Category Archives: computer

»Det er det mest avancerede luftvåben, der nogensinde er blevet bygget i England, og det er har kæmpe betydning for fremtiden for både Englands luftforsvar og forsvarsindustri.«

Sådan siger Philip Dunne, juniorforsvarsminister med særligt ansvar for teknologiudvikling, til The Engineer, efter at stealth-dronen Taranis har fløjet første gang.

Flyvningerne fandt sted allerede i august sidste år, men er først blevet offentliggjort nu. Taranis blev sendt i luften på et ukendt sted, men rygter siger, at det foregik i et ørkenområde i Australien.

Dronen er designet og bygget af både BAE Systems, Qinetiq, GE Aviation, Rolls-Roys og DE&S og har kostet 185 mio. engelske pund.

De succesfulde testflyvninger demonstrerer, at det er muligt at gennemføre langdistance, ubemandede flyvninger, der kan angribe præcise mål, foretage overvågning, udpege strategiske mål og indsamle data, lyder det fra det britiske forsvar.

Flyet blev fjernstyret af BAE Systems’ testpilot Bob Fraser og lettede og landede fejlfrit på sin første 15 minutters flyvning. Ifølge BAE Systems er der siden foretaget flere flyvninger i 2013 på op til en time i forskellige højder og ved forskellige hastigheder.

Taranis er blevet bygget med hjælp fra 250 britiske virksomheder.

Navnet Taranis kommer fra den keltiske torden-gud.

Måske samler din fine blu-ray-afspiller derhjemme støv, efter Netflix og andre streaming-tjenester kom til Danmark.

Men i Facebooks datacentre vil den optiske disk få nyt liv som lagermedie. Det har nemlig vist sig, at det er nemmere og billigere for Facebook at gemme sjældent brugte data på blu-ray end på traditionelle harddiske. Det skriver Wired.

Gamle fotos, som brugerne sjældent kigger på, ryger i såkaldt cold storage, så selvom det tager noget længere tid at lade en robot finde en blu-ray-disk frem, end at fyre op for en harddisk i dvale, er det en acceptabel pris at betale.

Teknikerne hos Facebook har udviklet deres egen robot til blu-ray-diskene, som fungere ligesom en klassisk båndrobot. Her er det bare over 10.000 blu-ray-diske, der er samlet i et rack, med plads til tilsammen over 500 terabyte, hvis der bliver brugt standard 50 gigabyte-diske.

Fordelene ved de gode gamle optiske diske er, at data ikke så nemt forsvinder. Facebook bruger diske med en mindstelevetid på 50 år, men man kan også købe diske, der kan holde i 1.000 år, forklarer Giovanni Coglitore fra Facebook i en video om blu-ray-robotten. Samtidigt bruger den slags storage meget mindre strøm end normale harddiske. Strømforbruget er faktisk nær nul, når der ikke skal hentes data.

I forhold til harddiske er der heller ingen bevægelige dele på en blu-ray-disk, og da diskene kun håndteres af robotter, bliver de heller ikke ridsede.

Facebook har endnu ikke taget nogle af de nye blu-ray-racks i brug endnu, men det sker snart. I første omgang vil de blive brugt til data, som Facebook er juridisk forpligtet til at gemme, og som kun meget sjældent skal hentes frem.

En fejl under opdateringen af en router kan føre til et flere timer langt nedbrud, og derfor må man ikke glemme at tænke over, hvordan man kan minimere risikoen for, at en medarbejder får trykket på den forkerte knap, så netværket brager ned i datacentret.

Det er ét af de råd, du kan læse i det nye Version2 Insight om datacentre, hvor vi har sat fokus på redundans og oppetid i det moderne datacenter.

Du kan også læse om, hvad Rockwool gjorde, da de byggede to nye datacentre, og hvad der var den vigtigste tanke bag.

Redundans handler ikke kun om at have en dieselgenerator stående og tjekke UPS’en en gang om måneden. I dag er der flere muligheder for også at udnytte redundansen ved eksempelvis at have to aktive datacentre, men det kræver en veltilrettelagt netværksinfrastruktur.

