Category Archives: computer

Microsoft tjener styrtende med penge på Azure-platformen. Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Microsofts vice president, Scott Guthrie, fremviste på Build-konferencen Azure Functions – en service, der tillader udviklere at opsætte funktioner, der aktiveres automatisk, når der sker en bestemt hændelse.

En service, der i høj grad minder om en lignende tjeneste fra Amazon Web Services (AWS) kaldet Lambda, og Google er også på vej med en lignende tjeneste, hvor du ikke køber infrastruktur hos Azure eller hos dig selv, men blot en funktion.

Azure functions tillader udviklere og virksomheder at udvikle enkelte funktioner i Java, Python, C# og php, og der opkræves ikke nogen pris fra starten af: Du betaler kun for selve eksekveringen af funktionen.

Et eksempel på scenen var bundet op til Microsofts drøm om IoT. En funktion kan alarmere, hvis termostaten bevæger sig under 10 grader, og du skal som udvikler ikke opsætte processor- og hukommelseskrav eller den fornødne lagerplads til den givne funktion – det klarer Azure for dig.

Azure Functions er i en preview-version lige nu, men du kan læse mere om tjenesten her.

Microsoft lancerede også en anden ny tjeneste til offentligheden i form af Azure Service Fabric, en service der automatisk skalerer “micro-services” efter behov i skyen.

Microsofts omsætning på Azure er med en stigning på 127 procent blevet mere end fordoblet i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Læs også: Microsoft omsætning falder som en sten – men det vigtigste område vokser kraftigt

En bredbåndsforbindelse kan bruges til mange forskellige ting, men i disse år er det ikke mindst streamingtjenesten Netflix, der suger data hos de danske internetbrugere.

Netflix er verdens største streamingtjeneste med 75 millioner brugere i 190 lande, og det er da også den suverænt mest anvendte streamingtjeneste her i Danmark.

Derfor heller ikke helt ligegyldigt, hvordan Netflix-oplevelsen er selskab for selskab.

Én ting er nemlig, hvilken bredbåndshastighed man har købt sig adgang til som abonnent – noget andet er, hvordan den leverede hastighed er i forhold til helt specifikke tjenester. 

Rangerer bredbåndsselskaberne
Det kaster Netflix lys over med en ny version af “Netflix ISP Speed Index”, der viser, hvordan Netflix-streaming-hastigheden var hos en række danske bredbåndsselskaber i februar måned.

Netflix forklarer om sit ISP Speed Index, at det er en opgørelse over den gennemsnitlige prime time bitrate for indhold streamet til Netflix-brugere i den aktuelle måned.

Den gennemsnitlige bitrate, altså megabits per sekund (Mbps), indkluderer alle typer af devices.

Her er listen
Netflix ISP Speed Index for februar ser således ud:

1: YouSee (4.13 Mbps)
2: Waoo – Bredbånd Nord (4.09 Mbps)
3: Trefor (4.07 Mbps)
4: Waoo – Fibia (4.05 Mbps)
5: Stofa Bredbånd (4.02 Mbps)
6: Waoo – Energimidt (3.99 Mbps)
7: Stofa – SE FiberBredbånd (3.93 Mbps)
8: Dansk Kabel TV (3.91 Mbps)
9: Fullrate (3.72 Mbps)
10: Telenor (3.60 Mbps)
11: TeliaNet (3.59 Mbps)
12: TDC (3.54)

Det er interessant, at YouSee – der kører via kabelnettet – altså ligger øverst på Netflix-listen og foran en række fiberselskaber.

Til gengæld er det også TDC, der ligger helt i bunden af listen med sine DSL- og fiber-bredbåndsforbindelser.

Danmark er nummer seks i verden
Da vi skrev om samme opgørelse fra juli sidste år, var det ifølge Netflix Waoo (Trefor), Stofa Bredbånd og Waoo (Seas-NVE), der toppede listen, mens TDC (inklusiv YouSee) lå på en ottendeplads.

Ifølge Netflix kunne de danske bredbåndsselskaber i februar præstere en gennemsnitlig Netflix-streaming-oplevelse på 3.79 Mbps.

Det rækker til en sjetteplads på globalt plan, hvor Holland klarer sig bedst med en gennemsnitlig hastighed på 4.04 Mbps i februar.

Du kan selv nærstudere det seneste Netflix ISP Speed Index her.

Computerworld har iøvrigt netop været på besøg hos Netflix i Californien. Læs den historie her.

Læs også:

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men…

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er to formidable telefoner.

Begge tilbyder alt, hvad hjertet kan begære i en Android-telefon i et flot design. Nogle anmeldere går endda så langt som at kalde de to S7-telefoner for de bedste telefoner nogensinde.

Her på Computerworld gav vi de to telefoner 5 ud af 6 stjerner, hvor vores ros var rettet mod det flotte design og den gode hardware. Vores kritik var rettet mod Edge-skærmen på S7 Edge, som vi anser som en rent æstetisk funktion.

Læs mere her: Test af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge: Blandt de bedste telefoner på markedet lige nu

Vi er slet ikke i tvivl om, at hvis du bruger 5.400 kroner på en S7 eller 6.300 kroner på en S7 Edge, så vil du være en glad Samsung-ejer.

5.400 kroner er mange penge, uanset hvilken smartphone vi taler om. Derfor har vi samlet en lille liste af overvejelser, bør have, inden du åbner for pengepungen.

Forskellen mellem S7 og S7 Edge
Samsung lancerede to modeller i S7-serien: S7 og S7 Edge. Forskellene er få, men tydelige. S7 er udstyret med en 5.1″ skærm i samme opløsning som S7, der har en skærm i 5,5″.

Samtidig har S7 et 3.000 mAh batteri, mens der blev plads til et 3.700 mAh batteri i S7 Edge.

Til sidst har S7 Edge den buede skærm, der glider ned over kanterne af telefonen.

Lagerplads, processor, mængden af ram, kamera, skærmtype og chassismaterialer er derudover den samme, og det er kun prisen, som ellers er forskellig:

S7: 5.400 kroner

S7 Edge: 6.400 kroner.

I vores store test af S7 og S7 Edge fandt vi ingen funktioner i den buede skærm, som for alvor legitimerer dens eksistens. Den buede skærm er et designvalg, der ser flot ud, men som ellers ikke bidrager det store til telefonen.

Hvis du ikke nødvendigvis vil have en 5,5″ skærm på din smartphone, eller hvis ikke det større batteri i S7 Edge frister, så kan du spare godt 1.000 kroner på at købe en S7.

Du vil ende med en lige så kraftfuld smartphone.

Prisen falder snart
Hvis du allerede er fast besluttet på, at det skal være en S7/S7 Edge-telefon, så slå koldt vand i blodet og vent et stykke tid.

For hvis du køber telefonen nu, så kommer du til at betale den absolut højeste pris for den.

Siden lanceringen af S7 er prisen allerede faldet, og hvis vi ser på udviklingen af S6 sidste år via sider som Pricerunner og EDBpriser, så var prisen faldet fra 5.700 kroner til 4.300 kroner på tre måneder.

Hvis du kan vente til juni, er der altså formodentligt mange penge at spare.

Hvis du venter til juni, så er der dog en chance for, du ikke kan drage fordel af intro-tilbuddene, som blandt andet indbefatter et gratis Gear VR-headset med i købet hos visse forhandlere.

S7 og S7 Edge. Foto: Morten Sahl Madsen

Forskellen mellem S6 og S7 kan virke lille
S7 og S7 Edge flyver af sted på benchmark-tavlerne, og det er oprigtigt den hurtigste telefon, vi har prøvet.

Forskellen føles ikke særlig stor, hvis du sammenligner dagligdagsbrug mellem S6 og en S7. Apps åbner måske en smule langsommere på S6, men på ingen måde langsomt, og det kan være at kommende spil vil køre bedre på en S7-telefon.

Kameraet i en S7 tager utrolig gode billeder i lysfattige omgivelser, men omvendt havde S6-serien en af de bedste kameramoduler set i en smartphone, så igen vil du ikke blive skuffet.

Ligeledes har S6-telefonerne netop fået Android 6.0, hvilket betyder, at mange af de nye software-funktionerne i en S7 vil også være at finde i en Samsung Galaxy S6.

Design og materialevalg er også næsten den samme, så hvis du ikke har brug for den absolut bedste hardware, så overvej igen en S6-telefon.

Læs sidste års test af S6: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Foto: Morten Sahl Madsen

S6 er mere value for money
Den største forskel mellem S6 og S7 ligger i prisen.

I dag koster en S7 5.400 kroner.

En S6 koster 3.400 kroner.

En S6 har ikke et vandafvisende chassis og muligheden for at isætte et ekstra MicroSD-kort, hvilket for nogle kan være de ekstra kroner værd, men 2.000 kroner er også noget af en prisforskel.

MicroSD-kort i den nye S7-telefon. Det finder du ikke i S6. Foto: Morten Sahl Madsen

Mangler smart SDkort-funktion
I Android Marshmallow (6.0) kom der en ny, smart funktion, der udnytter et MicroSD-kort til fulde.

Funktionen tog lagerpladsen på et MicroSD-kort og fusionerede det med den interne lagerplads, og fik det altså til at se ud som om, at din telefon har 232 GB lagerplads, hvis du havde isat et af SanDisks nye 200 GB-kort.

Men den funktion har Samsung ikke åbnet for i S7. Det samme fravalg finder du også i en LG G5, mens det fungerer udmærket i HTC’s A9-telefon. Du kan stadig tilslutte et MicroSD-kort i en S7/S7 Edge-telefon, men det vil ikke være den samme gnidningsfrie oplevelse.

LG G5

Andre Android-telefoner på vej (HTC, Huawei og LG)
Samsung er indtil videre årets bedste smartphone, ingen tvivl om det, men der er heller ikke lanceret særlig mange endnu.

LG har lanceret sin G5, men ingen testere har endnu for alvor testet den nye telefon, som også ser rigtig spændende ud.

LG G5 gør op med LG’s tidligere plastikdesign på samme måde, som Samsungs S6 gjorde det sidste år, og du kan skifte bunden i LG G5 ud med ekstra moduler som for eksempel et bedre lydmodul, større batteri eller lignende.

HTC forventes også at komme med en ny smartphone i sin HTC One-serie inden for de kommende måneder.

HTC er hårdt presset på smartphone-markedet, men de sidste års modeller, HTC One M8 og One M9 blev begge kaldt årets mobil af mange medier.

Læs også: Førstehåndsindtryk: Samsung Galaxy S6 og S6 edge er den helt rigtige vej for Samsung

Strategien virker i it-mastodonten KMD, som efter sit seneste regnskab for alvor er ved at etablere sig som andet og mere end den dominerende kommunale it-leverandør.

To år efter sin tiltræden kan KMD’s administrerende direktør Eva Berneke konstatere, at KMD nu er godt på vej til at indfri sine ambitioner om at få fodfæste på både erhvervsmarkedet og ikke mindst hos de statslige kunder.

Det betyder også, at KMD de seneste tre-fire år har været igennem en voldsom omstilling, som blandt andet har omfattet en række fyringsrunder.

I 2015 udgjorde salget til private og staten tæt på 40 procent – eller næsten to milliarder kroner ud af KMD’s samlede omsætning på fem milliarder.

Alene på det statslige marked har KMD øget salget med 35 procent, mens erhvervssalget er røget i vejret med 12 procent.

Samlet har KMD i 2015 vækstet sin forretning med syv procent, hvoraf en del er sket i kraft af opkøb. Men det ødelægger ikke humøret hos Eva Berneke.

Vækst på den rigtige måde
“Ikke alene vækster vi, men vi vækster også på den rigtige måde. Det kommer i en fin blanding. Cirka halvdelen kommer fra almindelig organisk vækst, og den anden halvdel kommer fra opkøb.”

“Det har både givet gode kunderelationer, men det er jo også i sig selv nogle rigtig fine stykker software, som har fået et godt hjem i KMD,” siger hun til Computerworld.

Hun siger samtidig, at KMD vil fastholde sin brede produktpalette fra softwareløsninger, it-drift og hardwaresalg.

“Vi henter nye kunder fra en bred vifte af konkurrenter. På nogle områder møder vi de helt store globale spiller som IBM og CSC.”

“Andre steder er det danske spillere som NNIT og Netcompany. Og så er der helt fokuserede spillere, som arbejder i et enkelt markedssegment som for eksempel undervisning, jobmarkedet eller som Atea på hardwaresiden.

Så KMD skal stadig være en bred it-leverandør?

“Vi vil fortsætte med udvikling af software. Det er en af kernekompetencerne i KMD. Det går ud mod undervisningssektoren, arbejdsmarkedsområdet og sundheds- og omsorgsområdet.”

Hvad er jeres mål for 2016?

“Vi vil gerne fortsætte den organiske vækst på to-tre-fire procent. Det er det, vi håber på. Og så skal vi sørge for, at bundlinien følger med i mindst samme takt. Det er de mål, vi har sat os for 2016, og det skal vi stramme os an for at få leveret,” siger Eva Berneke.

Det nye KMD-regnskab viser et pænt overskud efter skat på omkring en halv milliard kroner. Samtidig er antallet af medarbejdere steget med omkring 200 til i alt 3.200 ansatte.

Læs mere om KMD’s regnskab her: KMD skovler penge ind: Nu har de fundet opskriften på vækst og indtjening

Men selvom der nu er udsigt til at KMD for alvor kan profitere på de senere års omstilling af forretningen, vil Eva Berneke ikke udstede en garanti mod ny fyringsrunder.

“Når vi vil vokse på private markeder, skal vi også finde nogle folk, der har erfaring derfra.”

Men er det slut med at skille sig af med ansatte og erstatte dem med nogle nye?

“Det tror jeg aldrig, man bliver færdig med i en it-virksomhed. Der kommer hele tiden nye teknologier til, og der er andre systermer og teknologier, der bliver pensioneret.”

“Det har vi set, når det gælder det såkaldte monopolbrud på det kommunale område. Det vil også betyde, at vi skal udvikle vores medarbejdergruppe. Og så kan man aldrig sikre sig mod den udvikling, der sker ude på markedet.”

Så du vil ikke afvise at det kan blive nødvendigt at fyre folk igen?

“Vi gør meget ud af at kigge fremad. Hvad er det for nogle kompetencer, vi skal give vores medarbejdere. Det er meget bedre og billigere for os, hvis vi i god tid kan sørge for at få videreuddannet vores folk end at skille og af med nogen i den ene ende og hive nogle nye ind i den anden ende. Det er en meget dyrere måde at gøre det på,” siger Eva Berneke.

“Jeg tror ikke, der er nogen it-virksomheder i Danmark, der kan garantere, at man ikke kommer til at skille sig af med nogle medarbejdere over de næste par år. Det vil være for naivt. Der sker simpelthen for meget i markedet og vi har nogle kunder, der også har nogle ideer om at tingene skal gøres på en anden måde,” siger hun.

Læs også:

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

Når Computerworld Summit d. 13. april 2016 slår dørene op for 500 it-professionelle, er det en tætpakket dag fyldt med spændende talere i en blanding af fælles keynotes og dedikerede spor.

(Har du ikke sikret dig din gratis billet til Summit endnu, kan du gøre det her - bare husk, at der er få pladser tilbage).

Har du en særlig udfordring, som du gerne vil have feedback på – eller bare lyst til at høre andre it-professionelles erfaringer med et emne – bør du tilmelde dig et af de eksklusive roundtables i løbet af dagen.

Hvert roundtable varer en time, og rundt om bordet sidder der 8-10 andre it-professionelle som dig selv – parat til en diskussion om sikkerhed, cloud-løsninger eller it-infrastruktur. 

For at sikre en spændende debat, har hvert roundtable en Computerworld-redaktør for bordenden, som ud over at fungere som ordstyrer også har en række relevante spørgsmål med i ærmet.

Du kan se en oversigt over de ledige roundtables nedenfor.

Vil du allerede nu reservere en plads, kan du skrive til os på [email protected] med dit navn, titel, firma samt titlen på det roundtable, du vil reservere plads på.

Den første omgang roundtables er om formiddagen på Summit og afholdes fra klokken 10:00 til 11:00.

Roundtable 1: Ransomware-angreb bliver værre og værre. Hvad er det intelligente forsvar?

Moderator er Computerworlds debatredaktør Niels Veileborg. Partner: Bitdefender

Mængden og styrken af ransomware-angreb vokser ganske voldsomt i Danmark, og samtidig dukker der pludselig helt nye sofistikerede typer op. I denne roundtablediskussion vil vi fokusere på, hvordan man som virksomhed eller offentlig myndighed teknisk og organisatorisk forholder sig til den voksende trussel. Hovedtemaerne er blandt andet: Er der tilstrækkeligt effektive sikkerhedsværktøjer på markedet til at håndtere truslen? Hvordan skruer man en effektiv sikkerhedspolitik sammen, som brugerne orker at overholde? Og hvilken rolle spiller valget af teknik? Er kunstig intelligens svaret på truslerne?

Roundtable 2: Hvordan undgår it-afdelingen af blive glemt i beslutningen, når virksomheden overgår til cloud og mobile?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør Partner: Citrix

Overgangen til skyen er allerede i gang for mange virksomheder, men beslutningerne ender ofte med at komme fra forretningen og ikke it-afdelingen. Forretningen køber services uden it-afdelingens indblanding, som efterfølgende skal stå for vedligeholdelsen af cloud-løsningerne. Men hvordan bliver it-afdelingen bedst gearet til selv at tage beslutninger om cloud og mobile, og hvilke udfordringer ser it ved cloud? Hovedtemaerne er blandt andet: Hvordan oplever I magtfordelingen, når din virksomhed overgår til cloud og mobile? Er der en forståelseskløft mellem it og forretningen, hvad angår services og cloud-implementering? Hvordan ser I forandringsprocessen med cloud og Mobile – og hvad ser I af udfordringer?

Anden omgang roundtables er om eftermiddagen på Summit og afholdes fra 13.15 til 14.15

Roundtable 3: Er det vigtig at have en server/storage-specialist på holdet i 2016, eller bør du bruge pengene på at udvikle forretningen i stedet?

Moderator er Computerworlds debatredaktør Niels Veileborg. Partner: Nutanix

Servervirtualisering og cloud har forandret meget i de danske it-afdelinger. Nu er næste naturlige skridt virtualisering af storage og netværk. Jernets betydning er altså kraftigt på retur, men alligevel er der stadig mange it-afdelinger, som mener, det er nødvendigt at have server/storage-specialister ansat. Er det et rimeligt synspunkt i 2016, hvor intelligente systemer kunne tage over og frigøre betydelige midler til det, der for alvor kan gøre en forskel for virksomheden? Hovedtemaerne er blandt andet: Er jernets betydning så kraftigt på retur, som nogen mener, fordi der findes intelligente og billigere alternativer? Er det stadig nødvendigt at have server/storage-specialister på holdet? Er “den hellige drift” i virkeligheden også en voldsom hæmsko for nytænkning i it-afdelingen? Er der en forståelseskløft mellem it og forretningen, som gør det nemmere at fastholde status quo?

Roundtable 4: Kan du få mere ud af dit eksisterende software – og et bedre overblik?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør Partner: Comparex

Licensstyring, audits og behovet for at være compliant er uundgåelige dele af en moderne it-afdelings faste opgaver. Samtidig er forventningen, at IT kan sikre overblikket, gennemsigtigheden og indsigten – så din organisation kan gøre op med traditionelle arbejdsgange. I denne roundtablediskussion er fokus på, hvordan du kan arbejde nemmest muligt og gøre op med kludetæppet af it-løsninger, som udfordrer både budgettet, overblikket og sikkerheden Hovedtemaerne er blandt andet: Hvordan du optimerer din softwareportefølje, herunder hvordan du kan undgå passive, dobbelte eller tredobbelte licenser Hvordan du aktivt kan arbejde med at reducere kompleksiteten i mængden af software i organisationen Hvordan antallet af softwarelicenser kan reduceres eller flere brugere deles om samme licenser

Sådan deltager du: Reserver en plads ved at skrive til Computerworld Events-teamet på [email protected] med dit navn, titel, firma samt navnet / nummeret på det roundtable du vil reservere plads på.

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

Efterspørgslen på elbilsproducenten Teslas kommende bil, Tesla Model 3, ser ud til at blive massiv.

Lørdag aften skrev Teslas stifter og administrerende direktør Elon Musk på Twitter, at der allerede nu er 276.000 personer, der har betalt 1.000 dollar (10.000 kroner i Danmark) for at reservere en Model 3.

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal svarer det til en samlet ordrebeholdning på 11,6 milliarder dollar eller knap 75 milliarder danske kroner.

Til sammenligning har Tesla, siden virksomheden i 2007 sendte sin første bil på gaden, blot produceret 115.000 biler.

Den nye Model 3 blev afsløret for offentligheden ved en stor præsentation i Los Angeles i sidste uge.

Præsentationen af den nye Tesla har længe været imødeset med stor forventning, fordi Model 3 er udset til at være realiseringen af Tesla-stifteren Elon Musks drøm om at producere en elbil, der på pris, design og ydeevne er konkurrencedygtig med benzin og disel-biler i mellemklassen.

Den nye Tesla får en startpris på 35.000 dollar i USA. Det er knap halv pris sammenlignet med startprisen på Teslas billigste bil i dag, Model S. Model 3′s danske pris med afgifter kendes endnu ikke. 

Den nye lavere startpris betyder, at Teslas elbiler nu ikke længere blot bliver et legetøj for de rige, men også vil blive tilgængelig for dele af middelklassen.

Fra 0 – 100 på 6 sekunder
Den billigste udgave af bilen får en rækkevidde på 315 kilometer og kan accelerere fra 0-100 på seks sekunder.

Elon Musk har lovet, at der også vil blive produceret en mere potent udgave af Model 3, der både får større rækkevidde og hurtigere accelerationer. 

Derudover kommer den nye bil også med Tesla selvkørende teknologi, som vi tidligere har testet her på Computerworld.

Den massive efterspørgsel efter den nye Model 3 er tilsyneladende kommet bag på Elon Musk selv, der allerede i fredags, da de første forudbestillinger begyndte at vælte ind, udsendte et tweet, hvor han skrev: ”Nu kommer vi uden tvivl til at skulle gentænkte vores produktionsplanlægning.” 

Opgraderede produktionsfaciliteter
Tesla har dog allerede øget produktionskapacitet på sine fabrikker ganske kraftigt.

Eksempelvis er Tesla allerede i gang med at etablere en kæmpe batterifabrik, den såkaldte Gigafactory, i den amerikanske stat Nevada, hvor batterierne til den nye Model 3 bliver produceret. 

Læs også: Video: Tag med på flyvetur over Teslas gigantiske batterifabrik

Samtidig har Tesla investeret i at opgradere produktionsfaciliteterne i virksomhedens fabrik i byen Fremont syd for San Francisco i Californien.

Ifølge det amerikanske medie Bloomberg har Tesla op til afsløringen af Model 3 opgraderet sine produktionsfaciliteter i Fremont for knap 10 milliarder kroner. 

For at forudbestille en Tesla Model 3 skal du lægge et depositum på 10.000 kroner, men frem til at bilen går i produktion, kan du frit vælge at annullere bestillingen og få dit depositum refunderet. 

Læs også: 

Her er Teslas nye bil: Sådan bliver den nye ‘billigmodel’ Model 3

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil 

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

26. april kommer de første seks sager mod Uber-chauffører for retten i København. Det sker knap 16 måneder efter, at Trafikstyrelsen i november 2014 meldte Uber-tjenesten til politiet for ulovlig taxakørsel. 

Det er en længe ventet dag for de mange taxachauffører, som har oplevet kombinationen af Ubers uregulerede kørsel og smarte teknologi true deres levebrød.

Den første del har de ret i. For, som Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet har udtalt, så skal der være “…ensartede konkurrencevilkår, der respekterer løn- og arbejdsforhold, miljøforhold, skattelovgivning og alt mulig andet.” 

Absurd nok de samme udtalelser, som har fået en række fagforeningsfolk til at kræve repressalier over for S-politikeren. Måske mest fordi Henrik Sass Larsen, da han var minister i den tidligere regering, samtidig fremhævede fordelene ved Ubers teknologi.

Uber-sagen deler partierne og har skabt så sære aliancer som SF, Enhedslisten, den mere venstreorienterede del af fagbevægelsen og Dansk Folkeparti.

Men måske er det på tide at fortælle dem – behovet for fair konkurrence og anklagemyndighedernes alt for langsommelige arbejde ufortalt – så er uberficeringen kun lige startet.

Og tingene kan ikke blive som før.

Den høje vækst, som 00′erne bød på – delvist finansieret af dereguleringen af bolig- og finansmarkedet – kommer ikke igen. Ikke inden for de næste par år og måske slet ikke.

Der kommer ikke nye penge. Til gengæld kommer der en øget konkurrence om de eksisterende penge.

En kamp, hvor teknologi spiller en lige så stor rolle, som da 1800-tallets vævere så deres livsgrundlag udfordret og ultimativt udkonkurreret af dampdrevne maskiner.

Taxabranchen kan spørge typograferne og syerskerne om, hvordan det gik. Forskellen er blot, at jobbet ikke er flyttet til Polen eller Bangladesh, men udføres lige nu og her på andre vilkår.

Det samme er i øvrigt sket i it-branchen, hvor mange trygge udviklerjob allerede i dag bliver udført i Ukraine eller Indien.

Det er en udfordring for et samfund, hvor ambitionen har været, at næsten ethvert job skal give økonomisk adgang til den attraktive middelklasse.

Det er en god ambition, for alternativet er en working poor-model, som vi kender fra flere andre vestlige samfund. Men det er også en ambition, som kun kan efterleves i et effektivt samfund, hvor nye modeller og nye teknologier får lov til at udfordre fastlåste strukturer.

Og ja, det er modsætningsfyldt, at vi både på den ene side skal værne om arbejdsforhold og på den anden side sikre konkurrencedygtighed. Men det er nu engang vilkårene.

Alternativet er at skabe flere sektorer som landbruget, som kræver massiv offentlig støtte og lobbyindsats for at holde hovedet oven vandet.

Love skal holdes, men love kan også ændres. Det bliver taxaloven før eller siden – og det bliver ikke den sidste.

Læs også: Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?

Se også Computerworlds interview med forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen om hvad disruption-begrebet egentlig dækker over i videoen herunder:

SMS er på vej væk – men RCS kan måske være på vej ind.

Det er analysefirmaet ABI Research, der skriver, at mobiloperatørerne har blikket rettet mod RCS – Rich Communication Services (RCS).

Det sker, mens selskaberne er i fuld gang med at implementere IP Multimedia Subsystem (IMS) og Voice over LTE (VoLTE).

Læs mere om det her.

RCS giver blandt mulighed for presence-oplysninger om ens kontakter, en mere chat-lignende kommunikation og deling af indhold under samtaler på mobilnettet.

Det kan således være væsentlige funktioner at byde ind med for operatørerne, der over de seneste 10 år har måttet se antallet af sendte SMS’er styrtdykke, fordi forbrugerne i stedet anvender tjenester som Facebook Messenger, Skype, WhatsApp og WeChat.

Læs mere: Ren nedtur for sms’en i Danmark: Så voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

ABI Research vurderer, at RCS vil kunne sikre operatørerne en del af omsætningen fremadrettet.

Mens RCS i dag står for omkring 32 procent af den totale omsætning på messaging-kommunkation på globalt plan, forventer analysefirmaet, at det vil stige til 72 procent i 2021.

Det ændrer ikke ved, at den samlede omsætning falder og fortsat vil falde, men det er trods alt et eksempel på, hvor der kan hentes nye penge.

“Skiftet til RCS uden tvivl forbedre den overordnede messaging-oplevelse, men implementeringen af denne teknologi vil ikke være nok til at forhindre det uundgåelige fald i den globale messaging-omsætning på estimerede fire procent fra 2016 til 2021,” udtaler en analytiker fra ABI Research.

“RCS kan godt opfattes som et desperat tiltag fra mobiloperatører for at beskytte deres messaging-omsætning, når konkurrencen fra OTT-spillere som WhatsApp og WeChat intensiveres.”

RCS hos Apple og Google
ABI Research skriver, at RCS ikke er uden udfordringer for operatørerne, idet eksempelvis Apples iPhone slet ikke understøtter RCS.

Apple satser i stedet på Facetime og iMessage, som iPhone-brugerne allerede har taget til sig i stor stil.

Til gengæld har Google vist interesse i RCS, skriver ABI Research, der dog endnu ikke tør pege på, hvilke konsekvenser den interesse reelt ved få i forhold til Android-priodukterne.

“På grund af den markante Android-udbredelse, vil Googles støtte til RCS hjælpe RCS-udbredelsen.”

“Når det er sagt, så kan mobiloperatører kun gøre meget lidt for at vende den nedadgående tendens for omsætning fra beskeder.”

“Så RCS kan bedst ses som et komplementerende tilbud til IP-baserede services snarere end en transformerende teknologi, der kan bringe operatørerne tilbage i spidsen af det globale messaging-kapløb,” skriver ABI Research.

Så stort er faldet i SMS’er
Ifølge Energistyrelsens telestatistik for første halvår 2015 faldt antallet af sendte SMS’er i Danmark på bare et enkelt år med 10,5 procent.

Det svarer til, at der blev sendt 468 millioner færre sms’er, så det samlede antal sendte SMS’er i Danmark i første halvår 2015 var 3.981 millioner.

Faldet over det seneste år er dog slet ingenting imod den nedtur, SMS’en har oplevet over de seneste fem-seks år, siden den toppede i Danmark.

I første halvår 2009 blev der sendt 6.451 millioner millioner SMS’er i Danmark, hvilket så skal holdes op imod de 3.981 millioner, der blev sendt i første halvår 2015.

Dermed blev der per halvår sendt omkring 2,5 milliarder færre SMS’er i 2015 i forhold til 2009.

Læs mere:

Ren nedtur for sms’en i Danmark: Så voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

En af landets største it-leverandører, KMD, runder for første gang en årlig omsætning på mere end fem milliarder kroner og leverer samtidig det hidtil største overskud i selskabets historie.

Omsætningen endte på 5,2 milliarder, og det er en fremgang på syv procent sammenlignet med året før.

Indtjeningen (EBITDA) passerede samtidig milliarden – en fremgang på 12 procent – mens overskuddet efter skat endte på det halve – 513 millioner kroner.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi formår at løfte omsætningen samtidig med, at vi leverer et solidt resultat på bunden.”

“Vi har hele vejen rundt i virksomheden formået at løfte forretningen med mange af vores eksisterende kunder, og samtidig har vi tiltrukket en pæn vifte af nye kunder. Kombineret med en sund tilgang til omkostninger giver det et samlet godt billede,” siger KMD’s administrerende direktør Eva Berneke i en kommentar.

Med det pæne regnskab ser KMD ud til for alvor at have vendt skuden efter en række år, hvor menuen har stået på både fyringsrunder og nyansættelser.

KMD har især været presset på det traditionelle kernemarked af offentlige kunder, hvor selskabet i mange år har lukreret på en noget nær monopollignende position på en række områder.

Store opgaver er sendt i udbud. Det har presset priserne, og fået nye konkurrenter på banen.

Satser på nye markeder
Derfor har KMD satset på at skabe en bredere forretning, hvor man i stigende grad går efter kunder i erhvervslivet og i den statslige sektor.

I 2015 har det blandt andet givet sig udslag i en stribe opkøb, som har styrket KMD’s position indenfor sikkerhed og software til blandt andet banker og forsikringsselskaber.

Blandt andet har KMD købt det norske Banqsoft, som efter planerne skal skabe fodfæste også internationalt. Sidst på året indgik KMD også aftale om at overtage it-virksomheden Edlund, der er specialiseret inden for softwareudvikling til liv- og pensionsselskaber.

Desuden har KMD købt sikkerhedsfirmaet Neupart, og virksomheden Avaleo, som skal styrke KMD’s forretning på sundhedsområdet.

Satsningen på at skabe en bredere forretning har givet pote på især det statslige marked, hvor salget i 2015 er steget med 35 procent, så de statslige kunder nu står for hver sjette omsætningskrone i KMD.

Tilsvarende står det private marked nu for 22 procent af omsætningen med en vækst i 2015 på mere afdæmpede 12 procent.

Samtidig er det lykkedes KMD at holde fast i en del af de opgaver, som har været sendt i udbud via det kommunale udbudsselskab KOMBIT.

“Vi er ved at være ved vejs ende, når det handler om konkurrenceudsættelsen af vores tidligere monopolområder. Vi er stolte og glade for, at vi fortsat har en betydelig rolle på markedet,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs også:

Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart – her er planen

Amazon har sat gang i omfattende investeringer i det nordiske marked, herunder ikke mindst i Danmark, har chefen for Amazon Web Services i Norden, Darren Mowry, netop fortalt til Computerworld.

Læs interviewet her.

Darren Mowry, der ifølge eget udsagn rejser en del rundt i Danmark for tiden, peger på, at Amazon grundlæggende oplever to typer af kunder i de nordiske lande.

Han nævner en virksomhed Trustpilot som et eksempel på en AWS-kunde.

“Den slags virksomheder blev født i en anden tid. De har ikke en masse legacy i hardware og software og i organisationen, så vi oplever, at de mere internet-centrerede virksomheder har en tendens til hurtigere at komme på vores cloud og udnytte de services, der kan skabe den højeste værdi.”

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

“Det kan være container-services, edge computing eller de ting, der handler om massive mængder data fra Twitter og Facebook, der gør det muligt for virksomheder at foretage realtids-analyser på en utrolig mængde data.”

“Så vi ser en tendens i København og på tværs af Norden, hvor teknisk orienterede internetvirksomheder virkelig rykker i forhold til de services, vi kan stille til rådighed.”

Darren Mowry fra Amazon,

Virksomheder med legacy bruger skyen anderledes
Den anden gruppe af kunder og potentielle kunder for Amazon er de store virksomheder med mange år på bagen.

“Vi har selvfølgelig også et betydeligt antal store virksomheder, der har en anden tradition. De har i årevis eller årtier investeret i mennesker, hardware og software.”

“Den diskussion, vi oftest har med de virksomheder, handler i mindre grad om, hvordan man bygger alt det gamle om.

“Det er mere et spørgsmål om, hvad man kan gøre nu, som man ikke har været i stand til tidligere.”

Darren Mowry henviser til, at det i høj grad er det, der også ligger i rådgivningsfirmaet Gartners model med Bimodal IT, hvor man kører den klassiske it-drift for sig og de nye, innovative it-tiltag i et andet spor.

“Det ser vi passe – ikke i alle tilfælde, men i mange. De gennemgår deres applikationer og går efter lavthængende frugter, der til en lav omkostning kan tilføre værdi.”

“Jeg tror ganske enkelt ikke på antagelsen om, at alle enterprises er interesserede i at migrere væk fra deres mainframe eller AS400 og rykke hele deres legacy-miljø til skyen. Det handler mere om at låse op for et helt nye forretningstanker ved at udnytte cloud-services,” lyder det fra Darren Mowry.

Læs første del af interviewet med Darren Mowry fra Amazon her.

Derfor er Norden et interessant marked for Amazon
Mens cloud-bølgen fik først og mest vedholdende fast i de amerikanske virksomheder, har Europa været lidt længere tid om at komme i gang med at udnytte de nye muligheder.

Det har ikke mindst været tilfældet her i Norden, men Darren Mowry ser store forandringer finde sted i disse år – og dermed store forretningsmuligheder for Amazon.

“Jeg vil sige, at der sker en forandring.”

“Jeg har en teori om, at de virksomheder er på udkig efter et markedspotentiale, ofte tager udgangspunkt i den traditionelle måde at måle værdien af et marked på:”

“De kigger på befolkning, BNP, på it-investeringerne, og så siger de, at det er de markeder, hvor det er kritisk at gå ind. I Europa tænker man så på Tyskland, Frankrig og England.”

“Det er ikke for at sige, at der ikke sker interessante ting i de lande, men det unikke ved de nordiske lande er, at selvom befolkningen og BNP er mindre, så er DNA’et i virksomhederne her meget anderledes end det, mine kolleger oplever andre steder i Europa.

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

“Eksempelvis er en virksomhed som Telenor, der bruger os til en IoT-løsning, eller Nokia, der bruger os til store big data-opgaver, meget åbne og ivrige i forhold til at indgå et samarbejde.”

“Og så er der internetvirksomhederne, der er 100 procent på AWS,” lyder det fra Darren Mowry.

“Så jeg vil sige, at der ikke er andre markeder i Europa, der har sådan en diversitet, og det er også derfor, at vi bruger så meget energi på det og ser så store vækstmuligheder i de nordiske lande,” siger Amazon-chefen.

Så mange virksomheder bruger cloud
Amazons forventninger om at kunne skabe gode resultater i Danmark og resten af Norden er ikke grebet helt ud af den blå luft.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.975 private virksomheder, der har mindst 10 ansatte, fremgår det, at 37 procent af virksomhederne i dag bruger cloud computing i større eller mindre omfang.

De 37 procent er på niveau med resultaterne fra samme undersøgelse i 2014, men stadig en markant stigning i forhold til 2012, hvor det kun var 24 procent af virksomhederne, der anvendte cloud.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre