Category Archives: computer

Det har været hårde tider for pc-producenterne i de senere år, men nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnelen.

Læs også: Brat opbremsning i pc-salg: Salget gået i stå

Analysehuset Gartner spår i sin seneste opgørelse, at pc-salget rammer bunden i 2016.

Herefter knækker kurven, og der vil igen blive solgt flere pc’er i verden.

I tal ser det således ud.

I dette år ventes salget at lande på 284 millioner enheder, hvilket er et fald på 1,5 procent i forhold til året før.

Men så peger pilen op. I 2017 er forudsigelsen således, at der sælges 296 millioner pc’er, og ser man endnu et år frem, så ryger producenterne igen over 300 millioner enheder, helt præcist 306 millioner solgte pc’er i 2018.

Læs også: Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

“Men det handler dog stadig primært om, at pc-producenterne skal sikre de rette priser på de rette produkter for at øge salget,” vurderer Gartner-analytiker Ranjit Atwal.

Endnu mere vækst i Danmark
IDC, der ligeledes foretager analyser af pc-salget, er enige i den betragtning.

“Sidste år faldt pc-salget med otte procent. I år forventer vi et fald på en procent, men så vender tendensen,” fortæller Anders Elbak, der er senioranalytiker i IDC.

“I 2017 og 2018 forventer vi igen en stigning i salget.”

Og Danmark ligner en positiv historie i denne sammenhæng.

“Væksten på det danske marked bliver nok højere end den globale vækst. Det er i hvert tilfælde vores forventning fra 2017 og frem,” uddyber han.

Slut med tocifret telefon-vækst
Mens Gartner forudsiger et længe ventet turnaround for pc-markedet, så skal man også bemærke, at de ekstreme vækstdage for smarte telefoner er ved at være forbi.

Læs også: Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Dette års vækst ser ud til at lande på syv procent, hvilket giver et forventet smartphone-salg i 2016 på 1,9 milliarder enheder.

“Tiden med tocifret vækst på mobilmarkedet er forbi,” lyder det fra Ranjit Atwal.

Gartner forventer således at de to store markeder i Nordamerika og i Kina vil opleve nulvækst i 2016.

Læs også:
Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

Windows XP spøger stadig i kulissen: Her er årsagen til det faldende pc-salg

Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Brat opbremsning i pc-salg: Salget gået i stå

Det er ikke helt en laptop. Det er ikke helt en iPad. Så hvad er en iPad Pro egentligt for en dims?

Det har vi her på redaktionen nu brugt de seneste knap fire måneder på at finde ud af.

Siden december har jeg brugt en iPad Pro (i 12,9-tommer udgaven) dagligt. Og set i lyset af, at Apple netop har præsenteret en ny, mindre og lidt billigere iPad Pro, vil jeg dele mine erfaringer med jer.

1. Pro-navnet er bedragerisk
Lad os begynde med at slå fast, at en iPad Pro ikke kommer til at tilfredsstille alles behov. Og nok især blandt jer, kære Computerworld-læsere, vil der være en overrepræsentation af folk, der ikke kan nøjes med at bruge en iPad Pro.

For Pro-navnet kan være bedragerisk. iPad Pro opfylder ganske vist flere professionelle behov end tidligere iPads.

Men i praksis vil virksomheds-kunder og hardcore professionelle-brugere formodentligt støde på en del begrænsninger, hvis de ønsker at anvende en iPad Pro som den primære computer.

Lad os komme med et eksempel: Her i huset har vi et CMS-system, der ikke er optimeret til en touch-brugerflade samt en mail-platform, der ikke findes i en tidssvarende app-udgave.

Og vi er næppe de eneste, der står i den situation. Erhvervslivet er sjældent first movers, og i mange virksomheder anvendes der ofte legacy-software, der er udviklet til Windows-pc’er eller Macs.

Men iPad Pro kan fungere som et glimrende supplement til en arbejds-pc og i iværksætter-miljøet, hvor virksomhederne ikke er tynget af gamle softeware-løsninger og i højere grad omfavner moderne software som Office 365, Slack, Dropbox og WordPress vil en iPad Pro ofte været et glimrende valg.

2. Økosystemet er en hæmsko
Apples økosystem af apps er stærkt.

Men der er mangel på apps, der kan løse nogle af de mere specifikke og tunge opgaver, som mange profesionelle brugere efterspørger.

Det er åbenlyst en hæmsko for iPad Pro’en. 

Eksempelvis findes Apples eget app-udviklings-værktøj Xcode endnu ikke i en iPad-udgave. Derfor vil app-udviklere forsat være afhængige af at købe en Mac. 

Folk i kreative erhverv vil uden tvivl også savne fulde udgaver af populære Adobe-programmer som Photoshop eller Illustrator.

Adobe har ganske vist et bredt udvalg af apps til iOS, men der er stadigvæk blot tale om supplementer, der aldrig vil kunne erstatte den fulde desktop-udgave af programmerne.

3. Den mobile computer er fremtidens computer
Det er fristende at undervurdere, hvor stor målgruppen er for en iPad Pro, hvis vi ikke selv er en del af målgruppen. 

Men for at forstå Apples iPad Pro må vi forstå en væsentlig ting om, hvor computer-markedet i dag bevæger sig hen – nemlig væk fra traditionelle computere, der kører Windows og Mac OS X, og hen imod en fremtid, der bliver domineret af mobile-enheder, der fortrinsvist kører på mobile-processorer og mobile styresystemer. 

Vi må forstå, at selv om Windows stadig har solidt fodfæste i erhvervslivet, så er situationen helt anderledes blandt de almindelige forbrugere, som selv kan vælge deres enheder uden indblanding fra en it-chef. Blandt dem bliver Windows mindre og mindre relevant for hver eneste dag der går.

Det er populært at påstå, at en iPad ikke kan erstatte en pc. Men sandheden er, at mobile enheder allerede i stor stil har erstattet pc’erne, og selv om tablet-salget er faldende, så tyder alt på, at folk stadigvæk bruger deres iPad i stor stil. 

Andelen af web-trafikken som udgøres af tablets skal måles i to-cifrede tal. I Danmark kommer knap 40 procent af al web-trafik fra iOS-enheder, og knap 32 procent af alle besøg fra mobile enheder kommer fra en iPad.

Tal fra venturekapitalfirmaet Andreessen Horowitz og analysehuset Gartner viser desuden, at der i dag bliver solgt lige så mange iOS-enheder, som der bliver solgt Windows-computer.

Og gennem en årrække er der nu blevet solgt flere Android-enheder end Windows-enheder.

En del af de enheder findes i dag i hænderne på den unge generation af computer-brugere, der er vokset op med mobile styresystemer. Vi kan forvente, at en del af dem vil aldrig komme til at eje en traditionel pc – i stedet vil de foretrække at anvende de mobile platforme, som de i dag er fortrolige med.

4. Den henvender sig pro-sumeren
Som vi allerede har slået fast, så vil den hardcore-professionelle sjældent kunne erstatte sin computer med en iPad Pro. 

iPad Pro henvender sig snarere til den målgruppe, der ligger i krydsfeltet mellem at være almindelige forbrugere og professionelle – de såkaldte “pro-sumeres” – end den henvender sig til den hardcore professionelle bruger. 

For realiteten er, at du med en iPad Pro kan løse langt de fleste opgaver, som almindelige computer-brugere har. 

Det har jeg selv oplevet. Efter at jeg har fået en iPad Pro er min Macbook Pro i stadig stigende grad blevet en enhed, som jeg kun anvender i løbet af arbejdsdagen. Mac’en efterlades oftere og oftere på skrivebordet, når jeg går hjem fra arbejde, og dermed er min iPad Pro’en ofte den eneste computer, som jeg har i mit hjem. Her fungerer den glimrende til arbejde såvel som fornøjelse. 

En iPad Pro er desuden en fremragende rejse-computer. Den er ekstrem mobil, og batteriet holder uden problemer til en hel arbejdsdag.

Apple lover 10 timers batteritid, og det er vores erfaring, at det er et ganske konservativt estimat.

Hvis dit behov udelukkende er lette opgaver som tekstbehandling, regneark og internet-surf, kan du godt regne med en eller to timers ekstra batteritid.

5. Tilbehøret gør hele forskellen
Med iPad Pro har Apple lanceret to nye stykker tilbehør. Et Apple Smart Keyboard samt den digitale blyant Apple Pencil. 

De koster henholdsvis 1.399 kroner (for udgave til 12,9 tommer-udgaven af iPad Pro) og 829 kroner. 

Det betyder, at det hurtigt kan blive en særdeles dyr fornøjelse, når du lægger udgifterne oven på den allerede ganske pebrede startpris på 5.300 for den lille iPad Pro og 6.999 kroner for den store. 

Men efter fire måneders brug kan vi også konstatere, at det er det nye tilbehør, der for alvor retfærdiggør, at Apple kalder iPad Pro for et professionelt værktøj. Uden tastatur og uden en Apple Pencil er en iPad Pro blot en iPad med lidt flere hestekræfter end sine forgængere. 

Især Apple Pencil er et imponerende lille redskab, hvis du ønsker at tegne, illustrere eller tage notater på din iPad iPro. Vi har prøvet at overdrage vores pen til både en illustrator samt en habil hobby-tegner. 

Her var dommen, at en Apple Pencil ikke alene er bedre en de styluser, der findes til andre konkurrerende tablets. Den hiver også en iPad Pro op på niveau med mange af de tegneplader, der bliver brugt af professionelle. 

Manglen på kraftfulde kreative apps af desktop-kvalitet er dog et betydeligt kritikpunkt, og det betyder, at den for en illustrator eller en grafiker på nuværende tidspunkt udelukkende er en supplerende enhed. iPad Pro’en er den enhed, der bruges til at tage skitser på, men som endnu er meget langt fra helt at erstatte deres computer.

Opsummering:
Da Apple løftede sløret for den nye og mindre iPad Pro kaldte Apples marketingsdirektør Phil Schiller den for “den ultimative pc-erstatning”. 

Her gjorde han opmærksom på, at der i øjeblikket er 600.000 fem år gamle aktive pc’er på markedet, der alle ifølge Schiller med fordel kan afløses af en iPad Pro. 

Phil Schiller har formodentligt ret. Denne skribent vil påstå, at for 80 eller måske endda 90 procent af alle computer-brugere vil en iPad Pro kunne erstatte en pc. 

Her vil nogle af vores læsere givetvis protestere. Men det skyldes formodentligt blot, at Computerworlds kernelæsere i overvejende grad tilhører de 10-20 procent, der ikke vil kunne nøjes med en iPad.

Læs også:
Vil du kunne arbejde på din iPad? Så bør du overveje dette tilbehør

Derfor bliver iPad Pro aldrig så god som en pc

Når du har spillet den første time af Quantum Break, har du grundlæggende spillet hele Quantum Break. Resten af spillet er en gentagelse af de samme simple gameplaymekanismer, kombineret med en lang række halvkiksede mellemsekvenser og videosekvenser.

Quantum Break er et simpelt og overfladisk bekendtskab, der forsøger at overvælde sin spiller med høj produktionsværdi og flot grafik. Spillet er voldsomt ambitiøst i sit forsøg på at kombinere spil og tv-serie, men falder desværre delvist til jorden på grund af en grundlæggende mangel på kvalitet og substans.

Overordnet set, kan man dog stadig anskue Quantum Break som et relativt velfungerende bekendtskab, der udfører spillets ene idé – selve spildelen – relativt solidt, men dykker man ned i spillets forskellige delelementer er kombinationen af spil og tv-serie desværre for rodet, fragmenteret og til tider tåkrummende.

Det er skuffende, for Remedys sidste spil, Alan Wake, var i mine øjne en af de allerbedste narrative oplevelser på sidste generation af konsoller.

Quantum Break handler om tidsrejse og dette fokus går igen både i spillets plot og i de konkrete gameplaysystemer. Helt overordnet anskuet, er Quantum Break et relativt simpelt actionspil, hvor man render rundt i en række statiske miljøer, gemmer sig bag kasser og skyder masser af fjender. Man spiller som Jack Joyce, der vender hjem til sin barndomsby, for at hjælpe en af hans gode venner, forretningsmanden Paul Serene.

Paul har gang i et gigantisk eksperiment, der potentielt kan revolutionere verden og har brug for Jacks hjælp til, at færdiggøre eksperimentet. Paul har rodet med tidsrejser og da eksperimentet starter, går noget galt.

Jack efterlades med en række helt særlige evner, der lader ham bøje tiden og Paul viser sig ikke at have helt rent mel i posen.

Quantum Break.

Herfra går den vilde jagt på, at reparere tiden, der af en eller anden grund er gået i stykker. Hvis det lyder lidt rodet, er det fordi det ærligt talt er lidt rodet, især fordi Quantum Break blander lommefilosofisk dialog om tidsrejse, med morsomheder som “We broke time!”. Plottet minder meget om middelmådige sci-fi tv-serier og løfter sig desværre aldrig over det banale.

