cloudmiks.

Desuden var der også et bredt udvalg af infrastrukturløsninger, ikke bare server, storage og networking, som er den verden jeg normalt befinder mig i, men også i høj grad total indretning af dit fremtidige datacenterrum – inklusiv innovative og højteknologiske køleløsninger og andet godt.

I dette års invitation lokker Version2 Datacenter 2014-konferencen med et hovedspor med indlæg, der giver indblik i den nyeste datacenterteknologi, samt to temaspor nemlig: cloud og infrastruktur. Så der skulle igen være noget for enhver smag.

Med den fart, der er på udviklingen inden for datacenterløsninger, giver det god mening at blive opdateret på det nyeste. Det er desuden en god mulighed for at netværke med andre ligesindede, der til hverdag har de samme udfordringer: nemlig at sikre produktivitet gennem informationsteknologi samt levere sikre løsninger til virksomhedens brugere og kunder.

Har du ikke mulighed for at være der selv, kan du følge livebloggen fra Version2. Hvis der er nogle datacentervinkler du ønsker at se på livebloggen, kan du sende en kommentar. Jeg vil så lytte intenst til de indlæg og sponsorer, der har disse vinker på agendaen.

Version2 afholder i samarbejde med Frontal Kommunikation en konference om datacentre den 13. marts.

En Version2-læser har gjort opmærksom på et noget mystisk brev, hendes søn modtog, lige inden han fyldte 18. Brevet omhandler tilmelding til NemKonto. Derudover beskriver brevet, hvordan modtageren kan tilmelde sig kontoen med sin digitale signatur, som iøvrigt kan anskaffes via digitalsignatur.dk.

Endelig er brevet underskrevet Økonomistyrelsen.

Men – som det nok er flere læsere bekendt – begyndte den gamle digitale signatur i 2010 at blive erstattet af det nuværende NemID, og linket i brevet virker da heller ikke. Derudover blev brevundskriveren, Økonomistyrelsen, nedlagt i 2011.

Trods den åbenlyse inkonsistens mellem brevindhold og virkelighed er der dog ikke tale om en dårlig joke eller et fupnummer.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for brevet for NemKonto og dermed brevet, hvor der ifølge sidefoden lader til at være tale om en 2. udgave fra 2007.

Beklageligt

Kontorchef i styrelsens Kontor for System- og Kontraktforvaltning Morten Mejer-Warnich bekræfter, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der står bag brevet.

»Det er beklageligt, at vi stadig udsender breve med et forkert logo. Det bliver rettet i løbet af foråret.«

Morten Mejer-Warnich forklarer, at NemKonto er opbygget med en række forskellige brevtyper, som bliver automatisk udskrevet på baggrund af forskellige hændelser, som for eksempel når en borger fylder 18 år og dermed er forpligtet til at oprette en NemKonto.

Og der eksisterer godt tyve forskellige brevskabeloner, som hver udtrækkes gennem individuelle programmer fra NemKonto. Digitaliseringsstyrelsen er i gang med et projekt, hvor disse brevskabeloner gradvist ajourføres både i forhold til fagligt indhold og formalia.

Når der kan være fejl i de fysiske breve, som bliver udsendt, er det et spørgsmål om prioritering.

Og her har første fase været, at brevene kan sendes elektronisk til Digital Post. Og nu er arbejdet så begyndt med at tilrette skabelonerne bag de fysiske breve og udskifte brevpapiret. Det arbejde er programsat til foråret 2014, fortæller Morten Mejer-Warnich.

Men selvom det betyder, at der i skrivende stund stadig bliver udsendt breve med et forkert logo og med et dødt link, så mener kontorchefen ikke, det har forvoldt de store problemer.

Ikke alle modtager det

Han peger på, at det kun er borgere, der ikke allerede har en Nemkonto, der modtager brevet omkring en måned inden, de fylder 18 år. Og en Nemkonto har eksempelvis de borgere, der modtagere SU. Og skulle man være en af de unge, der modtager brevet, så er det ikke Morten Mejer-Warnichs indtryk, at der er så meget at misforstå.

