Category Archives: computer

It-verdenen elsker projekter. Ny feature? Lav et projekt. Har du et problem? Så lav en projektgruppe. Behov for et nyt produkt? Sammensæt en projektstyregruppe. Projekter er, med andre ord, svaret – ofte før vi kender problemet.

Det har Mattias Hällström, medstifter af den svenske projektvirksomhed Projectplace, ikke noget imod.

Men, siger han, udfordringen er, at verden og vores arbejde bliver stadigt mere kompleks, men vores måde at arbejde på har ikke fundamentalt ændret sig.

Projectplace voksede derfor ud af Mattias Hällströms forskerbaggrund og et stærkt ønske om at få folk til at samarbejde.

For projekter i virksomheder og organisationer stikker, ifølge Mattias Hällström, meget dybere end bare de aktuelle opgaver – de er formet ud af vores aktuelle forståelse af, hvad der driver os. Og her går det stærkt for tiden:

“Det handler om, at vi forstår den menneskelige natur. Udviklingen har betydet, at vi nu har nobelprisvindere i økonomi, som får prisen for at forklare, at modeller ikke er økonomiske, men ser sociale konstruktioner. Det bliver kaldt ting som neuroscience, behavioral psychology eller applied behavior analysis.”

“Teknologi giver adgang til en ny ledelsesform”

Og de nye discipliner kan, ifølge Mattias Hällström, hjælpe os med at blive bedre til projekter:

“Nu kan videnskaben pludselig forklare, hvordan vi tilpasser og ændrer vores adfærd – og det sker, når vi samarbejder. Det der sker nu i behavior analysis er, at der skabes et nyt framework, som arbejder med vores sprog som nøglen til samarbejde.” 

“For vores sprog påvirker den måde, som vi tænker på. Det er derfor, vi i Projectplace tænker over, hvordan vi kan hjælpe med at forme sproget og øge deltagelsen. Mit mål har ikke været at skabe et værktøj til projekt-management, men et værktøj til projektsamarbejde.”

Og det er afgørende for Mattias Hällström, at man netop ikke laver folks projektplaner eller processer, men skaber rammerne for, at du kan skabe dine egne.

For Mattias Hällström er ikke i tvivl om, at projekter fejler, selv om man tilføjer flere risikovurderinger, flere møder og flere planer – uden at ændre på og arbejde med sine grundlæggende processer eller sit sprog.

Men mens samarbejdsværktøjer som Projectplace skaber mulighederne for brugerne gennem funktioner som virtuelle Kanban tavler (læs mere om Kanban boards her) eller microblogging, er det brugerne, som projektdeltagere, der skal finde en fælles platform at arbejde på. En platform som er baseret på involvering og ikke bare projektlederens behov.

Brug teknologien – selv om I er i samme rum
Mens Mattias Hällström ser en hastig udvikling inden for forståelsen af menneskets natur, er den teknologiske udvikling mindst lige så vigtig:

“Teknologi giver adgang til en ny ledelsesform. En ny måde at arbejde på så at sige. Se bare, når vi virtuelt betragter andre, som har en samtale på Facebook eller hos os i Projectplace. Du kan lytte med – og den viden, du får, laver en slags ringe i vandet med viden og synspunkter. “

Specielt lean-værktøjet Kanban er Mattias Hällström begejstret for, og det kan ifølge ham næsten ikke bruges for meget:  

“Med en digital Kanban-tavle får du pludselig en adgang til mange samtaler i virksomheden. Og jeg vil påstå, at selv hvis I sidder i samme rum, så skal man stadig ‘go digital’. For når det først er digitalt, kan du overskue mere og identificere trends og skift i både produktet og teamet.”

Målet er i sidste ende at visualisere sammenhænge, forstå projektets kausalitet og gøre det klart, hvad din eller andres indsats gør for projektet.

For, som Mattias Hällström understreger, så vil dine team-medlemmer se hinanden – og tilpasse og forbedre sig:

“Vores menneskelige udgangspunkt er, at vi hjælper hinanden. Vi er ikke rent økonomisk rationelle og beregnende som udgangspunkt. Det er tillært.”

Men, spørger jeg til sidst, er ambitionen en verdensomspændende ændring af den måde, folk laver projekter på?

“Ja! Og det er så cool,” udbryder han – og griner, da jeg foreslår, at han tillægger sig den ondsindede superskurk-latter, der normalt følger med så store planer.

“Det centrale er, at folk arbejder sammen. Nogle projektværktøjer laver modeller for samarbejdet, men nøglen er at få teams til at organisere sig selv med værktøjerne. Så stiger effektiviteten. Din opgave som chef er derimod at sætte målene, skaffe værktøjerne og dyrke sproget,” slutter Mattias Hällström.

Ifølge arbejdsmiljøloven skal der gå mindst 11 timer, fra du har fyraften, til du begynder den næste arbejdsdag. 

Og den regel gør du muligvis også klogt i at følge, når det blot handler om at sende og modtage arbejdsrelaterede emails på din smartphone. 

For ifølge Wall Street Journal viser nye forskningsresultater, at det kan gøre dig mere udmattet, når du møder på arbejde næste dag. Det kan faktisk forfølge dig hele dagen og udmønte sig i manglende engagement og produktivitet helt frem til fyraften.

Undersøgte søvnkvalitet
Forskningsresultaterne er udført af forskere fra de amerikanske universiteter University of Florida, Michigan State University og University of Washington. De har undersøgt ansattes teknologi-vaner om aftenen, deres søvnlængde og søvnkvalitet samt deres energi og engagement på arbejdet.

Som led i forskningen blev 82 mellemledere og højereplacerede ledere hver morgen spurgt om, hvor mange minutter de havde brugt deres smartphone efter klokken 21 den forrige aften og om, hvor mange timers nattesøvn de havde fået. 

Derefter blev de spurgt, hvorvidt de ville erklære sig enige i følgende udsagn “Jeg føler mig udmattet” og “Lige nu vil det kræve stor anstrengelse for mig at koncentrere mig om noget.” 

I løbet af eftermiddagen blev de igen spurgt om, hvor engageret og fokuseret de havde været i løbet af arbejdsdagen. 

Undersøgelsen viste, at arbejdsrelateret brug af smartphonen om aftenen resulterede i færre timers søvn, og dem der rapporterede færre timers søvn kunne også rapportere, at de var mere udmattede om morgenen, havde mindre selvkontrol og var mindre fokuserede i løbet af dagen og dermed i sidste ende dårligere til at udføre deres arbejde.

Ikke kun smartphonen er skyldig
Ifølge Christopher M. Barnes, der er medforfatter til forskningsrapporten og assistant professor ved University of Washington, vil brug af alle typer elektroniske apparater før sengetid formodentligt have negativ indvirkning på din søvn og din arbejdsindsats den følgende dag.

Men han påpeger ifølge Wall Street Journal, at brugen af smartphones formodentligt har en særlig negativ effekt, fordi smartphonen efterhånden har udviklet sig til at være den centrale enhed i vores liv og dermed er et redskab, som vi hele tiden har indenfor rækkevidde. 

Forskerne kan ikke sige, hvor lang tid før sengetid du bør lægge din smartphone fra dig. Men undersøgelsen viser, at smartphone-brug 30 minutter før sengetid har en negativ effekt.

Send ikke mails om aftenen
Forskerne råder derfor chefer til at undlade at sende mails ud til de ansatte sent om aftenen – ikke mindst, hvis der er en underliggende forventning om, at medarbejderne svarer samme aften. 

Netop for at sikre en bedre adskillelse af arbejde og fritid gjorde den tyske bilproducent Volkwagen det for få år umuligt for de ansatte at tjekke deres arbejdsmail i fritiden. I stedet kan de ansatte kun modtage arbejdsmails på deres telefon fra en halv time før mødetid og frem til en halv time efter endt arbejdstid. 

I denne forbindelse skrev Computerworld, at det vurderes, at 35.000 danskere dagligt melder sig syge på grund af stress, og at konsulenthuset ForebygStress anslår, at smartphonen er årsag til stress hos hver tredje af de klienter, der behandles. 

Søvnforsker advarer
I en tidligere artikel på Computerworld har søvnforsker Mikael Rasmussen også advaret mod brug af smartphones og tablets om aftenen. 

“Mange mennesker fortæller mig, at de ikke kan sove, når de lægger sig i sengen. Og det tror da pokker. For bagefter fortæller de, at de før sengetid har siddet og stirret ind i en iPad eller siddet foran computeren og skrevet e-mails eller forberedt en præsentation til næste dag,” sagde han til Computerworld. 

For at opnå de anbefalede 6 til 9 timers søvn anbefaler Mikael Rasmussen, at du i god tid før sengetid dropper lysstærke gadgets som smartphones, tablets og fjernsyn. I stedet bør du skrue ned for lysniveauet og læse en bog eller tale med din partner. 

Læs alle hans råd her.

Læs også
Tysk bilproducent siger stop for mail i fritid

Hver anden i it-branchen sover dårligt

I en god sags tjeneste har Søren Louv-Jansen, partner og stifter af it-virksomheden Konscript, over lang tid påvist problemer med CPR-brugen i Danmark.

Blandt andet i form af hjemmesiden CPR-lotteri, hvor man har kunnet gætte kendte folketingspolitikeres personnumre.

Men den lille leg kommer nu til at koste.

Københavns Byret har netop idømt ham en bøde på 3.500 kroner.

Beløbet er godt en tredjedel af det, som anklageren krævede, men retten kunne se formildende omstændigheder, fordi Søren Louv-Jansen havde lagt de 12 politikeres data på nettet alene for at gøre opmærksom på, at CPR-systemet har problemer med sikkerheden.

I dommen blev der også lagt vægt på, at Søren Louv-Jansen lukkede sin webside efter Datatilsynets påbud.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sådan gjorde han
Problematikken med CPR-systemet bunder ifølge Søren Louv-Jansen i, at det bruges som et hemmeligt nummer og til verificering af identitet.

Det er også fint nok, hvis det havde været hemmeligt og utilgængeligt for uvedkommende. Men det er det langt fra, og det er hele sagens kerne, har han tidligere sagt til Computerworld.

Dengang fortalte han, at han meget simpelt har programmeret en Chrome-browser til at gå ind og klikke sig igennem et mobilsites oprettelsesformular.

Ved hjælp af et par basisinformationer som navn og fødselsdag forsøger programmet alle mulige kombinationer, indtil mobilsiden har accepteret et nummer, som den tjekker op mod CPR-databasen.

Søren Louv-Jansen har forsøgt at sætte fokus på problemet længe. Flere gange tidligere har han således fremvist, hvor nemt det er at finde frem til CPR-numrene.

Men nu skal han altså til lommerne og finde 3.500 kroner frem.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Louv-Jansen.

Læs også
Hård kritik af CPR-sigtelse: Politiet har fat i den forkerte

It-studerende afslører kæmpe CPR-sikkerhedshul

CPR-hackere: Vi peger på et stort problem

Sigtet it-mand bag CPR-lotteri: Det er meget ubehageligt

Sikkerhedsekspert: Her er en stensikker afløser for CPR

Hemmelig rapport: Her er CPR-nummerets afløser

Et it-projekt kan indimellem ende i efterfølgende ballade. Og det må i høj grad siges at være tilfældet omkring projektet SINE.

Læs mere om projektet her.

Forleden afgjorde Københavns Byret således, at staten som kunde ikke skal betale 559 millioner kroner i erstatning til en hollandsk virksomhed, der føler sig snydt.

“Retten har ikke fundet, at EU-udbudsreglerne var overtrådt, eller at staten på anden måde har handlet erstatningspådragende over for det hollandske selskab,” hedder det på hjemmesiden for Københavns Byret.

Kæmpe sag og topfolk vidner
Retten har derudover “ikke fundet, at staten i strid med EU-regler har ydet statsstøtte til Dansk Beredskabskommunikation A/S.”

Dermed blåstemples en aftale indgået med en gruppe af virksomheder med Motorola i spidsen.

Retssagen har været hovedforhandlet over 24 dage.

“Sagen har omfattet flere tusinde bilag, og der er afhørt 44 vidner. Sagens forberedelse i øvrigt har været meget omfattende,” hedder det i meddelelsen fra retten om sagen.

Du kan læse mere om de afhørte vidner her.

Imidlertid er det ikke den eneste retssag, der verserer i kølvandet på SINE-projektet.

Tabte halv mio – men anker
Firmaet Finn Frogne klagede også, men tabte i byretten, hvor man skulle betale en halv million kroner i sagsomkostninger til politiet.

Finn Frogne ankede den afgørelse. Også et firma tilhørende telemanden Hans Damm kører en erstatningssag.

Han tabte også i første omgang og brugte derpå ordet “bananrepublik”, hvorefter han har anket sagen til Højesteret.

Fortsættes …

Makkerparret Fujitsu og Silkeborg Data kan juble.

De har netop vundet en ERP-ordre hos Glostrup Kommune, der tidligere anvendte KMD.

Det bekræfter kommunens kommunaldirektør Morten Winge fra Glostrup Kommune over for Computerworld.

Hos KMD lader man dog til at tage tabet af kommunen med ophøjet ro.

KMD: Vi sidder på stor del af markedet
“KMD har en stærk tilstedeværelse på det offentlige ERP marked, og vi har over de sidste par år vundet en betydelig andel af kontrakter inden for økonomi og løn og personale,” forklarer pressechef Christoffer Hellmann.

I 2011 indgik KMD gennem EU-udbud og SKI’s rammeaftaler aftaler med mere end 50 danske kommuner på ERP-området, hvilket understreger, at KMD står med yderst konkurrencedygtige løsninger, mener han.

Siden 2011 har i alt 35 forskellige Kommuner anskaffet mindst én KMD Opus-Service på SKI’s 02.19-aftale. Det være sig økonomi, personale eller lignende, oplyser KMD-pressechefen.

“Men konkurrencen i markedet er hård, og det er ensbetydende med, at man også taber udbud en gang imellem. Det er kun naturligt, men vi forsøger selvfølgelig at være så skarpe som muligt hele tiden.”

“Og vi er eksempelvis yderst tilfredse med, at Københavns Kommune for nylig har tegnet en aftale med os på personaleområdet,” forklarer Christoffer Hellmann.

Læs senere mere om det kommunale erp-marked, som Computerworld sætter fokus på i den kommende tid.

Mozillas frigav i går en betaversion af en berøringsvenlig version af deres Firefox-browser. Det sker efter to års udvikling af browseren.

Med det enkle navn ‘Firefox for Windows 8 Touch’ bliver browseren vedhæftet den seneste version af Firefox beta-program, ‘Firefox 28 Beta’, hvor du allerede nu kan hente programmet.

Firefox’ beta-programmer plejer at være stabile nok til dagligdags brug, men eftersom det er en beta, kan der forekomme fejl og problemer.

En reel release-kandidat vil ifølge Mozillas skema blive frigivet den 18. marts, men der er ingen garanti for, at touch-versionen følger med.

To års udvikling
Mozilla startede udviklingen for godt to år siden og har gentagne gange rykket deres deadline for, hvornår programmet skulle have været færdigt.

Læs også: Længe ventet Windows 8.1 opdatering forsinket

Udviklingen har dog også fået programmet til at gå i den rigtige ‘Windows 8′-designretning i modsætning til Googles Chrome-browser, der også har en touchvenlig version.

Hos Google har man valgt at køre firmaets eget designsprog, og i den seneste udgave har man endda presset Googles egne Chrome apps ind i Windows ‘Modern UI’-system.

Læs også: Her er alt du skal vide om Firefox OS til smartphones

Da Mozilla har valgt at følge, om end til dels, Microsofts designguide, mener Mozilla også, at de har lavet en væsentlig bedre browser til Windows hybridmonster af et styresystem.

“Chrome har ingen Metro-style browser og bruger ingen af de muligheder, som for eksempel kanternes svipe-muligheder i Windows 8 giver. Det er interessant for os, for det viser jo, at Chrome tydeligvis ikke er en direkte konkurrent til ‘Firefox for Metro’: De tilbyder ikke det samme som os og omvendt,” forklarede Matt Brubeck, chefudvikler hos Firefox tidligere i år på Firefox’ forum.

Betaversionen af Firefox – inklusive det nye touchsystem – kan findes her.

Versionen, Firefox 28, vil officielt blive frigivet den 18. marts, og versionen efter vil blive frigivet den 29 april.

Hvis du arbejder med it og særligt med at udvikle business intelligence-løsninger, så kan mere end halvdelen af din arbejdstid være det rene spild – for du udvikler ting, som ikke bliver brugt af nogen.

Sådan lyder påstanden fra Capgemini-rådgiver Bernard Panes i et blogindlæg.

Han tager udgangspunkt i udviklingen af store BI-løsninger efter vandfaldsmetoden, hvor man sigter efter at lave traditionel data warehousing.

Et eksempel er, at jo flere tilpasninger, der er i et it-system, jo højere er risikoen for, at noget af det, en forretningsanalytiker eller en udvikler troede var en god idé for 18 måneder siden, slet ikke kan bruges til noget.

Capgemini-rådgiveren peger på, at op til 45 procent af arbejdet kan være spildt arbejde på denne måde.

En anden faldgrube er, at BI-projektet helt grundlæggende fejler.

“Nogle gange bliver et projekt faktisk aldrig fuldført. Det kan skyldes forskellige ting, men vi ved, at jo længere tid, et projekt varer, og jo større det er, jo mere sandsynligt er det, at det fejler.”

Hvordan måler man en succes?
Bernard Panes henviser til en 2012-undersøgelse fra McKinsey, der konkluderede, at store it-projekter i gennemsnit går 45 procent over budget og syv projekt over tidsplanen.

Samtidig blev det fremhævet, at projekterne leverer 56 procent mindre værdi, end man oprindeligt regnede med.

“Dette bør gå dig på, det er demoraliserende. Har jeg virkelig brugt så meget af min energi, tid og passion på noget fuldstændig ubrugeligt? Ja!” skriver Capgemini-rådgiveren i sit indlæg.

Han forklarer, at det er et problem, hvis man betegner et it-projekt, og særligt et BI-projekt, som en succes, blot fordi det er fuldført til tiden og lever op til specifikationerne.

“Fordi værdi ofte er svært at sætte tal på, særligt inden for BI, måler vi ikke altid succes som omkostninger versus fordele,” skriver Bernard Panes.

Men har han ret? Er der alt for stor en del af de it-løsninger, vi udvikler, som aldrig nogensinde bliver brugt til noget? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Derfor skal it-afdelingen acceptere dette BI-bøvl

Vandfalds-metoden: En død sild eller en sej overlever?

Opråb til it-afdelingen: Slip kontrollen med BI

Det er over et halvt år siden, at Edward Snowden fik fingre i massevis af fortrolige data fra efterretningstjenesten NSA, som drypvis er blevet lækket til journalister og medier.

De mange data har blandt andet afsløret, hvordan NSA har telefonaflyttet regeringsledere, blandt andet Tysklands Angela Merkel.

Senest er det kommet frem, hvordan Edward Snowden fik fingre i de mange data.

Ifølge New York Times har efterforskere konkluderet, at han blot benyttede en simpel web-crawler, der egentlig er skabt til at søge, indeksere og tage backup af hjemmesider.

Med softwaren lykkedes det ham at skrabe data fra NSA’s systemer, mens han passede sit arbejdede.

Processen foregik altså automatisk.

Downloadede 1,7 millioner filer
Efterretningsfolk, som New York Times har talt med, vurderer, at det ikke var noget sofistikeret datatyveri, og det nemt skulle være blevet opdaget.

Webcrawleren kan kopiere alt på sin vej, og Snowden har angiveligt angivet bestemte søgeord, og hvor dybt der skulle fiskes efter dokumenter.

Det lykkedes ham at få fingre i cirka 1,7 millioner filer, som blandt andet stammer fra ‘wikis’, hvor efterretningsfolk og analytikere deler fortrolig viden.

Kun få bemærkede noget
Hvis Edward Snowden havde arbejdet i NSA’s hovedkvarter, var han formentlig blevet opdaget. Det skyldes, at hovedkvarteret overvåger, hvis en stor mængde data tilgås og downloades.

Men da whistlebloweren arbejdede via et lokalt NSA-kontor i Hawaii, der manglede at få opgraderet sine sikkerhedsforanstaltninger, var der kun få, der bemærkede, at noget var galt.

Mindst én gang blev der dog stillet spørgsmål, men Edward Snowden slap af sted med at downloade data alligevel.

Det skyldtes, at han som systemadministrator forklarede, at det drejede sig om rutinevedligeholdelse af netværket og dermed backup af computersystemer og overflytning af informationer til lokale servere.

Efterforskere vil ikke afsløre, hvilken webcrawler Edward Snowden anvendte, og om han i givet fald selv havde skrevet noget af programkoden.

Læs også:

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Onlinesalg, supermarkeder og store butikskæder som Computercity, Fona, Elgiganten og Expert har de sidste 10-15 år gjort livet surt for de lokalt baserede it-forhandlere.

Men trods den skarpe konkurrence er der stadig plads til de lokale spillere, hvis de vel at mærke forstår at tilpasse deres forretning til de nye spilleregler på markedet.

Sådan lyder budskabet fra direktør Peder Hvejsel fra it-butikskæden CBC.

“Der er stadig lokale it-forretninger i langt de fleste provinsbyer. Men det er kendetegnende, at langt de fleste af de lokale butikker, der er tilbage, samtidig er medlem hos os i CBC. Det er der måske en sammenhæng i. De, der har valgt at stå sammen, udveksle erfaringer og lære af hinanden – det er dem, der har været i stand til at klare sig,” siger Peder Hvejsel.

60 medlemsvirksomheder
Det er da også et faktum, at CBC-kæden trods sin måske knap så skarpe profil, er landets største it-kæde, hvis man måler på antallet af forretninger.

Lige nu har CBC omkring 60 medlemsvirksomheder, hvoraf to tredjedele ligger vest for Storebælt.

Peder Hvejsel fortæller, at de 60 medlemsvirksomhederne tilsammen genererer en årlig omsætning på cirka 850 millioner kroner.

Salget er fordelt med omkring 60 procent til erhvervskunder og resten til private forbrugere.

Peder Hvejsel erkender dog, at salget til de private kunder gennem mange år har været under stigende pres.

Men det betyder ikke, at den lokalt forankrede forhandler er på vej ud, mener han.

“Det er klart, at privatdelen er for nedadgående. Men jeg tror stadig, at der vil være et privat marked i ganske mange år. Vores kundesegment på privatmarkedet hedder +40 år med en stigende andel af kunder, jo højere vi kommer op aldersmæssigt,” lyder det fra CBC-direktøren.

“Det er folk, der gerne vil handle i en forretning, se hvad det er, de køber og som efterspørger en god betjening. Man kan så spørge, om den type forretning eksisterer om 20 år? Det tror jeg ikke på. Så enten har man udviklet sin forretning, eller også er man der bare ikke længere. Men sådan er der jo så mange brancher, der har forandret sig,” siger Peder Hvejsel.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Fortsættes …

I 2013 blev der langet 755 millioner storage-enheder over disken.

Tallet omfatter traditionelle harddiske (HDD), flash-diske (SSD) og optiske drev (ODD).

Det er mange, men ikke så mange som året før, da tallet var 794 millioner enheder.

Det kan man læse i en opgørelse fra analysehuset IHS Technology.

Nedgangen skyldes dog ikke SSD. Denne teknologi stod nemlig for en markant fremgang på 82 procent på et enkelt år.

Fremgangen begrundes primært med en nedgang i prisen, der har sikret SSD en plads i maven på eksempelvis ultrabooks og andre kompakte it-produkter.

Læs også: Virker SSD-disken eller er det noget bras? Her er læsernes dom

Men også erhvervsvirksomhederne er begyndt at anvende SSD til dele af deres lageropgaver, lyder det fra IHS Technology.

Det er således de traditionelle harddiske og de optiske drev, der trækker ned i regnestykket.

Den tendens ser ud til også at dominere i de kommende år.

Det skriver websiden Hexux.com.

Optiske drev har det svært
SSD vil fortsætte væksten, mens de to konkurrenter vil synke. Det stigende salg af smartphones og tabletter har en afgørende effekt på den trend.

Den traditionelle harddisk vil dog stadig være det mest populære lagermedie flere år endnu. Og den afskrives slet ikke af analysehuset – tværtimod.

Fremskrivning af lagermedier i pc-relaterede enheder. X-aksen er antal solgte enheder i verden i millioner Kilde: IHS Technology.

IHS Technology forudser nye muligheder for HDD i skyen. De stigende mængder data, der smides ud i skyer af dig og mig, vil nemlig primært blive gemt på roterende diske.

Værre ser det ud for de optiske drev.

Denne kategori har vist den største tilbagegang i 2013, og det vil fortsætte. Det skyldes blandt andet streaming-tjenester, og at bærbare i stigende omfang leveres uden et optisk drev.

Fremskrivningen vurderer, at i 2017 vil markedsandelen for disse drev være skrumpet med 40 procent i forhold til 2012.

Læs også:

Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre