Category Archives: computer

Da Better Place gik konkurs sidste år, stod 268 el-bilsejere, som havde købt en Renault Fluence ZE, uden mulighed for at skifte batteri på langture. Det var de ellers blevet lovet ved hjælp af 17 skiftestationer over det ganske land. Derfor tilbød Renault at købe bilerne tilbage, hvis ejerne besluttede sig inden den 1. januar 2014:

»Det er der 153 ejere, som har benyttet,« fortæller pressechef hos Renault Danmark, Søren Hyltoft.

Tilbagekøbsprisen blev beregnet ud fra en afskrivning på 1,8 procent per måned, som kunden havde ejet bilen, dog med en mindstepris på 115.000 kroner. Det højst udbetalte beløb lød på 177.446 kroner.

»Vi havde en god dialog med Forenede Danske Elbillister og vilkårene for tilbagekøbet. Der var et par ting, som de gerne ville have haft med i aftale, men som vi ikke kunne gå ind på. Det drejede sig for eksempel om, at vi til enhver tid skulle tilbyde Fluence-ejere at købe deres bil tilbage, og at vi skulle installere hurtigladeteknologi i bilerne,« fortæller Søren Hyltoft.

Renault tilbød oven i tilbagekøbsprisen en rabat på en anden bil. For eksempel kunne man få elbilen Zoe 20.000 kroner billigere. Det samme gjaldt for en Renault Megane eller Scenic, mens man fik 15.000 i rabat hvis man købte de mindre biler Clio eller Captur.

Men kun otte af de tidligere Fluence-ejere har valgt at skifte til en anden elbil, tre har købt en Captur og en enkelt en Clio. Resten har taget pengene.

»Heldigvis ser vi, at en stor del af Fluence-ejerne har fundet ud af, at deres kørselsmønster faktisk passer fint til en elbil, selv om de ikke kan skifte batteri,« siger Søren Hyltoft.

Lige nu står de tilbagekøbte biler rundt om hos Renaults forhandlere. Søren Hyltoft ved endnu ikke hvad der skal ske med dem, men han forventer, at de på et tidspunkt skal sendes til Frankrig.

De tilbageværende ejere af Fluence-elbiler kan sove roligt om natten, da Renault har forpligtet sig til at servicere dem i minimum 10 år.

Hos Renault havde man dog helst købt alle bilerne tilbage:

»Det havde været rart at kunne lukke det kapitel,« siger Søren Hyltoft.

Myndighedernes test af, hvor giftige sprøjtemidler er, ignorerer produkternes tilsætningsstoffer, der ofte er langt mere giftige end produktets aktive stof. Det konkluderer en omstridt, fransk professor.

Den praksis er et problem, fordi myndighedernes risikovurdering af, hvor meget mennesker må udsættes for, er baseret på, hvor giftigt det aktive stof er. I tilfældet med det udbredte sprøjtemiddel Roundup er det aktive stof glyphosat mindre giftigt end kaffe og bordsalt, men inklusiv tilsætningsstoffer så er produktet 125 gange giftigere end oplyst til myndighederne.

Roundups reelle giftighed er blevet påvist i det nye franske studie foretaget af professor Gilles-Eric Seralini fra universitetet i den franske by Caen. Han har tidligere været i medierne med sin omdiskuterede forskning, der viste, at rotter fodret med Roundup og GM-majs havde større risiko for kræft.

Konklusionen blev siden anfægtet af forlaget bag det videnskabelige tidsskrift, Elsevier, og adskillige internationale forskere har ytret kritik af Seraliní. Hans troværdighed ligger ifølge lektor Nina Cedergren fra Københavns Universitet (KU) ‘dybt begravet under gulvbrædderne’. Faktisk bliver Seralinis rotteforsøg brugt i undervisningen på KU som eksempel på elendig forskning.

Alligevel er Nina Cedergren enig i, at hjælpestofferne er en særlig udfordring i sprøjtemidlerne. Stofferne bruges blandt andet til at sænke ph-værdien eller overfladespændingen, for at glyphosat bedre kan trænge ind i ukrudtsplanten og slå den ihjel. Ifølge Nina Cedergren er den europæiske kemikalielovgivning Reach ved at tage højde for stofferne. Miljøstyrelsen har også tidligere oplyst til Ingeniøren, at man på ingen måde ignorerer hjælpestofferne, men løbende vurderer deres effekt på baggrund af nye undersøgelser. Et kritiseret hjælpestof i Roundup, der destabiliserede cellemembranerne i gællerne hos fisk, er også blevet udfaset i Danmark.

Roundup er langt giftigere end sit rygte

Hjælpestofferne i almindelige sprøjtegifte er med til at gøre produkterne op til 1000 gange mere giftige end myndighedernes vurdering, viser de franske undersøgelser.

På universitetet i Caen har det franske forskerhold undersøgt ni udbredte sprøjtemidler i kategorierne svampegifte, plantegifte, og insektgifte. Test på tre forskellige slags menneskeceller viste, at svampegiftene var de klart mest giftige. De var dødelige for menneskeceller i opløsninger, der indeholdt 300 til 600 gange mindre koncentration af produktet end blandinger brugt i landbruget. Næstefter svampegiftene var Roundup det mest giftige produkt, hvilket ifølge de franske forskere er tankevækkende, da det har fået ry for at være blandt de mindst skadelige sprøjtemidler.

‘Den reelle giftighed af sprøjtegifte brugt i landbruget er blevet skjult for landmænd, politikere og borgere. Videnskabsfolk i miljøstyrelser har et klart ansvar for at ændre reguleringen af stofferne, så pesticider bliver bedømt på et mere realistisk grundlag. At gøre ingenting er i bedste fald at fornægte viden og i værste fald en risiko for folks liv,’ siger Gilles-Eric Seralini til GMWatch.

Manglende sikring af tunnelelementer. Ingen instruktion i at håndtere kranen. Kranføren har muligvis købt sit certifikat for 100 kroner i Polen.

Sådan lød nogle af konklusionerne i en rapport fra Arbejdstilsynet om et uheld på Copenhagen Metro Teams byggeplads ved Nørrebroparken i København den 8. januar 2014. Omkring kl. 21 var en polsk kranførervikar ved at løfte et læs tunnelelementer ned i skakten til den kommende undergrundsbane. Men noget gik galt, og tårnkranen blev ved med at svinge, ramte en portalkran, hvorefter en af de usikredede tunnelelementer på godt tre ton rev sig løs og faldt 35-40 meter ned i skakten.

Sikkerhedsbruddene er mange, men det var altsammen en menneskelig fejl. Sådan lyder udmeldingen nu fra entreprenøren. Entreprenøren har sat to eksperter til at undersøge den kran, som udløste hele problemet.

»De er kommet frem til, at der ikke er sket nogen tekniske fejl, men tilbage står, at der er sket en menneskelig fejl, og det skal der rettes op på,« siger Jens Munch, der er kommunikationschef i selskabet, til P4 København.

Han lover også, at der bliver strammet gevaldigt op på de kurser, som introducerer sikkerheden for polske såvel som alle andre på entreprenørens metro-byggepladser.

»Vi har blandt andet hyret en ekstern konsulent, som i løbet af de næste omtrent tre måneder vil undervise alle vores kranførere og riggere. Derudover får samtlige metrobyggepladser tilknyttet en fast supervisor, der kan vejlede kranførerne, hvis der skulle opstå tvivlspørgsmål,« fortæller Jens Munch til P4 København.

Ifølge Arbejdstilsynets rapport, manglede den polske kranfører et gennemgribende kursus i at håndtere kranen. Det eneste, som den polske kranfører skulle gøre, var ‘bare arbejde’, som der står i Arbejdstilsynets rapport om ulykken, der ikke førte til alvorlig personskade.

Sidste sommer var IDAs formand, Frida Frost, på en uges ophold på Singularity University i Silicon Valley. Oplevelsen på universitetet, der er specialiseret i fremtidens teknologi, gjorde så stort et indtryk på IDA-formanden, at hun nu vil dele den med flere – ikke ved at sende alle en uge til Californien, men ved at arrangere en todages konference, Driving Technology, i IDA-huset i København.

Konferencens målgruppe er topledere og andre med strategisk ansvar, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, og naturligvis de IDA-medlemmer, der er interesseret. Frida Frost har også sendt invitation til medlemmerne af den norske ingeniørforening, NITO, og Sveriges Ingenjörer:

Lad din næste arbejdsgiver finde dig. Opret et cv på Jobfinder.

»Vi vil gerne oprette en form for mini Singularity Universitet, hvor vi får to intensive dage med oplæg og debat omkring de nye galopperende teknologier og deres konsekvenser, så vi kan give deltagerne en fornemmelse af, hvad de indebærer,« siger hun.

Ifølge Frida Frost er teknologi så central i vores hverdag, at det er tvingende nødvendigt for Danmark, at topledere og beslutningstagere formår at tage de rigtige strategiske beslutninger, og det kræver, at de får indsigt i hvilke teknologiske muligheder og valg, de står overfor:

Man får sådan en wauw-oplevelse og et boost, som flytter ens horisont
Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen

»Det gælder ikke mindst it. Der popper hele tiden nye it-løsninger op, som gør, at vi skal krydstænke viden fra forskellige brancher, hvis vi skal kunne træffe de rigtige beslutninger. For eksempel samler alle vindmøller data om vejret – og hvorfor er det så ikke Vestas, der bidrager til vejrmeldingen,« spørger Frida Frost retorisk.

En øjenåbner

Opholdet på Singularity University har sat mange tanker i gang hos IDA-formanden, der selv betegner det som en øjenåbner:

»Man får sådan en wauw-oplevelse og et boost, som flytter ens horisont. Jeg havde det sådan, at det her er vi simpelthen nødt til at trække til Danmark for at styrke det internationale udsyn,« fastslår Frida Frost og fortsætter:

»Der er så meget teknologi i vores hverdag, og der er ingeniører involveret i udvikling, drift og investeringer og det er helt essentielt, at de har et grundlag for at tage de rigtige strategiske beslutninger,« understreger hun.

Ingeniørledere har forspring

Frida Frost er ikke i tvivl om, at ledere med ingeniørbaggrund er foran på point i en verden, der bliver stadig mere præget af teknologi:

»Som ingeniører er vi drevet af, hvilke problemer en ny teknologi kan løse. Vi er drevet af, hvordan vi kan gøre noget smartere, og hvis man skal lave en business plan eller et strategisk oplæg kræver det netop viden om, hvordan teknologien hænger sammen,« siger Frida Frost.

Lykke Friis, den forhenværende klima- og energiminister, træder ind i bestyrelsen i Vestas Wind Systems. Det skriver Ritzau Finans.

Hun kommer til at erstatte den tidligere topchef i FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen, der har meldt ud, at han ikke ønsker genvalg til bestyrelsen.

Lykke Friis er lige nu prorektor på Københavns Universitet og har foruden klimaminister også siddet som ligestillingsminister.

Pænere regnskab

Betstyrelses-udskiftningen bliver annonceret samme dag som Vestas regnskab for 2013. Vestas kom ud af 2013 med et resultat før skat på minus 269 millioner mod et underskud på 5,3 milliarder kroner i 2012.

Dermed ser det ud til, at det spareprogram, Vestas har været igennem siden 2011, virker. Og at Anders Runevad, den nye svenske koncerndirektør, har kunnet fastholde den stramme kur.

Men Vestas Wind Systems har fortsat brug for kapital. Derfor meddelte virksomheden, at den vil udvide sin aktiekapital, så der kommer op imod 3,6 milliarder kroner ekstra i kassen. Udvidelsen af aktiekapitalen betyder, at der udstedes i alt 20 millioner nye aktier. Dertil bliver der indgået en ny, femårig låneaftale på 6,3 milliarder kroner med en række banker, skriver Berlingske Business.

Anders Runevad er ganske godt tilfreds med, at sparekuren i Vestas virker. Men der skal ske mere:

»Vi kan nu se tilbage på et 2013, som blev året, hvor vi også kunne afslutte den to år lange proces med at omstrukturere Vestas. I denne periode er der gennemført massive omkostningsbesparelser, og vi har gennem frasalg og outsourcing af ikke-kerneaktiviteter skærpet vores fokus på at udnytte Vestas’ kernekompetencer fuldt ud,« siger han i en kommentar til regnskabet.

Kigger man på omsætningen i 2013 endte den på godt 45 milliarder kroner. Det er et tilbageskridt 54 milliarder kroner i 2012. Til gengæld var ordreindgangen i 2013 højere med 43,3 milliarder kroner mod 28,4 milliarder kroner året før.