»Det primære budskab i brevet er at få anvist en Nemkonto. Og det er mit indtryk, at det bliver forstået derude.«

Hvad angår det døde link til digitalsignatur.dk, så vil Morten Mejer-Warnich efter Version2’s henvendelse undersøge muligheden for at videresende besøgende til adressen.

»Det vil jeg gå videre med. Det vil være en god løsning at udpege domænet nemid.nu.«

Under sin kontraktansættelse hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA kunne Edward Snowden lade en simpel søgerobot gøre det beskidte arbejde med automatisk at downloade de dokumenter, han nu har lækket, som kaster lys på NSA’s systematiske overvågning. Det skriver New York Times.

NSA er i færd med at efterforske, hvordan Edward Snowden var i stand til at downloade de mange dokumenter, som ganske vist ikke er stemplet som tophemmelige, men alligevel kun var beregnet til intern brug i NSA.

Edward Snowden var teknisk konsulent for NSA, og det gav ham adgang til efterretningstjenestens filsystem. Det kunne han udnytte til at lade en søgerobot gå gennem filsystemet og følge links i dokumenter til at finde frem til dokumenter, som robotten automatisk kunne kopiere.

Robotten gjorde det muligt at automatisere processen, ligesom Edward Snowden også kunne opstille en række parametre for søgningerne, så søgerobotten gik efter bestemte emner. I alt vurderes det, at Edward Snowden har haft adgang til 1,7 millioner dokumenter.

Ifølge New York Times ville den omfattende gennemtrawling af NSA’s dokumenter være blevet opdaget, hvis den var foregået på ét af NSA’s hovedkontorer, men Edward Snowden arbejdede for en mindre afdeling på Hawaii, som ikke havde samme interne overvågning, der kunne opdage usædvanlig tilgang til data.

En unavngiven kilde i efterretningstjenesten oplyser dog til avisen, at der under forløbet var NSA-medarbejdere, der spurgte Edward Snowden, hvad han foretog sig.

En Google-søgning er efterhånden blevet ret kvik og kan gennemskue, hvad du mener med din måske ret uklare søgning.

Men der er stadig store begrænsninger, når en søgealgoritme skal prøve at finde data, der minder om noget andet – for eksempel finde websider om samme emne eller billeder af samme motiv.

Det skal et nyt forskningsprojekt nu rette op på, med den danske professor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i spidsen. Han modtog for nyligt 14,3 millioner kroner fra EU’s forskningsråd ERC, som én ud af bare seks forskere i Danmark, der fik støtte til et projekt.

I de næste fem år skal Rasmus Pagh og hans hjælpere derfor forske til bunds i, hvordan man kan forbedre disse såkaldte bløde søgninger, så man også teoretisk kan bevise, at metoden virker.

»Med de nuværende metoder er teorien ikke på plads. Det står ikke klart, hvordan det virker, eller hvornår det virker. Så mange metoder til bløde søgninger har en svaghed. Enten fungerer de ikke med store datamængder, eller også har man ingen garantier for, at søgningen faktisk virker,« siger Rasmus Pagh til Version2.

Udfordringen er blandt andet at organisere data på en ny måde, der tager hensyn til, at søgningerne ikke er så firkantede. Den unge professor sammenligner det med en god gammeldags telefonbog, som alle kan finde ud af at slå op i, så længe de har et navn at lede efter.

»Telefonbogen bruger en algoritmisk metode, som alle har lært i skolen, nemlig alfabetisk sortering. Hvis du slår op, der hvor navnet burde stå, kan du med sikkerhed se, om navnet er med eller ej. Men det kan du ikke, hvis du skal lede efter et navn, som indeholder ø og z, og personen måske bor i Malmø. Det er en stor udfordring at sortere data, så man kan lave den slags søgninger, uden at gøre noget naivt, nemlig at gå alle data igennem,« siger Rasmus Pagh.

High risk og high gain

Forskningsprojektet skal – om alt går vel – lægge det teoretiske fundament på området, så det er ikke fordi, forskerne har en metode klar, de bare skal have finpudset.

»Vi har nogle ideer om, hvordan man kan komme videre, men det er et område, hvor der er langt igen. Det er et ’high risk, high gain’-projekt, hvor der er stor risiko for, at vi ikke kan nå vores mål på fem år. Men jeg tror, der er en god chance, og effekten vil være meget stor, hvis vi gør,« siger Rasmus Pagh, der har en baggrund som datalog.

Bløde søgninger i store datamængder er ikke noget nyt, og som forskningsfelt begyndte det for alvor, da søgemaskinen Altavista, som var meget populær i slutningen af 1990’erne, fik flere og flere data at forholde sig til.

»Altavista brugte bløde søgninger for at undgå at returnere resultater, der lignede hinanden for meget. Men da der kom flere websider til, gik den ikke længere. Med ti gange flere websider får man 100 gange flere par af websider. De måtte sortere deres database, så der kun var én udgave med. Det blev starten på hele det her felt – men det var en relativ let opgave, fordi de næsten identiske sider lignede hinanden så meget,« forklarer Rasmus Pagh.

Skal tæt på forbandelsen som Indiana Jones

Skal en algoritme kunne finde frem til sider, der minder om hinanden, men kun har halvdelen af ordene til fælles, er opgaven langt mere kompliceret. Og kompleksiteten stiger kun, når man ikke har tekst som datagrundlag, men for eksempel billeder, der skal sammenlignes.

Netop problemet med at søge i store mængder data er det, som Rasmus Pagh frygter mest under de næste fem års forskning.

»Man taler om ’the curse of dimensionality’, altså forbandelsen ved høj dimension. Hvis man for eksempel skal finde personer, der ligner hinanden, men hvor de kan ligne hinanden på mange forskellige måder, giver det en eksplosion af kompleksitet,« forklarer professoren.

Og undervejs i forskningsprojektet handler det om at komme så tæt på den forbandelse som muligt.

»Vi vil ligesom Indiana Jones prøve at gå tæt på forbandelsen, uden at blive ramt af den. Men ingen ved præcist, hvor langt den strækker sig. Vi har nogle måder, vi tror vi kan snige os forbi den på, men jeg frygter, at den er mere vidtstrakt, end vi tror,« siger Rasmus Pagh med en filmreference.

En anden udfordring, forskerne vil stå over for, er at få fordelt søgeopgaven ud på mange computere. Det bliver nemlig måske nødvendigt med massiv maskinkraft fra for eksempel Amazons sky, hvis bløde søgninger med store datamængder skal lykkes.

»Det er oplagt at se på, om man kan hakke opgaven op i flere dele. Men hvis man er mange kokke, er faren, at man bruger al tiden på at snakke, i stedet for at lave mad. Så vi skal få tusind kokke til at skrælle hver sin gulerod, men det er ofte lettere sagt end gjort, når der er mange afhængigheder mellem det, der sker. Det er noget af det, vi skal se på i projektet: Hvor lidt koordinering kan man nøjes med, hvis computere skal hjælpes ad med at løse problemet? Det bliver hurtigt en flaskehals,« forklarer Rasmus Pagh.

I agil udvikling er der brug for ledelse og agile teams har brug for ledelse. Ikke alle ved det. Indimellem har jeg set virksomheder blive så forvirrede af idéen om selvorganiserende teams, at de tror at der slet ikke skal være ledelse i forbindelse med agil udvikling.

