Category Archives: computer

Sensorer, der er så små og fleksible, at de automatisk kan vikle sig selv rundt om et hår, har længe været et mål for en række schweiziske forskere fra den tekniske højskole ETH. Og nu ser det ud til at være lykkedes, skriver ETH Zürich i en meddelelse.

Forskerne fra elektronikinstituttet har således begået en supertynd elektronisk membran, som uden at gå i stykker kan klæbe sig til forskellige overflader og – afhængig af materialevalg – kan gøres så godt som gennemsigtig.

Det kan på længere sigt indebære en lang række fordele. F.eks. håber forskerne på, at udviklingen af så tynd, fleksibel og gennemsigtig en komponent kan bruges som øjensensor og f.eks. monitorere tryk i øjnene som følge af grøn stær.

Dette kræver dog, at de først finder ud af, hvor de kan placere en energikilde til sensoren. Desuden skal transistoren også beskyttes mod det fugtige miljø i øjet.

Membranen er blevet opbygget af polymeren parylen, som lag for lag er blevet dampet på en almindelig wafer på omkring 5 cm i diameter. Filmen har en tykkelse på ca. 1000 nm, hvilket vil sige omkring 50 gange tyndere end det menneskehår, som forskerne forsøgte sig med at sætte membranen på.

Og det lykkedes for så vidt meget godt, da strukturen af materialer betød, at den nærmest smøg sig automatisk rundt om håret, fortæller forskergruppen.

De forsøgte sig også med at bygge sensorer og transistorer efter en lignende model og brugte her indium-gallium-zinkoxid og guld. Transistorerne har dog vist sig noget mindre fleksible end membranen alene, men den kunne stadig bøjes en del uden at gå i stykker.

På længere sigt håber forskerne også, at den fleksible elektronik bliver et vigtigt bidrag i tendensen med ‘bærbar’ elektronik, dvs. elektronik der enten kan monteres direkte på huden eller sættes på tøjet eller kroppen på anden vis.

Ifølge professor Gerhard Tröster fra ETH har forskergruppen allerede udviklet tekstiler med indvævede komponenter foruden sensorer, der sidder på skihopstjernen Simon Ammann.

Rygtet løb i forvejen, men nu er det helt officielt. Steve Ballmer bliver afløst af Satya Nadella som Microsofts øverste chef. Det oplyser Microsoft.

I dag er 46-årige Satya Nadella leder af Microsofts Cloud og Enterprise-division, og med sine indtil videre 22 år hos Microsoft er han i den grad en intern kandidat. Han har tidligere stået i spidsen for Microsofts satsning på cloud-teknologi, for søgemaskinen Bing og for Server og Tools-divisionen.

I jagten på en afløser for Steve Ballmer i løbet af efteråret og vinteren var der flere eksterne kandidater i spil, især den succesfulde topchef hos Ford, Alan Mulally, som dog endte med at takke nej.

Også den tidligere topchef for Nokia, Stephen Elop, blev i lang tid nævnt som et varmt bud. Men jobbet endte altså hos Satya Nadella, som ud over at kende de fleste kroge i Microsoft også kan byde på en stærk teknisk baggrund.

Som rygterne også talte om træder Bill Gates tilbage som formand for Microsofts bestyrelse. Det er dog ikke for at få mere tid til det filantropiske arbejde, for Microsofts grundlægger og topchef frem til år 2000 skal faktisk nu bruge flere timer hos Microsoft. Han får en rolle som teknisk rådgiver for Satya Nadella.

»Microsoft er et af de sjældne firmaer, som rent faktisk har revolutioneret verden med teknologi, og jeg kunne ikke være mere beæret over at være blevet udvalgt til at lede firmaet. Mulighederne for Microsoft fremadrettet er enorme, men for at gribe dem skal vi fokusere klart, rykke hurtigere og fortsætte med at forandre. En stor del af mit job vil være at sætte mere fart på vores evne til at bringe innovative produkter til vores kunder hurtigt,« udtaler den nyudnævnte topchef.

Ifølge Wired er hans stærke sider hans tekniske baggrund, hans evne til at skabe ændringer hos Microsoft, som han gjorde det med med cloud-tjenesten Azure, hvor open source-teknologier nu er en del af produktet, og hans lederstil. Omvendt har han ikke samme stærke forretningsbaggrund som andre kandidater eller som Steve Ballmer, han afløser, og har heller ikke som Stephen Elop erfaring med mobilmarkedet, som fremover bliver en af Microsofts helt store udfordringer. Samlet set er Satya Nadella dog et helt oplagt valg, lyder vurderingen fra Wired.

Den omstridte enmandsbetjening på Kystbanen, hvor lokoføreren er alene uden togfører til at hjælpe sig ved afgang, er stærkt forsinket, fordi den har vist sig teknisk vanskelig at gennemføre. Det skyldes blandt andet de mange små, krogede perroner, hvor der skal opstilles kameraer, så lokoføreren får overblik over alle togets døre ved af- og påstigning.

»Det er et omfattende arbejde at opsætte det tekniske udstyr på perroner i begge retninger på alle stationer mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør,« forklarer Lars Norddahl, direktør for sikkerhed og beredskab hos DSB Øresund.

»Der kan stadig vise sig uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere.«
DSB’s direktør for sikkerhed og beredskab, Lars Norddahl, om enmandsbetjening på Kystbanen.

Enmandsbetjening kan derfor først indføres på Kystbanen, når sikkerhedskrav og risikovurdering er endeligt godkendt af Trafikstyrelsen. DSB vurderer, at det kan ske til den 1. maj 2014. Togførerne skulle allerede have været afskaffet fra december.

Lars Norddahl peger samtidig på, at der kan opstå yderligere forsinkelser.

»Der kan stadig opstå uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere,« siger sikkerhedsdirektøren.

Han har ingen tal for, hvor meget ombygningerne har kostet indtil videre, eller hvad de kommer til at koste. Visse omkostninger, f.eks. i forbindelse med lysopsætning på stationerne, ligger hos Banedanmark. Derfor er det bl.a. svært for DSB at danne sig overblik over alle udgifterne forbundet med implementeringen.

Hvorvidt det overhovedet kan betale sig at indføre enmandsbetjening på Kystbanen, forholder DSB sig ikke til, da det er blevet pålagt af Transportministeriet.

Utraditionelle og tidskrævende løsninger

Udfordringerne findes blandt andet på perroner, hvor jorden ikke har været tilstrækkeligt stabil, eller hvor der er etableret specialløsninger, fordi perroner ligger op til skel eller står på broer eller skråninger og derfor har krævet en anden fundering end tidligere planlagt.

Der er også perroner med andre forhold, der besværliggør opsætningen af kameraer og monitorer. Det gælder eksempelvis trappebroer, nedgange og andre installationer, der tager udsyn. Nogle steder ligger sporene så tæt, eller perronerne er så smalle, at opsætningen af det tekniske udstyr kræver utraditionelle og tidskrævende løsninger.

»Nogle steder skal der søges dispensation fra frirumsprofilen hos Banedanmark. Det tager selvfølgelig også ekstra tid,« siger Lars Norddahl fra DSB.

Desuden er lysforholdene på næsten alle stationer, på nær Østerport, ikke tilstrækkelige. Flere steder har det også været nødvendigt at opsætte eller flytte standsningsmærker og signaler.

Særligt tunge tog gør det vanskeligt

Ifølge Per Homann Jespersen, lektor og transportforsker på RUC, er det en stor udfordring at indføre enmandsbetjening på Kystbanen på grund af det særligt tunge togmateriel, der er på strækningen, hvor lokomotivføreren sidder højt, og der er store, tunge lukkemekanismer.

»Principielt er der ikke noget i vejen med enmandsbetjening, som vi kender fra S-togene, hvis teknologien er der. Kunne man indføre enmandsbetjening i et snuptag, ville det selvfølgelig kunne betale sig,« siger Per Homann Jespersen.

Autoritet er en kompleks ting. Til en lederrolle knytter der sig automatisk en vis autoritet og en ret og pligt til at bestemme, mens den personlige autoritet opstår i kraft af gruppens respekt for en kompetent person.

Anne Tang Thomsen fra konsulentvirksomheden Teglkamp og Co. beskriver i en artikel, hvordan det som nyudnævnt leder kan være svært at sætte sig i respekt, især hvis ens ledelsesstil adskiller sig væsentligt fra forgængerens.

Opret et recruitersite på Jobfinder og find de bedste kandidater

»Det er en skidt situation, hvis du har en leder, som langt overvejende må ty til rollens autoritet for at klare sig, en tendens, vi løbende ser hos især nyudnævnte ledere – men desværre også hos andre – og hvor fokus så bliver at arbejde med, om lederen er i stand til at udvikle sig til at kunne påtage sig rollens autoritet,« siger hun.

Den omtalte leders forgænger havde baseret sin ledelse på magt og kontrol, og medarbejderne havde vænnet sig til, at de ikke skulle diskutere med chefen eller sætte sig imod hans beslutninger. Så da der kom en ny chef og tilbød dialog, havde medarbejderne svært ved at forstå det og benytte sig af de nye muligheder for indflydelse.

Det kræver en solid indsats – både hvor opgaven primært drejer sig om at booste den personlige autoritet og som i eksemplet ved at skabe henholdsvis tillid til og respekt om den nye leder og give en sund og nuanceret autoritet til rollen som chef, hvor medarbejderne turde diskutere holdninger åbent og konstruktivt – inden de fælles handlinger.

De vigtigste redskaber til at reetablere autoriteten er:

• Synlighed, tydelighed og konsistens i rollen som chef og hvile i sin personlige autoritet.

• Skabe retning og læring for medarbejderne ved løbende feedback.

• Øve og fremme dialoger og diskussioner for at træne evnen og lysten til at sige sin mening i det åbne rum.

• Eventuelle sanktionsmuligheder, hvis man som leder oplever, at man bliver modarbejdet.

Anne Tang Thomsen påpeger, at hun ofte støder på ledere, som har fået udhulet deres autoritet af organisationen, f.eks. på grund af manglende økonomi, råderum, viden eller sanktionsmuligheder. De ledere klarer sig oftest igennem på en stor personlig autoritet, hvilket faktisk kan svække organisationen og ja, gøre det svært for næste leder at tage over.

Ingeniøren gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om ingeniørstuderendes holdning til de største danske ingeniørarbejdspladser.

Nu kan du være med til at kåre de bedste ingeniørarbejdspladser og samtidig få chancen for at vinde fede præmier!

Du deltager i undersøgelsen ved at klikke her og udfylde et spørgeskema om dit kendskab og holdning til udvalgte danske ingeniørarbejdspladser. Spørgeskemaet tager cirka 10 minutter at udfylde.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, er du automatisk med i lodtrækningen om følgende præmier:

• 1 x supergavekort til gavekortet.dk på 5.000 kroner.
• 5 x supergavekort til gavekortet.dk på 1.000 kroner.

Vinderne får direkte besked i slutningen af marts.

Resultater fra undersøgelsen offentliggøres i Ingeniørens Profilmagasin, som udkommer 15. maj 2014.

Læs sidste års magasin Profil 2013.

I 2016 vil der efter planen blive installeret et Cold Atom Laboratory i det amerikanske Destiny-modul på Den Internationale Rumstation.

Her er det forskernes forventning at skabe de laveste temperaturer i universet ned til omkring 100 picokelvin.

Med Cold Atom Laboratory bliver det muligt at studere ultrakolde kvantegasser bestående af rubidiumatomer eller kaliumatomer, som ved meget lave temperaturer befinder sig i en tilstand, som kaldes et Bose-Einstein-kondensat.

Bose-Einstein-kondensater blev, som navnet antyder, forudsagt af Albert Einstein og den indiske fysiker Satyendra Nath Bose for 90 år siden. Først i 1995 lykkedes det forskere ved University of Boulder i Colorado, USA, at frembringe det første Bose-Einstein-kondensat ved en temperatur på 170 nanokelvin. De to forskere Eric Cornell og Carl Wieman fra University of Colorado modtog sammen med Wolfgang Ketterle fra Massachusetts Institute of Technology Nobelprisen i fysik i 2001 for denne præstation.

Fra 500 picokelvin og nedefter

Allerede i 2003 lykkedes det at komme ned på en temperatur på 500 pK i et Bose-Einstein-kondensat i laboratorier.

Et Bose-Einstein-kondensat skal holdes frit svævende i et vakuumkammer, for at det ikke udveksler varme med omgivelserne. Det gøres med brug af magnetfelter. Ved at fremstille et Bose-Einstein-kondensat på rumstationen undgår man effekten af tyngdekraften, og det bliver lettere med svage magnetfelter at holde gasskyen samlet. Ron Thompson fra Nasas Jet Propulsion Laboratory forventer, at det bliver muligt i rummet at udvide gasskyen, så den fylder mere.

Udvidelsen af gasskyen vil betyde en sænkning af temperaturen, så temperaturen uden de helt store problemer burde komme ned på 100 picokelvin. Det vil ikke være muligt i laboratorier på Jorden. På projektets hjemmeside skriver forskerne, at det endda burde være muligt at komme helt ned på 1 picokelvin.

Under disse betingelser vil forskerne studere en lang række kvantefænomener, som eventuelt kan bane vejen for nye kvantesensorer. Syv konkrete projekter har modtaget bevillinger på omkring 70 mio. kr. Nobelpristageren Eric Cornell står eksempelvis i spidsen for projektet ‘Zero-G Studies of Few-Body and Many-Body Physics’.

Atomchip er nøglekomponenten

Når først laboratoriet er installeret på rumstationen, vil det bliver fjernstyret fra Jet Propulsion Laboratory. Der bliver ingen opgaver at udføre for astronauter eller kosmonauter på rumstationen.

Modulet er forsynet med elektronik og laser, der anvendes til at køle atomskyen ud fra velkendte principper om laserkøling. Denne del benytter kommercielt udstyr.

Nøglekomponenten i det videnskabelige modul er en atomchip, hvor Bose-Einstein-kondensatet vil befinde sig. Det kan dog også overføres til en magnetisk fælde uden for chippen eller til et optisk gitter.

Atomchippen indeholder ledninger på et siliciumsubstrat, så man med strøm gennem ledningerne kan danne et magnetfelt, der holder atomskyen, der befinder sig ca. 100 mikrometer borte, samlet i mere end 10 sekunder ad gangen.

Tyskerne bruger et faldtårn til eksperimenter

Det er dog ikke kun på rumstationen, at forskere vil studere Bose-Einstein-kondensater uden påvirkning fra tyngdekraften.

En tysk forskningsgruppe ved Humboldt-Universität Berlin har arbejdet med mikrogravitationseksperimenter med Bose-Einstein-kondensater ved at udsætte dem for et frit fald i et faldtårn i Bremen.

Sidste år rapporterede de om de første interferometriske målinger under mikrogravitation, hvor Bose-Einstein-kondensatet havde en temperatur på 1 nK.

Nasas video, der forklarer om Cold Atom Laboratory:

Hvorfor skal vi bruge 60 cm isolering for at holde varmen indendørs, når en isbjørn kan klare sig med fem?

Det satte Priscilla Simonis, der er ekspert i biophotonics ved universitetet i Namur, Belgien, sig for at undersøge sammen med kolleger fra Hassan I-universitetet i Marokko, skriver the Optical Society.

Normalt har det været grundtanken, at polaregnenes dyr, som isbjørn og pingviner, holder varmen og vinterens kulde ude, fordi små luftbobler i pels og fjer danner et isolerende lag. Dermed reducerer dyrene det varmetab, som opstår på grund af konvektionsvarme. Man har i mindre grad regnet med, at tabet via strålingsvarme i form af infrarød stråling var den store synder.

Simple beregninger viser dog hurtigt, at hvis to legemer, et koldt og et varmt, bliver adskilt af luft, så vil hovedparten af varmetransporten ske som strålingsvarme.

Derfor byggede Priscilla Simonis og hendes kolleger en computermodel, hvor to legemer, henholdsvis en varm krop og kold luft, blev adskilt af ‘strålingsskjolde’ eller ‘grå legemer’, som var halvtransparente, og som kunne modellere pels eller fjer.

Forskerne kunne se, at hvis strålingskjoldenes evne til at sprede infrarødt lys blev øget, altså flere hår i forskellig størrelse i en pels, så blev varmetabet mellem de to legemer også reduceret. Det får dem nu til at konkludere, at det må være de enkelte hår eller fjers evne til at sprede infrarødt lys, som er den primære årsag til, at dyrene kan holde varmen så godt.

En omvendt, men lignende effekt kan man se, når det gælder dromedarer. Her er formålet at holde varmen ude, og det er dyrets pels optimeret til. For en dromedars vedkommende er det dog ikke infrarød stråling, som skal begrænses, men bredspektret sollys.

Hvis vores boliger skal isoleres bedre, så foreslår Priscilla Simonis, at vi udnytter den viden:

»Ideen er at øge interaktionen mellem strålingsvarme og ‘grå legemer’. Det kan for eksempel være tynde lag af metal eller en slags ‘pels’, som er optimeret til formålet,« siger den belgiske forsker.

Opdagelsen har endnu en fordel for især de dyr, der gerne vil camouflere sig om vinteren. Det viser sig nemlig, at spredningen af det infrarøde lys er med til at få pelsen til at se endnu mere hvid ud. Faktisk er isbjørnens pels helt blottet for pigment, men spredning af lyset får den til at se hvid ud.

Hos Fermilab i USA er ingeniører og forskere for tiden ved at udvikle en ny detektor til astronomiske teleskoper, der vil være mange gange bedre end de bedste nuværende CCD-kameraer.

Helt konkret arbejder Juan Estradas gruppe hen mod at lave en prototype af en detektor kaldet MKID, som på sigt kan erstatte verdens største CCD-kamera på 570 megapixel, der er placeret ved Victor M. Blanco Teleskopet i Chile.

Det 570 megapixel store CCD-kamera ved Victor M. Blanco Teleskopet i Chile består af i alt 74 CCD-elementer. Det er forsynet med fem optiske filtre, som dækker det synlige og nærinfrarøde område fra 400 nm til 1000 nm.

Det vil i løbet af fem år foretage en meget detaljeret kortlægning af en ottendedel af himlen. Teleskopet vil observere 300 millioner galakser og 100.000 galaksehobe og skønnes at opdage 4.000 supernovaer. Dataopsamlingen begyndte 31. august 2013.

Ud fra disse observationer kan astronomerne bestemme, hvordan universet udvider sig, og ikke mindst få en bedre bestemmelse af den accelererende udvidelse, som langt hovedparten af astrofysikere mener skyldes en ukendt form for mørk energi.

MKID står for mikrobølge kinetisk induktans detektor. Det er et nyt princip, der oprindelig er udviklet af Ben Mazin fra California Institute of Technology (Caltech) i 2003, hvor han beskrev det i en artikel i Nature.

Til trods for de enorme fremskridt, der er sket inden for CCD-teknologi, lider dette princip under, at det ikke muligt at lave en direkte måling af farven af det lys, som rammer detektoren. Derfor er man nødt til at forsyne CCD-kameraer med farvefiltre.

En MKID indeholder en superledende film ved lave temperaturer under en 1 kelvin – hos Fermilab arbejder de med temperaturer ned til 33 millikelvin.

MKID slår CCD på flere parametre

Når en foton rammer den superledende film, vil den bryde elektronpar (Cooper-par), der giver anledning til superledning. Det fører til dannelse af eksitationer eller kvasipartikler i den superledende film, der ‘forstyrrer’ den superledende strøm. Dette er nærmere beskrevet på hjemmesiden for Mazin Lab. Denne ændring kan måles med et mikrobølgekredsløb.

Det betyder, at det i princippet er muligt at detektere en foton af gangen, hvad der ikke er muligt med et CCD-kamera, og samtidig bestemme dens energi og dermed dens farve. Energien for en foton er direkte proportional med frekvensen (og dermed farven).

Ben Mazin beskriver, at MKID har den yderligere fordel, at det er muligt at detektere fortoner fra den ultraviolette område (100 nm) til det midt i det infrarøde område (5 mikrometer), mens CCD-kameraer er begrænset til området 300-1000 nanometer.

Fra småt til stort

Caltech-gruppen har arbejdet med flere MKID-projekter til astronomiske teleskoper, men der har hidtil været tale om små detektorer.

Hos Fermilab ønsker man at udvikle en stort instrument, der er velegnet til kosmologi. Til laboratoriets eget tidsskrift, Fermilab Today, siger Juan Enstrada, at der er lang vej, til et fuldt færdigt instrument kan tages i brug. Det vil bl.a. kræve undersøgelser af, hvordan man indbygger detektoren i en mekanisk konstruktion og får den til at spille sammen med et digitalt processeringssystem.

»Men vi har taget det første skridt, som bringer os nærmere dette ambitiøse mål,« siger han.

I første omgang satser de på inden for nogle år at installere en MKID-prototype ved siden af det nuværende CCD-kamera ved Victor M. Blanco Teleskopet.

Da verdens topledere mødtes i Bella Center i december 2009 til klimatopmødet COP15, var de amerikanske agenter fra NSA lutter øre og fik for eksempel adgang til de danske værters ’plan B’, et hemmeligt kompromisforslag, hvis forhandlingerne gik i hårdknude. Det afslørede Information i sidste uge.

Men der var ingen spionage mod danske politikere og diplomater, melder Forsvarets Efterretningstjeneste efter at have undersøgt sagen. Det skriver Politiken.

At NSA fik fat i det hemmelige forhandlingsoplæg, som den amerikanske efterretningstjeneste har skrevet om internt i papirer, Edward Snowden har lækket, må der være en anden forklaring på, for eksempel at NSA overvågede andre landes delegationer, lyder meldingen.

Lederen af Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, understreger, at udmeldingen ikke bare er en bevidstløs gentagelse af tidligere benægtelser. FE følger løbende med og undersøger de afsløringer, der kommer i pressen, og har løbende en ’god og tæt’ dialog med efterretningstjenester i andre lande om, hvad der er sket.

»Det er på baggrund af den dialog, at vi fra tjenesternes og regeringens side kan fastholde de udtalelser – nemlig at vi ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark,« siger han til Politiken.

’Rettet mod Danmark’ er af FE defineret som direkte spionage mod danske politikere og embedsmænd og altså ikke mere bredt spionage, der skader danske interesser.

At det er Forsvarets Efterretningstjeneste og forsvarsminister Nicolai Wammen, som fra regeringens side forholder sig til afsløringerne, er bemærkelsesværdigt, skriver tre journalister på Information. Det er nemlig Politiets Efterretningstjeneste, som har ansvaret for landets kontraspionage, altså at forhindre spionage i Danmark.

Informations journalister blev henvist fra Statsministeriet til Forsvarsministeriet, da de bad om kommentarer til afsløringerne, og dermed blev det Nicolai Wammen, som udtalte sig. Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejder med NSA om indsamling af information i udlandet, hvilket stiller ministeren i en slags dobbeltrolle.