Eller måske er det for dyrt at have to datacentre, blot for at være beredt, hvis uheldet skulle være ude. Måske er virtuelle servere i skyen, der kan startes op, hvis jeres eget datacenter bliver oversvømmet under et skybrud, en bedre løsning.

Download Version2 Insight her.

Version2 afholder i samarbejde med Frontal Kommunikation en konference om datacentre den 13. marts.

Det har været en travl tid for opkøberne hos kinesiske Lenovo, som tilsammen har brugt over 27 milliarder kroner på at købe først det meste af IBM’s server-division og siden mobilproducenten Motorola. Men der er også gået penge den anden vej, viser det sig nu.

Google købte nemlig seks procent af Lenovo dagen efter, at Motorola var blevet afskibet til kineserne. Prisen var 750 millioner dollars, altså lidt over 4 milliarder kroner for de seks procent af ejerskabet. Det skriver BBC.

Lenovo blev i 2013 verdens største pc-producent og har også haft succes med at sælge telefoner og tablets på det kinesiske hjemmemarked. Men det store internationale gennembrud på smartphone-markedet mangler, og her kan opkøbet af Motorola blive det brohoved, som giver adgang til især det amerikanske marked.

Aktieanalytikerne har dog ikke været imponerede over Lenovos opkøb af Motorola, som længe har skrantet og givet underskud. Siden 29. januar, hvor Motorola-opkøbet blev meldt ud, er aktiekursen for Lenovo således faldet med en fjerdedel.

Jeg sidder og kigger lidt på en BeagleBone Black til et projekt til datamuseum.dk.

Det der gør den interessant er at CPU’en ud over sin ARM Cortex-A8 også har to små 32bits processorer kaldet “PRU-ICSS”:

Ideen er kort og godt at disse to støtte-CPU’er kan løse kritiske realtids opgaver, således at man ikke behøver et RTOS på hoved-CPU’en.

Ideen er langt fra ny, stort set alle mainframes har hele deres I/O system bygget på den påde, men BBB er den første amatørvenlige platform med en ordentlig co-processor.

Kigger vi lidt nærmere på hvad der er i kassen:

Finder vi to CPU’er med hver 8KB RAM til deres program og adgang til hele hoved-CPU’ens addresserum og hertil nogle dedikerede I/O adgange mv.

Overvej f.eks hvorledes man kan implementere en simpel “console-processor” på den ene PRU, via den dedikerde UART0 seriel port: Det ville være perfekt til remote GDB på et kørende system, eller bare som generel konsol-adgang.

Men overvej så at vi ofte får farvestrålende “die-photos” af se af Intel og AMD’s seneste CPUer, ofte med med hovedfunktionsdelene indrammet og navngivet.

Flot og fascinerende.

I de sjælnde tilfælde hvor man kan finde chip fotos af support chips, hvad enten de bliver kaldt North-Bridge, South-Bridge, SuperIO eller andet, er der til gengæld ikke meget hjælp at hente.

Hvad er sandsynligheden for at vores PC’er har embeddede processorer der er perfekte platforme for mal-ware ?

Det er et snydespørgsmål: Vi ved at de er der.

F.eks ligger der noget der ligner en 8051 CPU på alle Intels CPU’er til at tage sig af “microcode upload”.

For mobiltelefoner er det den såkaldte “baseband processor” der styrer showet og kan gør lige hvad den vil imod den “application processor” der kører det operativsystem og de apps forbrugeren ser.

Selv ikke en RaspBerryPi er fri for at have en skjult CPU: Den core man kører på, skal startes af den “virkelige” CPU og koden dertil er hemmelig.

Er af spørgsmålene efter mit FOSDEM foredrag var: “Hvad kan EU gøre ?”

Et rigtig godt sted at begynde, er at kræve at ejeren af den fysiske enhed har 100% kontrol over hvilken kode der eksekveres af den dims han har købt, herunder tilstrækkelig dokumentation til at detektere malware der har sneget sig ind og metoder til at stoppe og fjerne det.

Indtil noget i den stil er på plads, har jeg svært ved at få øje på noget der for alvor kan kaldes en “trusted computing platform”.

phk