Det er ikke det samme som, at enhver form for ledelse er god, eller er bedre end slet ingen. Tværtimod – agile teams kræver en form for ledelse, som adskiller sig fra den traditionelle. Tillid mellem udvikling og forretning er en hjørnesten i den agile praksis. Derfor skal ledelsen også være tillidsbaseret. Væk med mikromanagement og kontrol (detaljeret tidsregistrering f.eks) og ind med mentoring, coaching og tillid – men også med klare krav og forventninger. Frem for alt skal ledelsen kunne håndtere og motivere til forandring og vækst af individer og teams.

“Hvordan kan jeg være leder for mine medarbejdere?”. Sådan spurgte en udviklingschef i en stor dansk koncern mig fornylig efter et foredrag. De var for kort tid siden begyndt at anvende Scrum som udviklingsmetode, og for lederen medførte det, at døren til hans teams nu var smækket i. Han havde fået beskeden, at nu de var selvstyrende ønskede de ikke hans tilstedeværelse til teamets møder. “Det er jeg jo nødt til at respektere” sagde han, “jeg har jo selv sagt god for metoden”.

Desværre er det ikke første gang jeg har set ledere i den situation. Jeg har overværet barokke optrin, hvor en leder på et møde bliver bedt om at klappe i, og får at vide at han ikke blande sig. Vel og mærke da det emne der blev diskuteret var relevant for både team og leder. Det sker ikke på alle teams, men jeg ser lidt for ofte, at agile teams tager ledelsen som gidsler og hævder, at har ledelsen sagt ja til metoden, så er det det samme som at acceptere at være holdt uden for døren.

Nu er der jo helt sikkert situationer, hvor der faktisk kommer noget bedre ud af at holde ledelsen langt væk fra udviklerne. De agile pionerer havde mange af den slags erfaringer. I de amerikanske virksomheder som var arnesteder for agil udvikling i slutningen af sidste århundrede, var der rigtig megen dårlig ledelse. En ledelse som i bedste fald bare gik i vejen og i værste fald var voldsomt kontraproduktive. Derfor kom de agile metoder til at fokusere rigtig meget på hvordan man klarer sig uden eller med et mimimum af ledelse.

Resultatet er desværre bare blevet, at der mange steder opstår nogle meget usunde opdelinger af hvem der er de “rigtige” og hvem der ikke har noget på spil, og derfor bare skal blande sig uden om. Chicken og Pig metaforen, som alle der praktiserer agil udvikling kender – resten kan læse om den her – har medvirket til en primitiv og vulgær fortolkning af dette. Jeg har flere gange oplevet freelance udviklere, som så let som ingenting kunne tage deres godt tøj og gå, i ramme alvor hævde, at de havde mere på spil i et udviklingsforløb, end den leder, der har investeret en stor del af sit professionelle liv i produktet eller virksomheden.

Svaret på dårlig ledelse er ikke ingen ledelse, det er god ledelse. I Danmark, hvor hierarkierne er mindre og evnen til samarbejde større end i USA, er der heldigvis mange rigtig gode ledere som enten kan eller kan lære at lede agil udvikling. De helt dårlige findes, men er i min erfaring en minoritet. De kan kun overleve i systemet ved at smigre og kysse røven på dem ovenover – og det er vi heldigvis lidt mere immune overfor her i landet.

Det lille arkadespil Flappy Bird nåede at blive ét af de største spilhit til både Android og iOS nogensinde, før udvikleren bag spillet til sidst besluttede sig for at fjerne spillet fra app-butikkerne. Spillets succes var blevet for meget for ham, skriver Reuters.

Søndag blev spillet fjernet, og det var ikke af juridiske grunde, men fordi spillet havde fået meget mere opmærksomhed, end den vietnamesiske udvikler Nguyen Ha Dong brød sig om.

I en besked på Twitter beklagede han sig over, at spillets succes ødelagde hans enkle tilværelse.

Flappy Birds succes betød, at Nguyen Ha Dong var oppe på i gennemsnit at tjene over en kvart million kroner om dagen i reklameindtægter fra spillet, som han programmeret på nogle få dage.

