Category Archives: computer

Et nyt byggeri i Grønlands andenstørste by, Sisimiut, har sat rekord i tæthed. Det skriver hjemmestyret på sin hjemmeside. Boligblokken har en utæthed på 0,17 l/s/m2 – markant under det danske bygningreglements krav på 1,5 l/s/m2.

»Det er vigtigt, at vi i forbindelse med opførelse af byggerier har meget fokus på at opnå kvalitet og undgå byggesjusk, således at vi sikrer værdierne i bygningsmassen for fremtiden. Et af værktøjerne er gennemførelse af tæthedsprøvninger i forbindelse med opførelse af nye bygninger,« fortæller landsstyremedlem for boliger, Siverth K. Heilmann på hjemmesiden.

Byggeriet er den første af tre boligblokke, der er under opførsel. Hver blok indeholder 12 lejligheder.

0,17 l/s/m2 er meget, meget lavt, siger Vivi Gilsager, der er formand for Foreningen Klimaskærm, som samler Danmarks tæthedsmålere.

»Hold op, det er tæt. Når man er så langt nede som 0,17 l/s/m2, fristes man til at spørge, om det virkelig kan være rigtigt.«

Der er mange muligheder for at opsætte eller bruge måleudstyret forkert, især i store bygninger.

»Hvis man måler på hele bygningen, skal man være helt sikker på, at der bliver pustet og suget luft ud i alle rum, og man skal have dokumenteret at over- og undertrykket er det samme alle steder.«

Blokkene bliver opført af entreprenørfirmaet Permagreen. Normalt ligger Permagreens bygninger med en tæthed på 0,40-0,60 l/s/m2, fortæller direktør Preben Kold Larsen.

»Dæk, endevægge og skillevægge er alle sammen af insitu-støbt beton, så der er ikke nogen samlinger mellem betonelementer. Facaden er lavet med udfyldningsbindingsværk, og vi har været meget omhyggelig med at fuge mellem vindgipspladerne. Desuden har vi anvendt en ny vinduestype fra Velfac.«

Siverth K. Heilmann arbejder ifølge pressemeddelelsen på en revidering af det grønlandske bygningsreglement, hvor der vil blive indarbejdet krav til tæthed i bygninger, således at der kan opnås en generel forbedring på området.

250 specialfremstillede, interaktive bycykler skulle have været på københavnske stier i november sidste år. Indtil videre må pendlerne dog nøjes med 50 testcykler, som er spækket med børnesygdomme. Med en ny aftale kommer version 2.0 på cykelstien omkring 1. april. Hvis alt går vel.

De store ministersmil var ellers fremme, da den samlede københavnske presse i august sidste år var mødt op til verdenspremieren på bycyklen. Men efterfølgende havnede cyklerne i en politisk limbo.

Forhalingen skyldes især en rodet proces i Københavns Kommune, som resulterede i store uenigheder op til kommunalvalget sidste år, hvor daværende teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) muligvis havde forpligtet kommunen til mere, end hun var i stand til at opfylde.

Siden da har der været radiotavshed omkring projektet, og Københavns Kommune erkender at have hængt i bremsen.

»Vi kan lige så godt være ærlige. Københavns Kommune har været længe om at beslutte og tilslutte sig,« siger Niels Tørslev, chef i teknik- og miljøforvaltningen.

Men nu er der langt om længe indgået en ny aftale mellem de tre parter i projektet, DSB, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, som forhåbentlig giver tråd i pedalerne.

Aftaler indebærer, at DSB og Frederiksberg Kommune får mulighed for at trække sig ud af projektet, hvis Københavns Kommune til sommer beslutter sig for ikke at investere de 40 mio. kr., som ellers er afsat til projektet. De to førstnævnte havde tidligere forpligtet sig i otte år.

Parterne har været nødt til at indgå en ny aftale, fordi Københavns Kommune i forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunen i september sidste år fik tilføjet et ‘aber dabei’ i aftalen, som betyder, at kommunen først efter den kommende sommer behøver at beslutte, om man vil investere i cyklerne eller ej.

Ingen cykler uden København

Niklas Marschall, der er administrerende direktør i Cykeldk, som tidligere stod for kontrakten mellem firmaet bag cyklerne, GoBike, og de tre købere, kalder situationen for noget ‘værre rod’. Ha n mener, at det skyldes et urealistisk krav fra Københavns Kommune, som ville have samtlige 1.260 cykler på gaden uden at betale en krone i forvejen.

»Så skulle GoBike hænge på et udlæg på 35 mio. kr. Det kan man jo ikke,« konstaterer han.

Med den nye aftale bliver det GoBike, der hænger på regningen, hvis Københavns Kommune trækker sig. DSB og Frederiksberg Kommune kan i princippet føre projektet videre, men i praksis bliver det svært uden København, medgiver vej- og parkchef i Frederiksberg Kommune Jan Bøge Sørensen. Han glæder sig derfor over den nye aftale, som gør, at Frederiksberg nu har en exitmulighed, hvis København forlader projektet.

Hvem har ansvaret?

Det politiske smøleri har betydet, at bycyklen er havnet et sted, hvor ingen rigtig har ansvaret. Officielt står Cykeldk ikke længere for projektet, selv om organisationen har markedsført de nye bycykler.

Bycyklens Facebook-side har stået stille siden først i december, og på hjemmesiden byogpendlercyklen.dk, hvor cyklen også kan reserveres, er ikke opdateret med de seneste planer.

Og sådan fortsætter det ifølge Niklas Marschall. Der er nemlig uklart, hvem der i fremtiden skal stå for markedsføring. Men til februar begynder den næste test af cyklerne, som løber indtil sidst i marts. Den skal vise, om børnesygdommene er udryddet. Efter planen skal 250 cykler så på gaden omkring 1.april.

»Indtil da fortsætter Cykeldk med at holde kommunerne i hånden, så vi kan holde gejsten oppe omkring projektet,« siger han.

De mange afsløringer om NSA-overvågning, og især balladen om e-mail-udbyderen Lavabit, har vist, at det ikke er nemt at undgå, at andre kan læse med.

Lavabit blev set som en af de sikreste muligheder, og efter sigende var det også Lavabit, som Edward Snowden brugte til fortrolig kommunikation, men firmaet måtte lukke ned, da de amerikanske myndigheder krævede krypteringsnøglerne til SSL-forbindelsen mellem server og brugere udleveret.

Nu er et nyt alternativ dukket op, Virtru, hvor konceptet ikke er baseret på en sikret, central server, men i stedet satser på at lade kryptering og dekryptering af e-mails foregå helt lokalt, via et browserplugin. Det skriver CIO.com.

At lade selve krypteringen foregå lokalt på brugerens egen computer er på ingen måde nyt, men forskellen på Virtru og klassiske krypteringsløsninger som PGP, er muligheden for at bruge Gmail og andre populære webmailtjenester. Brugerne kan – efter at have installeret browserpluginnet – skrive e-mails på næsten normal vis, uden at skulle rode særlig meget med teknikken.

Med Virtru installeret bliver tastetrykkene krypteret øjeblikkeligt, så for eksempel Googles servere kun ser krypteret tekst. Også vedhæftede filer bliver krypteret, før de sendes afsted.

Den slags intervention i kommunikationen med Gmail, Outlook.com og Yahoo har krævet en hel del teknisk arbejde, forklarer Will Ackerly, en af de to brødre bag Virtru.

Han arbejde i årene 2004 til 2012 for NSA og dykkede der ned i formatet TDF – Trusted Data Format – som er open source og populært internt i efterretningstjenesterne. Det er også det format, Virtru bruger, sammen med avanceret krypteringsteknologi. For eksempel bliver der genereret en ny nøgle for hver eneste udveksling af e-mails, for at undgå at en opsnappet nøgle giver adgang til alle tidligere e-mails.

Will Ackerlys mange år hos NSA vil nok vække mistro hos mange potentielle brugere af Virtru, men hos tænketanken Center for Democracy and Technology er holdningen omvendt, at netop er dem, som kender til NSA’s metoder, der bedst er i stand til at beskytte alle andre mod NSA-overvågningen.

Desuden er teknologien bag Virtru open source, så alle kan kigge med og vurdere, om der er lagt svagheder eller bagdøre ind.

Ti ældre med et syn, der er sløret, uden detaljer og forvrænget af øjenforkalkning får nu tilbudt en behandling med stamceller, der skal gøre det muligt at nyde solopgangen, som vi andre ser den.

De ældres øjensygdom har intet med forkalkning at gøre, trods det misvisende navn, men deres sanseceller i øjets gule plet (Macula) er svundet ind. Og som aldring på huden hos ældre er øjet også ramt af brune pletter.

Det dårlige syn skyldes mangel på nye celler, og her vil svenske forskere fra Karolinska Instituttet komme de ældre til undsætning. I laboratorier har forskerne udviklet en særlig type ‘rene’ stamceller, der kan tilpasses den enkeltes vævstype, og sprøjtes ind i øjet for at danne nye sanseceller.

Øjenforkalkning har fanget forskernes opmærksomhed

Svenskernes forskning kommer på et tidspunkt, hvor stamcelleforskere over hele verden har fokus på netop mulighederne for at behandle øjenforkalkning, der rammer en tredjedel af alle danskere, inden de fylder 75 år. Flere dyreforsøg har vist, at det er muligt, selvom en udfordring ofte er at få tilstrækkeligt med celler til at integrere sig i øjet.

Amerikanske forskere har også vist effekter på patienter med øjenforkalkning, og allerede i starten af 2010 fik to patienter et forbedret syn med behandlingen.

Gror stamceller på menneske-proteiner

Den svenske produktion af stamceller er dog særlig på en række punkter. I stedet for at lade cellerne vokse på proteiner fra dyr eller mennesker bliver de groet på rene menneske-proteiner, kaldet lamininer LN-521, udviklet af det svenske firma Biolamina. Det sikrer en ren produktion uden forurening af uønskede proteiner.

»Lamininer er et helt naturligt vækstmedium, fordi de findes omkring stamcellerne i vores krop. Der har bare aldrig været nogen, som er lykkedes med at skabe dem til laboratorier, og det er et stort gennembrud, at vi nu har gjort dem tilgængelige,« siger professor Karl Tryggvason til Ingeniøren.

Undgå behov for immundæmpende medicin

Stamcellerne er egentlig baseret på embryonale stamceller, altså fra det tidligere menneskefoster, som er skabt ved kunstig befrugtning. Sammen med forskere fra Singapore har svenskerne gjort det muligt at nøjes med én celle fra et embryo, mens det endnu kun består af otte celler. På den måde kan fostret teoretisk blive indsat i livmoderen igen og udvikle sig til at barn. Dermed omgår metoden det etiske dilemma i at skabe fostre udelukkende til at udtage stamceller for derefter at destruere det.

Med metoden kan forskerne udvikle en bred vifte af stamcellelinjer baseret på en lang række celler fra otte-cellede embryoer. I øjeblikket har forskerne 20 stamcellelinjer, men regner med at nå op på 150. Det vil nemlig gøre det muligt at matche patienterne med en bestemt vævstype og undgå behovet for immundæmpende medicin for at forhindre kroppen i at frastøde cellerne, skriver Ny Teknik.

De første forsøg med at behandle øjenforkalkning bliver udført på St. Eriks øjenklinik i Stockholm i løbet af i år, og forskerne på Karolinska Institut er allerede i gang med at skabe cellekulturerne, der skal bruges til forsøget.

Når den københavnske metros Cityring åbner om fire et halvt år, og Nordhavnslinjen året efter, vil den være endnu bedre sikret mod indtrængende vand fra ekstremregn, flodbølger og vandspejlsstigninger end de nuværende metrolinjer.

Alle åbninger til metrotunnelen hæves fra det eksisterende niveau på kote 225 til 2,5 meter over daglig vande i havnen.

Desuden kommer et avanceret system af fire højteknologiske flooding-gates til at beskytte hvert af Cityringens tunnelrør mod indtrængende vand, der kan få fatale følger for både menneskeliv og maskinel.

»Portene bliver typisk placeret nær metrostationer, der ligger tæt på vand, som eksempelvis Sortedamssøen eller kanalen ved Gammel Strand. Stationernes dybtliggende placering udgør jo en risiko, hvis der kommer vand ind. Sker der en oversvømmelse af f.eks. banearealerne ved hovedbanegården, kan vandet løbe igennem perrontunnelen og ned i Cityringen,« fortæller projektleder i Cowis tunnelafdeling Christian Boye.

Derfor bliver der anbragt floodinggates ved Trianglen, Østerport station, Rådhuspladsen og på hovedbanegården imellem den eksisterende perrontunnel og stationen i Stampesgade. I forvejen er den eksisterende metro udstyret med tre floodinggates ved Frederiksbergcentret, i transfertunnelen på Nørreport og i transfertunnelen på Kongens Nytorv mellem Magasin og metrostationen.

Hele metroens klimasikring er baseret på krav i det tyske regelsæt for letbaner, Bostrab, på prognoserne fra FN’s klimapanel IPCC og på Cowis modelleringer af konsekvenserne.

»Vi har modelleret de ekstreme regnskyl, der kan komme, og som løber i gaderne, når kloaksystemet bliver fyldt. Og så har vi for hver station fastlagt en tærskel. Den kote skal alle åbninger op over for at sikre imod, at der løber vand ind fra gaderne og ned i stationerne,« fortæller Christian Boye.

Modstår vandtryk på 2,5 bar

Det er det norske Sandefjord-firma Alubar, der skal sikre de fire stationer og tunnelrørene mod oversvømmelse. Den 18 millioner kroner store kontrakt på at sikre Cityringen bliver den første om tunnelsikringsbeskyttelse for firmaet, der siden Estonia-ulykken har sikret færger i international rutefart mod vand på bildækket.

Det fortæller direktør Bjørn Ragner Olsen, der allerede har sat Alubar søsterselskab Engineering Research Centre til at udvikle og detailprojektere portene, der kommer til at bygge på erfaringen fra Alubars etablerede portløsninger.

»Sensorer i tunnelerne overvåger, om der trænger vand ind. Når indtrængende vand bliver varslet, bliver portene, som skal modstå et vandtryk på 25 meter eller 2,5 bar, automatisk lukket,« forklarer Bjørn Ragner Olsen.

»Det er et avanceret system, der kobles op med metroens overordnede styresystem,« tilføjer han.

Alubar vandt opgaven på det principielle design, der i en række år er blevet anvendt til at hindre oversvømmelse af bildæk på fartøjer til f.eks. Stena og Colour Line, hvor de største floodinggates har været 5×20 meter.

Mere effektivt lukkesystem

I modsætning til de vandtætte skotter på den eksisterende metro, der er lavet af stål, er de kommende fremstillet af aluminium.

»Det har den store fordel, at vi kommer ned på omkring en tredjedel i vægt. Det gør, at vi kan anvende andre og mere effektive systemer til at bevæge og lukke portene. Desuden opnår vi korrosionsbestandighed,« forklarer Bjørn Ragner Olsen.

»Det er en ret stor opgave, og portene skal tilpasses fremdriften af de øvrige tunnelentrepriser. Aluminiumsportene skal være klar til at blive sat på plads inden den sidste gang grovstøbning, så vi er på plads, når der skal finstøbes,« siger han.

Isbræen ved Illulissat, der i 2004 blev optaget på Unescos Verdensarvliste, trækker sig nu tilbage med en hastighed, der er fire gange hurtigere end i 1990’erne.

Det fremgår af artiklen Further summer speedup of Jakobshavn Isbræ i tidsskriftet The Cryosophere, som er forfattet af Ian Joughin og Benjamin E. Smith fra University of Washington i Seattle, USA.

I sommeren 2012 trak isbræen sig tilbage med en hastighed på 46 meter om dagen. Det er hurtigere, end det nogensinde tidligere er målt i Grønland eller Antarktis.

Ian Joughin forklarer, at isbræen fra 2000 til 2010 alene bidrog med en stigning på 1 mm i det globale havniveau.

»Med den forøgede hastighed vil den sandsynligvis bidrage med mere i det næste tiår,« siger han.

Forskerne har siden 2009 ca. hver 11. dag opsamlet data for isbræen med en radar om bord på den tyske satellit TerraSAR-X.

Joughin og Smith skriver i deres artikel, at de mangler data fra en periode i august 2013, så selvom den højeste registrerede hastighed, de har for isbræen i 2013, er lidt lavere end i 2012, så er det muligt, at der faktisk har været et kort tidsrum, hvor isbræen trak sig lige så hurtigt eller endnu hurtigere tilbage i 2013 end i 2012.

Isbræen befinder sig nu i et dybt område af fjorden, hvor den underliggende klippebund er 1.300 meter under havoverfladen. Det virker som en selvforstærkende effekt, der er med til at fremskynde tilbagetrækningshastigheden i disse år.

Forskerne vurderer, at isbræen er i en ustabil tilstand. Selvom tilbagetrækningshastigheden skønnes at falde, efterhånden som fronten når ind på lavere vand, så skønner de, at fronten ved udgangen af dette århundrede kan være omkring 50 kilometer længere oppe i fjorden end i dag.

Kender du fødselsdatoen på en person, kan du meget nemt finde frem til personens CPR-nummer, ved at teste de 40 forskellige muligheder, der er i det nuværende system. Og med det i hånden kan en identitetstyv begynde sit togt og tegne abonnementer eller tage SMS-lån i andres navn.

Der er brug for ændringer, lød det fra Forbrugerrådet Tænk, som torsdag i sidste uge holdt et seminar, hvor der skulle løsninger på bordet. Og fra de it-kyndige, som var mødt op, var meldingen klar: Offentliggør alle navne og CPR-numre, for eksempel om et år – for så bliver det klart for alle, at brugen af CPR-numre skal tænkes helt om.

»Problemet med CPR er, at det bliver brugt som et password, men hvis vi offentliggør dem alle samme, vil ingen overveje at gøre det længere. Der er i forvejen måske 500 mennesker, der kender mit CPR-nummer,« sagde Svenne Krap, freelance-udvikler og medlem af bestyrelsen for Dansk Internet Forum (DIFO).

Karin Gaardsted, it-ordfører for Socialdemokraterne, ville hellere bare sikre, at CPR-numre ikke kunne misbruges, uden at man også offentliggjorde dem, og Michael Aastrup Jensen, Venstres it-ordfører, var på samme linje. I dag bliver CPR-numre brugt som brugernavn, når man logger ind med NemID, pointerede han.

Heller ikke formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen, var varm på ideen. Når der sker læk af personfølsomme data, koblet op på CPR-numre, vil det være en ulempe at kunne koble dem med folks navne, lød argumentet.

De forskellige modargumenter købte Svenne Krap ikke.

»Der er nogen, som ikke kender til basal sikkerhed. Det kan ikke være en fordel at hemmeligholde det. Fordelen ved at offentliggøre det er, at det ville være et vink med en vognstang til alle om, hvordan man bruger CPR-numre,« sagde han.

Løbenummer i stedet for CPR

Til gengæld ville Rådet for Digital Sikkerhed gerne indføre et nyt system bag CPR-numre, så alle mod et gebyr kunne skifte til et andet slags nummer, som ikke afslører fødselsdag og køn, men som er et mere tilfældigt ’løbenummer’.

»Vi har prøvet ikke at være alt for ekstreme, så vi har peget på, at man kan starte med en mulighed for at skifte til et løbenummer, mod et gebyr. Også alle nyfødte ville få sådan et nummer. Vestager (økonomi- og indenrigsminister, red.) har afvist ideen og sagt, at hun tror, vi vil savne CPR-numre og de sidste fire. Meget arrogant, efter min opfattelse,« sagde Birgitte Kofod Olsen.

Resten af regeringen, her personificeret ved Karin Gaardsted, fandt heller ikke grund til at udstede nye slags numre eller få et helt nyt CPR-system.

»Jeg er ikke sikker på, at et nyt system er redningen i sig selv, for CPR-systemet fungerer udmærket i sig selv, hvis man bruger det ordentligt. Det handler om at koble en kode på, måske NemID, selvom vi skal passe på med at koble NemID på alting, så alting bliver sløvet ned, når man skal have kortet ud hver gang. Vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. Det koster rigtig mange penge at lave systemet om,« sagde it-ordføreren.

Her var Svenne Krap enig.

»Vores CPR-system fungerer rigtig godt. Det vil være absurd dyrt at lave det om. For eksempel har jeg et eksamensbevis med CPR-nummer på, og jeg ville ikke kunne få et nyt bevis med et nyt nummer. Der er ikke noget galt med CPR-systemet i sig selv, udover at det bliver brugt som password,« sagde Svenne Krap.

Der skal være en økonomisk gulerod

Henrik Kramshøj, blogger på Version2 og direktør for Solido Networks, pegede på, at sikkerheden kun blev hævet hos myndigheder og private firmaer, hvis det kunne betale sig.

»Det er ret vigtigt, at vi får den tankegang på banen, hvis vi skal dæmme op for, at den offentlige og private sektor taber oplysninger konstant. Hvis det koster et fitnesscenter 100 kroner pr. person, der har fået lækket oplysninger, fordi der er krav om, at de skal informere alle og tilbyde forsikring mod identitetstyveri, så kan det være, at fitnesscentret vælger ikke at have sådan nogle oplysninger liggende,« sagde han.

Fra Dansk Erhverv talte Bo Dalsgaard butikkernes sag, og hans frygt var, at ekstra lag af sikkerhed ville gøre det dyrt og besværligt, både for kunder og butikkerne.

»Vi går ind for, at man som virksomhed passer på oplysningerne. Det, vi er bange for, er, at man ikke kan købe to biografbilletter på nettet uden at skulle igennem seks verifikationstrin. Vi er nødt til at sikre, at vi ikke bremser al nethandel. Det må ikke blive umuligt at starte en netbutik, fordi sikkerhedskravene er for høje, for vi har også brug for de små handlende på nettet,« sagde han.

Brug NemID i stedet for kørekort og pas

NemID var i høj kurs som en overbygning til CPR, så man kun kunne bruge CPR-nummeret som et ID-nummer, mens en transaktion, hvor du skal bevise, hvem du er, kræver NemID. For eksempel når man laver en aftale med en butik eller virksomhed.

»Er det urealistisk, at man bruger NemID, når man står nede i fitnesscentret og gerne vil tegne et abonnement? Det er lidt langsomt, men det har jo sikkerheden,« lød det fra underdirektør i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe.

Det mente Dansk Erhverv var en dårlig idé.

»Så kan man aflure folks kode nede i fitnessklubben og så stjæle deres pung på vej ud. Selvom man kan spærre et nøglekort, er det måske for sent. Hvis vi skal bruge NemID alle vegne, bliver det nemmere at aflure,« sagde Bo Dalsgaard, som heller ikke var glad for tanken om NemID-krav ved nethandel.

»Så skal de sætte 250.000 kroner af til at ændre systemerne, og to år efter er det noget andet. Den slags er døden for de små nethandlende,« sagde han.

Der blev også debatteret andre tiltag, som kunne gøre livet for identitetstyve sværere. Henriette Thiim, som blev udsat for svindel for over en kvart million kroner ved identitetstyveri, talte for, at der ikke skulle stå kontonummer bag på Dankort, at myndighederne ikke skal skrive CPR-numre i alverdens breve til borgerne, og at ID-beviser som pas og kørekort ikke skal sendes med post.

»Det er typisk der, det sker. Postkasser er ikke sikre, og hvis de ved, hvornår der kommer nye ID-papirer, kommer de forbi og stjæler dem fra postkassen,« fortalte hun forsamlingen.

Et andet stort problem ved misbrug af de fysiske ID-beviser er den manglende mulighed for at spærre dem. Bliver et pas eller kørekort stjålet, kan en identitetstyv blive ved med at misbruge dem. I dag findes der registre over pas og kørekort, der er meldt stjålne, men kun politiet og myndighederne har adgang til dem. Det var der enighed om måtte kunne bruges mere aktivt, så også butikker kan tjekke, om et pas eller kørekort er stjålet.

På samme måde kan en kreditspærre, som bliver brugt i Sverige og Norge, stoppe misbrug. Her kan borgerne melde til et centralt register, at der ikke må optages lån eller tegnes abonnementer i deres navn.

»Du kan anvende RKI-registret, som butikkerne i forvejen slår op i, så der er ikke brug for et nyt register. Når du så selv skal tage et lån, får du en kode, så du kan slå spærringen fra og til igen,« sagde Sebastian Andersen, der kom fra forsikringsbranchen.

Henriette Thiim, der havde været offer for identitetstyveri, mente ikke den slags tiltag er nok.

»Det er lappeløsninger. Der findes mange andre former for misbrug, for eksempel bøder i S-tog, hvor nogen bliver ved med at få falske bøder. Vi har brug for et ID-system i Danmark, vi kan stole på. Et sikkert ID-kort, vi kan spærre. Hvor mange ville turde have Dankort, hvis man ikke kunne spærre det?« sagde hun.

Forbrugerrådet Tænk samler alle forslag fra seminaret i et katalog, som politikerne så kan blive inspireret af. Har du forslag til, hvordan CPR-systemet og autentificering af folks identitet generelt kan blive forbedret, så giv dit besyv med i debatten herunder.

En ny funktion i Google Chrome advarer hvis browseren er blevet kapret og indstillingerne ændret af malware. Funktionen foreslår, at man nulstiller browseren for at komme kapringen til livs, en funktion selskabet lancerede i okober. Det skriver Ars Technica.

Opdateringen kommer nu fordi kapringerne stadig er den mest hyppige brugerklage, Google modtager, skriver selskabet i et blogindlæg. Funktionen vil fungere for browserens windows-brugere.

Problemet med browser-kapring opstår når eksempelvis gratis software indeholder malware, som for eksempel kan placere ekstra reklamer på websites eller blokere for at ændre indstillingerne i browseren.

68 FBI-agenter har fået deres mailadresser og passwords offentliggjort på nettet sammen med personlige oplysninger om FBI-direktøren, James Brian Comey Jr., skriver International Business Times.

Oplysningerne er blevet offentliggjort på fildelingstjenesten Pastebin og indeholder blandt andet en kort biografi af FBI-direktøren, som blandt andet indeholder hans fødselsdato, hans kones navn, datoen for deres bryllup og koordinaterne på deres hus. Derudover indeholder opslaget fra hackergruppen oplysninger om to interne FBI-websites.

Historien er ikke bekræftet af FBI, som ikke ønsker at kommentere på påstanden om, at Anonymous skulle have hacket deres servere. Anonymous Slovenien har heller ikke valgt at kommentere hacket udover den korte facebookbesked, der ledsager linket til oplysningerne på gruppens facebookside:

»//Laughing at your security ^^«

I opslaget på Pastebin skriver gruppen, at ikke alle 68 mailadresser og passwords er ”deres” uden at uddybe det. Ifølge oplysninger fra Anonymous har hackerne fundet syv åbne porte på navneserverne for FBI-siden fbi.gov, hvilket har været deres vej ind til oplyningerne.

Hvis du skulle betale syv gange mere for en liter mælk i supermarkedet end din nabo, ville du nok blive knotten. Men sådan er situationen nogle gange, når staten køber it-drift ude i byen – en opgave, der er koncentreret hos få, store firmaer.

Nu skal staten blive bedre til at købe ind og bruge sin købekraft, forklarede Morten Ellegaard fra Digitaliseringsstyrelsen i sidste uge på Dansk IT’s konference om outsourcing.

»Vi har lavet en benchmarkanalyse af 26 kontrakter, og hvis man kan få dem alle på niveau med bedste kvartil, kan vi spare 22 procent. Der er plads til forbedringer,« konstaterede kontorchefen tørt.

En bredere analyse af statens udgifter til it-drift – i alt 1,5 milliard kroner hvert år – har også vist, at der er store prisforskelle mellem de forskellige kontrakter.

»For en primitiv server er der en prisforskel på op til faktor syv. Det er ikke tilfredsstillende. Og det kan være samme leverandør, der tager forskellig pris for den samme ydelse, både inden for samme myndighed og på tværs af hele staten,« sagde Morten Ellegaard.

Tallene var blevet analyseret for at finde en forklaring på de skiftende priser, men den dukkede aldrig op. Prisen afhænger ikke af, hvor lang tid siden, kontrakten blev indgået, eller hvor stor ordren er.

»Man skulle tro, at der var nogle stordriftsfordele, men det er der ikke, og det bekymrer os,« sagde han.

Sparede 66 procent på at genudbyde kontrakt

De dårlige nyheder for statens it-indkøb har ført til en indsats, hvor kontrakter blev kigget igennem i sømmene og genforhandlet. Allerede i første bølge har staten sparet 81,9 millioner kroner på at optimere eller genudbyde 20 outsourcing-kontrakter.

I en rapport om tiltagene, som Digitaliseringsstyrelsen udgav i december, kan man se, hvordan genudbud af fem kontrakter i nogle tilfælde gav meget store gevinster. Én kontrakt til 2,4 millioner kroner årligt blev erstattet med en ny, der kun kostede en tredjedel, altså en besparelse på 66 procent. I gennemsnit blev der sparet 34 procent, svarende til 15,1 millioner kroner om året. Oven i købet var der som regel en bedre kvalitet med i købet, lyder konklusionen, som dog hviler på en lille datamængde.

På 15 andre kontrakter, som blev set efter i sømmene og optimeret, var der besparelser for 66,8 millioner kroner årligt, svarende til 24 procent. Det var også her ret forskelligt, hvor meget der var at hente.

»Det er helt centralt, at vi bliver bedre til at dele erfaringer om, hvordan man opnår disse besparelser, på tværs af staten,« sagde Morten Ellegaard.

Kontrakterne ligger fem år i skuffen

Problemet er typisk, at de enkelte ministerier og styrelser ikke skal udbyde store driftsopgaver så tit – en kontrakt løber typisk 4-5 år – og dermed opbygger man ikke nok erfaring til at gøre det helt rigtigt. Nogle af problemerne er, at kontrakterne som regel ikke bliver tjekket løbende, men får lov at ligge i skuffen, indtil de er ved at udløbe og enten skal forlænges eller i udbud igen. Det er ekstra slemt, fordi der i over halvdelen af kontrakterne i analysen ikke var skrevet løbende forbedringer ind, for eksempel at prisen skulle følge det prisfald på markedet, der normalt vil være over nogle år.

»Der er også en udpræget mangel på rationalisering af serviceniveauer. Vi køber guld, når vi skal have en SLA (service-level-agreement, red.). Løsningen skal køre med meget høj oppetid, for så for man ikke problemer med ministeren. Men det er ikke altid nødvendigt med guld. Vi skal dele ind i guld, sølv eller bronze,« sagde Morten Ellegaard.

Næste trin i arbejdet bliver at finde ud af, hvordan statens over 500 driftskontrakter i fremtiden mere systematisk kan blive bedre og billigere. Intet er besluttet, understregede kontorchefen, men ønskelisten rummer tiltag som at alle kontrakter for it-drift på over 5 millioner kroner skal tjekkes og godkendes fra et centralt kontor, der kun arbejder med den slags. Mere lavpraktisk er der også brug for skabeloner for driftskontrakter, så det bliver nemmere at sammenligne og lave benchmarks.

De meget forskellige priser, som analysen af kontrakterne havde afsløret, havde også fået styrelsen til at overveje, om der er nok konkurrence på området.

»80 procent af it-driften for staten ligger hos fem leverandører, hvoraf to af dem er meget store. Det er tankevækkende. Vi gør os nogle overvejelser, om det giver nok konkurrence,« sagde han.