Category Archives: computer

Forskerne har længe jagtet et billigt alternativ til platin, der kan katalysere processen, der omdanner to brintioner og to elektroner til et brintmolekyle. Hvis det lykkes, kan brint i stort omfang udnyttes som energibærer i forbindelse vedvarende energi.

De har længe haft kik på molybdænsulfider, og nu har Jakob Kibsgaard, der er postdoc med tilknytning til både Aarhus Universitet og Stanford University i USA, vist, at nanopartikler af Mo3S13 er en fremragende katalysator.

Han påstår selv, at det er den hidtil bedste ikke-platin-katalysator, som kan skaleres op til industriel produktion.

Tidligere er molybdændisulfid (MoS2) blevet rigt studeret, men det har vist sig at være en elendig katalysator. Det skyldes, at molekylet har en flad struktur som grafit. Det er en kedelig egenskab, da det kun er kanterne i strukturen, der er aktive i katalysen.

Jakob Kibsgaard forklarer, at han faldt over Mo3S13 i en 30 år gammel artikel om molybdænsulfider.

»Der var ikke noget fladt ved den, så jeg tænkte den måtte være en rigtig god katalysator,« siger Jakob Kibsgaard.

Han fik forbindelsen fremstillet, målt med en scanning-tunnelmikroskop og testet for brintudvikling – med godt resultat. Resultatet er nu offentliggjort i tidsskriftet Nature Chemistry.

Supersimpel fremstilling

Der er ingen ben i at fremstille materialet, forklarer Jakob Kibsgaard:

»Det er supersimpelt.«

Man tager et molybdænsalt, tilsætter polysulfid, koger det i fem dage, og ud kommer røde krystaller af molybdænsulfid. Dem opløser man i metanol og drypper ned på en overflade, og så er man færdig.

Til trods for sin store involvering i ledelsen af Carlsberg og Carlsbergfondet har professor Flemming Besenbacher fra Aarhus Universitet har haft tid til at deltage i Jakob Kibsgaard projekt og er medforfatter på artiklen i Nature Chemistry.

Ifølge Besenbacher er der tale om et stort og meget nødvendigt gennembrud i forhold til opskalering.

Mo3S13 er ikke det eneste molybdænsulfid, der har vakt interesse. Forskere på DTU har tidligere opnået gode resultater med Mo3S4.

Molybdænsulfidkatalysator integreret med solcelle

Skal man spalte vand med solens lys som energikilde, må man integrere en solcelle i processen og desuden finde en god katalysator på iltsiden – især det sidste er et stort problem.

Integration af molybdænsulfidkatalysatorer med solceller er noget, som to forskergrupper fra Ecole polytechnique fédérale de Lausanne (EPFL) i Schweiz også har kastet sig over.

Tidligere i denne måned offentliggjorde de i Nature Communications, at de har deponeret molybdænsulfid på en kobberoxid-fotokatode.

Fotokatoden omdanner sollys til elektrisk strøm, og molybdænsulfid fungerer som katalysator for produktionen af brint. Det mener de schweiziske forskere repræsenterer state-of-the-art inden for brintproduktion baseret på solenergi.

Der skal lovtekst bag Danmarks grønne omstilling, så Folketingets politikere forpligtes til at opnå omstillingen af eksempelvis landets elforsyning. Det skriver Politiken.

Derfor vil regeringen med klimaminister Martin Lidegaard (R) i spidsen oprette et klimaråd bestående af landets førende eksperter, som skal rådgive Folketinget om de klogeste beslutninger til eksempelvis at sænke CO2-udledningen.

»Regeringen foreslår en klimalov, der indeholder forslag om at nedsætte et uafhængigt klimaråd, der skal samle de bedste kompetencer fra forskellige sektorer, som skal rådgive Folketinget og regeringen om, hvordan vi rammer det fossilfrie samfund i 2050,« siger Martin Lidegaard til Politiken.

Inspirationen kommer fra England, hvor regeringen og parlamentet her har en såkaldt reaktionsforpligtelse. Den forpligtelse omhandler dog også konkrete mål.

Et andet skæringspunkt i Danmark er regeringens målsætning om en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020 set i forhold til udledningen i 1990. Men netop den procentsats skal ikke skrives ind i lovteksten her i landet.

»Vi kommer ikke til at skrive målsætningen om de 40 procent ind i selve loven, men på nuværende tidspunkt er der et bredt flertal i Folketinget om netop den reduktion«, fortæller ministeren opfølgende.

Ifølge Politiken er både Enhedslisten og De Konservative positive over for regeringens bebudede lov og især klimarådet, der kan agere neutral vagthund. I Venstre vil man dog ikke have flere klimaeksperter, og en lov er heller ikke vejen frem.

»Vi kommer selvfølgelig til forhandlinger, hvis vi bliver indbudt. Men det står lysende klart, at vi ikke deltager i en aftale, der øger omkostninger for forbrugerne eller erhvervslivet og landbruget. Venstre kan ikke forestille sig, at man kan gå videre, uden at det vil koste titusindvis af arbejdspladser«, siger Lars Christian Lilleholt, partiets klimaordfører til Politiken.

Tilbage hos klimaministeren lyder det:

»Det afgørende er, at man fortsætter ambitionsniveauet for dansk klimapolitik. Klimaloven er en proceslov, der ikke giver de CO2-reduktioner, vi skal have. De vil løbende komme i nye initiativer, hvert eneste år«, siger Martin Lidegaard til Politiken.

Det er ikke kun landbrugsmedarbejdere, der er i direkte kontakt med svin, som risikerer at blive smittet med den antibiotikaresistente stafylokok-bakterie MRSA. Faktisk behøver man blot være nabo til en svineproduktion for at have en fordoblet risiko for at bære rundt på bakterien.

Sådan lyder konklusionen i et amerikansk forskningsprojekt udgivet i Chicago Journals. Forskerne bag projektet har gennem et år testet 1.036 patienter på Iowa City VA-hospitalet for MRSA-bakterier i næsen og fandt bakterien hos 119 af patienterne. Forekomsten af bakterien blev højere, jo tættere på en svineproduktion, patienterne boede.

MRSA, Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for almindelige stafylokok-antibiotika. Der skal derfor bruges specialantibiotika, som kan kræve indlæggelse, for at behandle infektionen.

En rask person, som får påvist MRSA-stafylokokker, risikerer generende betændelser, bylder og børnesår. I sjældne tilfælde kan raske MRSA-bærere dog blive alvorligt syge, eksempelvis i forbindelse med en operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen.

Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner af MRSA-bakterien.

Herhjemme tester hospitalerne kun for bakterien, hvis patienten er i en særlig risikogruppe. Det kan være mennesker, der tidligere har haft MRSA, eller som bor eller arbejder på svinefarme. Men det er ikke nødvendigvis nok, advarer ph.d. og assisterende professor på University of Iowa Margaret Carrel, der er hovedforfatter på forskningsprojektet:

»Hospitaler, der behandler patienter fra landområder, skal være opmærksomme på, at de, der bor i nærheden af dyreproduktioner, kan bære bakterien med sig uden at vise tegn på at være smittede,« uddyber Margaret Carrel i en e-mail til Ingeniøren.

Samme tendens i Danmark

Forskerholdet fandt 1,8 gange større risiko for smitte med MRSA blandt de patienter, der boede op til en mil (1,6 kilometer) fra landbrugsejendomme med svineproduktion. Hos personer over 75 år i dette område, var sandsynligheden for smitte næsten tredoblet med en relativ risiko på 2,76.

Ifølge Frank Aarestrup, der er professor og forskningsleder ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, er det signifikante forskelle, som de amerikanske forskere har påvist.

Danske hospitaler har ifølge Frank Aarestrup også noteret sig, at forekomsten af den multiresistente bakterie synes større blandt landboere end blandt byboere. Det har dog beroet på fornemmelser, da forskellene ikke har været dokumenterede. Men det ændrer resultaterne fra Iowa på:

»Nu bekræfter videnskaben, hvad danske læger også har bemærket, at folk i landområder har betydelig større risiko for at bære rundt på MRSA-smitte,« siger Frank Aarestrup.

I Danmark er antallet af personer smittet med MRSA fordoblet siden 2009. Det anslås, at mellem 5.000 og 10.000 danskere går rundt med bakterien, mens kun 20 procent af dem er klar over, at de er smittebærere.

Teorier om gylle som smittespreder

Den øgede risiko blandt folk, der ikke nødvendigvis har haft direkte kontakt med smittede landbrugsdyr, giver de amerikanske forskere anledning til at diskutere, hvorvidt MRSA-bakterien kan sprede sig til naboerne på andre måder.

Normalt sætter bakterien sig i næsen eller på andre fugtige hudområder og smitter ved berøring. Men den er også fundet i støv, hvilket giver en teoretisk mulighed for, at den kan sprede sig med luften.

Forskerne kredser dog hovedsageligt omkring muligheden for spredning gennem gylle fra inficerede svin. I rapporten hedder det, at landmændene i Iowa typisk spreder gyllen på de omkringliggende marker, hvor MRSA’en kan føres videre til drikkevandet eller til de planter, der senere bliver spist af mennesker.

Der foreligger dog ingen forskning i denne teori, og selvom DTU-professor Frank Aarestrup er enig i, at gyllen kan virke som en oplagt forklaring på spredningen af smitten, ser han smitte fra menneske til menneske som det mest sandsynlige, fordi bakterien er meget hårdfør.

»Bare ved at røre dørhåndtaget hos den lokale købmand, kan en smittebærer videreføre bakterien til den næste kunde,« siger Frank Aarestrup.

Stigende forekomster hos danske slagtesvin

Der findes flere forskellige typer af den multiresistente stafylokok-bakterie MRSA. Grise bliver ikke selv syge af bakterien men kan bære flere varianter, og særligt typen kaldet CC398 har bredt sig. Den kan i modsætning til andre typer overføres fra dyr til mennesker.

Forskerne fra Iowa har ikke haft adgang til at tage prøver fra svinene på statens svinefarme, der årligt producerer omkring 9 millioner svin. Derfor er der ikke grundlag for at fastslå, om typen af MRSA fundet hos patienterne er den samme, som eventuelt ville findes hos svinene.

Sidste år blev 88 procent af slagtesvinene på de danske slagterier ifølge Fødevarestyrelsen testet positive for MRSA CC398, hvilket er en fordobling på et år. Styrelsen har ikke fundet noget, der tyder på, at mennesker bliver smittede af at spise kødet fra svinene.

På ethvert site med respekt for sig selv, bør der være fire faste HTTP-headers med sikkerhed for øje. Det mener i hvert fald det hollandske webudviklingsfirma iBuilder, der har beskrevet headerne i et blogindlæg på firmaets hjemmeside.

1 CONTENT-SECURITY-POLICY

Headeren gør ifølge blogindlægget en hjemmeside stort set usårlig over for cross-site-scripting angreb (XSS). Altså javascript, som såkaldt ondsindede personer får til at køre på de klientmaskiner, som besøger en hjemmeside.

Ved at tilføje headeren Content-Security-Policy med de rette værdier, så er det muligt at kontrollere, hvorfra blandt andet flash, javascript, fonts og andet kan hentes og køres fra.

Som eksempel nævnes:

Headeren bevirker i dette tilfælde, at script-filer kun må komme fra det aktuelle domæne eller fra apis.google.com (Google JavaScript CDN)

Ulempen ved headeren er ifølge iBuilder, at Internet Explorer kun har begrænset understøttelse for headeren, ligesom der kun er understøttelse for den fra Android 4.4. Og så beskytter headeren heller ikke mod alle XSS-angreb.

2 X-FRAME-OPTIONS

Headeren beskytter mod click-jacking

Løsningen er:

Headeren kan bruges til at forhindre, at en side bliver vist i en iFrame. Hvis SAMEORIGIN også bliver anvendt, kan siden godt frames, hvis det sker på samme kilde, som server siden. Endnu en værdi er ‘ALLOW FROM http://url-here.example.com’ – der tillader siden at blive framet på den nævnte URL.

Bagsiden ved headeren er ifølge iBuilder, at headeren snart bliver forældet (deprecated) for i stedet at blive indlemmet i Content-Security-Policy 1.1, som dog endnu ikke er bredt understøttet. Så indtil da, er der ingen grund til at udelade X-Frame-Options, fremgår det af blogindlægget.

3 X-CONTENT-TYPE-OPTIONS

Headeren fortæller de browsere, der understøtter den, at de ikke skal forsøge at gætte typen af indhold, der bliver sendt fra serveren (Mime Sniffing). Sikkerhedsrisikoen kan her være, at en server eksempelvis tillader upload af billedfiler fra brugere, uden at tjekke, om det faktisk er billedfiler, der bliver uploadet ud fra andet end fil-endelsen, eksempelvis .jpg. I virkeligheden kan filen vise sig at være en HTML-fil. Og den kan ende med også at blive afviklet som en sådan, når browseren selv forsøger at sniffe sig frem til fil-typen.

Det kan fikses med:

Dog er headeren ifølge iBuilder kun understøttet af Chrome og Internet Explorer, men dermed vil den typisk også være understøttet af en del af de besøgende.

4 STRICT-TRANSPORT-SECURITY

Headeren fortæller browseren, at der kun skal forbindes til serveren via HTTPS. I stedet for alternativt at forbinde til eksempelvis netbanken over HTTP for så at blive viderestillet til HTTPS. Den teknik kan ifølge iBuilder muliggøre et man-in-the-middle angreb. Den angrebsvektor bliver angiveligt demonstreret med softwaren sslstrip.

Et eksempel, der fortæller browseren at anvende HTTPS-opkoblinger til sitet et år:

Ulempen er dog, at det foreløbigt kun virker på Firefox og Chrome, skriver iBuilder.

Hvad mener du? Er det fire must-have-HTTP-headere, og er der i virkeligheden andre, der er bedre?