Category Archives: computer

Medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne Christel Schaldemose var med til at vedtage EU-lovgivningen, som er mundet ud i cookiebekendtgørelsen og dermed de mange pop-up-beskeder med cookie-informationer, der præger blandt andet danske hjemmesider.

Men hun er ikke begejstret for resultatet, som hun erkender bevirker, at folk ikke forholder sig

»Principielt synes jeg, det er rigtigt, man skal have informationer og et valg. Men den udformning og den praksis, der er kommet omkring det, er jo reelt til grin, for at sige det ligeud. Jeg klikker jo selv rask væk ‘ok’, ‘ok’, når jeg har besluttet mig for at gå ind på en hjemmeside,« siger hun og tilføjer

»Risikoen er jo, at vi som forbrugerne ender med at blive for ligeglade med vores data.«

Og dermed er hun blandt andet på linje med Forbrugerrådet Tænk, som tidligere har påpeget, at de mange informationer ender med at gøre brugerne ligeglade med et område, der ellers burde have deres interesse.

»Intentionen har jo været helt ok, vi har virkeligt ønsket at ville beskytte forbrugeren, men er endt med at gøre det modsatte,« siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose, der er medlem af udvalget Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse som blandt andet cookie-lovgivningen sorterer under, vil nu rette henvendelse til EU Kommissionen med henblik på at få gjort noget ved den nuværende situation, hvor borgerne bliver bombarderet med det, hun erkender, er meningsløse pop-up-vinduer med cookie-informationer.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at EU Kommissionen vil forhindre os i at gøre det mere smidigt, når både forbrugerorganisationer og erhvervsliv over en bred kam siger, det er en ommer. I hvert fald vil vi have nogle mere løse fortolkninger, så vi kan ændre den måde, det bliver gjort på nu.«

Og generelt medgiver hun, at politikere nogle gange bevæger sig for meget ned i det tekniske i stedet for at forholde sig til de overordnede principielle elementer. Eksempelvis så det, som nu, ikke er uklart hvorvidt alternative tracking-teknologier som device fingerprinting overhovedet er omfattet af lovgivningen.

»Det er en farefuld færd at tro, at vi som politikere kan være frontløbere i forhold til, hvad der er det rigtige og det forkerte i teknologien. Vi må beskrive nogle principper, og lægge vægt på beskyttelsen af forbrugeren, og så må embedsfolk og teknikere finde de konkrete løsninger.«

Økonomien er så usikker i den planlagte betalingsbro over Roskilde Fjord, at staten er nødt til at hæve sit indskud fra 425 millioner kroner til 625-650 mio. kr. Det skriver den nu forhenværende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) ifølge Frederiksborg Amts Avis i et brev til forligspartierne bag aftalen om en grøn transportpolitik.

Baggrunden er ifølge Pia Olsen Dyhr, at embedsmændene i Transportministeriet og Finansministeriet er usikre på, om broen vil blive benyttet så meget, at det kan betale resten af den 2,1 mia. kr. dyre forbindelse mellem Hornsherred og Frederikssund, når der i forvejen findes en bro – som det også fremover vil være gratis at bruge.

Forhøjelsen overrasker organisationen Frederikssund Erhverv.

»Jeg kan være lidt overrasket over beløbets størrelse, selv om det er mit indtryk, at det er en uprøvet finansieringsmodel, og at man har forsigtige kalkyler med hensyn til fremtidige trafikstrømme, når der er et alternativ tæt på den nye bro. Men det er lidt i 11. time, at man kommer med det nu,« siger direktør Peter Bo Andersen til avisen.

Med udmeldingen underkender ministerierne samtidig Sund & Bælts beregninger af bilisternes betalingsvillighed, som organisationen har udført som en del af trafikforliget. Sund & Bælts rapport baserer sig blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse af bilisternes betalingsvillighed, som blev udført i 2011.

Analysen konkluderede, at der var stor modstand mod brugerbetaling, men at trafikken over fjorden formentlig ville stige markant over en 30-årig periode, fordi befolkningen på Hornsherred er så afhængige af at kunne komme over fjorden for at arbejde, købe ind eller gå til fritidsaktiviteter.

Ifølge rapporten kan broen tilbagebetales på 25 år med en pris på 13 kroner for person- og varebiler og 39 kroner for busser og lastbiler. Lastbilerne bliver tvunget over bro, fordi de, når den åbner, ikke længere må køre på Kronprins Frederiks Bro.

Det maksimale provenu vil den nye bro kunne få ved at sætte prisen helt op på 35 kroner for person- og varebiler og 105 kroner for busser og lastbiler per tur. Alle beløbene er angivet i 2011-priser.

Rapporten understreger, at jo højere priser man vil tage, jo mere stiger usikkerheden om betalingsvilligheden, især for erhvervstransporten, fordi kun få erhvervschauffører ville deltage i spørgeskemaundersøgelsen.

Den nye transportminister skal nu forsøge at få en aftale på plads med de andre forligspartier. I den forbindelse er vedtagelsen af anlægsloven blevet udskudt fra februar til oktober 2014.

I stedet for forurenende lithium-batterier er det muligt, at fremtidens gadgets skal køre på en form for sukkervand.

Den kinesiske forsker Percival Zhang, som siden 2005 har været lektor på det anerkendte Virginia Tech, har sammen med sin forskergruppe arbejdet på at skabe et biobatteri, hvor grundessensen er glukose, skriver Extremetech.com.

Batteriet, som det ser ud nu, har en kapacitet på 596 amperetimer pr. kg, hvilket er en del højere end for lithiumbatterier. Vidundermidlet er maltodextrin, som blandt andet bliver brugt af atleter til et hurtigt kulhydratfix, og ifølge forskerne er de eneste restprodukter vand og elektricitet.

Det er ikke første gang, forskerne prøver at trække energi ud af sukker. De har blandt andet prøvet at gøre det ved at efterligne den menneskelige nedbrydning af glukose til energi, men det har ikke været helt nemt.

Men nu mener Zhang og co. altså, at de har fundet en løsning i at bygge en brændselscelle, som ved hjælp af en syntetisk enzymatisk adgang kan hive elektricitet ud af glukosen. På den måde vil man kunne bruge billige enzymer som katalysatorer i stedet for dyrt platin, som ofte er brugt i almindelige batterier.

Biobatteriet skulle ifølge forskningsrapporten indeholde 13 enzymer og luft til at producere 24 elektroner for en glukoseenhed. Dette svarer til et output på 0,8 mW/cm med en densitet på 6 mA/cm.

Percival Zhang regner med, at batteriet kan nå markedet inden for tre år, hvilket betyder, at en smartphone i givet fald ville kunne oplades med en opløsning indeholdende 15 procent maltodextrin.

Stort set ingen lader til at mene, at den nuværende implementering af EU’s cookiedirektiv fungerer efter hensigten. Et af hovedproblemerne er ifølge Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, at stort set alle hjemmesider er omfattet af lovgivningen, og derfor bliver brugerne bombarderet med informa­tioner om cookies.

»Der er mange virksomheder, som man burde fritage for disse oplysningsregler, fordi forbrugerne bliver irriterede og overinformerede,« siger hun og fortsætter:

»Man skal se på, hvor problemerne er, og så skal man regulere de virksomheder, som eksempelvis indgår i et reklamenetværk og automatisk opbygger profiler over folks gøren og laden på nettet. Dem skulle man specifikt gå efter og så sikre et konkret samtykke. Altså sikre forbrugeren et reelt valg. Det kan godt være, forbrugeren så stadig ville blive nødt til at klikke en gang imellem, men til gengæld ville det være der, hvor forbrugeren død og pine ville blive nødt til at sætte sig ind i det.«

Anette Høyrup påpeger, at det eksempelvis er væsentligt, hvorvidt der er tale om en førstepartscookie, som den hjemmeside, brugeren besøger, sætter, og som eksempelvis kan bruges til at huske, hvilken sprogindstillng brugeren foretrækker, og så en cookie sat af en tredjepart, eksempelvis et reklamenetværk, som følger brugeren rundt på nettet:

»For forbrugeren er der jo kæmpe­stor forskel på, hvad en hjemmeside bruger oplysningerne til. Og derfor er det synd, at de hjemmesider, som ikke benytter sig af tredjepartscookies, også skal give disse cookieinformationer.«

Anette Høyrup peger på, at det er vigtigt at sikre, at lovgivning rammer bredt.

»Det handler om at gøre lovgivningen så bred, at den omfatter alle mulige former for trackingteknologier. Jeg mener, databeskyttelse er for vigtigt et område til kun at overlade til virksomhederne. Derfor skal der noget lovgivning til. Denne lovgivning er så bare gået galt i praksis.«

Det får opbakning fra Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel – FDIH. Han mener, at et at de største problemer med den nuværende lovgivning er, at den er alt for specifik og derfor slet ikke er gearet til at styre et teknologisk område som dette.

»Vi vil hellere have en rammelovgivning, som vi kan udfylde nationalt eller på EU-plan, hvor man tilpasser indholdet til den faktiske udvikling,« siger han.

Kunstgræsbaner udgør et stigende affaldsproblem. Sådan lyder det fra fagfolk og eksperter, der i lyset af en konstant voksende park af kunstgræsbaner efterlyser krav for håndtering af plastic og især støddæmpende gummi, når banerne er slidt ned.

Der findes intet overblik over, hvordan ejerne skal karakterisere affaldet, og hvordan de bedst og mest miljørigtigt håndterer banerne, når de er slidt op, påpeger seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Hun har faciliteret en række temadage om kunstgræsbanerne.

»Det er et nyt, men voksende problem, vi står over for,« siger Anne Mette Dahl Jensen.

Det synspunkt bakkes op af Nils H. Nilsson, der er ekspert i plast og gummi ved Teknologisk Institut i Aarhus og gennem flere år har beskæftiget sig med miljøproblemerne ved kunstgræsbaner.

»Der har været stor opmærksomhed på, hvordan man bygger og vedligeholder kunstgræsbanerne, men ikke på, hvad vi gør med banerne, når de er slidt ned,« siger Nils H. Nilsson.

Tonsvis af gummi, plast og sand

Ifølge tal fra DBU er der cirka 200 baner i 11-mandsbaner i Danmark. Fagfolk vurderer dog over for Ingeniøren, at tallet reelt er tættere på 250 baner, når man medregner syvmandsbaner. Samtidig kommer der stadig flere baner til. I 2016 kan der være op mod 375 baner i fuld størrelse alene i Danmark – en stigning på 50 procent på bare to år.

En standard kunstgræsbane til 11-mandsfodbold indeholder cirka 8000 m2 græstæppe med strå, der kan være op til 60 mm. De nuværende 250 11-mandsbaner fylder med andre ord et areal på to millioner kvadratmeter svarende til knap fire gange Fælledparken i København.

For at holde banen nede og give støddæmpning anvendes i gennemsnit 100 tons gummi og 120 tons sand i en 11-mandsbane. De danske baner rummer altså i omegnen af 25.000 tons gummigranulat, der kommer fra brugte bildæk og indeholder tungmetaller som bly og zink samt massevis af sundhedsskadelige phenoler og blødgørere samt 30.000 tons sand og andet infilmateriale.

»Det er meget store mængder affald, vi taler om,« siger Nils H. Nilsson.

Til dato er kun ganske få baner blevet nedlagt herhjemme, men antallet vil stige markant de kommende år. Fagfolk anslår over for Ingeniøren et tal på mellem 10-20 baner, der enten er kørt til deponi eller er brændt, men der findes intet samlet overblik.

Da Frederiksberg Kommune i 2006 konverterede en række baner fra 2. til 3 generation, fik kommunen et genbrugsfirma til at hente banerne. De blev kørt til Tyskland, fortæller Kim Wolfram, der er driftsleder i Frederiksberg Gartner og Vejservice

Forude venter næste store pukkel af baner, der skal håndteres af kommunen.

»Om cirka tre år skal vi have 25.000 m2 baner afviklet. Det er ikke afklaret, hvad der skal ske med dem,« siger Kim Wolfram.

Krav på vej i Norge

Et af de lande i Europa, der har størst erfaring med håndtering af kunstgræsbaner, er Norge. Norge er ved at bygge bane nummer 1000 i fuld størrelse, og hertil kommer et hav af syvmandsbaner.

Ib Mikkelsen er byggeleder i Stavanger Kommune, der lægger grund til 37 kunstgræsbaner. Erfaringen er, at banerne holder cirka ti år, så skal de udskiftes.

I dag sker det ved enten at vælge at køre de gamle baner på deponi, hvilket i runde tal svarer til 12 fulde lastvognslæs pr. bane, eller man kan separere gummiet fra og brænde de enkelte materialer hele med stort CO2-udslip til følge.

»Både fra en genbrugsvinkel og fra en miljøvinkel er det et voldsomt ressourcespild og yderst uheldigt,« siger han.

Deponi og afbrænding er måske de billigste løsninger lige nu, men det strider imod al sund fornuft og den genbrugspolitik, som den norske kommune gerne vil stå for, fremhæver han.

»Vi er faktisk ret trætte af situationen,« siger Ib Mikkelsen, der forventer en pukkel af slidte baner om få år.

Han er en del af en netværksgruppe af de største kommuner i Norge, der for nylig er gået sammen for at finde løsninger på problematikken. Eksempelvis er kommunerne ved at indføre krav for affaldshåndteringen af banerne. Da kravene endnu ikke er godkendt, kan han dog ikke kommentere på indholdet.

Ingen opsamling af viden

Danmark bør også tage konsekvensen af det stigende antal baner og indføre krav, mener Anne Mette Dahl Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun efterlyser, at de nuværende og udenlandske erfaringer med at håndtere brugte baner bliver samlet op, så der kan stilles krav til håndtering af eksempelvis farligt affald fra start. Det kunne være af DBU, mener hun.

»Det er vigtigt, at vi får samlet erfaringerne med, hvordan vi kan karakterisere affaldet fra de brugte baner og håndtere det bedst økonomisk og miljømæssigt. Behovet er derude,« siger hun.

Den seneste nye type fugleinfluenza, H7N9, brød ud i Kina for snart et år siden og vendte tilbage i oktober. I alt har influenzastrengen inficeret 252 kinesere, hvoraf ca. hver tredje er død af sygdommen, skriver New Scientist.

Fugle, der bruges som kæledyr, mistænkes nu for at være smittebæreren, der har spredt influenzaen i befolkningen. Spurve, finker og undulater kan smitte hinanden med sygdommen gennem deres drikkevand, hvilket de får mulighed for på fuglemarkederne i Kina.

Det viser undersøgelser foretaget af St. Jude Children’s Research Hospital i Tennessee sammen med kinesiske forskere.

Netop disse fugleracer er populære kæledyr for ældre enlige mænd, som har været uforholdsmæssigt hårdt ramt under dette udbrud af fugleinfluenza. Derudover mistænker forskerne buddhistiske ceremonier, hvor man kysser fugle, for at være en smittekilde.

Ingeniører ansat i det offentlige skal have større indflydelse på arbejdsopgaver og procedurer. Det skal være slut med meningsløse processer, der får både ansatte og borgere til at ryste på hovedet.

Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) har store forventninger til den tillidsreform for modernisering af den offentlige sektor, som regeringen har lanceret i samarbejde med arbejdsmarkedets parter:

»Vi vil skabe en kulturforandring med mere plads til de faglige vurderinger,« fastslår hun.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Reformen bygger på syv principper for tillidsfuld forvaltning og handler om ‘at fremme en offentlig varetagelse af og kultur med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed’. Men hvad betyder det helt konkret for den tekniske sagsbehandler i stat eller kommune?

»Det betyder blandt andet, at vedkommendes faglige vurdering ikke skal mudres til af, at vi, der sidder langt væk fra de konkrete afgørelser, blander os med detailregulering,« forklarer Margrethe Vestager.

Glæde hos IDA

Reformen lægger blandt andet op til ændret styring i det offentlige, så der i stigende grad fokuseres på mål og resultater. Ledelse og styring skal ifølge principperne tage afsæt i tillid og ansvar, og netop den ambition vækker glæde hos Ingeniørforeningens formand, Frida Frost.

»Vi skal over til, at man også i det offentlig begynder at måle på output. Det kræver dog, at nogen hjælper de enkelte forvaltninger med at klarlægge, hvordan det giver mening at måle værdi,« siger Frida Frost.

De fleste af os er mimoser, når det kommer til forandringer i vores arbejdsliv
Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R)

Handler det for eksempel om miljøvurderinger, burde der ifølge Frida Frost i højere grad foretages individuelle vurderinger af de enkelte virksomheder fremfor ureflekteret at foretage samme type målinger hos alle.

Tilliden til, at medarbejdere og ledere i større omfang udøver individuelle skøn, peger frem mod en helt anden ledelseskultur end den, der eksisterer i det offentlige i dag, understreger Frida Frost.

Ledelse baseret på dialog og åbenhed kommer ikke af sig selv. Derfor burde reformen ifølge formanden følges op med ekstrabevillinger til lederudvikling.

»Skal tillidsreformen lykkes, skal man investere og opkvalificere de offentlige ledere. En tillidsbaseret ledelseskultur kræver ledere, der tør slippe regelrytteriet og tage større ansvar. Det kræver en anden måde at tænke ledelse på,« fastslår Frida Frost.

Ingeniørchefer får bundkarakter

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne sidste år viste en undersøgelse foretaget af IDA, at den nærmeste chef får bundkarakter af de offentligt ansatte ingeniører. Men IDA’s opfordring til flere midler til efteruddannelse af lederne vækker ikke umiddelbart genklang hos Margrethe Vestager.

»Der følger ikke automatisk et efteruddannelsesprogram med reformen, som alle offentlige ledere nu skal igennem. Det handler om at anvende de ressourcer, man har til lederuddannelse i dag, på en bedre måde, der understøtter de nye principper,« mener Margrethe Vestager.

Offentligt ansatte ingeniører, som Ingeniøren har talt med, peger på, at det vil kræve en beskæring af regler og procedurer, hvis intentionen om et større fagligt råderum skal indfries. Den løsning er ministeren ikke varm på:

»Vi har dårlige erfaringer med at tage enkeltregler ud, da det oftest viser sig, at en regel har en god begrundelse. Det kan virke angstprovokerende og skabe usikkerhed – som at fjerne en tand i tandrækken. Hvad sker der så med den, der sidder ved siden af?« spørger Margrethe Vestager retorisk.

Nogle af de regler, som kommunerne har lagt oven på den centrale regulering, er ministeren imidlertid klar til at se nærmere på, men understreger samtidig, at hun ikke tror, at en kulturforandring kan ske revolutionært.

»Vi må lige så stille ændre badevandstemperaturen. Det er jo mennesker, vi har med at gøre,« pointerer Margrethe Vestager.

Evaluering vil være aburd

Hun henviser til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at oprette et Center for Offentlig Innovation, der netop skal indsamle og sprede viden om nye og innovative arbejdsmetoder på tværs af den offentlige sektor. De gode ideer skal sprede sig som ringe i vandet, mener ministeren.

»De fleste af os er mimoser, når det kommer til forandringer i vores arbejdsliv. Og det har jeg stor respekt for, men derfor må vi også acceptere, at denne her kulturforandring kommer til at tage tid,« fastslår Margrethe Vestager.

Hun lægger derfor heller ikke op til en gennemgribende evaluering af tillidsreformen, der ville kunne dokumentere, hvorvidt den offentlige sektor efterlever de syv principper. Det ville med ministerens ord være ‘absurd’ på den ene side at gennemføre en reform, der har til formål at skabe større fokus på resultater frem for procedurer, og på den anden side kræve hvert eneste skridt dokumenteret og kortlagt.

»Den bedste test bliver virkeligheden. Det vigtigste er, at de offentligt ansatte kan mærke, at de er en del af noget, der flytter sig. At de ikke er alene med forandringerne,« påpeger Margrethe Vestager.

Når virksomheder og offentlige myndigheder med jævne mellemrum skal udskifte deres datacenterudstyr er det ikke altid, de lige har en plan for, hvad der skal stille op med deres it-skrald.

Men der kan være en fornuft i at genbruge hardware, selvom det efter danske standarder har udtjent sin værnepligt. It-udstyr bruger nemlig mere energi på at komme til verden, end det efterfølgende forbrænder i hele sin levetid.

Det fik sidste år Casper Elimar til at øjne muligheden for et forretningseventyr som it-skraldemand. Han står bag firmaet IT2VALUE, der videresælger brugt udstyr til udlandet, da danske virksomheder ofte er for langt fremme teknologisk til at kunne se værdi i det brugte udstyr.

»Der er både miljømæssigt og økonomisk en gevinst ved driftsmæssig genanvendelse. Miljømæssigt da en stor del af det energimæssige forbrug for det enkelte produkt sker, når det bliver produceret og ikke i driften,« forklarer Casper Elimar til Version2.

»Den økonomiske gevinst er, at udstyr med fortsat driftsmæssig værdi også har økonomisk værdi andre steder end i Danmark. Det drejer sig primært om serverrumsudstyr – som f.eks. storage udstyr – der stadig har værdi når det er 2 til 5år gammelt,« forklarer han.

En forskergruppe på det australske universitet Griffith University anslår, at der hvert år produceres mellem 20 og 50 millioner tons elektronisk skrald på verdensplan og tendensen er for opadgående.

Det er primært videresalg af hardware til udlandet, som Casper Elimar er interesseret i, men den lille virksomhed tilbyder også gratis at afhente it-skrot, hvis der er mere end et ton, og bortskaffe det på en måde, der er hensigtsmæssig for miljøet.

»Det er vi interesseret i at købe med henblik på at blive genbrugt i udlandet. Alternativt, når der ikke er en gensalgsværdi i udstyret i udlandet, så sørger vi for, at det bliver skrottet efter de miljø-hensigtsmæssige forskrifter, der findes,« siger Casper Elimar til Version2.

Den nyeste udgave af styresystemet Android bærer versionsnummeret 4.4.2, men har i stil med tidligere versioner fået påklistret et sukkersødt navn, KitKat.

Nu er KitKat blevet tilgængelig for HTC One-telefoner i en række europæiske lande til stor begejstring for smartphone-ejere, der har delt nyheden om deres nye opdatering på sociale medier.

Udrulningen afhænger meget af de enkelte telefonproducenter, der skal tilpasse systemet til deres egen platform, og her lader det til at HTC har været hurtigst på aftrækkeren. International Business Times skriver, at HTC med opdateringerne lige nøjagtig overholder et tidligere løfte om udrulning i løbet af januar.

Af nye features nævner International Business Times, at styresystemet har fået en sikkerhedsmæssig overhaling, samt en integration med Googles beskedsystem Hangouts og kommer fuldt udstyret med Emoji-smileys til tastaturet.

Særligt for styresystemet er også en ny fokus-funktionalitet, der gør det muligt at køre de fleste apps i fuldskærm, så koncentrationen ikke svigter. Du kan læse en mere fyldestgørende beskrivelse af systemet på International Business Times.