Der var spekulationer om, at Nintendo skulle have kontaktet den vietnamesiske udvikler, som selv havde udtalt, at han var inspireret af spil som Mario Bros, men ifølge Reuters betegner den japanske spilgigant det som rygter.

Nguyen Ha Dong har afvist at sælge spillet, trods den store succes, men valgte altså i stedet selv at fjerne det. Spillere, som allerede har downloadet det, kan fortsat spille det, men for alle andre er spillet altså væk.

Al data i form af kontakter, kreditkortoplysninger og lignende skal kunne slettes på smartphones og tablets med en ‘dødvandsknap’ eller en ‘kill-switch’, skriver amerikanske Networkworld.com.

Det er i hvert fald hensigten med en ny lov, som den amerikanske stat Californien vil have skal træde i kraft 1. januar 2015. Fra den dag skal alle nye smartphones og tablets solgt i staten have en funktion, der vil gøre en telefon eller tablet ubrugelig i tilfælde af tyveri.

Som situationen er i dag, involverer 50 procent af samtlige gaderøveri og tyverier i San Francisco mobile devices. Noget lignende ses på landsplan i USA, skriver Networkwold.com.

Enkelte producenter har dog allerede i dag funktioner, som understøtter det, de californiske politikere ønsker. Blandt andre Apple og sit styresystem iOS. Funktionen hedder ‘Find iPhone’, og den kan både spore en stjålen iPhone og slette den data, som måtte ligge på telefonen. Også Samsung har en lignende funktion på sine telefoner i USA, skriver Networkworld.com.

Lovforslaget i Californien lægger dog ikke op til, at der skal indføres én samlet løsning til at slette data på mobile enheder trådløst. Mobilproducenter som Apple, Samsung og flere andre kan fortsat udvikle og drive deres egne systemer, så lang tid de er brugervenlige.

Det er primært frygten for, at tyve kan misbruge de personlige data, som i stigende grad fylder smartphones op, der har fået politikerne i den vestamerikanske stat til at fremsætte lovforslaget 962, som det hedder.

Det er ikke kun din computer, som ved hjælp af cookies sladrer noget om din online-adfærd. Langt de fleste fladskærme fyldes i dag også med cookies, som tv-stationer og Google bruger til at overvåge dig.

Det skriver Politiken på baggrund af en stor undersøgelse, som det tyske elektronikfagblad c’t har gennemført. Her har man testet fladskærme fra LG, Panasonic, Philips, Samsung og Toshiba. Og alle nyere modeller kan, hvis de er koblet på internettet, fyldes med cookies, altså små datafiler.

Men foruden det har de fleste nyere fjernsyn også indbygget funktionen HbbTV-teknologi (Hybrid Broadcast Broadband TV). HbbTV registrerer din ip-adresse, hvornår du har skiftet kanal, hvor længe du er på den samme kanal, og hvilke kanal du skrifter til efterfølgende.

Peter Schjøtt, som er sikkerhedsekspert fra Symantec, følger op på den tyske undersøgelse:

»En række fjernsyn sender oplysninger om forbrugerens tv-kiggeri videre til Google Analytics og andre. Formålet kan være at målrette reklamer – men forbrugerens beskyttelse af privatlivet forsvinder,« siger han til Politiken.

Angiveligt skulle en lang række udenlandske tv-stationer allerede bruge HbbTV-teknologi hyppigt. Hjemme i Danmark er Danmarks Radio stadig ved at afprøve systemet, skriver Politiken.

Alt i alt betyder det, at forbrugerne skal til at tage deres fladskærme mere seriøst, når det kommer til privacy, mener Peter Schjøtt.

»Du skal være opmærksom på, at dit smart-tv eller andre intelligente apparater kan bruges til at skaffe bidder af viden om dig, dine vaner, eller hvad du kan lide og ikke lide. I sig selv er den enkelte information måske ikke afgørende, men problemet kan være, hvis nogen begynder at samle informationerne og samkøre dem,« fortæller sikkerhedseksperten til Politiken.

HbbTV er ifølge Politikens oplysninger slået til som standard på de fleste tv. Man kan dog på de nævnte mærker slå funktionen fra under indstillinger. Alternativt koble fladskærmen fra internettet.

Det er tidligere kommet frem, at LG’s fjernsyn har kunnet udnyttes til at overvåge brugeres adfærd. Et problem, LG selv erkendte tilbage i slutningen af 2013.

De danske kommuner har tabt 53 millioner kroner på at bruge Digital Post i 2013. Det er konklusionen på en gennemgang af økonomien bag det digitale postsystem, der er foretaget af ph.d.-studerende Jesper Berger fra Roskilde Universitet og professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School.

De to forskere, der også står bag tidligere omtalte rapporter om digital kommunikation med offentlige myndigheder, har kigget nærmere på business casen, der ligger bag det store projekt med digital post. Og en af forudsætningerne var, at kommunerne i 2013 skulle spare 103 millioner kroner på porto og materialer ved at bruge Digital Post.

Den forventning var baseret på en antagelse om, at kommunerne i 2013 ville sende 17,6 millioner digitale breve. Men ifølge en opgørelse over digital post, som de to forskere har fået fra e-boks, er der kun blevet sendt 8,6 millioner. Altså står den ventede besparelse ikke mål med det beløb, man har taget fra kommunernes bloktilskud.

Jesper Berger, der er en af forskerne bag gennemgangen, understreger, at formålet ikke er at skyde på digitaliseringsprojektet, men han er kritisk over for økonomien bag det.

»Når vi har den mekanisme, at man tager pengene på forhånd, så går det ud over borgeren, så går det ud over servicen. Og det synes jeg er nødvendigt at få frem«, siger Jesper Berger til Version2.

Uholdbar business case

Ronnie Eriksson, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, forklarer, at uoverensstemmelsen mellem forventning og realitet skyldes en tidsforskydning i virksomhedernes tilslutning til Digital Post. Altså at det først var obligatorisk for virksomhederne at oprette digitale postkasser i slutningen af 2013 – noget, man dog hele tiden har vidst.

Når man kigger på det antal forsendelser, man har lagt til grund for den besparelse, man har taget fra kommunernes bloktilskud på forhånd, så er der blevet sendt cirka halvdelen. Hvad siger det jer?

»Det siger, at der er en tidsmæssig forskydning i indfasningen på virksomhedssiden, som selvfølgelig har haft en betydning på provenuet ude i kommunerne, fordi der så har været afsendt færre meddelelser med digital post til virksomhederne.«

Man har taget 103 millioner kroner fra kommunernes bloktilskud på baggrund af en forventning om, hvor mange meddelelser kommunerne ville sende med digital post i 2013. Der er blevet sendt omkring halvdelen. Er det et problem?

»Der ligger en tidsmæssig forskydning i mulighederne for at indfase det provenu, der er indregnet i den økonomiaftale, vi har lavet. Det er korrekt. Det følger af de beslutninger, vi har taget med kommunerne om indfasning af digital post.«

Men hvad betyder diskrepansen mellem de to tal for kommunerne økonomisk?

»Der har ikke været sendt det antal digitale breve, som har været forudsat fra starten af i kommunerne.«

Hvad betyder det, når man har taget pengene på forhånd?

»I forhold til Digital Post isoleret set så har den business case, der har været lagt for 2013, ikke været realiseret«, siger Ronnie Eriksson til Version2.

Regionerne har fået skåret 16 millioner kroner i bloktilskud med en forventning om, at de ville kunne spare det samme beløb ved at få sendt 2,7 millioner breve digitalt i stedet for analogt i 2013. Ifølge de to forskere sendte regionerne dog kun 0,7 millioner digitale breve, hvilket udløser en besparelse på 4 millioner kroner og dermed et underskud på 12 millioner kroner i den business case.

Kommunernes forening, KL, har ved deadline ikke besvaret Version2′s henvendelse.