Category Archives: computer

Lektor Mads Brandbyge fra DTU Nanotech modtager i dag en af fem Eliteforsk-priser, der uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Han er uddannet cand.scient. fra Københavns Universitet og ph.d. fra DTU.

Den officielle begrundelse lyder, at Mads Brandbyge er en meget anerkendt forsker i nanokomponenters elektriske og termiske egenskaber. Han arbejder bl.a. med at udvikler metoder til at beskrive atomare processer i kulstofmaterialet grafen og organiske molekyler. I de seneste år har han bl.a. fokuseret på, hvordan elektrisk strøm påvirker den atomare struktur.

»Det er vigtigt for at kunne forstå, hvordan strøm kan destabilisere en nanostruktur og eventuelt kan bruges til at manipulere atomerne i en struktur. Vi er nu ved at udvikle teorien og metoderne til at kunne simulere atomers bevægelse, når de udsættes for elektrisk strøm – det rummer flere overraskende effekter, end vi først troede,« beretter Mads Brandbyge

Sidste år modtog Mads Brandbyge Elektroprisen, der uddeles af Elektrofonden under IDA. Her var begrundelsen, at han havde stået for udviklingen af en metode – med tilhørende software – til beregning af den elektriske modstand af elektriske nano-ledere uden brug af eksterne fitte parametre (såkaldt ’first principles’).

Han fortæller, at den ene million kroner af Eliteforsk-prisen, der er reserveret til forskning, skal anvendes til at finansiere besøg af forskere og egne ophold i udlandet eller som løn til unge medarbejdere i kortere perioder.

Han oplyser, at den personlige hædersgave på 200.000 kr. skal bruges til at forkæle familien, samleveren Jane, deres to børn og katten Perle, med en lidt længere rejse og til renovering af hus og bil.

De fire øvrige modtagere af Eliteforsk-priserne er:

Martin Røssel Larsen, professor ved Syddansk Universitet, der udvikler nye metoder til at karakterisere proteiner ved anvendelse af bioananalytiske teknikker. Flere af af disse er blevet til internationale standardmetoder.

Han vil bruge pengene på at undersøge indflydelsen af kemiske modifikationer på udviklingen af neurologisk sygdomme som epilepsi og Alzheimers.

Daniel Otzen, professor ved Aarhus Universitet, der har ydet markante bidrag til forståelsen af betydningen af proteiners opførsel – ikke mindst proteinfoldning

Han vil bl.a. bruge prisen til at ansætte en medarbejder, der kan forfølge, hvad han selv kalder halvvilde forskningsidéer inden for proteinstrukturændringer.

Jens-Christian Svenning, professor ved Aarhus Universitet, der forsker inden for geografisk økologi, hvor han bl.a. har interesseret sig for udbredelsen af dyre- og plantearter. Han har bl.a. fastslået, at arterne som oftest ikke ‘udfylder’ områder, der er til deres rådighed.

Han vil bruge bevillingen til at ansætte en ung forsker, der kan være med til at studere, hvordan ændringer i klima og miljø påvirker plantediversiteten med henblik på at udvikle strategier til at mindske de negative effekter.

Morten Petersen Broberg, professor ved Københavns Universitet, der beskæftiger sig med international ret, herunder konkurrenceret og udviklingsret.

Han vil bruge prisen til feltarbejde og forskningsophold i udlandet i forbindelse med international udviklingsret.

En dansk patient har testet en kunstig hånd med naturtro føleegenskaber i en måned. Testpatienten selv er begejstret for forsøget hvis resultater netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science Transnational Medicine.

Hånden, som har fået navnet Lifehand 2, modtager ikke blot impulser fra hjernen i realtid, men sender også information den anden vej, så bæreren af håndprotesen kan føle former og hårdhed på objekter.

Nervebanernes beskeder til og fra hånden leveres via elektroder, der løber mellem nerverne i patientens overarm og håndprotesen. Gennem elektroderne kunne projektets testperson, Dennis Aabo Sørensen få oplysninger fra hvert eneste led i hånden og dermed ikke blot føle om han havde noget i hånden, men også mærke hårdheden og formen på genstanden. Det lod sig gøre ved hjælp af trykfølere i fingerspidserne og håndfladen, som blev sendt via elektroderne til de to store nervebaner, der dækker næsten hele hånden.

»Der var ikke nogen, der troede på, at nævnet ville give DR ret. Afgørelsen har sendt en chokbølge gennem branchen.«

Sådan beskriver formanden for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, administrerende direktør Jesper Nybo Andersen fra Orbicon, voldgiftsnævnets afgørelse i sagen om DR Byens fejlprojekterede bobledæk. Nævnet tilkendte DR 81 mio. kr. i erstatning for bobledækkene i DR Byens nyhedshus, som viste sig at indeholde alt for lidt armering. Udbedringen af manglerne har ifølge DR kostet 101 mio. kr., men nævnet fandt ikke alle DR’s udgifter tilstrækkeligt dokumenterede og tilkendte derfor ‘kun’ 65 mio. kr. plus renter – i alt 81 mio. kr.

Erstatningsbeløbet er væsentligt større end det beløb, som DR ifølge sagens kontrakter havde ret til:

DR havde tegnet en rådgivningskontrakt med Bubbledeck Danmark Aps, som projekterede dækkene. Ifølge kontrakten var der en ansvarsbegrænsning på én mio. kr. i kontrakten. Bubbledeck Danmark Aps havde derefter hyret Niras til som anerkendt statiker at attestere projektgrundlaget. Ansvarsbegrænsningen i kontrakten mellem Bubbledeck Danmark Aps og Niras lød på 100.000 kr.

Men ifølge DR’s økonomidirektør Martin Præstegaard vurderede voldgiftnævnet, at Niras’ udførelse af anerkendt statikerkontrol af Bubbledeck Danmarks projekt indebar professionelle fejl af en sådan karakter, at rådgiverfirmaet er erstatningspådragende efter almindelige regler om erstatning selv uden for kontrakten.

»Hvis retten er villig til at tilsidesætte en dobbelt ansvarsbegrænsning, så er det en helt ny situation. Så er der ikke længere nogen sammenhæng mellem honoraret for en statikeropgave og det ansvar, man påtager sig. Det er jo absurd, at man kan få et ansvar på 81 mio. kr. for en sag, som man måske er blevet betalt under 100.000 kr. for,« siger Jesper Nybo Andersen.

Kendelsen fra Voldgiftnævnet for byggeri- og anlægsvirksomhed er ikke offentlig, men Jesper Nybo Andersen fik en orientering om afgørelsen tirsdag aften. Han undrer sig over, at nævnet kan vurdere, at der er tale om professionelle fejl – uden at det påvirker forsikringsdækningen.

»Det virker, som om man har fulgt en argumentation, der har fastholdt ansvaret uden at pille ved forsikringsdækningen – som om man bare er gået efter dem, der havde forsikringsdækning, og dem har man givet skylden i fuldt omfang,« konstaterer han.

Kendelsen kan ifølge Jesper Nybo Andersen få stor indflydelse på den måde, som de rådgivende ingeniører skal arbejde fremover:

»En afgørelse som den her betyder, at vi vil anbefale medlemmerne at være meget tilbageholdende med kvalitetssikre mindre opgaver, hvor der er et meget lille honorar og meget stor risiko. I hvert fald kan det være en idé at sørge for, at man har en kontrakt direkte med bygherren og ikke med en lille rådgiver, som man kan ende med at hæfte for.«

I den kommende tid vil det omfattende sagsmateriale blive gransket i FRIs aftaleudvalg,

»De skal se på, om der er principielle ting, som man kan udlede af kendelsen, og om der er noget i vores kontraktparadigmer, der skal ændres. Og så skal vi se på, om der er brug for nogle vejledninger til branchen om, hvordan man skal håndterer sådanne situationer fremover,« siger Jesper Nybo Andersen.

Han forudser, at kendelsen kan give flere bygherrer blod på tanden:

»Man kan være nervøs for, at der nu er nogen, som vil se, hvor langt man så kan strække rådgiveransvaret.«

Niras vil passe på med statikeropgaver

Hos Niras vil sagen føre til et langt større tilbageholdenhed med statikeropgaver, fortæller direktør Carsten Toft Boesen.

»Der er selvfølgelig allerede sket meget i de ni år, der er gået siden sagen startede. I dag har vi langt mere fokus på risikostyring og risikohåndtering, men afgørelsen vil selvsagt medføre markant tilbageholdenhed og forsigtighed med at lave statikergodkendelse af andres arbejde,« siger han.

»Kendelsen viser at risikostyring ikke bare er noget, man gør for systemets skyld. Det er faktisk en virkelig vigtig opgave at vurdere ens samarbejdspartneres kompetence og robusthed til at bære den risiko, som de påtager sig.«

Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet har stået i spidsen for et stort forskningsprojekt, der har kortlagt faunaen i Arktis gennem de seneste 50.000 år.

Forskerne offentliggør deres resultater i denne uge i Nature, og der er nogle artige overraskelser.

Hidtil har man formodet, at vegetationen i tundraen i hele perioden var domineret siv, græsser og halvgræsser, de såkaldte graminoider. Men det er ikke tilfældet.

Det fastslår forskerne efter, de har analyseret 242 prøver opsamlet 21 steder spredt i det arktiske område. Prøverne er bl.a. undersøgt med kulstof-14 og DNA-metoder. På den baggrund fastslår de, at området for 50.000 år siden var karakteriseret af tør steppetundra med urteagtige blomstrende planter.

Under det sidste glaciale maksimum (det koldeste periode under den seneste istid) mellem 15.000-25.000 år siden skete et markant fald i diversiteten. De blomstrende planter var dog stadig dominerende.

Forskerne noterer, at deres undersøgelser er i modstrid med den hidtidige opfattelse af, tundraen i under hele periode var domineret af graminoider.

Endelig skete der en total forandring omkring for 10.000 år siden ved afslutningen af istiden, hvor der opstod en våd tundra domineret af træagtige planter og graminoider.

Det er langtfra første gang, at Eske Willerslevs forskning er med til at omskrive historien.

Det er nærmer sig snart en vane, at når Eske Willerslevs forskningsgruppe analyserer gammelt DNA-materiale, kommer der helt nye resultater frem.

Brugere af Rejsekort skal igennem en overordentlig vanskelig proces, hvis de skal ændre det betalingskort, de har tilknyttet det elektroniske billetsystem. På Rejsekorts egen hjemmeside fremgår således de seks punkter, man skal igennem for at ændre betalingskort. Det skriver Computerworld.

Rejsende skal på selvbetjeningssiden stoppe sin eksisterende tank-op-aftale, derefter vente minimum 24 timer med at tage forbi en tilfældig stander og checke ind og ud igen med det samme. Blot for at bekræfte denne udmeldelse.

Dernæst bedes brugeren vente minimum 24 timer yderligere, hvorefter samme procedure gentages med opretning af ny tank-op-aftale, 24 timers ventetid og en efterfølgende tur til standeren for at bekræfte.

»Det er helt grotesk, og jeg vil rangere ændringsmuligheden som nærmest ubrugeligt eller uladsiggørligt,« siger usability-specialist Ole Gregersen til Computerworld.

Ole Gregersen kritiserer i stærke vendinger den vanskelige ændringsprocedure og understreger, at det primære problem for brugervenligheden består i, at vejledningen ligger et andet sted, end der hvor ændringerne praktisk skal foretages.

Generelt mener han, at Rejsekort burde have forsøgt at efterligne andre producenters fremgangsmåde, som brugerne i forvejen er vant til for ikke at skabe unødig forvirring.

»Rent fagligt snakker man om den mentale model, forestillingen om, hvordan tingene fungerer. Der kan man sige, at den bryder med almindelige menneskers opfattelse af, hvordan sådan et skifte skal foregå,« siger han til Computerworld.

Problemerne med brugervenlighed er ikke en nyhed omkring Rejsekort, der fra mange sider har været udskældt for at være for uigennemskueligt og problemfyldt.