Category Archives: computer

Det er endnu for usikkert, om saltmættet vand fra udskylningen af et gaslager nord for Viborg vil forurene fisk og blåmuslinger med kviksølv og andre tungmetaller. Det mener Naturklagenævnet, efter de har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over udvidelse af gaslageret – og sætter dermed en stopper for projektet.

Energinet.dk har længe haft planer om at udskylle syv underjordiske saltlagre, også kaldet kaverner, for at øge deres volumen, fordi de i dag er skrumpet naturligt, så de kun kan indeholde 430 mio. kubikmeter gas. Det svarer til seks procent af den danske naturgasproduktion i Nordsøen, skriver Energinet.dk.

Bliver havbund og muslinger fyldt med tungmetaller?

Kavernerne befinder sig i Lille Torup 30 kilometer nord for Viborg, men man skal ned i en kilometers dybde for at finde dem. De består af hulrum på størrelse med Eiffeltårnet, der fordeler sig over et fem kilometer dybt område og med en omkreds på fem kilometer.

Ved at sende vand ned i kavernerne vil salt trænge ud af væggene og fordele sig i vandet, som Energinet.dk så vil skylle ud i Limfjorden. Det medfører en udledning på cirka 3,5 millioner ton vand over de næste 10 år.

Men der er jo altid et men.

En rapport efter udskylning af det første hulrum og udledning til det beskyttede Natura 2000 område Lovns Bredning fra september 2012 til september 2013 har ikke svaret tilfredsstillende på, om miljøet tager skade. Derfor har Naturklagenævnet sat hælene i, og iværksat en ny VVM-undersøgelse, der skal analysere havbunden og dyr for tungmetaller og se på, om der kan ske en rensning af saltvandet før det bliver sendt ud i Limfjorden.

DN’s lokalafdelinger omkring Lovns Bredning, Friluftsrådet og andre grønne organisationer har igennem flere år holdt vågent øje med udledningen af Energinet.dk’s saltbrine til Limfjorden. Særligt ved Lovns Bredning, som er Natura 2000-område. I EU’s Vandrammedirektiv står området som i forvejen belastet af miljøfremmede stoffer og må derfor afgjort ikke belastes yderligere.

Det er ikke kun i Danmark, at der er bekymring over investeringsbankers indtog i energiselskaber. I USA er politikerne så bekymrede for den cocktail, at de er på vej med en lovændring, der vil gøre det ulovligt for banker at eje selskaber, der beskæftiger sig med energi, kraftværker og råvarer – faktisk alle med aktiviteter, som ikke læner sig op af finansvirksomhed, skriver EnergiWatch.dk

Siden 2008 har flere banker, herunder Goldman Sachs, haft dispensation til at eje energiselskaber, men politikerne vil ændre reglerne efter en række skandalesager, hvor banker har manipuleret med energipriserne.

Årsagen til lovstramningen er, at politikere og centralbanken er bekymrede over, at bankerne med ejerskab over energiselskaber både ejer aktiver inden for energiområdet – såsom kraftværker og olietankere – og handler med finansielle produkter på energimarkedet.

Det giver nemlig bankerne så mange informationer, at de får mulighed for at påvirke udbud og efterspørgsel. Samtidig risikerer bankerne at være til fare for hele det finansielle system, hvis de for eksempel bliver involveret i en oliekatastrofe som den, der ramte Den Mexicanske Golf i 2010, skriver EnergiWatch.dk.

En lovændring kan presse Goldman Sachs til frasalg inden for energiområdet, men om det får betydning for Dong Energy er usikkert.

Samme melding kommer fra Finansministeriet, hvor afdelingschef Peter Brixen understreger, at aktiemajoriteten i Dong Energy bliver hos den danske stat – også efter indgåelsen af aftalen.

Selv om mange bilister erkender, at det står skidt til med deres kørefærdigheder, når det gælder trafiksikkerhed, kører de alligevel i stort omfang på en måde, der både er til fare for dem selv og deres medtrafikanter.

Det bemærkelsesværdige paradoks afsløres i en spørgeskemaundersøgelse, som jeg har foretaget i forbindelse med mit ph.d.-projekt fra DTU Transport. Paradokset kunne tyde på, at danske bilisters motivation for at køre trafiksikkert er ringe.

Internationale undersøgelser har vist, at der både er en sammenhæng mellem kørestil og trafikuheld og mellem kørefærdigheder og trafikuheld. Kørestil betegner her den måde, en person foretrækker at køre på eller sædvanligvis kører, og inkluderer hyppighed af overtrædelser, farlige fejl og små fejl. Kørefærdigheder betegner derimod, hvor god en bilist er til at håndtere bilen og inkluderer både køretekniske færdigheder og sikkerhedsfærdigheder.

Kørestil og kørefærdigheder vedrører forskellige aspekter af bilisters evne til at køre bil, men de er begge centrale i relation til trafiksikkerhed og giver tilsammen et billede af bilisternes samlede kørselskompetencer.

I undersøgelsen sammenlignes bilisternes svar på, hvor gode de er til at køre i forskellige situationer, og hvor ofte de oplever, at de laver fejl og/eller kører risikabelt i tilsvarende situationer. Det giver et billede af bilisternes evne til at vurdere deres kørselskompetencer. En høj og konsistent sammenhæng mellem, hvor gode bilisterne mener, at de er til at køre i forskellige specifikke situationer, og hvor tit de oplever, at de laver fejl eller kører risikabelt i den type situation, indikerer en høj bevidsthed om styrker og svagheder ved deres bilkørsel.

Hvis bilister eksempelvis svarer, at de er dygtige til at ‘køre i overensstemmelse med færdselsreglerne’, bør de ideelt set svare, at de sjældent eller aldrig ‘kører over for rødt lys’ eller ‘overhaler en langsomt kørende bilist indenom’.

Ph.d.-projektet, der omfattede 3.908 danske bilister, viste, at der findes fire forskellige undergrupper af danske bilister der adskilte sig med hensyn til kørefærdigheder og kørestil (se figur):

1) Dygtige og sikre bilister

2) Overtrædende og usikre bilister

3) Mindre dygtige og usikre bilister

4) Lav selvtillids-bilister

Den sidstnævnte gruppe ser ud til at være mindre gode til at vurdere svagheder og styrker ved deres kørsel. De svarer, at de har lave køretekniske færdigheder og lave sikkerhedsfærdigheder, og at de aldrig laver overtrædelser, farlige fejl, eller små fejl. Grunden til, at denne gruppe er kaldt ‘Lav selvtillids-bilister’ er, at andre karakteristika af denne gruppe (ældre kvinder) tilsiger, at de mere sandsynligt har lav selvtillid, når de rapporterer deres kørefærdigheder, end at de ofte laver overtrædelser og farlige fejl.

Der var i stor udstrækning overensstemmelse mellem kørefærdigheder og kørestil blandt grupperne, hvilket tyder på, at de var klar over både egne styrker og svagheder med hensyn til deres kørefærdigheder og deres kørestil. Dette tyder således på, at paradokset med, at en stor del af de danske bilister kører risikobetonet, på trods af at de oplever deres kørefærdigheder som ringe, når det gælder trafiksikkerhed, ikke kan forklares med manglende bevidsthed om egne kørselskompetencer. Undersøgelsen kunne dermed tyde på, at lav motivation for at køre trafiksikkert er en væsentlig faktor bag risikokørsel.

Undersøgelsen viste, at navnlig to af de fire undergrupper af bilister er risikogrupper med behov for yderligere præventive tiltag.

Bilisterne i gruppe 3, ‘Mindre dygtige og usikre bilister’, begik fejl under kørslen, uden at det var deres hensigt. Tiltag, der kan bidrage til at reducere disse utilsigtede fejl – som f.eks. ‘påkører under bakning trafikant eller genstand, som du ikke havde bemærket’, ‘kommer ind i en forkert bane ved en rundkørsel eller på vej hen mod et vejkryds’, ‘fejlvurderer, om du kan nå at foretage venstresving ind foran modkørende, og undgår kun med nød og næppe kollision’ – vil formentlig kunne bidrage til at gøre denne gruppe mere trafiksikker.

Bilisterne i gruppe 2, ‘Overtrædende og usikre bilister’, overtrådte bevidst færdselsreglerne og kørte risikobetonet, selv om de tilsyneladende var klar over, at deres trafiksikkerhedsmæssige færdigheder var ringe. Det tyder på, at disse bilister havde en meget lav motivation for at køre trafiksikkert, og at tiltag, der kan motivere disse bilister til at køre mere trafiksikkert, formentlig vil kunne have en positiv effekt på trafiksikkerheden.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor disse bilister evt. mangler motivation for at køre trafiksikkert, og den giver derfor heller ikke detaljerede svar på, præcis hvordan man skal sætte ind. For at kunne fastslå dette er der brug for undersøgelser, der går mere i dybden med en karakteristik af bilisterne i de forskellige undergrupper.

Samlet set peger undersøgelsens resultater dog direkte frem mod et dobbelt fokus inden for fremtidige præventive tiltag: En direkte holdningsbearbejdning rettet mod bevidste regelbrydere og en øget indsats for at træne de mindre kompetente bilister.

Cirkelformationer ud for Møns Klint har i årevis interesseret biologer såvel som ufoentusiaster. For hvad skyldes disse ringe, som så ud til at være opstået ud af det blå?

Det har forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet nu svar på. En del af svaret havde de såmænd allerede i 2011, da biologer konstaterede, at der var tale om ålegræsvækster, men selve ringdannelsen var fortsat et mysterium.

Nu viser det sig, at det er giftstoffet sulfid, som gør det af med det ålegræs, der ellers ville have optrådt i midten af en klynge af ålegræsplanter, fortæller biologerne Marianne Holmer fra SDU og Jens Borum fra KU.

»Det har ikke noget med hverken bombekratere eller landingsmærker at gøre. Og heller ikke med hekse, som jo ellers har fået skyld for at stå bag lignende fænomener på land – tænk f.eks. på de velkendte hekseringe i græsplæner,« siger de i en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at det er mudder inde i ålegræscirklen, der indeholder det giftige stof.

»De fleste steder bliver mudderet skyllet væk fra den golde havbund, men ligesom træer kan holde på jord på en udsat bjergskråning, kan ålegræsplanterne holde på mudderet. Og derfor bliver der samlet store koncentrationer af sulfidholdigt mudder blandt ålegræsplanterne,« lyder forklaringen videre.

Årsagen til, at sulfid overhovedet finder vej til Møns Klint, skal findes i den kalkrige og meget jernfattige havbund. Og at mudderet og sulfidet ikke rammer selve ringen, skyldes, at yderkanten af mudderet er meget tynd, og derfor kan ålegræsset vokse til højder og mængder, som kan ses oppefra.

Ålegræsset begynder nemlig med en kraftig vækst i det tykke mudder, hvorefter det breder sig ud med udløbere til en cirkelformet eng. Sulfidet får herefter først fat i det ældre ålegræs i midten og begynder at dræbe det, til der kun er kanten tilbage i det tynde mudder.

Sulfid bliver især dannet i iltfattige miljøer, så Møns Klint er ikke det eneste sted, der har problemer med kvælning af ålegræs. Især er drivalger og plankton et problem samt udryddelse af vegetation ved kyster, hvor næringsstoffer får frit lejde til at strømme ud i vandet.

Ålegræsset har for dyrelivet den funktion, at det agerer hjem for en række smådyr og filtrerer vandet. Derfor arbejder biologer over hele verden på at redde græsserne i havmiljøet.