Det er tydeligt at Remedy har forsøgt at skabe et spil, der emulerer tv-serier og denne gang særligt sci-fi tv-genren. Det kommer både til udtryk i de mange mellemsekvenser undervejs i selve spillet, men især i de halvtimeslange tv-episoder, der sammenkobler hvert kapitel af spillet. Desværre minder resultatet mere om en halvdårlig serie på SyFy, end om tv-genrens narrative højdepunkter.

Hvor spildelen følger spillets helte, fokuserer serien på skurkene. Idéen er faktisk ganske udemærket, men udførslen er desværre bare ikke god nok. Især springer det til tider horrible skuespil i øjnene, hvor ellers fine skuespillere som den altid gode Lance Reddick og Game of Thrones-kendissen Aidan Gillen desværre alt for ofte drukner i mængden af dårlige skuespillere og inkompetent instruktion. Tv-episoderne bidrager ikke synderligt til det overordnede plot og virker derfor mest af alt lidt ligegyldige.

Quantum Break.

Idéen er faktisk rigtig god, men udførslen lader meget tilbage at ønske. Samtidig havde jeg gigantiske udfordringer med rent faktisk at se episoderne, idet disse skal streames fra nettet.

Dette voldte mig så store problemer, at jeg til sidst var nødt til at downloade de fire episoder, hvilket fyldte 75 Gb!!! Der må være tale om særdeles elendig videokomprimering, for på samme konsol og forbindelse (60/60), kunne jeg let streame video i fuld HD fra diverse streamingtjenester.

Gameplaymæssigt giver Jacks tidsevner ham mulighed for, at krydre den klassiske coverbaserede action med mulighed for eksempelvis at fange fjenderne i en tidsboble, teleportere sig rundt mens verden står stille, eller lave et tidsskjold, der stopper kuglerne. Det bidrager til, at variere gameplayet en smule, men skåret ind til benet, er Quantum Break stadig en coverbaseret shooter, der tilmed ikke fungerer helt optimalt.

Quantum Break.

Quantum Break er et noget hurtigere spil end Alan Wake, men styringen fungerer på nogenlunde samme måde. Det lader til, at Remedys tilgang til animationer og styring ikke helt passer til en så forholdsvis hurtig shooter som Quantum Break er, og resultatet er en række ret kaotiske og fjollet udseende kampe, hvor man bruger lidt for megen tid på, at styre Jack fornuftigt rundt i omgivelserne.

Quantum Break er et særdeles interessant bekendtskab som jeg personligt havde store forventninger til. Kombinationen af tv-serie og spil lød tiltalende og det samme gjorde spillets tema og overordnede plot. Desværre skyder Quantum Break alt for ofte ved siden af målet og ender med, at være et ambitiøst eksperiment, der kollapser under sin egen vægt. Havde tv-serien været bedre, havde fortællingen overordnet set fungeret langt bedre, men selv hvis man blot fokuserer på spildelen, er den rodede styring og det noget ensformige gameplay desværre med til, at mudre oplevelsen.

Tag ikke fejl – Quantum Break er bestemt ikke et dårligt spil. Dertil er produktionsværdien alt for høj og det grundlæggende gameplay for velfungerende. Men Quantum Break er først og fremmest et fejlslået eksperiment.

Læs også: Anmeldelse: The Division er en kold fornøjelse

13:30 En stank af folkeskole
Det første, der slår mig, er hvor flotte og lyse ITU’s bygninger er. Det andet er en hørm af makrel på dåse, som sender mig direkte tilbage til folkeskolen.

Det er onsdag den 30. marts, og jeg har taget mine fordomme med til krypto-konference på Danmarks eneste rendyrkede it-universitet, og resten af dagen kommer jeg til at få slået ikke så få af dem ihjel.

Men så er der også lige et par stykker, som jeg nok holder fast i.

Krypto-entusiaster i alle aldre og køn fylder snart forhallen foran Auditorium 1, og snakken går lystigt mellem de borde, der allerede er stillet op til dagens højdepunkt – et cryptoparty.

Når alle oplæg er hørt, og alle spørgsmål er stillet i paneldebatten, bliver hvert bord en lille ø af viden. Her kan deltagerne oplære hinanden i PGP, TOR, Tales og andre fine sager.

Den forvirrende venlige og velkædte Sofus Albertsen har arrangeret Crypto Conference sammen med sin medstuderende Mikkel Villebro. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

De første fordomme falder
Jeg ser mig om efter ting til min mentale tjekliste for fordomme.

Flest mænd? Tjek. Uvaskede ‘bor i mors kælder’-typer? Næh. Egentlig ikke.

Sølvpapirshatte? En enkelt ung mand har kasket på indenfor, men det er nok mere dårlig opdragelse end virkelighedsfjern paranoia.

Og gud bedre det, om der ikke også er kvinder, og mændene taler ubesværet med dem!

Let rystet i min fordomsfulde grundvold ser jeg mig omkring efter en af arrangørerne.

Jeg finder Sofus Albertsen, der er overraskende velklædt med skjorte og moderigtige skægstubbe.

“Er det i orden, at jeg tager billeder?,” spørger jeg i spændt forventning om at blive beskyldt for at være PET-spion.

Jeg kan allerede mærke glæden ved at beskrive det kommende paranoide udbrud i min artikel.

“Ja, selvfølgelig. Hvor der det fedt, at pressen også er her,” smiler han til min underligt lettede skuffelse.

Hvis ikke engang arrangørerne er sølvpapirshatte, ender jeg jo i et blodbad af skamskudte fordomme til op over lårene.

“Jamen, det er jo også lige noget for vores læsere,” siger jeg og tager troskyldigt billeder med det kamera, jeg forventede ville forårsage panikagtig masseflugt imod nødudgangene.

Men hvad er nu det? Der er lagt pamfletter på alle pladserne i auditoriet. Dem må jeg tjekke, inden showet får i gang.

13:57 Robotter på Pornhub og frisk frugt på bordet
Jeg sidder og læser en pamflet om “Digital Selfdefense,” og samtalerne flyder mellem stolerækkerne.

“Han har en bot, der bare scraper Pornhub for nyt indhold,” fortæller en entusiastisk ung mand til kvinden ved siden af ham på stolerækken.

Hun hverken vrænger på næsen eller går sin vej men griner oprigtigt underholdt, mens deltagerne strømmer ind i auditoriet.

Mange af dem stopper kortvarigt op og forsyner sig ved et par borde lige inden for døren. Bordene er fyldt til bristepunktet med kage, chips og – overraskende nok – æbler ved siden af Tuborgkander med vand og papkrus fra Red Bull.

14:00 Ballet åbner
Arrangørerne Sofus Albertsen og hans medstuderende Mikkel Villebro åbner officielt konferencen og byder velkommen til den første taler.

De næste timer skal vi alle sammen blive klogere på kryptering, privatliv på nettet og masseovervågning.

Fjollede gangarter for frihed
Det nærmeste, aftenen kommer på mine forhåbninger om frådende paranoia, er en opfordring til at binde en klods fast til venstre knæ, “så overvågningskameraer ikke genkender dig på din gangart.”
 
Et råd, som jeg er rimelig sikker på, blev sagt med et glimt i øjet. Ikke mindst, da det efterfølges af en opfordring til at studere den klassiske Monty Python-sketch om The Ministry of Silly Walks.

Peter Kofod er ikke fan af overvågning. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

På den anden side kommer rådet fra Peter Kofod.

Den første dansker, der interviewede Edward Snowden og afslørede, at et CIA-fly skulle kidnappe whistlebloweren, hvis han satte fod på dansk jord.

18:00 Opfordringer til lækage af statshemmeligheder
Som den eneste, leverer Peter Kofod lidt ilt til mine efterhånden stærkt medtagne fordomme om krypto-folket.

Men han underbygger sine meninger med en perlerække af lækkede dokumenter fra efterretningstjenesternes lukkede verden.

Indholdet af de dokumenter har gjort Peter Kofod direkte sur på samtlige regeringer, vi har haft siden 2001, og han opfordrer åbent til at undergrave systemet.

“Jeg ville værdsætte det, hvis nogen tog et job hos efterretningstjenesten og arbejdede der nogle år for så at lække hele lortet. Og ja, jeg opfordrer til at bryde loven. Justitsministeriet har mine kontaktoplysninger,” siger han i et tonefald, der indikerer, at han ikke regner med at modtage en politianmeldelse lige med det første.

Men Peter Kofod er så tæt på, som vi er kommet på et ekstremt tilfælde af kryptoparanoia, og han er i bund og grund blot berettiget indigneret.

19:30 Hvad skete der lige?
Jeg er meget forvirret. Ingen af oplæggene de sidste fem timer har været, som jeg troede.

Ingen uvaskede konspirationsteoretikere har hevet åbenlyst vanvittige anklager ud af den blå luft.

I stedet har en række rolige og fattede mennesker delt deres viden og underbygget deres udtalelser med faktuelle oplysninger.

Det værste er, at jeg i stigende grad er ved at blive utryg ved min telefon fra kinesiske Huawei og min medbragte Surface-tablet.

Begge dele er proppet med apps, som må bruge både kamera, mikrofon og lokationsdata.

Men hvad bruger de den tilladelse til? Og hvornår?

00:30 Tvivlen sætter ind for alvor
“Læg dig nu til at sove,”  lyder det mumlende fra under dynen.

“Ja, ja. Jeg skal bare lige rydde op i mine apps. Hvorfor skal Netflix overhovedet have adgang til min mikrofon?”

01:20 Lige om lidt bliver jeg rigtigt sikker
“Læg dig nu til at sove.”

“Ja, øh, jeg ved faktisk ikke om jeg kan slette den her app, uden at telefonen går i stykker.”

Et par dage senere ligger jeg på sofaen og chromecaster Netflix til fjernsynet med min telefon.

Men i weekenden skal jeg rydde rigtigt op i min digitale sikkerhed. Det er helt sikkert.

Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

ComputerViews: Der er grundlæggende tre årsager til det dramatiske fald i antallet af ansatte i IBM Danmark over de seneste 10 år.

Senest har det taget endnu et dyk i denne uge med omkring 160 nye afskedigelser.

IBM Danmark peakede omkring 2004-2006 som den absolut største arbejdsplads for it-folk her i landet.

Efter at IBM havde opkøbt DMData og Mærsk Data i 2004, røg antallet af ansatte i koncernen op på over 7.000.

Da vi skrev om årsregnskabet for 2006, var det dalet til 6.138 ansatte.

Det er på ingen måde overraskende, at man i kølvandet på opkøb af denne størrelse ser, at det samlede antal ansatte svinder ind.

Som virksomhed tager man fat på de overlappende opgaver og opnår synergieffekter, og det vil altid koste nogle medarbejdere jobbet.

Det er imidlertid ganske opsigtsvækkende, hvordan antallet af ansatte i IBM Danmark har udviklet sig fra 2006 og 10 år frem til i dag.

Et voldsom fald i antal ansatte
I 2008 var antallet af ansatte faldet til 4.740 i IBM Danmark, og springer vi frem til årsregnskabet fra 2014, var det dykket til 2.556 ansatte.

2014-årsregnskabet er det senest tilgængelige fra IBM Danmark, mens 2015-regnskabet først offentliggøres om en måneds tid.

Læs også: IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt

Allerede nu tør vi dog godt vurdere, at der vil være tale om yderligere et fald i antal ansatte i IBM Danmark.

Så sent som i denne uge har selskabet afskediget omkring 160 ansatte. Læs mere om det her.

Denne runde af afskedigelser står ikke alene i de seneste par år. Sidste år blev der eksempelvis i februar sagt farvel til 90 medarbejdere i IBM Danmark.

Selv om der naturligvis også løbende finder ansættelser sted i IBM Danmark, så er antallet af ansatte på lidt mere end 10 år gået fra omkring 7.000 til i omegnen af 2.300 (vores bud efter denne uges afskedigelser).

Man kan måle en virksomheds succes eller fiasko på mange måder, og derfor siger det dramatiske fald i antallet af ansatte i sig selv heller ikke så meget om situationen i IBM Danmark.

Bortset fra altså at det naturligvis er trist for de medarbejdere, der har mistet jobbet – og at konsekvensen er, at IBM Danmark ikke længere er Danmarks største it-virksomhed målt i antal ansatte.

Eksempelvis havde KMD i det seneste årsregnskab 2.733 ansatte, og NNIT nærmer sig også IBM med nu 1.546 ansatte.

Det bringer os tilbage til budskabet om, at der grundlæggende er tre årsager til det dramatiske fald i antallet af ansatte i IBM Danmark.

1) Globaliseringen
Den første årsag til faldet i antal ansatte i IBM Danmark er næppe den store overraskelse.

Det er heller ikke unikt for IBM, selvom konsekvenserne af globaliseringen naturlig ses meget tydeligt i en global organisation som IBM.

Når man skal effektivisere og optimere en organisation – og det skal IBM – så er det oplagt at udnytte de muligheder, der ligger i globaliseringen: Eksempelvis at nogle arbejdsopgaver kan billigere i nogle lande end andre.

Læs også: Overblik: IBM Danmarks store nedtur – gennem stor fyringsrunde igen

Daværende administrerende direktør Lars Mikkelgaard Jensen udtalte i oktober 2014 til Computerworld: 

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i. På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder,” udtalte Lars Mikkelgaard-Jensen dengang.

Han skiftede i øvrigt selv senere til en ‘global executive lederrolle’ i den internationale IBM-koncern.

2) IBM er under pres
En anden central forklaring på faldet i antal ansatte hos IBM Danmark er, at der er tale om et selskab, der er under pres.

Når eksempelvis selskaber som NNIT og Netcompany er vokset så markant i de senere år, sker det naturligvis på bekostning af andre.

Her er IBM et af det selskaber, der mærker konkurrencen på den hårde måde. Det er også derfor, at IBM forsøger at blive en endnu med konkurrencedygtig organisation ved at udnytte globaliseringen.

Presset på IBM er også forklaringen på, at koncernen både globalt og lokalt er i gang med en omfattende transformation, hvor gamle forretningsområder erstattes og suppleres af helt nye.

Tilbage står dog stadig, at IBM er under pres – det ses blandt andet ved, at omsætningen i IBM Danmark er faldet år for år.

3) Teknologiske fremskridt
Men netop i IBM’s meget omfattende transformation til nye forretningsområder og teknologier gemmer der sig faktisk også lidt af en succeshistorie.

For hvis man hæver sig helt op i helikopterperspektivet, er selve grundfundamentet under vores øgede digitalisering vel netop, at færre mennesker skal kunne klare mere arbejde.

Når IBM satser så massivt på områder som automatisering, cloud computing og kunstig intelligens, ville det grundlæggende være underligt, hvis man ikke samtidig skar ned i antal ansatte.

Det er teknologien, der sejrer her – og ja, det er naturligvis enormt trist for de mennesker, hvis stillinger forsvinder på denne baggrund.

Det er ikke desto mindre det eneste rigtige at gøre, når man rent faktisk formår at effektivisere ved hjælp af teknologi.

Læs også: Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Man kunne selvfølgelig sætte de “overflødige” hænder til at arbejde med nye opgaver, men sandheden er nok bare, at de nye forretningsområder i IBM bare ikke kræver lige så mange medarbejdere som de gamle. Dette er heller ikke unikt for IBM.

Den nuværende administrerende direktør i IBM Danmark, Henrik Bodskov, sætter selv ord på denne udvikling i et interview på Computerworld efter denne uges afskedigelser:

“Mandskabsmæssigt er det mere effektivt, da det er en automatisering og nogle processer, som vi før har måttet udføre manuelt på bedste vis med nogle rigtig kompetente medarbejdere. Det kan nu gøres automatisk, så vi ikke på samme måde har behov for at have mennesker inde over.”

“Reelt set er det den teknologiske udvikling, og ligesom hos alle andre virksomheder så foregår den digitaliseringsproces med en øget hastighed. Det er nogle utroligt kompetente medarbejdere, som vi desværre må sige farvel til i denne her proces,” siger Henrik Bodskov.

Alt om situationen i IBM

Overblik: IBM Danmarks store nedtur – gennem stor fyringsrunde igen

IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt

Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Fyringsrunde i IBM Danmark – et større antal medarbejdere mister jobbet

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

På årets Build-messe løfter Microsoft sløret for selskabets planer med apps direkte integreret i Offices ribbon-menu, hvilket skal give brugerne endnu flere funktioner i Office-pakken.

Udviklere kan nu udvikle apps, der kan placeres direkte på ribbon-menuen, hvilket skal gøre dem bedre tilgængelige end tidligere, ligesom det skal bane vejen for flere API’er.

Ribbon-menuen er rækken af funktioner for oven i Office-programmer (for eksempel “Typografier”-menuen i Word).

Fra scenen ved torsdagens keynote fremviste Microsoft et par eksempler, heriblandt en Starbucks-app, hvor du via Outlook kan sende gavekort til Starbucks med en mail eller aftale et møde på en bestemt Starbucks (meget normalt i USA) ved at sende et lille kort.

Også Uber har tidligere lanceret add-on apps til Office, så du via Outlook kan bestille en Uber-bil uden at skulle forlade mailprogrammet.

Det kan du læse mere om her: Kontroversiel privat-taxa-tjeneste frigiver kode: Nu kan du indbygge Uber overalt og i alt

De nye Office-apps vil også fungere på Office på Mac-computere.

Office 365 er en stor succes for Microsoft, hvilket kan ses i mængden af nye brugere om måneden.

Nye API’er, nye muligheder
Apps til en Office-pakke lyder måske ikke just fascinerende, men ifølge Microsoft benytter mere end 1,2 millarder mennesker verden over Office, hvilket i teorien er en større kundebase end folk med iPhones.

“Office er en af få platforme i verden, som giver udviklere mulighed for at tilgå over en millard brugere fordelt over et hav af enheder, ” forklarede Qi Lu, Microsofts Executive Vice President ved Build.

Microsoft annoncerede også seks nye API’er omkring Office Graph, der gør det muligt at udnytte data indsamlet via Office-pakken i apps.

Et eksempel på scenen var Docusigns Outlook-app, som automatisk ved, hvilket dokument du sidst benyttede, som skal sendes af sted for at blive underskrevet. 

Læs også: Microsoft på vej med indbygget adblocker i Edge-browseren

For en måned siden offentliggjorde sikkerhedsforskere et alvorligt sikkerhedshul i krypteringsteknologierne SSL (Secure Sockets Layer) og TLS (Transport Layer Security).Ja, endnu et.

Som om Heartbleed, FREAK (Factoring attack on RSA-EXPORT Keys) og POODLE (Padding Oracle On Downgraded Legacy Encryption) ikke var nok.

Den seneste sårbarhed er naturligvis også udstyret med en sej forkortelse: DROWN (Decrypting RSA using Obsolete and Weakened eNcryption).

DROWN handler om at udnytte den notorisk usikre protokol SSL v2 til at få adgang til data krypteret med den ellers ganske sikre TLS-teknologi.

At SSL v2 er usikker, har været kendt i 20 år. Den er den første version af SSL-kryptering, der blev brugt i praksis. Koden stammer tilbage fra 1990′erne.

Så nemt kan den gøres usikker
Hidtil har man troet, at det var tilstrækkelig beskyttelse at sørge for, at SSL v2 ikke blev benyttet på ens servere.

Men DROWN-angrebet viser, at hvis der blot er installeret SSL v2 på en server, kan det gøre den usikker. En SSL v2 på en anden server kan sågar bruges til angreb på en TLS-server.

Angrebet udnytter en kombination af kendte og nyopdagede sårbarheder i SSL v2 til at knække kodningen af den nøgle, som kommunikationen krypteres med.

For at det kan lade sig gøre, skal angriberen have adgang til at aflytte kommunikationen og lagre de krypterede datapakker. Det kan lade sig gøre via et man-in-the-middle-angreb.

Pris: 440 dollar
Som regel bruger organisationer det samme certifikat til flere servere. Dermed er det også den samme nøgle, der beskytter kommunikationen.

Så et vellykket angreb på en server med SSL v2 gør, at angriberen nu kender nøglen i organisationens certifikat – der også bruges i TLS.

Det er dog ikke gratis. Der skal regnes en del, før man har knækket koden.

Krypteringsforsker Matthew Green anslår, at det kan gøres på et par timer for omkring 440 dollar på et cloud-system.

Og som han skriver: “Er dit login til banken 440 dollars værd? Sikkert ikke. Men andres er det nok.”

Desuden findes der en variant af DROWN, hvor koden kan knækkes på et minut med blot en enkelt CPU-kerne.

Det kræver dog, at offeret anvender en udgave af OpenSSL fra før marts 2015.

Og her er vi ved mit budskab med denne måneds klumme: Se nu at få opdateret jeres krypteringssystemer!

Omkring halvdelen af de sårbarheder, vi i DKCERT møder i praksis, er relateret til SSL/TLS. Foruden gamle versioner og konfigurationsfejl kan det være forældede certifikater.

Tjek konfigurationen
En ting er at opdatere til den nyeste version af softwaren. En anden er at sikre, at den er konfigureret korrekt.

For eksempel skal I tjekke, at der ikke er nogen måde, hvorpå en angriber kan etablere en SSL v2-forbindelse til jeres systemer.

DROWN er det seneste eksempel på en sårbarhed relateret til kryptering.

Jeg tror desværre ikke, det er den sidste, vi får at se.

Sårbarheder i kryptering er alvorlige, fordi kryptering i dag er en uundværlig del af vores digitale liv.

Hver gang vores smartphones kommunikerer med en server, indgår der kryptering.

Din netbank er beskyttet med kryptering. Det samme gælder betalingskortsystemerne.

Derfor er det afgørende, at sikkerhedshuller i krypteringssystemer bliver lukket så hurtigt og effektivt som muligt.

Kryptering overalt
Tidligere var kryptering forbeholdt websider med fortrolig information.

I dag går tendensen mod at gøre kryptering til standard: Det skal bruges på alle forbindelser. Det så vi allerede for nogle år siden, da Google gik over til at tilbyde TLS-kryptering som standard på søgninger.

Senest er flere organisationer begyndt at tilbyde gratis servercertifikater. Det kan være med til at gøre teknologien endnu mere udbredt. Dermed stiger også kravene til, at den implementeres sikkert og korrekt.

Opdater nu
Jeg anbefaler, at I kører TLS 1.2 på alle systemer.

TLS 1.2 er fra 2008, men blev i 2011 opdateret, idet man fjernede bagudkompatibiliteten med SSL. Som det fremgår af ovenstående, var det fremsynet, men desværre ikke tilstrækkeligt.

TLS 1.3 er under udarbejdelse. Vær forberedt på at opdatere, når den en dag er færdigudviklet.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Efter at kapitalfonden EQT har overtaget aktiemajoriteten i det danske it-firma Sitecore er selskabets CEO Michael Seifert klar til at smøge ærmerne op og fortsætte med at udfordre it-giganter som Oracle, Adobe, Salesforce, IBM og SAP.

Michael Seifert bor og arbejder til daglig i USA, men han er i disse dage i Danmark – dels for at lukke aftalen med EQT og dels for at mødes med Sitecores globale ledelse.

Han siger i dette interview med Computerworld, at han tror på, at partnerskabet med EQT vil være godt for kulturen i Sitecore.

Hvad bliver den største forandring, når du møder på arbejde på mandag?

“Den største forandring bliver umiddelbart, at vi får en række nye bestyrelsesmedlemmer. Det ser jeg frem til. Det er glædeligt både for os, vores medarbejdere, vores partnere og kunder.”

“EQT er på samme tid er et rigtig godt match til vores virksomhedsværdier, men også en stærk partner til at hjælpe os igennem næste kapitel af vores rejse, som jeg også personligt glæder mig meget til,” siger Michael Seifert.

Men hvad er forskellen?

“Jeg tror, det vil have en mærkbar effekt på virksomhedskulturen, og med EQT har vi fundet den rigtige partner til at tage os videre fra, hvor vi er nu.”

Betyder partnerskabet med EQT, at I ændrer strategien for Sitecore?

“Vores strategi er uændret. Vi går efter international ekspansion, og vi skal ud og tage markedsandele. Det vigtigste for os er, at vi kan vækste og fortsat være en profitabel virksomhed.”

“Der er dele af pressen, der har hæftet sig ved, om vores overskud er 20 procent eller to procent af omsætningen. Jeg er dybest set glad, så længe vi bare har overskud. Ser du på de fleste andre it-virksomheder med høj vækst, kører de med meget store underskud.”

[i]Hvilke konkurrenter måler I jer op imod?

[/i]“På enterprise-markedet er der en gruppe af virksomheder som Oracle, Adobe, IBM og Salesforce – ligesom SAP er på vej ind på markedet. Det, vi slås om, er marketingsplatformen. Det handler ikke kun om dataindsamling og evnen til at levere personaliseret indhold. Der, hvor vi har en unik fordel, er, at vi kan lave dataindsamling i realtid og bruge de data til ændre oplevelsen. Det er der ikke andre, der kan.“

Er der nogle af jeres konkurrenter, som kan noget, du gerne så Sitecore kunne?

“Der er masser af teknologi, som det kunne være virkelig dejligt at kunne tilbyde vores kunder. Men det er altid svært at prioritere noget fremfor andet. Der er masser af ting, vi kunne drømme om.”

Har du så en hemmelig drøm om, at Larry Ellison (Oracles stifter, red.) en dag ringer og vil købe Sitecore?

“Den slags optager mig ikke til daglig. Det er en spændende udfordring at udvikle virksomheden og vinde. Jeg kan godt lide at vinde. Det er både en kamp på strategi og teknologi. Det er nok det, der driver mig mest.”

Hvad er den vigtigste kamp, du har vundet?

“Det er svært at sige. Det har været en lang rejse med både successer og bump på vejen. Men den væsentligste beslutning, vi har truffet undervejs, ligger tilbage i 2004, hvor vi blev en globaliseret virksomhed og åbnede i USA. Havde vi ikke gjort det, tror jeg ikke, vi havde haft den her snak i dag.”

“Det amerikanske marked er så stort, at der i princippet ikke er nogle grænser for, hvor meget man kan vækste. I Europa har vi ganske vist et fælles marked, men man skal begynde forfra i hvert enkelt land,” siger Michael Seifert.

Læs også:

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Millionslagsmål ender i retten: Kapitalfond føler sig snydt efter køb af dansk it-virksomhed

Danske it-folk scorer kassen: Sælger hovedparten af fremadstormende Configit til kapitalfond

MEd små fingerbevægelser vælger du hologrammenuer. Foto: Morten Sahl Madsen

Det er svært at beskrive følelsen, når et hologram svæver foran dine øjne.

Ved sidste års Build-messe fik Computerworlds udsendte mulighed for at prøve HoloLens i et meget kontrolleret miljø.

Allerede dengang var vi tryllebundne af de nærmest magiske svævende objekter foran øjnene, der var så virkelighedstro, at vi måtte stikke hånden igennem en holografisk bygning for at være helt sikker.

Selvsamme følelse kom tilbage det sekund, brillerne gled ned over mine øjne igen, og jeg igen kunne se hologrammer for mine øjne ved dette års Build.

Og denne gang måtte vi gerne tage billeder både af brillerne og af os bruge dem. Men billederne er kun en fattig illustration af, hvor fascinerende brillerne er. Ja faktisk ser vi lidt åndssvage ud.

Læs også fra sidste års Build: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

I halvanden time fik 70 journalister mulighed for at kode en HoloLens-app, eksekvere den og prøve den.

Kode er måske så meget sagt, for de fleste techjournalister aner ikke hvor semikolonnet skal placeres. I stedet blev vi guidet igennem et forkortet forløb beregnet udviklere, så vi kunne opleve brillerne.

Det bød på halvanden time i Holo-himlen.

Intuitiv
Under Holographic Experience Lab, som eventet hed, blev vi to og to journalister tildelt en mentor, som skulle guide os igennem kodningsdelen.

Vi blev placeret ved hver vores computer, hvor Unity og Visual Studio kørte, men al fokus lå på det sæt HoloLens-briller, som lå ved siden af.

Det var den netop lancerede Developer-udgave, som i disse dage sendes af sted til udviklere verden over. Den koster 3.000 dollar – knap 20.000 kroner.

(artiklen fortsætter under videoen)

Efter to minutters opsætning – langt mindre end sidste år – manifesterede hologrammer sig foran mine øjne igen.

Menuen, som du ser i HoloLens-videoer, svævede foran mine øjne lige så tydeligt som var det virkelighed, og med et klik med fingeren ud i luften, kunne jeg vælge forskellige menuer.

Det var let og intuitivt at gøre og for at fjerne alt igen, skulle jeg gøre en bestemt bevægelse med hånden, som bedst kan beskrives som “minispringvandsbevægelsen”.

“Må vi lege med den?” spurgte min makker, en BBC-journalist, der ikke havde prøvet HoloLens før.

Lille prik er musen
En lille hvid prik agerer som en mus og flytter sig alt efter hvilken vej HoloLens vender.

Med et tryk med fingeren foran skærmen, åbnede Edge-browseren, som herefter svævede foran mit ansigt.

Let kunne jeg fastmontere browseren til en væg ved siden af mig, og jeg kunne gå rundt om browser-vinduet, der hang i luften lige så stabilt som computerskærmen stod på skrivebordet ved siden af.

Browser-vinduet var heller ikke bare et fladt billede, som du kan interagere med. Efter at have sat det fast, svævende i luften, kunne jeg gå helt tæt på og se, at browservinduet faktisk var et par holografiske millimeter tyk, hvilket gjorde oplevelsen meget mere virkelighedstro.

Ja så virkelighedstro et svævende browserbillede af Computerworld.dk nu kan være.

Når andre ikke kan se hologrammerne, virker det lidt tåbeligt. Foto: Morten Sahl Madsen

Et forsøg på at illustrere, hvad vi alle sammen ser og peger på: Et hul ned i bordet til en robotrede. Foto: Morten Sahl Madsen

Udvikling af appen
HoloLens kører kun Universal Apps, Microsofts apps der kører på Windows 10, Xbox One, Windows 10 Mobile og på HoloLens.

Vi udviklede et lille spil i Unity og Visual Studio, men da vi er kodemæssige analfabeter bestod ‘kodearbejdet’ mere eller mindre i at slå scripts til med flueben.

Vi byggede appen, hvor vi skulle placere et holografisk objekt på et bord foran os, og vi kunne skyde bolde efter små robotter, der svævede rundt om vores hoveder ved at klikke med fingeren.

I artiklens billeder kan du se de forsøg på at tage billeder af situationen, blot fik os til at se endnu mere tåbelige ud, men jeg kan love dig for, at vi oplevede noget magisk.

Efter at have skudt en sonde et par gange, eksploderede gulvet, og vi kunne se ned i en anden verden, som var hullet ægte.

HoloLens-brillerne. Foto: Morten Sahl Madsen

Det reelle synsfelt med de nuværende HoloLens-briller. Kun inden for det lysere felt, vil du kunne se hologrammer. Foto: Microsoft.

Samme problem som ved sidste model
Vi afleverede modvilligt brillerne igen, da andre journalister skulle til. BBC-journalisten var ikke i tvivl: Der er potentiale i HoloLens til at blive den næste store platform, men der er også nogle elementer, som først skal løses.

Først og fremmest feltet, hvor hologrammer vises. Hvis du har set en af de mange videoer om HoloLens fra Microsoft, så ser du store hologrammer, der fylder hele stuer.

Det gør de også, men du kan ikke se dem sådan.

Ligesom med sidste års model, er feltet begrænset til cirka halvdelen af dit normale synsfelt. Ikke noget problem, hvis hologrammet svæver et stykke foran dig, men selv “startmenuen” blev nogle gange skåret i af en usynlig kant, når den gled uden for hologramfeltet.

Men problemets størrelse er relativt i forhold til, hvem der skal bruge headsettet. En almindelig forbruger vil finde det generende og forstyrrende, mens brillernes snævre point of view vil være knap så stort et problem i Enterprise-verdenen.

Grunden til det snævre synsfelt er blandt andet et spørgsmål om pris. For at det skal være større, vil prisen stige en hel del ifølge Microsoft.

Samtidig er det også et biologisk spørgsmål.

For at kunne se hologrammerne, ser dine øjne en smule forskudt på de svævende robotter foran dig. Hvis en robot flyver for langt ud til højre, kan dit venstre øje ikke se robotten, og illusionen bliver ophævet.

Bliver billedet større i det endelige produkt? Det er uvist.

Der er ikke sket den store forandring siden modellen sidste år, og det vides ikke, hvornår der kommer et endelig produkt på markedet.

Brillerne lever og ånder igennem Microsofts Universal Apps, så for at brillerne skal blive en succes, så skal der først komme gang i Microsofts UWP-projekt.

HoloLens kan blive stort. “Revolutionerende-på-samme-måde-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet”-stort.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Lær din bedstemor at sende krypterede mails. I hvert fald hvis du gerne selv vil have privatliv på nettet.

For der sker ikke noget, før de “almindelige” netbrugere kommer med på vognen. Eller som Irina Shklovski, associate professor ved ITU, siger det:

“Alle skal ikke være eksperter i datasikkerhed. Men det hjælper nok.”

“Hvis bare en smule almindelige ‘non-geeks’ begynder at krypere lidt, vil det medføre en ændring i datareglerne.”

Irina Shklovski er på scenen til Crypto Conference på ITU, og i salen foran hende lytter 250 deltagere opmærksomt efter.

Hendes pointe er blandt andet, at det ikke kun er vores eget ansvar, at sikre vores data. Der skal også regulering til. Men den kommer ikke, før der er en kritisk masse af almindelige borgere, som selv gør noget.

Kryptering er for besværligt
Irina Shklovski gør, hvad hun kan, for at fremme den udvikling.

“Vi prøver at få alle på ITU til at have en PGP-key, men vi tror ikke, at det løser alt,” fortæller hun.

For det er svært at få folk til at tage krypteringsteknologier til sig. Ikke mindst fordi de langt fra alle er specielt nemme at lære.

“For almindelige dødelige er de fleste krypteringsværktøjer ikke brugbare. Så det er små skridt ad gangen.”

Læs også: Mystisk træk: Amazon fjerner kryptering fra tablets

Det kan en anden af aftenens talere, Hanno Böck, nikke genkendende til.

Hanno Böck er it-journalist, programmør og TLS-entusiast. Han er tilhænger af kryptering, men indrømmer blankt, at der er store problemer forbundet med at vende folk til at bruge de mange muligheder.

“Jeg forsøgte at forklare PGP til et cryptoparty og indså, at det er forfærdeligt bøvlet. Jeg ved ikke, hvor balancen ligger, men vi kan ikke sende alle på PGP-universitetet.”

Programmørerne programmerer til sig selv
Problemet ligger i høj grad i den menneskelige natur, mener Irina Shklovski.

For de fleste mennesker lider af den behagelige vrangforestilling, at alle andre i bund og grund er ligesom dem selv.

I modsætning til hvad nogle hvisker i krogene, er udviklere også mennesker, og det er måske lige der, filmen knækker.
For udviklerne tilrettelægger programmer, som de selv kan finde ud af at bruge.

“Kryptering passer ikke ind i almindelige menneskers liv, fordi den ikke tager højde for, hvordan vi lever vores liv. Men det er svært at overbevise udviklere om, at alle ikke er som dem,” siger Irina Shklovski til tilhørerne, der nikker genkendende.

“Udviklernes grundtanke er jo,’Hvis jeg designer til mig selv, virker det også til dig’.”

Paneldebat med oplægsholderne Henrik Kramshøj, Peter Kofod, Hanno Böck og Irina Shklovski. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

De unge skal ændre billedet
“Men er vi ikke for sent ude allerede?,” spørger en deltager, da aftenens talere er samlet til paneldebat.

Svarene fra talerne afslører heldigvis, at det nok ikke er tilfældet. For den kommende generation vokser op med en bevidsthed om betydningen af datasikkerhed printet ind i hjernen.

Ikke mindst fordi de selv oplever, hvor galt det kan gå, når andre for adgang til deres private data, fortæller it-kosulent og internet-samurai Henrik Kramshøj.

“For at ændre noget skal problemer flyttes til nogen, der kan ændre det. Det skal ske med de nye generationer. Et af mine børn fik sin World of Warcraft-konto stjålet. Den generation vil kende problemerne og ændre på det. Men der skal nok en del flere identitetstyverier til, for at vi ændrer på det,” siger han med et skævt smil til en grinende forsamling.

Irina Shklovski ser også en stigende bevidsthed om privatliv på nettet hos sine studerende.

“Når jeg spørger nye studerende om Facebook er offentlig, svarer de med det samme, at ja, det er den, og deres profil er lukket. Så vi er ikke for sent på den. Den nye generation lærer det her. Vi kan få en fremtid, hvor mere er krypteret.”

Erhvervslivet kommer på banen
Privatlivets forkæmpere har også nye allierede i erhvervslivet, understreger Irina Shklovski.

Ganske vist allierede, som også vil have deres private data.

“Se på Apple, der går ind i kampen nu. Ikke fordi de er søde, men fordi der er en forretningsfordel i det. Der også et kapitalistisk motiv til at øge datasikkerheden.”

Læs også: Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

Netop de store milliardvirksomheder som Facebook og Google, kan miste mange penge, hvis vi alle sammen begynder at beskytte vores data mod alle, og ikke kun mod hackere.

Så de er meget motiverede for at øge sikkerheden omkring de data, vi giver dem, mener Hanno Böck.

“De store firmaer er ikke nødvendigvis kun onde. Facebook og Google har meget højere sikkerhed, end mange mindre virksomheder har,” forklarer han  og citerer F-Secure’s sikkerhedsmand Mikko Hypponen.

“Google gør meget for at beskytte dine data mod andre, men ikke mod Google.”

Læs også:
Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente