Category Archives: computer

I sidste uge indviede Frederikssunds borgmester en ny fjernvarme­installation, der gør det muligt at sende overskudsvarme fra Haldor Topsøes produktion af katalysatormaterialer ind i E.ON’s fjernvarmenet – og dermed ud til Frederikssunds borgere, der sparer gennemsnitligt 2.000 kroner om året i varmeudgifter pr. hus.

Samtidig er projektet en god forretning for Haldor Topsøe, som godt nok skal betale 38 pct. i afgift af salget af varme til E.ON, men som samtidig modtager tilskud fra et energiselskab for de energibesparelser, projektet genererer.

»Salg af besparelsen til et energiselskab er et godt tilskud til økonomien i projektet, og både vi og fjernvarmeselskabet har optimeret projektet, så det alt i alt er blevet en god forretning,« siger Haldor Topsøes tekniske direktør, Vegard Hetting.

Besparelsen omfatter både den naturgas, som fjernvarmeselskabet sparer, samt den strøm, som firmaet internt sparer ved omlægningen.

Hos E.ON oplyser COO Henrik Rasmussen, at overskudsvarmen fra Topsøe leverer næsten halvdelen af byens fjernvarme. I fremtiden vil det være muligt at aftage næsten dobbelt så meget overskudsvarme fra virksomheden ved at udbygge fjernvarmenettet yderligere og ved at inddrage nye forsyningsområder.

Varmeleverandør: Energiselskabet E.ON.
Fjernvarmeforbrug: 72-80 GWh årligt.
Overskudsvarme fra Topsøe: 30-35 GWh årligt. Det svarer til varme­forbruget i 1.700 husstande.
Spildvarmens andel af fjernvarme­forbruget: 45 pct. Øvrig fjernvarme produceres på vandkraft og naturgas.
Afstand fra fabrik til fjernvarmenet: 400 meter.
CO2-reduktion: 8.100 ton.
NOx-reduktion: 5.000 kg.
Varmepris før: 17.000 kr. for et standardhus.
Varmepris nu: 15.000 kr. for et standardhus.

Overskudsvarme hitter

Projektet fra Frederikssund er blot ét af en stigende mængde overskudsvarmeprojekter, som – trods myter om, at afgifter gør sådanne projekter ufordelagtige – nu vinder frem landet over.

Ifølge partner Peter Maagøe fra Viegand Maagøe, som har undersøgt området for Energistyrelsen, er der op til 10-15 større projekter i gang rundt om i landet, fordi de økonomiske vilkår for overskudsvarmeprojekter er blevet markant bedre de seneste år:

»Siden 2011 er tilbagebetalingstiden for overskudsvarmeprojekter, der anvender varmepumper, reduceret med 30-40 pct., så den nu er nede på de 3-4 år, som erhvervslivet typisk kræver af sine investeringer,« siger han.

Billedet af et område i vækst bekræftes af chefkonsulent John Tang fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. Han forklarer, at fjernvarmeselskaberne de seneste par år for alvor er begyndt at kigge på, hvor fremtidens CO2-neutrale varme skal komme fra:

»Fjernvarmen er jo opstået på overskudsvarme, så det er oplagt, at selskaberne nu kigger til industrien efter uudnyttet overskudsvarme,« siger han og tilføjer, at stigende brændselspriser presser selskaberne samme vej.

Af Viegand Maagøes rapport ‘Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien’ fremgår det, at det er flere ændringer i rammevilkårene, som tilsammen har gjort udnyttelse af spildvarme mere interessant for virksomhederne.

Bedst når spildvarmen anvendes internt i virksomheden og næstbedst til ekstern brug til fjernvarme uden ekstra opvarmning. Projekter, hvor en varmepumpe øger temperaturen til fjernvarmebrug, er tredjebedst.

En lempelse af elafgiften på varme­pumpeanlæg har for eksempel gjort varmepumperne meget mere rentable. Den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler får prisen på rumvarme til at stige, hvilket gør brug af billig overskudsvarme langt mere økonomisk.

Samme vej trækker kraftigt stigende brændselspriser gennem de seneste 10 år.

Endelig er varmepumper blevet godkendt som en elbesparelse, som energiselskaberne kan købe af virksomhederne, og så kan virksomhederne modtage gratiskvoter for overskudsvarme til fjernvarmeformål.

Sidst, men ikke mindst har virksomhederne siden august sidste år kunnet få tilskud til overskudsvarme­projekter under en ny tilskudsordning ved navn VE (vedvarende energi) til procesformål, hvor virksomheden kan få betalt op til 20-40 pct. af investeringen.

»Mere end halvdelen af den samlede investeringssum på et projekt finansieres i øjeblikket via tilskuddene fra energiselskaberne, der køber besparelser til ikke mindre end 35 øre pr. kWh, så det er noget, der tæller for virksomhederne,« vurderer Peter Maagøe.

Myter bremser virksomheder

Peter Maagøe opgør potentialet for udnyttelse af overskudsvarme til i alt 9 PJ pr. år, hvilket svarer til 8 pct. af erhvervslivets energiforbrug. Heraf kan 3 PJ udnyttes til fjernvarme. I øjeblikket udnytter danske virksomheder 4,5 PJ spildvarme.

John Tang fra Dansk Fjernvarme mener dog, at potentialet er langt højere:

»Bygget på min erfaring fra en stor virksomhed så opdager man rigtig meget overskudsvarme, når man først begynder at kigge efter den,« siger han.

En barriere for at realisere potentialet er dog, at mange virksomheder stadig tror, at afgifterne ødelægger økonomien i overskudsvarmeprojekter, og det afholder dem reelt fra at realisere nogle attraktive projekter, der i sidste ende vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

»Opfattelsen bremser også interne varmegenvindingsprojekter, som slet ikke er omfattet af afgifterne, og det er kritisk,« siger Maagøe.

En mere konkret barriere er derimod varmeforsyningslovens bestemmelser omkring brug af biomasse til varme. Den kan begrænse brug af spildvarme fra biomassefyrede anlæg i byområder med central kraftvarme samt i områder med decentral naturgasfyret kraftvarme.

David Harboe spørger: Hvorfor er der ikke seler i busserne? Fx bus S150, som kører fra Kokkedal til Nørreport, kører på motorvejen.

Søren Christensen Boss, kommunikationsrådgiver i Movia, svarer:

De store gule busser er indrettet efter de regler, som gælder for rutekørsel, og her er der ikke krav om sikkerhedsseler. Movia finder det heller ikke oplagt at indføre sikkerhedsseler, da busser er de mest sikre transportmidler på vejene – endda selv om rutebusser også må køre med stående passagerer. Bussernes sikkerhed bekræftes af en rapport, som DTU Transport lavede i 2012 over ulykker i 2007-2010.

Mens 20 knallertkørere statistisk set vil blive dræbt eller komme alvorligt til skade, hver gang der er tilbagelagt 10 millioner kilometer, så er tallet for fodgængere og cyklister 1-2, for bilister 0,14-0,16 og for buspassagerer 0,08. DTU Transports rapport kan ses i sin helhed her

Også Rådet for Sikker Trafik konkluderer, at busser er den sikreste transportform

Blandt årsagerne til bussernes lave risiko kan nævnes generelt lav hastighed (og højst 80 km/t på motorvej), meget rutinerede buschauffører, busser er meget synlige i trafikken pga. farve og størrelse, og størrelsen i sig selv gør også busser mere sikre, hvis uheldet er ude.

At indføre sikkerhedsseler i busserne ville naturligvis ikke forringe sikkerheden, men det er min klare overbevisning, at de midler, det ville kræve, kan bruges langt bedre mange andre steder – også inden for transportsikkerhed.

Din virkelige alder kan hverken aflæses af tallet på din dåbsattest eller i den ‘body age’, som fitnesscentrene udregner. I hvert fald ikke hvis man ønsker at vide, hvor hurtigt aldringen er sket i et menneske – altså den biologiske alder.

Et mål for den biologiske alder har længe været et ønske for EU, der har bevilget 26 partnere i Europa penge til at levere varen, og det mål er nu nået.

Europæiske forskere – heriblandt på Aarhus Universitet (AU) – har nemlig identificeret omkring 60 markører i blodet, der tilsammen kan fastslå et menneskes biologiske alder. Men i modsætning til trænerne i fit­nesscentrene mener forskerne ikke, man kan træne sig yngre.

»Det biologiske ur går ikke baglæns. Aldringen bevæger sig kun én vej, og selvom vi kan forbedre enkelte faktorer som f.eks. vores kolesteroltal, vores kondition eller muskelstyrke, så bliver vi ikke yngre biologisk,« siger lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på AU Peter Kristensen.

Vi lever med andre ord vores liv som en personbil med kurs mod døden. Vi kan snige os fremad eller drøne derudad med vind i håret. Men vi kan aldrig sætte bilen i stå eller i bakgear.

Vi er nok yngre end på papiret

Et mål for vores biologiske alder er f.eks. afgørende for politikerne, når de skal tage stilling til spørgsmål som pensionsalder eller sundhedsudgifter.

»Vi ser f.eks. flere mennesker over 65 år med en biologisk alder, der er flere år lavere. Det kan ændre vores opfattelse af ældre som en økonomiske byrde og være et argument for, at politikerne med sindsro kan hæve pensionsalderen,« siger Peter Kristensen.

EU-projektet, som har navnet Mark-Age, har allerede udført blodprøver på 4.000 mennesker fra hele Europa. Målet er at få blodprøvetagningen indført som almindelig praksis på lægeklinikker, hvor en læge f.eks. kan bruge viden om den biologiske alder til tidligt at sætte ind mod f.eks. Alzheimers, der ofte bliver opdaget for sent.

Viden om den biologiske alder kan også være vigtig i tilfælde, hvor blodets koncentration af PSA (prostate-associated-antigen) er højt. Et højt niveau findes nemlig både hos folk med risiko for prostatakræft og hos ældre.

»Så hvis du som 50-årig får målt din PSA-mængde hos din læge og får at vide, at dit PSA-niveau er for højt, behøver det ikke være, fordi du er ved at få prostatakræft. Det kan også bare være, fordi din biologiske alder ikke er 50, men 80 år,« siger Peter Kristensen.

En usikker fremtid

Markørerne for den biologiske alder omfatter også blodets glykoseniveau, der typisk stiger med alderen. Og Aarhus Universitet har især undersøgt de proteiner, der påvirker sårs evne til at hele, hvis koncentration falder med alderen.

Om EU-projektet finder vej til lægeklinikker, afhænger dog af, om nationale sundhedsministerier eller private firmaer ser en fordel i projektet, hvis fremtid i øjeblikket er usikker.

Ifølge Peter Kristensen vil forskerne måske forsøge at få nye tilskud fra EU’s rammeprogram Horizon 2020, men normalt kan man ikke få tilskud til samme projekt igen.

Mangelfuld planlægning samt fejl og mangler i projektmaterialet er grunden til, at både byggeriet af akutsygehuset og af det psykiatriske sygehus i Aabenraa bliver forsinket, og at byggeriet af første fase af det nye akutsygehus i regionen overskrider budgettet med mellem 30 og 60 millioner kroner.

Det mener sygehusbygherren, Region Syddanmark, der ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af de to totalrådgivere Creo Arkitekter og Aarhus Arkitekterne. Bortset fra de konsekvenser, som dårligt byggevejr med megen regn og en lang vinter mellem 2012 og 2013 har haft, giver regionen de to arkitektfirmaer skylden for, at projekterne er skredet.

På sit møde i december fik regionsrådet besked om forsinkelserne, og at de ville betyde, at fase 1 først kunne tages i brug i slutningen af oktober i år, men intet om, at budgettet ville blive sprængt. Det kom først frem i en efterfølgende orientering af sygehusbyggeriets styregruppe.

Med hvor meget er rådgivere og bygherre uenige om. Et estimat fra totalrådgiverne siger 60 millioner. Men da regionen har penge i reserve og samtidig mener, at nogle af totalrådgivernes estimater er for høje, kan beløbet halveres, vurderer regionen.

»Vi er meget utilfredse med det materiale, som totalrådgiverne har leveret, men håber, at overskridelsen ikke bliver så stor, som de forventer,« siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens innovationsudvalg.

Nu forsøger Region Syddanmark at søge erstatning fra totalrådgiverne, fortæller Karsten Uno Petersen:

»Vi mener, at vi har juridisk rygdækning til at kræve, at totalrådgiverne dækker en del af de udgifter, der er forbundet med en forsinkelse. Deres mangelfulde rådgivning har været med til at forsinke projektet og dermed fordyre det,« siger han.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få totalrådgivernes udlægning af sagen.

Prisen for den 22.000 kvadratmeter omfattende fase 1 var planlagt til omkring 550 millioner kroner.

Én konsekvens af fase 1’s uheldige forløb kan blive, at fase 2, hvor Cowi netop er blevet valgt som totalrådgiver, risikerer at blive beskåret.

Psykiatribyggeri forsinkes

En anden konsekvens er, at også psykiatribyggeriet bliver forsinket. Fase 1 omfatter et næsten 2.000 kvadratmeter stort børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium, hvor en del skal være integreret i somatikkens familiehus. Ambulatoriet var planlagt til at stå færdigt i januar 2014, men forsinkelsen på fase 1 af somatikkens projekt skubber indflytningen et halvt år til juni måned.

Også starten af fase 2 af psykiatribyggeriet bliver forsinket. Fase 2 omfatter opførelse af alle øvrige psykiatriske døgnfunktioner og ambulatorier. Forsinkelsen betyder, at fase 2 er klar til indflytning i juni 2015.

Forsinkelsen er på cirka fire måneder og skyldes primært forsinket opstart af levering af betonelementer. I kølvandet på forsinkelserne er der rejst to voldgiftssager i sammenhæng med psykiatrisygehusets byggeri.

Til gengæld ser det ikke ud til, at forsinkelsen fører til, at det samlede psykiatribyggeri på 20.000 kvdratmeter bliver dyrere end den afsatte ramme på 474 millioner kroner.

Helt færdig i 2020

Hele akutsygehuset skal stå færdigt i 2020, og fase 2 går efter planen i gang i 2017.

Cowi har sammen med underrådgiverne Friis & Moltke, Ravn Arkitektur og Møller og Grønborg tegnet et sygehus, der har et budget på 720 millioner kroner, kommer til at indeholde 122 nye senge, 42 standardambulatorier, 24 specialtilpassede ambulatorier, en ny intensivafdeling med 13 senge og en helikopterlandingsplads og – efter regionrådsformand Carl Holsts mening – kommer til føje sig smukt til de eksisterende bygninger.

Forestil dig, at din chef kan følge hvert eneste skridt, du tager, høre alle samtaler, du fører og vide præcis, hvornår – og hvor mange gange, du går på toilettet i løbet af en dag.

Nu har i hvert fald fået muligheden med ‘Hitachi Business Microscope’. Et skilt med indlejret overvågning i form af infrarøde sensorer, en mikrofon, et accelerometer og en trådløs kommunikationsenhed.

Opret et CV og lad virksomhederne finde dig

Det minder om et navneskilt, som man kender det fra en hvilken som helst konference. Men dette skilt er designet til at overvåge medarbejdere og kortlægge produktivitet i virksomheder.

Journalist og blogger på CNN, Bob Greene, ser med skræmte øjne på teknologien, som rejser spørgsmålet om, hvad man som arbejdsgiver kan tillade sig, når det kommer til overvågning af ansatte.

NSA må sidde tilbage, klappe sig i hænderne og tænke: Nøj, hvor er de gode!
Bob Greene, Journalist og blogger på CNN.com

Hvor langt vil virksomhederne gå?

Han frygter, hvor langt virksomhederne vil gå i ‘produktivitetens navn’ og bemærker sarkastisk, at i hvert fald NSA må sidde tilbage, klappe i hænderne og tænke- ‘nøj, hvor er de gode.’

Bag overvågningsskiltet står den japanske teknologi-gigant, Hitachi, og ifølge dem er formålet, at virksomhederne med de enorme mængde data fra overvågning får mulighed for at ‘forbedre den organisatoriske kommunikation og kvantitativt vurdere effekten.’

Med andre ord: De får mulighed for at veje og måle de ansatte ud fra deres produktivitetsniveau.

Den mulighed bliver skabt ved hjælp af sensorer som i modsætning til supervisorer aldrig holder pause. De følger dig derimod overalt.

Ikke nok med at de ved, hvor ofte du rejser dig, hvor du går hen, og hvem du taler med. De kan også måle, hvor tæt du er på den person, du fører en samtale med og registrere dit aktivitetsniveau ud fra eksempelvis tale, nikken eller stilhed.

Det betyder, at chefen også kan føre kontrol med, om du deltager aktivt i et møde, eller sidder i et hjørne og falder hen.

Hvad med moralen?

‘Virksomhedsmikroskopet’ blev udviklet tilbage i 2007, og siden da har Hitachi kortlagt mere end en million timer med menneskelig opførsel.

Data, som de hævder, kan anvendes til at booste produktivitet. Men hvad med moralen, spørger Bob Greene?

»En elektronisk medarbejder-snor vil uundgåeligt føre til ansatte, der føler sig krænkede og fortørnede. Og sure medarbejdere er absolut ikke motiverede til at producere mere,« siger han.

Men så kan de selvfølgelig liste over i hjørnet og forbitre sig indbyrdes over… Nå, nej chefen følger jo med.

Spillerne kan takke Rambøll for, at det ikke kommer til at kampsvede, selv om fodbold-VM i 2022 skal spilles under den mellemøstlige sommersol.

Ifølge det britiske magasin Building har Rambøll nemlig vundet opgaven med at føre det tyske arkitektfirma Albert Speer & Partners ombygningsplaner for Al Rayyan Stadion i den Qatars hovedstad Doha ud i livet. Ombygningen vil blandt øge kapaciteten fra de nuværende 22.000 tilskuere til 40.000 og give det 11 år gamle stadion en helt ny mediefacade.

En af de mest udfordrende opgaver bliver at installere et køleanlæg, som kan holde temperaturen på banen nede på 26 grader og på tilskuerpladserne mellem 24 og 28 grader, når sommersolen banker ned og hæver lufttemperaturen til 50 grader.

Det kan dog være, at Fifa vælger at flytte turneringen til efteråret for at undgå den værste sommerhede. Men kølingsanlægget skal alligevel monteres, så lokale fodboldhold kan spille på banen hele året.

Ifølge Building bliver det primært ingeniører fra Rambølls britiske afdeling, der kommer til at arbejde på projektet. De skal samarbejde med kolleger fra amerikansk-ejede Aecom, der er udpeget som projektleder af The Supreme Commitee for Delivery and Legacy. Det er et udvalg, som Qatars regeringen har nedsat til at bygge og ombygge landets infrastruktur til at kunne huse fodbold-VM i landet.

Når VM er slut, skal cirka halvdelen af tilskuerpladserne fjernes igen og fragtes til udviklingslande, hvor de kan indgå i lokale stadioner.

Godgørenheden fra de lokale arrangører er imidlertid blevet draget kraftigt i tvivl af flere menneskerettighedsorganisationer og fagforeninger, fordi arbejdstagere bliver behandlet meget skidt på store byggeprojekter. I flere tilfælde er migrantarbejdere blevet tunget til at arbejde uden ordentlig sikkerhed og under forhold, der har ført til flere dødsfald. For at komme kritikken i forkøbet har arrangørerne formuleret nogle regler og arbejdstagerrettigheder som alle entreprenører på stadionbyggerierne skal overholde.

MT Højgaard og medentreprenør Züblin undrer sig over, at Banedanmark totalt ignorerer en kendelse fra Klagenævnet for Udbud. Det sker ved at give den 915 millioner kroner store tunnelentreprise på København-Ringsted-jernbanen projektet til Aarsleff, som ikke var prækvalificeret til opgaven.

Derimod var Aarsleff prækvalificeret i joint venture med E Pihl & Søn, som gik konkurs i løbet udbudsprocessen.

»Banedanmark vælger at overhøre en entydig udtalelse fra de to landsretsdommere i klagenævnet og ignorerer dermed det danske klagenævnssystem. Derfor anser vi sagen af så principiel karakter, at vi er nødt til at bringe den videre for at få stadfæstet nogle klare retningslinjer for offentlige udbud. For det er bestemt heller ikke i samfundets interesse, at retningslinjerne for at byde på offentlige opgaver er uklare, kan gradbøjes – eller som i dette tilfælde forvaltes direkte mod Klagenævnets udtalelse,« siger Torben Biilmann, administrerende koncerndirektør i MT Højgaard.

De to entreprenører fra et af de vragede konsortier på opgaven vurderer, at sagen er så principiel, at de vil gå videre med klagen. Grundlaget er den delkendelse fra 28. januar, hvor klagenævnet slog fast, at Banedanmark i udbudsprocessen overtrådte ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at lade Per Aarsleff A/S byde på en opgave, firmaet ikke var prækvalificeret til.

Torben Biilmann understreger, at Züblin og MTH ikke betvivler, at Per Aarsleff kan håndtere opgaven.

»Men vi og de andre bydende på opgaver af denne karakter bruger betydelige ressourcer på at udarbejde tilbuddet, så det kan løfte produktiviteten i samfundet. Derfor skal udbudsprocessen være kendetegnet af entydige krav til de virksomheder, der byder, og kravene skal være klare og må ikke ændres undervejs,« siger Torben Biilmann.

Han tilføjer, at det desværre ikke er første gang, at banchen oplever uklarheder i de offentlige udbudssager.

Men som Banedanmark ser det, havde klagen ikke opsættende virkning, så bygherren følte sig fri til at indgå kontrakt med ‘det samlet set bedste og billigste bud’. Parallelt vil Banedanmark, på grund af sagens principielle karakter, fortsætte sagsbehandlingen ved Klagenævnet for Udbud.

»Vi har gennemført en åben udbudsproces med en klar dialog med alle tilbudsgivere. På baggrund af de indkomne tilbud og Klagenævnets kendelse om, at klagen ikke har opsættende virkning, indgår vi kontrakt med den byder, der har givet den samlede set bedste og billigste løsning,« siger Jan Schneider-Tilli, direktør den nye bane mellem København og Ringsted:

Og så bruger Banedanmark et godt kendt argument: At en forsinkelse af udbudspakken, enten på grund af en tildeling af opgaven til klagerne eller i form af et genudbud, vil medføre en tidsmæssig udskydelse af projektet på op til et halvt år og give samfundet store ekstra udgifter.

Før MT Højgaard og Züblin kan føre sagen videre, skal der komme en endelig afgørelse fra Klagenævnet for Udbud. Når det sker, formentlig sidst på året, fortsætter sagen til Landsretten og højst sandsynligt til Højesteret, og en afgørelse der kan trække ud i årevis.