Category Archives: computer

To direkte tog mellem Aarhus og Hamborg dagligt er alt for lidt – og en rejsetid på 4½ time er alt for meget, mener 17 syd-, midt- og nordjyske kommuner. De har derfor sat rådgiverfirmaet Atkins til at undersøge mulighederne for hurtigere togtransport og hyppigere tog mellem Aarhus og Hamborg.

Resultatet af analysen viser overraskende, at man ved gratis administrative snuptagsløsninger kan opnå 70 procent af en samlede rejsetidsforkortelse på godt halvanden time.

‘Det er således muligt at reducere rejsetiden med næsten 1 1/4 time i forhold til den nuværende rejsetid uden at foretage nogen investeringer i infrastrukturen men alene ved at optimere køreplanerne således, at det internationale tog mellem Aarhus og Hamburg opprioriteres’.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at firdoble antallet af daglige Eurocitytog og skære halvanden time af rejsetiden mellem de to byer, konkluderer Atkins i sin rapport Østjysk initiativ for bedre togforbindelser mellem den østjyske byregion og Hamborg.

Bemærkelsesværdigt nok resulterer store fysiske forbedringer som elektrificering og nyt signalsystem derimod ikke ikke i nogen særlig effekt. Heller ikke dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg fører til nogen særlig forkortet rejsetid. De har til gengæld betydning for sporkapaciteten, så der kan sendes flere tog afsted.

Først når timemodellens baneudretning og opgradering af hastighed mellem Aarhus og Fredericia i rapportens 2025-scenarie er etableret, og når jernbanesløjfen ved Rensborg på den tyske side er rettet ud, kommer der igen en mærkbar effekt på 18-19 minutter. Og så er en tredjedel af den nuværende rejsetid elimineret.

Fire scenarier

For de østjyske kommuner er Hamborg ikke alene et vigtigt økonomisk kraftcentrum, men også den transportmæssige port til Europa. Og ligesom korridoren København-Hamborg, er togstrækningen mellem Aarhus og Hamborg nu også avanceret til at være Ten-T-korridor, dvs. en del af det transeuropæiske netværk.

Atkins-Rapporten opregner fire scenarier for forbedrede togforbindelser mellem Østjylland og Hamburg. Og hvis alle scenarier gennemføres, kan rejsetiden altså skæres ned fra 4½ til knapt tre timer – hvilket ifølge rapporten er 20 minutter mindre end bilrejsetiden – og toghyppigheden kan øges til otte daglige tog. Det vil, skønner Atkins, gøre det muligt at fordoble passagertallet mellem Østjylland og Hamborg og fremme den regionale trafik på strækningen, samtidig med at driftsøkonomien er positiv eller i det mindste neutral.

Rejsetiden kan trimmes ved at skære antallet af stop undervejs ned fra 13 til syv, ved at gennemføre de hurtigste køretider for delstrækningerne på hele strækningen og ved at beskære det tekniske tidstillæg, der bliver lagt ind i køreplanerne med 14 procent. På Aarhus-Hamborg-korridoren opererer DSB og DB i dag med 19 procent, hvilket er langt mere, end de 5 procent, som den internationale jernbaneorganisation UIC, der udsteder tekniske anbefalinger til togselskaberne, foreskriver.

I sidste uge annoncerede IBM, at de havde solgt deres Intel-baserede serverprodukter, herunder System x og PureFlex, til den kinesiske producent Lenovo. Men selvom begge parter har godkendt handlen, er den i realiteten slet ikke indgået endnu. Da IBM er en amerikansk virksomhed, skal handlen nemlig også godkendes af den amerikanske regering, fordi der er tale om højteknologiske produkter, som i princippet kan kompromittere den amerikanske sikkerhed. Men når det så er sagt, er der meget, der tyder på, at alt falder på plads til sommer. Det virker i hvert fald ikke, som om parterne er nervøse for det modsatte.

