Category Archives: computer

For nylig fremlagde DR Medieforskning en rapport, der afslører, at Netflix på lidt over et år fuldkommen har tromlet konkurrenterne.

Streamingtjenesten er den absolut mest populære herhjemme, og der er ingen, som i øjeblikket reelt kan true den nykronede konge.

Rapporten fra DR Medieforskning konkluderer desuden, at det er forbløffende, at tjenesten er mere populær end flere danske tv-stationer.

Målt på antal seerminutter er Netflix den sjette mest sete tv-kanal i Danmark foran blandt andre TV2 News og Kanal 5.

Imponerende da vi danskere gennem tv-pakker har adgang til utallige kanaler, mens man skal foretage et aktivt valg og betale hver måned for udelukkende at få adgang til Netflix.

Frivillige ambassadører
Netflix’ succes og bøllebank til de konkurrerende streamingtjenester kommer dog ikke som noget stort chok.

Allerede da amerikanerne i midten af oktober 2012 officielt åbnede danskernes adgang til tjenesten, var der store forventninger.

Faktisk havde adskillige it-kyndige danskere allerede stiftet bekendtskab med den amerikanske udgave af Netflix, som er nem at få adgang til, hvis man fusker lidt med sin internetopsætning.

Det kan du læse mere om i denne guide.

Derfor var kendskabet til streamingtjenesten ikke lig nul, og Netflix havde leveret så god en oplevelse, at flere danskere allerede før den officielle lancering herhjemme var blevet en slags frivillige ambassadører og talte positivt om den.

HBO Nordic kiksede
Introduktionen af Netflix gik stort set smertefrit, og det skyldtes ikke mindst, at streamingtjenesten siden 2008 har fungeret i USA og høstet værdifulde erfaringer.

Fra dag ét virkede den på en lang række produkter lige fra iPad til Android-mobiler og spillekonsoller.

Anderledes forholdt det sig med konkurrenten HBO Nordic, som meldte sin ankomst i Danmark samtidig med Netflix i efteråret 2012.

På papiret to jævnbyrdige modstandere, hvor HBO Nordic umiddelbart havde flest kvalitetsserier, mens Netflix havde det største udvalg af film og tv-serier.

HBO Nordic meldte ud, at tjenesten også ville fungere på adskillige platforme ligesom Netflix, men det var den slet ikke gearet til, og amerikanerne måtte udskyde lanceringen flere gange og uddele en gratis kvajeomgang.

Da tjenesten endelig dukkede op, fungerede den langt fra optimalt, og det gjorde ikke vreden mindre, at man var nødt til at binde sig i et halvt år.

Det hele endte i en gigantisk nedsmeltning for HBO Nordic, hvor forventningsfulde kunder blev slemt skuffede, og nogle følte sig endda snydt og rasede ud på Facebook.

Ikke mindst da HBO kort før lanceringen indgik en aftale med Samsung, som gav kunder hos den sydkoreanske elektronikgigant hurtigere adgang end de trofaste fans af HBO’s serier, som havde været skrevet på venteliste, lige siden HBO Nordic var blevet annonceret.

Alt i alt en frygtelig lancering, der må stå som skræmmeeksempel på, hvordan man ikke skal gøre.

Og tallene fra DR Medieforskning afslører, at interessen for HBO Nordic i dag er forsvundet: Mens 19 procent af de danske husstande har et abonnement til Netflix, er det blot én procent, som har et abonnement til HBO Nordic.

Fortsættes …

Det er en yndet sport at dokumentere sine ferier med billeder.

Det er der håndfaste beviser på i form af et kort baseret på Google Maps kombineret med geodata fra billeder.

Net-siden Sightsmap har nemlig flettet data fra billedtjenesten Panoramio sammen med Googles korttjeneste og skabt et varmekort, der illustrerer de mest hyppige lokationer for digitale skarpskud. 

De gule områder viser det højeste antal billeder, mens orange, rosa og til slut lilla illustrerer neddroslingen i fotoiveren.

Empire State Building topper
New York er den mest fotograferede by efterfulgt af Rom, Barcelona, Istanbul og Paris.

Zoomer man ind på vores eget lille kongerige, kommer København ind som nummer 63 på listen. 

Aarhus er nummer 766, mens Odense rangerer som nummer 2209.

Empire State Building er det mest fotograferede sted i verden i denne undersøgelse. Dump: Google.

Geo-tagging
Rangeringen er blevet til ved at samle de geografiske informationer, der gemmes sammen med et foto. Når billedet uploades, følger disse data nemlig med ud i cyberspace.

Disse informationer kombinerer Panoramio med et kort, og resultatet er en grafik, der illustrerer, hvor der tages flest billeder.

Ud over at være en pegepind, der fortæller om, hvor mange fotos der tages, har kortet også interaktive muligheder. Brugeren kan for eksempel klikke sig ind på København og se, hvilke billeder der er blevet knipset her.

Også en ferieplanlægger
Projektet handler dog ikke bare om at afdække fotovaner, for man kan også zoome ind på et område og finde links til hoteller, seværdigheder eller restauranter. 

Ligeledes kan man klikke sig frem til besøgsruter i et lokalområde.

Læs også:

DR-censur er grundløs: Geo-spærring er ikke kopi-spærring

Derfor bør du slukke for GPS’en på din telefon

Projekt: Her er alle overvågningskameraer i Danmark

Nordea og IBMs fællesejede it-selskab Nordic Processor lider efter nogle meget, meget fede år.

Det viser selskabets seneste regnskabstal.

Her er omsætningen gået fra lige over en milliard kroner til 534 millioner kroner på bare to år.

Overskuddet var i 2010 på hele 170 millioner kroner efter skat, men det seneste overskud er på 91 millioner kroner.

Endelig viser antallet af ansatte, at faldet på de to år er gået fra 235 til 188 medarbejdere.

Nordic Processor er ejet af Nordic Processor AB i Sverige, der igen er ejet af henholdsvis en andel til Nordea og en andel til IBM. Det fremgår her.

Tidligere har det været fremme, at de store selskabet har et meget tæt og omfattende milliardstort samarbejde.

Imidlertid har Nordea tidligere meddelt, at banken vil trække folk hjem.

Bevæger sig væk fra hinanden?
Dengang i 2010 var det 121 medarbejdere, der blev trukket hjem.

Men som sent som medio 2013 skriver it24.se, at Nordea tager flere internetbank-opgaver retur.

Det kan du læse mere om her.

Her skriver sitet, at ejerandelen er 51 procent til Nordea og 49 til IBM. 

IBM har i øvrigt tidligere oplyst, at den eneste kunde hos det danske Nordic Processor-selskab var Nordea. Ergo kan et fald i omsætningen også indikere mindre samarbejde mellem de to.

I hvert fald via det pågældende selskab.

Ifølge Computerworlds oplysninger kan udviklingen meget vel fortsætte, når det gælder neddrosling af fælles ansatte.

For rygter om et muligt stort datacenter hos Nordea i Danmark florerer. Men om det er Nordea selv og eventuelt i hvilket regi, står lidt mere uklart.

I hvert fald vil  Nordea ikke på nuværende tidspunkt kommentere direkte på det.

Banken Nordea kom i øvrigt i dag med et regnskab, der viste et overskud på 30 milliarder kroner, men meddelte samtidig, at man vil spare 5 milliarder kroner.

“Målet skal nås ved at reducere aktivitetsrelaterede omkostninger, tilpasse distributionen til den ændrede kundeadfærd, øge effektiviteten på produkt- og it-området, optimere processer og reducere omkostningerne i centrale funktioner, herunder via et lavere internt serviceniveau,” hedder det i regnskabet.

Præcis hvordan man vil øge effektiviteten på it-området fremgår ikke nærmere.

Ingen kommentarer
Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra IBM og Nordea.

IBM Danmark henviser til, at Nordic Processor er et selvstændigt selskab, og det selv skal svare for sig.

Det på trods af, at IBM Danmarks forhenværende pressechef tidligere har kommenteret på selskabets aktiviteter.

Nordic Processor i Danmark har i øvrigt adresse samme sted som IBM Danmark.

Hos Nordea har man ingen kommentarer.

Computerworld arbejder fortsat på at finde en talsperson fra Nordic Processor.

“Jeg besluttede mig i min juleferie for at sige nej tak til nye, spændende muligheder, som jeg ellers blev tilbudt i forbindelse med en omlægning af organisationen,” siger udviklingsdirektør i TDC, Anders Blauenfeldt.

Læs også:

Derfor er to TDC-direktørers exit tæt på en katastrofe

Koncerndirektør forlader

Følg @kimstensdal på Twitter

Udviklingsdirektør i TDC Anders Blauenfeldt forlader også telekoncernen.

Det sker i forbindelse med en større organisationsændring i TDC, og selv om Anders Blauenfeldt er blevet tilbudt andre stillinger i TDC, har han valgt at takke nej.

“Det kan jeg godt bekræfte, ja. Jeg stopper med udgangen af måneden,” siger Anders Blauenfeldt til Computerworld.

Han stopper, samtidig med at både koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv og koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen af TDC også netop har valgt at sige op.

“For mit vedkommende er det dog ret udramatisk,” fortæller Anders Blauenfeldt.

“Jeg besluttede mig i min juleferie for at sige nej tak til nye, spændende muligheder, som jeg ellers blev tilbudt i forbindelse med en omlægning af organisationen. Jeg besluttede mig for, at det var den rette timing til, at jeg efter 12 år i koncernen skulle prøve noget andet.”

Du blev tilbudt nye muligheder, men valgte at sige nej. Hvordan kan det være?

“Det var en kombination af, at det ikke lige var det, jeg havde lyst til nu, og at jeg efter en lang og spændende karriere i TDC havde nogle grundlæggende karrieremæssige overvejelser om, at jeg også gerne vil prøve andre udfordringer i mit arbejdsliv.”

“Jeg er i dialog med forskellige, men der er ikke meldt noget ud om det endnu,” siger han om sit kommende arbejdsliv.

Læs også:

Derfor er to TDC-direktørers exit tæt på en katastrofe

Koncerndirektør forlader

Prisen for Titanium Collection skal lægges oven i de 1.500 dollar, cirka 8.200 kroner, som et par Google Glass Explorer Edition i øjeblikket koster.

Det er dog kun særligt udvalgte udviklere eller it-personligheder i USA, som har fået mulighed for at skrive sig op og eventuelt få fingre i Explorer-versionen, der endnu ikke er et færdigt produkt.

Google har ud over Titanium Collection også tilføjet nye solbrilleglas til samlingen. De kan sættes sammen med Google Glass, og det koster 150 dollar at få fingre i dem, cirka 820 kroner.

Efterhånden skulle det være muligt for Google Glass-ejere at vælge mellem 40 forskellige kombinationer af brillestel, farver og solbrilleglas.

Det ventes, at den første rigtige version af Google Glass sættes til salg i USA senere på året, men den endelige pris er ikke offentliggjort.

Dermed træder Google ind på den store scene for kropsbåren it-udstyr, hvor der i øjeblikket lanceres adskillige nye produkter, der er mere eller mindre talentfulde.

Du kan se nogle af dem her.

Google får i øvrigt ikke lov til at være ene om at stå bag et par briller proppet med teknik.

Samsung er ifølge Korean Times på vej med Galaxy Glass, og sydkoreanerne skulle have registreret et patent på produktet.

En mulig lancering forventes på IFA-messen i Berlin til september.

En tidligere ansat hos Siemens er blevet idømt seks måneders fængsel – de fem måneder dog betinget.

Det skriver TvMidtVest om sagen, som du kan læse meget mere om her.

Faktisk krævede anklageren ikke bare manden straffet for hacking og industrispionage, men også dennes daværende arbejdsgiver Siemens.

Siemens frifundet
Men Siemens, der fyrede manden, da de fandt ud af, hvad der var foregået, blev pure frifundet i retten.

Hackingen foregik dels fra mandens arbejdsnetværk, dels fra hjemmenetværket, hvorfra han fik adgang til mails med videre fra en tidligere arbejdsgivers ansatte.

Læs mere om det her.

Den dømte mands forsvarer kalder dommen mild.

“Jeg er tilfreds med straffen, fordi den ikke er ubetinget. Min klient er heller ikke blevet idømt samfundstjeneste.”

“Når man tager i betragtning, at han havde erkendt at have foretaget hacking, er det en mild dom,” udtaler advokat Bent Aagaard til den lokale tv-station.

Botnet er ofte store, onde netværk af malware-inficerede computere, der ikke vil dig noget som helst godt.

At du selv uforvarende kan være indlemmet i sådan botnet, kan 114.000 danskere tale med om - hvis de altså selv vidste, at de var indlemmet i et botnetværk på den ene eller den anden måde.

Computere i botnets går under betegnelsen ‘zombier’, da disse zombie-maskiner er med til at udføre alverdens ubehageligheder, uden at ejeren af zombien er bevidst om, at der sker noget utilsigtet med ens maskine.

Her er det værd at huske, at en zombie ud over at sende spam og lægge hjemmesider ned i det store botnet også kan sende alle dine tastetryk tilbage til it-kriminelle, der på den måde får adgang til alle dine kreditkortoplysninger, logins og passwords.

Så hvis du er usikker på, hvorvidt din maskine selv er rodet ind i de botnetværk, der spammer millionvis af internetbrugere eller er med til at lægge NemID ned med DDoS-angreb, får du her nogle gode råd til at udføre eksorcisme på computeren.

Intet software er sikkert
Et tegn på, at din computer kan være inficeret af malware og derigennem indblandet i et botnetværk, er, at din maskine er sløv og reagerer langsomt.

Sløvhed i maskineriet kan dog også skyldes mange andre ting, så du behøver ikke at hamre et sølvkrucifiks gennem din CPU som det allerførste.

Derimod er der flere forskellige gratis software-pakker, der kan hjælp dig med dels at slippe af med et eventuelt botnet på din computer, fortæller it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS Security Group.

Også selv om han ikke garanterer nogen skudsikker kur mod at slippe et botnets klamme favntag.

“Der er intet, der er 100 procent, fordi angriberne typisk smider en cocktail af malware efter de ramte computere. Så hvis du fjerner en type malware, kan en anden type risikere at overleve,” forklarer Peter Kruse til Computerworld.

Han tøver dog ikke med at anbefale, at man i første omgang scanner sin computer med sit helt almindelige anti-virusprogram.

Kør tysk zombie-dræber
Derpå lyder anbefalingen, at du går ind på den tyske hjemmeside Botfrei.de, som Peter Kruses it-sikkerhedsselskab er partner med.

Sitet er, som navnet angår, dedikeret til at slippe af med botnets, og her kan du med fordel hente EU-cleaneren, som du installerer og kører med administrationsrettigheder.

Fortsættes …

Danske it-virksomheder er flittige i brugen af freelancere, og tendensen er tiltagende. 

Det fortæller virksomheden Elance, som er en formidlingsportal mellem freelancere og arbejdsgivere. Der er tilknyttet cirka 2,5 millioner freelancere og 500.000 virksomheder verden over.

Sammenligner man perioden januar til september i år med samme periode sidste år, er der sket en stigning på 31 procent i antallet af løste freelanceopgaver.

Arbejdet ryger til Indien
Danske virksomheder har udbudt cirka 2.000 it-relaterede job sidste år, men det er ikke danske freelancere, der løser opgaverne. 

“Med millioner af online tilgængelige freelancere har virksomheder bedre muligheder end nogensinde for at komme i kontakt med de mest kompetente freelancere fra hele verden,” siger Steffen Hedebrandt, nordisk chef for Elance.

Og det er lige præcis, hvad der sker.

Det er specielt i Indien, at de danske it-opgaver skaber arbejde. 

Mere end 800 af de løste it-projekter er sket i det folkerige land i Østen.

På andenpladsen kommer USA efterfulgt af Pakistan, Storbritannien og Rumænien.

Oplagte forklaringer på den geografiske fordeling er, at der efterspørges specifikke kvalifikationer til en lav pris. 

Læs også: [url= http://www.computerworld.dk/ (…) til it-freelancere: Her er der flest job[/url]

Software og sikkerhed
De specifikke kvalifikationer ser også ud til at blive en drivkraft i fremtiden, hvor områder som app- og softwareudvikling, netværk og sikkerhed står højt på virksomhedernes ønskelister.

Og ifølge Elance er der udsigt til højere lønninger blandt løsarbejderne. 

“Den stigende efterspørgsel på specialiserede talenter betyder, at freelancere fremover vil kunne forlange højere lønninger,” lyder det.

Selv om lønnen stiger en smule for en freelancer i Indien, bliver det dog næppe til et niveau, hvor en dansk freelancer bliver konkurrencedygtig på prisen, så vi må satse på at bruge hovedet, hvis samfundet skal have del i denne arbejdskage.

Læs også:
Så let er det: Hold fri og outsource dit arbejde til Kina

Sådan kommer du i gang som freelance it-konsulent

I dag i retten i Nykøbing skal det afgøres, om John Brochmann skal betale en bøde for at fremvise tv-overvågning af blandt andet en 8-årig tyv til andre.

Sagen er principiel, mener John Brochmann, der ejer butikken JGB Marine ApS.

I butikken har han tv-overvågning, og i påsken 2013 fik han besøg af fire romaer, som han mente havde stjålet fiskeri-udstyr.

Èn af dem var en 8-årig pige, fortæller han til Computerworld.

Det var anden gang, de besøgte butikken. Første gang mistænkte han dem også for at hugge varer. 

Udgangen ved besøg nummer to bliver, at de slipper væk i en bil, men John Brochmann får taget nummerpladen.

Han ringer til politiet, der i første omgang ikke rigtigt reagerer, føler han.

Derfor sender han besked til vennerne i lokalområdet.

“Og efter 15 minutter har jeg fået oplyst, hvor bilen er,” siger John Brochmann.

Dernæst ringer han til politiet igen. Han siger til dem, at hvis de ikke tager derned, så ringer han til Ekstra Bladet.

“Det får dem derned,” siger han.

Det viser sig da også, at de har tyvekoster fra hans butik.

Politiet får overdraget tv-overvågningen fra butikken.

Men romaerne, der ifølge butiksejeren ikke har opholdstilladelse, får kun en bøde på 2.500 kroner, hvilket han føler er dybt forargeligt.

“Når folk, der ikke engang har råd til at betale en bøde, bare lukkes ud bagefter. Så lukker man dem jo direkte ud til ny kriminalitet, da de jo ellers ikke har råd til mad,” siger han.

Han er dybt frustreret over hele forløbet og udgangen på det hele.

Derfor ringer han til det lokale dagblad, der skriver en historie om det.

Senere ringer Ekstra Bladet.

“De kommer ned og spørger til, hvad der skete. Vi taler om overvågningen, som de gerne vil se, og filmer det,” siger han.

Havner på forsiden af Ekstra Bladet
Han tænker ikke nærmere over det – og da slet ikke, at Ekstra Bladet eventuelt ville bruge selve optagelserne.

Men de kørte en serie om østeuropæere, og derfor kom de ned og ville høre hans historie.

Imidlertid havner hele sagen på forsiden af Ekstra Bladet.

“Og de vælger også at smide optagelserne på nettet – hvor de slet ikke er sløret. Og der knækker filmen,” siger butiksejeren.

Dernæst bliver han politianmeldt af Datatilsynet, fordi man ikke må vise optagelserne til andre end politiet.

Ekstra Bladet blev ikke anmeldt. Butiksejeren føler sig lidt misbrugt, men nægter at betale en bøde på minimum 5.000 kroner.

“Det er en principiel sag, for loven virker slet ikke,” siger han.

Han påpeger, at hvis han skulle følge loven til punkt og prikke, så må hans andre medarbejdere end ikke se de gamle optagelser med henblik på at tjekke, om de har set de her folk tidligere.

Så bogstaveligt skal det tages – at man ikke må fremvise tv-overvågning til andre, forklarer han efter at have sat sig ind i loven i kølvandet på sagen.

Helt grundlæggende mener butiksejeren, at hvis kunder begår kriminalitet i en butik med overvågning, så må det bruges.

“Selvfølgelig skal der ikke filmes på gaden og den slags. Men kunderne er oplyst om, at der er overvågning i butikken, så hvis man begår noget kriminelt, så er det optaget og må bruges. Sådan bør det være,” siger han.

Hele forløbet har haft politisk bevågenhed, da butiksejeren blandt andet har optrådt i en debat på lokal-tv med politiker om emnet.

Kunderne i butikken har i øvrigt tilbudt at betale ejerens bøde.

Datatilsynet har oplyst følgende til Computerworld.

“Politianmeldelse af en butik for overtrædelse af persondatalovens § 26 a, stk. 1.”

“Butikken havde offentliggjort tv-overvågningsbilleder uden samtykke fra den registrerede (må som udgangspunkt kun videregives til politiet).”

Sagen blev politianmeldt til Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, oplyser Datatilsynet.