Set fra IBM’s side

Men hvad er baggrunden for den her handel, og hvorfor har IBM valgt, at de vil sælge deres Intel-baserede servere fra porteføljen, selvom de er teknologisk ledende på området? Mit bud er, at de har haft for svært ved at tjene penge på området, fordi konkurrencen er så stor. Bare her i Danmark er IBM i direkte konkurrence med blandt andet HP, Dell, Fujitsu og HDS, som alle kan levere servere baseret på Intel teknologi.

En anden grund til at indtjeningen måske har været lidt presset på server-siden, kan være, at der begynder at dukke de her kæmpe globalt-favnende datacentre op, med fx Amazon og store it-virksomheder som bagmænd. Disse datacentre begynder efterhånden at overtage de standardiserede workloads rundt om i virksomhederne, og samtidig er det nærmest eksploderet med lokale datacentre, som kan hoste ens servere. I mange tilfælde kan det derfor ikke betale sig at have sit eget datacenter længere.

Det kan godt være, at både de globale og lokale datacentre også skal bruge servere, men de køber ofte mange servere ind på én gang, og de er meget prisfokuserede. Derfor er det svært for IBM at tjene penge på dem.

Set fra Lenovos side

Med alt det i baghovedet kan jeg faktisk godt forstå, at IBM har valgt at sælge server-delen fra. Men hvorfor vil Lenovo købe den? Ifølge Lenovos CFO, Wai Ming Wong, er det meget interessant for Lenovo at tage IBM’s verdensførende teknologi ind under vingerne. De har selv et kæmpe produktionsapparat, hvor de nemt kan tage serverne ind i deres produktlinje, og på den måde kan de producere de samme servere – bare meget billigere. Og hvis de kan producere dem billigere og i samme kvalitet, har de helt sikkert en konkurrencemæssig fordel på markedet.

Det interessante ved denne handel er, at IBM har et produktområde, som virksomheden har haft svært ved at tjene penge på: Et område, hvor de samtidig havde store ambitioner om at blive markedsledende, uden at det er lykkedes for dem. I stedet kommer der en anden virksomhed, som har produktionsapparatet og et helt andet produktionsmiljø, som derfor kan levere produkterne til den samme kvalitet og til en lavere pris. Hvis handlen går igennem her til sommer, tror jeg, at IBM’s produkter via Lenovo har potentiale til at blive den største spiller på det her marked.

Hvad betyder det for dit datacenter?

Men hvad betyder det for dig og dit datacenter, hvis de Intel-baserede IBM-servere ryger over til Lenovo? Mit bud er, at serverne måske bliver en anelse billigere, og at der kommer til at ske nye spændende ting på produktudviklingssiden. Men ud over det, tror jeg ikke, at du kommer til at mærke det store til skiftet. Lenovo køber efter planen nemlig hele server-virksomheden; det vil sige både R&D, service-forretningen, produktionslinjen m.v., så fx bliver man ved med at kunne få supporteret de produkter, man har købt og det af den samme organisation og de sammen mennesker. Derudover fremhæver Lenovo, at de har planer om at bruge mere på R&D, end IBM bruger i dag, og det er jo en god nyhed for os, der allerede synes, at IBM har nogle gode produkter.

Drømmen om 3D-printede organer og kropsdele lever i bedste velgående, men er endnu kun på kravlestadiet. Den amerikanske virksomhed Organovo, der har specialiseret sig i 3D-print med stamceller, har netop leveret det første lille stykke lever ,tre måneder før det tidligere var meldt ud.

Organovo melder ikke noget om, hvor stort materialet er, men tykkelsen opgives til 20 celle-lag med en forventet levetid på 40 dage. Det er første gang, at Organovo leverer lever-materiale til en ekstern organisation.

Det kan lyde som et meget lille skridt i forhold til de forventninger, der er blevet skruet op omkring 3D-print af menneskelige organer. Men udfordringerne er stadig ganske store. En ting er nemlig at sætte cellerne sammen på en struktur og at få dem til at fungere som lever- eller nyreceller. Det er, hvad Organovo og andre virksomheder og forskningsinstitutter har formået, men der er langt større udfordringer, når cellerne skal forsynes med blod.

Mange har måske set den Tedtalk fra 2011, hvor Anthony Atala, der er direktør for The Wake Forest Institute for Regenerative Medicine, præsenterede tilhørerne for en nyre, som angiveligt var blevet fremstillet samme dag ved hjælp af en 3D-printer. Publikum klapper, og Anthony Atala fortsætter med at fortælle, hvordan man i fremtiden kan fremstille organer ved hjælp af 3D-printere.

Men Anthony Atalas stunt fik straks kritikere til at stille spørgsmålstegn ved den nyre, som blev vist frem. Det viste sig nemlig, at han kun havde printet en ‘nyreformet struktur bestående af biokompatible materialer belagt med celler’, som det stod i en pressemeddelse fra The Wake Forest Institute. Det var altså intet af de meget fine netværk, kaldet glomerulus, hvorigennem urinudskillelsen foregår.

Meget tyder på, at de typer menneskeligt væv, som ikke kræver et netværk af blodårer, ligger mere lige for at 3D-printe. Det drejer sig for eksempel om brusk, knogler og hud. I nogle tilfælde bruges et skelet, for eksempel fremstillet af plast, hvorpå cellerne printes.

Organovo er da også selv tilbageholdende med udsigten til fuldt funktionsdygtige 3D-printede organer:

»Vi har udviklet menneskeligt lever-væv til brug i forskning og medicin-test. Vi har ikke givet nogen information om, hvornår den type væv måske kan bruges til fremtidige terapeutiske løsninger.«

Det betyder med andre ord, at selv Organovo ikke har fundet løsningen på, hvordan blod transporteres ind og ud af en 3D-printet lever.

Siemens’ nye gearløse 6 MW offshoremølle vil være markedsleder på havmølleområdet i en del år fremad.

Så kontant var udmeldingen fra administrerende direktør i Siemens Wind Power, Jan Kjærsgaard, på virksomhedens årlige pressemøde torsdag, hvor han gav en status for udviklingen af virksomhedens store offshoremølle.

»Den er uden sammenligning den største havmølle, som er i drift i så stort antal, og hvor der allerede er underskrevet kontrakter på salg af så mange vindmøller,« sagde han.

Den første gearløse model blev sat op på prøvestationen i Høvsøre i sommeren 2011, den næste i Østerild i november 2012 og i dag er der i alt 11 prototyper i drift rundt omkring i Europa – heraf to offshore.

»Møllen kører rigtig godt og med 11 prototyper i drift har vi mulighed for at teste dem rigtig grundigt,« sagde Jan Kjærsgaard.

Siemens Wind Power har til dato solgt 397 eksemplarer af vindmøllen – heraf de 200 til Dong som en del af en stor rammeaftale. I år kommer mølletypen således for alvor i ilden, når Dong Energy etablerer den første park udelukkende med Siemens 6 MW møller. Parken får navnet Westermost Rough og etableres ud for den britiske østkyst nord for Hull.

I 2015 bruger Dong Energy ligeledes 97 stk. 6 MW møller til første fase af en tysk havmøllepark, Gode Wind 1.

Siemens Wind Power har også indgået en såkaldt betinget aftale med Statoil om salg af 67 vindmøller til en britisk havmøllepark.

»Det giver en god gradvis indkøring og betyder, at der i 2015 vil være 100 stk. 6 MW offshoremøller i drift,« sagde Jan Kjærsgaard.

Ifølge en opgørelse fra magasinet Windpower Monthly har den tyske producent Repower – der nu har skiftet navn til Senvion – dog en større havmølle til salg end Siemens. Den har en effekt på 6,2 MW og er indtil i dag blevet anvendt på fase 2 af den belgiske havmøllepark Thornton Bank, der rummer 48 havmøller og blev færdig i sommeren 2013.

I år skal firmaet opstille yderligere 48 af disse vindmøller i en tyske park ved navn North Sea East.

Siemens Wind Power præsenterede ved torsdagens pressemøde samtidig regnskabet for den danske afdeling for 2013.

Virksomheden omsatte for 25 milliarder kroner mod 21 milliarder året før. Fortjenesten øgedes fra 550 millioner kroner i 2012 til 1.638 millioner kroner i 2013.

I 2013 var der 6.767 ansatte i virksomhedens 12 afdelinger mod 6.489 sidste år.

Da decemberstormen hærgede, stod vandet i Københavns Havn så højt, at det var nær ved at skvulpe ind i metro­tunnelen, og metroens floodgates lukkede automatisk. For med en vandstand, der lå 170 cm over daglig vande, nærmede den sig grænsen for, hvad metroen er bygget til.

Tre floodgates beskytter metroen mod indtrængende vand fra dens naboer: På Frederiksberg Station ind mod centret, på Nørreport i transfertunnelen mellem DSB og metrostationen og på Kgs. Nytorv Station ind mod Magasin sørger følere for, at metroen ikke får regnvand fra sine naboer.

»Grænsen på 170 cm er sat lige under, hvad der er tåleligt, men rent faktisk kan vandet stige til 180 cm, før der begynder at ske noget. Vi får et forvarsel fra DMI, otte timer før vandstanden i Københavns Havn når 170 cm, og så følger vi situationen løbende,« fortæller driftsingeniør i Metroselskabet Peter Jensen.

Cityring anlægges 25 cm højere

Hele metroen er lagt i kote 225 cm over daglig vande i Københavns Havn. Baseret på Københavns middelvandstand regnede Cowi sig i 1998 frem til, at man ved at anlægge metroen i den kote kunne sikre metroen mod en 2.000-års hændelse i forhold til ekstrem nedbør og ekstrem havvandstand og dermed beskytte metroen i dens beregnede 100-års levetid.

Men i september 2013 kom IPCC, FN’s klimapanel, med en ny rapport. Den viste, at grænserne for en 2.000-års hændelse havde flyttet sig. Sammen med tidsforskydningen for metroens driftsstart fra år 2000 til 2020 betyder det, at Københavns kommende metro, Cityringen og dens arm til Nordhavnen, i stedet bliver anlagt i kote 250. Det betyder, at grænsen for en 2.000-års hændelse på 15 år har forskudt sig 25 cm.

Såvel de reviderede IPCC-tal som stormfloden i december har fået Metroselskabet og dets rådgivere til at overveje, om den eksisterende metro nu også er fremtidssikret mod oversvømmelse, især i forbindelse med skybrud, fortæller Peter Jensen.

»Vi er gået i gang med at undersøge, hvordan vi kan sikre metroen mod oversvømmelse forårsaget af ekstremregn. Det skyldes, at regnskyl, der tidligere hed 10-års regn, nu er defineret som 6-års regn, og at ekstreme regnskyl, der før hed 100-års regn, nu defineres som 50-års regn. Det bliver man nødt til at forberede sig på,« siger Peter Jensen.

»Vi taler både om at vandsikre døre og forhøjelse af dørtrin,« fortæller han.

»Flere steder har vi allerede hævet dørtrinene 30 cm. Hvis vi skal forberede os på, at vandstanden stiger 30 cm i løbet af de kommende 100 år, er vores teknikrum på Vestamager udsat, hvis diget ude for enden ikke holder,« forklarer Peter Jensen.

Kommunal afværgning

Ligesom tilfældet er i Citytunneln i Malmø, der var bare 15 cm fra en oversvømmelse under decemberstormen, ligger de tekniske installationer i metroen, ifølge Christian Boye, projektleder i Cowis tunnelafdeling, på det laveste niveau.

»Men i metroen er der jo sikret imod, at vandet overhovedet kommer ind, så det har ikke hidtil været vurderet som et problem,« siger Christian Boye.

I betragtning af, at Københavns Kommune planlægger at anlægge to eller tre store vandledninger, der skal aftage vand fra gadeplan, tror Peter Jensen ikke på, at metroens koter bliver ændret, så nedgangen til tunnelrørene bliver forhøjet:

»Det er jo i gaderne, vores vand ender. Vores meget følsomme pumpesumpe pumper i første omgang vandet fra tunnelen op på gadeplan, så når kommunen sørger for at fjerne vandet fra gaden, burde det ikke være nødvendigt,« vurderer han.

Ifølge Jeppe Sikker Jensen, sek­tionsleder i Cowis afdeling for klimatilpasning, har Danmark ikke regler for, til hvilket sikkerhedsniveau man klimasikrer anlæg til store infrastrukturprojekter mod eksempelvis 100- eller 1.000-års hændelser.

Derimod laver rådgiveren typisk en risikovurdering af konsekvenserne af skader og måler dem op imod investeringen, der skal sikre mod skader. På det grundlag bliver sikkerhedsniveauet fastsat:

Skal klare 2.000-års hændelser

»På et metroanlæg kan det jo få meget store og fatale konsekvenser, både for materiel og menneskeliv, hvis der kommer vand ned i tunnelen ved et pludseligt skybrud. I modsætning til en stormflodshændelse, som vi typisk kender til et døgn i forvejen, bliver skybrud varslet få timer før,« fortæller han.

Jeppe Sikker Jensen beskæftiger sig med truslen og prognoserne for, hvor meget det vil regne, hvor højt vandet står vandet, og hvilke oversvømmelser det medfører.

På metroen har man besluttet at beskytte anlægget mod en 2.000-års hændelse i forhold til ekstrem nedbør og ekstrem havvandstand og beregnet de tilsvarende, maksimalt forventede vandstandskoter, der bliver indbygget i stationernes design.

»Men hvor de seneste IPCC­rapporter forudsagde en generel vandspejlsstigning på 59 cm i løbet af 100 år, viser den allernyeste forskning, at vandet kan stige op til 1 meter eller mere på 100 år,« tilføjer Jeppe Sikker Jensen som eksempel på, hvordan viden om fremtidens klimaeffekter hurtigt skifter.

Og når en stigning i vandstanden på 1 meter er så alvorlig, skyldes det sammenhængen med de stormfloder, som jo med jævne mellemrum rammer forskellige dele af landet:

»I dag er den generelle vandstandsstigning 2-3 mm årligt, men den accelerer jo stille og roligt til 10 mm eller mere årligt i løbet af 100 år. Så begynder det at få konsekvenser, når vi får stormfloderne oveni. For så er den daglige vandstand pludselig meget højere,« siger Jeppe Sikker Jensen.

Det er svært – ja nærmest umuligt – at være uenig i nogen af de syv principper i den såkaldte tillidsreform, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager slår et slag for i et interview med Ingeniøren i dag. Men at få udfoldet principperne i den virkelige verden bliver meget svært.

Sådan lyder det samstemmende fra to ingeniører, der arbejder i det offentlige.

»Det er fint og flot alt sammen – og svært at være imod,« lyder det således fra sagsbehandler i Hvidovre kommune, akademiingeniør Preben Mac.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad din nye arbejdsgiver finde dig.

Ministeren slår til lyd for, at ’det skal være slut med at mudre faglige vurderinger til med detailregulering’. I stedet skal der sættes en kulturforandring i gang på de offentlige arbejdspladser, som giver plads til de faglige vurderinger fra den tekniske sagsbehandler.

Ærlig talt har vi ikke brug for endnu en reform. Vi har brug for arbejdsro.
Michael Herold, driftsleder, Køge Kommune

Michael Herold, driftschef i Køge Kommune, har vanskeligt ved at se, hvad der egentlig er nyt i de syv principper, og advarer om, at reformen kan koste både energi og kapital, og at den risikerer at kortslutte nogle af de processer, der allerede er i gang:

»Ærlig talt har vi ikke brug for endnu en reform. Vi har brug for arbejdsro. Aldrig er antallet af reformer og ændringer kommet så hastigt, som de gør i dag i det offentlige. Vi når ikke at se, om noget virker, før der skal omstruktureres,« påpeger han.

Regler forhindrer faglighed

Preben Mac hæfter sig ved, at principperne i tillidsreformen åbner for en stor grad af tillid og ansvar til medarbejderne, men at det ikke harmonerer med den virkelighed, han agerer i:

»De syv teser handler meget om at sætte ledelsen fri, men de statslige styrelser fodrer os med ensformighed og regelrettelser, som binder os fagligt,« forklarer han.

Bag tillidsreformen står Akademikerne (som IDA er medlem af), KL, Danske Regioner, FTF, OAO (LO’s offentligt ansatte).

Reformen udstikker principper for samarbejdet på det offentlige arbejdsmarked om modernisering af sektoren, og den påvirker arbejdsbetingelserne for over en million offentligt ansatte. Konkrete moderniseringsprojekter fra kommuner og regioner bliver løbende offentliggjort på modernisering.nu.

Her er de syv principper i aftalen:

• Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater.
• Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen.
• Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar.
• Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation.
• Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.
• Ledelse og engagement skal fremme innovation.
• Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.

For eksempel er reglerne for miljøgodkendelse meget standardiserede, og der er centrale krav til, hvordan kommunale sagsbehandlere helt præcist skal gennemføre et miljøtilsyn:

»Procedurerne er meget standardiserede, og der er krav til, hvordan vi udvælger virksomhederne. Vi kan f.eks. ikke frit vælge de mest miljøbelastende. Det er da det modsatte af at have tillid til, at vi kan vurdere fagligt,« påpeger han.

Den stadige strøm af nye regler og ændringer på miljøområdet er ifølge Preben Mac en barriere for tillidsreformen – alene affaldsbekendtgørelsen blev ændret tre gange fra marts 2011 til december 2012:

»Hvis principperne om engagement og tillid skal gennemføres, tror jeg lige, at ministeren skal hive fat i sine ministerkolleger, så de kan se på, om de mange regler og procedurer, styrelserne laver, harmonerer med principperne i tillidsreformen,« foreslår han.

Borgerinddragelse er et plus

Det eneste lille lyspunkt er princippet om at inddrage borgernes ressourcer, mener Michael Herold:

»Det er en god opfordring til, at de enkelte fagspecialister kommer ud af deres elfenbenstårn og bliver bedre til at lytte til fru Hansens input. Vi får afgjort de bedste resultater gennem borgerdreven innovation,« siger han.

Princippet kan dog ikke gennemføres med mindre, der bliver pillet ved lovgivningen på det tekniske område, påpeger Michael Herold:

»Det er regeringen nødt til at se nærmere på, hvis vi for alvor skal styrke borgerinddragelsen, og tillidsreformen skal blive en succes.«

Nye undersøgelser peger endnu engang i retning af, at vitamintilskud kan gøre mere skade end gavn. Svenske forskere har ved et tilfælde opdaget, at mus fodret med tilskud af E-vitaminer og antioxidanten NAC udvikler lungekræft tre gange hurtigere end andre mus, skriver Nature.

Den tilfældige opdagelse skete, fordi molekylærbiologer ved Göteborg Universitet havde gensplejset mus til at udvikle lungekræft og benyttede en kontrolgruppe, som de gav NAC for muligvis at dæmpe udviklingen af kræft. Men da forsøget var færdigt, var det ubrugeligt, fordi kontrolgruppens havde udviklet kræft tre gange hurtigere end normale mus.

Forskerne valgte i stedet at kigge nærmere på det overraskende resultat i kontrolgruppen. De gennemførte nye forsøg med mus, som fik E-vitamin-tilskud med doser på 5 til 50 gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. Resultatet var igen, at kræften spredte sig tre gange hurtigere end hos normale mus.

Samme resultat fik forskerne ved at tilsætte NAC og E-vitamin til kræftceller fra menneskelunger i petriskåle.

Indtag af vitaminpiller bør overvejes nøje

Forklaringen på resultatet er paradoksalt nok den samme, som at folk verden over indtager antioxidanter i håb om at forhindre kræft. Antioxidanter er nemlig i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft. Men antioxidanterne skruer også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. p53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Opdagelsen minder om en lang række tidligere undersøgelser, der peger på, at folk med kræft skal holde sig fra et overforbrug af vitamintilskud, da det kan få kræften til at brede sig hurtigere.

Kræftens Bekæmpelse er allerede opmærksom på, at indtaget af antioxidanter skal overvejes nøje, hvis det skal have en gavnlig virkning. Forsøg blandt rygere viser f.eks, at risikoen for at udvikle lungekræft er højere ved indtag af antioxidanten beta-carotene, som gør gulerødder orange.

Det store spørgsmål er så, om antioxidanten kun har en skadelig virkning på folk, som allerede – vidende eller uvidende – har små kræftceller i kroppen og ikke på raske folk.

Det spørgsmål kræver nye undersøgelser at besvare, lyder det fra forskerne.

Danske Medier, der som navnet indikerer, repræsenterer danske medier, er enige i den kritik af den nuværende cookie-lovgivning, som er rejst i dagens udgave af Ingeniøren, hvor blandt andet europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) erkender, at den lov, hun selv har været med til at vedtage, ikke fungerer.

»Vi er naturligvis kede af, at reglerne på området tvinger os til at placere store informationer på alle hjemmesider, til stor irritation for brugerne og med store omkostninger for de digitale medier med at ændre på vores systemer. Den gode nyhed er selvfølgelig, at ingen brugere efterhånden kan være i tvivl om, at stort set alle hjemmesider anvender cookies, der er en dybt forankret teknologi i den måde digitale medier fungerer på, udtaler Allan Sørensen, der er Digital Chef i Danske Medier. Reglerne påbyder hjemmesider tydeligt at informere og indhente samtykke til brug af cookies,« siger analysechef i Danske Medier Allen Sørensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Vi er enige med medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose i hendes vurdering af, at lovgivningen ikke virker, og at det er helt forkert grebet an, når lovgivningen pålægger alle internetbrugere at forholde sig til kompliceret teknisk information og træffe beslutninger på alle hjemmesider.«

I stedet opfordrer Danske Medier til, at opdatere virksomhedernes krav til at behandle data sikkert og forsvarlig og ikke misbruge personlige oplysninger. Og i den forbindelse påpeger organisationen, at alle browserne har i dag mulighed for både at slette og blokere for alle cookies, hvis en bruger ønsker dette.

Endeligt opfordrer Danske Medier EU-Kommission og -Parlamentet til hurtigst muligt at drage de nødvendige konklusioner og fjerne den uhensigtsmæssige cookie-lovgivning og fremover forholde sig til regler for brug af data og ikke til teknologi.

Polen har tradition for at blokere alt, der ligner højere klimaambitioner i Europa, og til marts kan de gøre det igen. Her mødes de 28 regeringschefer i Bruxelles for at forhandle kommissionens udspil om klima­mål for 2030, der blev præsenteret i sidste uge. Ifølge udspillet skal EU reducere sit CO2-udslip med 40 procent og øge andelen af vedvarende energi til 27 procent samlet set.

Men målene skal først gennem Europa-Parlamentet og ikke mindst Det Europæiske Råd, hvor Polen igen vil få en nøglerolle og for fjerde gang kan stikke en sort kæp i det grønne hjul.

»Jeg er moderat optimist forud for forhandlingerne, men der er ingen tvivl om, at vi går nogle hårde forhandlinger i møde,« lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Frem mod topmødet, der finder sted 20. og 21. marts, vil alles øjne være rettet mod Warszawa og de udmeldinger, der måtte komme derfra. Der vil blive lyttet til vandrør og hvisket i korridorerne i Bruxelles for at tolke på Polens holdning til udspillet, fortæller EU-chef i Dansk Energi Ulrich Bang.

»Det helt store spørgsmål bliver, om Polen denne gang kan overbevises om det fornuftige i at sige ja til kommissionens udspil. Det kan vi ikke være sikre på,« siger Ulrich Bang.

Der er to primære årsager til, at Polen til dato konstant har spændt ben for de øvrige medlemslande i klimaspørgsmålet. Den væsentligste forklaring er, at polakkerne kæmper med en slidt og gammeldags energisektor, der er meget langt fra standarden i EU’s mønsterlande.

En pukkel af kulkraftværker

Eksempelvis står knap halvdelen af de polske kulkraftværker foran udskiftning med den store pukkel ventende fra 2016-2017. Forklaringen er, at sektoren ikke har været prioriteret i de store samfundsmæssige forandringer, som Polen har gennemgået siden landets farvel til kommunismen. Det har først og fremmest handlet om at overgå til en markedsbaseret økonomi.

»Som den polske energisektor er i dag, ville landet gå konkurs, hvis det skulle leve op til samme klima­forpligtigelser som Danmark,« siger Svend Gottschalk Rasmussen, Polen-ekspert ved Syddansk Universitet.

Polen er ikke blot EU’s næststørste kulproducent kun overgået af Tyskland, men også storforbruger af kul: 90 procent af elproduktionen kommer fra kulfyrede kraftværker, og 55 procent af det samlede energiforbrug dækkes af kul. Og selv om kullenes betydning falder, vil de spille en central rolle i årtier.

Endelig er der få alternativer set med polske øjne. Polens øvrige energikilder består næsten udelukkende af importerede fossile brænds­ler samt biomasse, hvis klimapåvirkning er omdiskuteret. Regeringen vil gerne have atomkraft, men det møder lokal modstand, og selv om Polen har gode vindressourcer, halter det med udbygningen.

Men den polske modstand handler også om kultur. For hvor klimaskeptiske lande som Ungarn, Rumænien og Tjekkiet ser klimaforhandlinger i EU som en mulighed for at skaffe sig politiske point, har polakkerne hidtil været urokkelige modstandere. Ifølge Martin Lidegaard (R), der selv forhandlede med polakkerne under det danske formandskab i 2012, skyldes det blandt andet, at klima spiller en helt anden rolle i den polske offentlighed end her.

»Det er rigtig svært at blive valgt i Polen, hvis du er klimavenlig, mens det er svært at blive valgt i Danmark, hvis du ikke er. Det er en del af den politiske kultur i Polen, hvor der er andre ting, der spiller en større rolle end klima,« siger Martin Lidegaard.

Ved forhandlingerne til marts kan det blive fjerde gang, Polen nedlægger veto mod strammere klimamål i EU. Men denne gang er det et topmøde mellem regeringschefer, hvor det tidligere var fagministrene. Det vil være anderledes svært for Polen at nedlægge veto over for Angela Merkel og Francois Hollande, vurderer danske iagttagere. Og Martin Lidegaard bakker op:

»Det er på det øverste niveau, at man kan lave de bøjninger mod hinanden, der skal til for at lande det her fornuftigt. Det er mit indtryk, at Polen er sit ansvar bevidst som stort EU-land og vil tage ansvar for at føre en europæisk politik på klimaområdet,« siger han.

Polen vil gerne øge sin andel af VE til 15 procent i 2020, ikke mindst for at reducere sin olie- og gasimport fra Rusland. Derfor handler det i sidste ende om pris, vurderer Svend Gottschalk Rasmussen.

»Jeg tror sådan set godt, at Polen kan overtales denne gang, men det bliver ikke gratis,« siger han.