Category Archives: computer

Københavns Brandvæsens brug af live videostreaming under indsatser skal nu udvides til også at omfatte videooptagelser fra droner.

Dermed får f.eks. Københavns kombinerede vagt- og alarmcentral endnu bedre muligheder for at følge med i brandfolkenes indsats i marken, og brandvæsenet vil få bedre overblik i forskelligartede situationer, fortæller brandingeniør ved Københavns Brandvæsen Magnus Mattsson:

»Det er fantastisk vigtigt at kunne se tingene oppefra. At kunne få det overblik og det perspektiv. Ikke mindst når vi taler en by som København. Vi har ret høje bygninger. Når man står på gaden, er det jo begrænset, hvad man har af overblik.«

Dronerne, som Københavns Brandvæsen foreløbig har testet to af, er udstyret med et kamera, som via et wifi-signal live-streamer et videofeed ned til indsatslederbilen. Herfra kan signalet sendes videre over mobilnettet til andre, der har behov for at følge indsatsen.

De to droner har foreløbig været brugt i forbindelse med øvelser, og nu venter brandvæsenet på at få tilladelse til også at anvende droner under rigtige indsatser.

Men en ting er at bruge droner til at skabe overblik over ildens udvikling i forhold til baggårde, baghuse og andre elementer, det ellers kan være vanskeligt at få øje på set fra gadeplan. Også under olieudslip til havs vil dronerne være velegnede til at give et overblik.

»Her har vi en helt unik mulig­hed for at sende dronen op og vurdere udslippet, hvad retning det driver i og så videre,« siger Magnus Mattsson.

Rekognoscering og fjernsupport

Dronerne kan desuden bidrage i situationer, hvor det er for farligt at sende brandfolk ind. Det kan eksempelvis være i forbindelse med kemikalieudslip eller ved sammenstyrtnings- eller eksplo­sionsfare.

»Vi kan hurtigt og nemt sende en drone ind og tage nogle billeder, som bliver streamet ud, og så kan vi på den baggrund vurdere faren,« siger Magnus Mattsson.

Og det er ikke bare de lokale brandfolk på stedet, der kan vurdere faren. Fordi videosignalet kan sendes videre, eksempelvis til den kombinerede vagt- og alarmcentral, kan centralen dermed indhente ekspertise fra helt andre steder i landet.

Eksempelvis kan billederne streames til en person i Jylland, som er ekspert i et anlæg af den type, som er sprunget læk med farlige kemikalier.

Københavns Brandvæsen har foreløbig testet to droner af typen Phantom 1 og Phantom 2 Vision. Flyvetiden er en begrænsende faktor i forhold til dronerne, hvor Phantom 2, der kan holde sig i luften i længst tid, alt efter vejrforholdene og anvendelsen har en flyvetid på omkring 20 minutter og en rækkevidde på ca. 1 km i forhold til fjernbetjeningen. Wifi-videostreamingen rækker dog for øjeblikket kun ca. 300 meter.

Men selvom der altså er nogle teknologiske begrænsninger, så er der tale om forholdsvis billig teknologi, påpeger Magnus Mattsson, sammenlignet med for blot få år siden, hvilket gør droner til et økonomisk realistisk hjælpemiddel under indsatser i fremtiden.

Københavns Brandvæsen forventer at få tilladelse fra Trafikstyrelsen til at flyve med droner under indsatser i løbet af februar eller marts i år.

Et nyt strontiumur udviklet af Jun Yes forskningsgruppe ved National Institute of Standards and Technology (NIST) har nu verdensrekorden i præcision og stabilitet for atomure.

Sekundet er defineret ud fra antallet af svingninger i et cæsium­atom. I praksis er cæsiumatomure dog ikke de mest præcise atomure.

Jo højere svingningsfrekvensen er, des lettere er det at opnå en høj præcision, som er bestemt af, hvor tæt svingningsfrekvensen er på den sande resonansfrekvens for oscillationen mellem to energiniveuaer i atomet.

Svingninger i strontium sker ved en frekvens på 430 THz (frekvensen af rødligt lys) – derfor er stron­tiumure potentielt mere præcise end cæsiumure, hvor frekvensen ‘kun’ er 9,19 GHz.

Et sekund skævt i løbet af Jordens levetid

Nøjagtigheden i det nye ur er bestemt til 6,4 x 10^-18. Dermed vil uret, såfremt det kørte i fem milliarder år – længere end Jordens alder – højst vinde eller tabe et sekund.

Det er omkring 50 pct. bedre end verdens hidtil bedste ur: NIST’s kvantelogik-ur fra 2010, der taber eller vinder et sekund på 3,7 mia. år.

Ud over præcision er stabilitet en anden afgørende parameter for et atomur. Den udtrykker, hvor lang tid et atomur skal køre for at opnå sin bedste ydeevne gennem en midlingsproces.

På dette område er det nye ur næsten lige så stabilt som NIST’s ytterbiumatomur, der blev præsenteret sidste år.

Det nye strontiumatomur og ytterbiumatomuret er så stabile, at de efter få sekunders midling giver bedre resultater end eksempelvis cæsiumatomure efter flere dage eller timer.

Nøglen til den gode ydeevne i det nye atomur er, at nogle få tusinde strontiumatomer holdes på plads af et optisk gitter, der dannes med titan-safir (Ti:Al2O3)-lasere med en bølgelængde på 813 nm.

I en pressemeddelelse fra NIST lover Jun Ye yderligere forbedringer:

‘Vores nuværende resultat er kun en form for mellemregning. Der vil komme flere gennembrud inden for de næste 5-10 år.’

I den videnskabelige artikel lover han i fremtiden stabilitet og præcision bedre end 10^-18.

De ultrapræcise atomure vil kunne bruges inden for kvantesensorer til måling af bl.a. gravitation og temperatur, foruden at de kan anvendes til en lang række eksperimenter inden for den fundementale fysik.

Nature 23. januar 2014

Yousees kabel-tv-net blev den store joker igen, da en ny rapport om danskernes adgang til bredbånd ramte landet onsdag.

Hvor det i 2011 var 36 procent af danskerne, som kunne få 100 megabit-download, var tallet to år efter næsten fordoblet til 70 procent af danskerne, anslår Erhvervsstyrelsen i kortlægningen, ud fra en sammenkobling af alle internetudbydernes egne tal.

Men selvom det lød som godt nyt, var der kritik. Kabel-tv-nettet er nemlig bygget til at sende envejs-tv ud til kunderne og vil hurtigt løbe tør for kapacitet, hvis alt for mange ønsker de høje hastigheder, lød det blandt andet i debatten på Version2.

Hos TDC, der ejer kabeludbyderen Yousee, forsikrer man dog, at det ikke bliver et problem.

»Vi kan levere samlet 120 megabit, for eksempel 100/20, alle vegne, med meget få undtagelser. Og vi holder øje med kapacitetsforbruget og sikrer løbende, at der er nok kapacitet til det,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen, TDC’s underdirektør for tv og coax-teknologi, til Version2.

Han understreger, at alle telenet fungerer som en delt resurse, et eller andet sted i kæden, og at man aldrig dimensionerer nettet, sådan at alle kan ringe samtidigt, fordi den situation aldrig vil opstå.

»Intet net kan holde til maksimal belastning på samme tid. Det var også derfor, man i gamle dage kun lod folk med et bestemt endetal ringe ind til tv-afstemninger, fordi man på den måde begrænsede antallet af opkald,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Hvis mange i for eksempel en boligforening vælger at opgradere til 100-megabit internet hos Yousee, kan det være nødvendigt at dele nettet op i flere ’øer’, som det kaldes, som hver især typisk forsynes med en fiberforbindelse. Men Yousee kan også justere på indholdet, der løber igennem coax-kablerne til kunderne.

»Der er cirka 100 kanalpladser på coax-kablet, til analogt og digitalt tv og til bredbånd. Så kan vi lukke nogle analoge tv-kanaler ned og bruge dem til bredbånd,« forklarer underdirektøren.

Ligesom med telefonnettet vil nettet heller ikke skulle klare, at alle downloader med 100 megabit på samme tid, understreger han.

Skal betale for tv-pakke oven i

Den store forskel på kabel-tv-bredbånd og andre produkter er, at man som kunde også skal have en tv-pakke oven i. Den mindste pakke koster 219 kroner om måneden, så hvis man vil have 100 megabit-bredbånd, bliver den samlede pris mindst 618 kroner om måneden, uanset om man har brug for tv-kanalerne eller ej.

Hvorfor sælger I ikke bare internet uden tv-pakker?

»Rent teknisk er det et krav med begge dele, for internet kører som et overlay til tv-forbindelserne. Vi har overvejet at skille det ad, men det er meget vanskeligt at ændre rent teknisk, sådan som vi har indrettet nettet. Det vil kræve en større ombygning af nettet,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Modsat xDSL-forbindelser gennem kobberkablerne kan Yousee med den Docsis 3.0-teknologi, der bliver brugt nu, få pæne upload-hastigheder på op til 60 megabit/s. Bestiller man en 100/20-forbindelse, kan man som kunde selv ændre på fordelingen mellem up- og download, nemlig til 80/40 eller 60/60 megabit.

Når Yousee i 2016 opgraderer til Docsis 3.1, vil upload-hastighederne også kunne blive højere end 60 megabit.

»Lige nu er grænsen opstrøms på 60 megabit, men fra 2016 kan vi levere gigabit-hastighed opstrøms. Det kræver dog, at FM-båndet bliver lukket ned, og så skal kunderne have nye modemmer, som bliver tilgængelige i løbet af det næste års tid,« siger han.

Uanset hvordan det ender med muligheden for hurtigere upstream-hastigheder, mener Mads Arnbjørn Rasmussen, at man med en kabel-tv-forbindelse er dækket godt ind i mange år frem.

»Vi føler, at vi vil kunne levere bredbånd til alt, hvad der måtte opstå af tjenester og behov, også for eksempel at flere i familien streamer 4K-tv samtidigt. Det vil teknologien kunne dække, for der er et stort potentiale endnu i coax-kablerne.«

Bliver Grønlands råstofeventyr snart til noget, og stryger kineserne så hele gevinsten? Svaret er nej til begge i en omfattende rapport, som netop er offentliggjort.

Skønt tre store mineprojekter for jernmalm, zink samt sjældne jordartsmetaller og uran enten lige har søgt eller i det kommende år vil søge den grønlandske regering om udvindingstilladelse og har planer om 15-30 års produktion, så er investeringerne usikre og projekterne risikable.

Men på langt sigt kan Grønland sikre sig en solid indtægt fra sin undergrund, baseret på ‘et stort antal identificerede mineralforekomster’, som Geus, der ellers netop er blevet fyret af Grønlands råstofminister efter 126 års samarbejde, gennem tiden har kortlagt. Det fremgår det grundige geologiske baggrundspapir til rapporten ‘Til gavn for Grønland’.

»Grønlands økonomi er stærkt udfordret. Og selv om råstofudvinding i fremtiden vil være vigtig for Grønland, så kommer den ikke til at kunne stå alene. Grønlands økonomi og demografi kommer til at kræve en vifte af forskellige tiltag – og behovet for bloktilskuddet vil ikke forsvinde, så langt øjet rækker,« fastslår geologiprofessor Minik Rosing, der også er bestyrelsesformand for Grønlands Universitet.

Knapt et år efter, at Grønlands og Københavns universiteter 1. marts i fjor nedsatte et et udvalg til at undersøge, hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig udvinding af Grønlands råstoffer, har udvalget med 13 eksperter fra skandinaviske og grønlandsk forsknings- og uddannelsesinstitutioner, med Minik Rosing som formand, nu offentliggjort en omfattende rapport.

Mineindustri tager lang tid at opbygge

Konklusionen i det geologiske baggrundspapir er, at det er helt usandsynligt, at mineraler vil kunne understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi med samfundets nuværende offentlige serviceniveau.

Forklaringen er, at selv om den grønlandske geologi er ret velkendt, og der vitterligt er et stort mineralsk råstofpotentiale, skal det absolut ‘ikke forstås som en tilgængelig kapital, men som grundlag for en langsigtet opbygning af en mineindustri i Grønland’.

Ni af de identificerede mineralforekomster har tidligere været brudt, og fem af dem kan man begynde at bryde, fordi malmens mængde og lødighed er dokumenteret. Hvis mineselskaberne altså kan finde den nødvendige kapital. Grundlaget for brydningstilladelser i form af analyser af miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af brydning er i hvert fald gennemført, skriver de to eksperter fra Geus, chefkonsulent Per Kalvig og statsgeolog Karen Hanghøj, og tilføjer, at der endnu ikke bliver udvundet malm i en eneste af de fem forekomster.

Dertil kommer en række forekomster, hvor geologerne hverken er i stand til at udtale sig om rentabilitet ved at udvinde eller om konsekvenserne for miljø eller samfundsudvikling.

Der er også forekomster, som det med de nuværende råvarepriser ikke kan betale sig at udvinde. Det gælder guld- og palladiumforekomsten ved Kangerlussuaq og Malmbjerget i Østgrønland.

Jern, zink, bly og sjældne jordartsmetaller

De forekomster, som er længst fremme i processen mod at opnå tilladelse til at bryde malmen, er multiminen i Kvanefjeld, hvor Greenland Minerals & Energy, GME, efter planen har anlægsstart på den sydgrønlandske mine i 2015, den anden australsk ejede forekomst af sjældne jordartsmetaller ved Kringlerne i Sydgrønland og zink-bly forekomsten i Citronen Fjord i det nordligste Grønland.

Endelig er der store endnu uudforskede arealer med store potentialer for jern, bly, zink og kobber, men også for de såkaldt kritiske mineraler som sjældne jordartsmetaller, niobium, tantal og grafik, slår de to erfarne geologer fast.

Selv for erfarne geologer, der ikke bare arbejder for Grønland, men også for de mineselskaber, der er interesserede i at udvinde grønlandske mineraler, er det, ifølge Geus, ‘yderst vanskeligt at finde valide tal for, hvor stort et provenu, selskaberne regner med at få ud af råstofprojekterne, og hvor meget der kan blive en indtægt for Grønland’.

Stor usikkerhed

Men med de nøgletal, som selskaberne selv angiver, viser det sig dels, at der er store spring fra estimerede indtægter til det formodede antal medarbejdere, ansat i projektet. Det indikerer en stor usikkerhed hos selskaberne, der både har svært ved at forudse, hvor mange medarbejdere et projekt vil kræve, og hvor stor en profit, de vil kunne skrabe hjem.

Desuden indeholder projekterne en række risici, f.eks. i forbindelse med klima, logistik eller svingende verdensmarkedspriser for det pågældende mineral. Alt sammen faktorer, der ifølge rapporten kan forsinke projektet.

London Mining skaffer efter planen finansiering af sit Isua-projekt nær Nuuk i løbet af i år. Lykkes det, kan minen producere malmkoncentrat fra 2017. Isua-minens forventede levetid er 15 år, og i den periode vil den ifølge London Minings estimat skaffe Grønland en samlet indtægt på 32 milliarder. Anlæg af minen beskæftiger 3.000 mennesker, driften mellem 6.000 og 8.000.

GME’s multimine i Kvanefjeld har forventet anlægsstart i 2015 og forventet produktionsstart i 2017. Herfra er de samlede forventede indtægter til det grønlandske samfund 37 milliarder kroner, og antallet af ansatte i driftsfasen 380 personer.

I år regner Australske Ironbark med at aflevere sin ansøgning om at udvinde zink og bly ved Citronen Fjord i Nordgrønland. I løbet af sin estimeret 12-15 år lange levetid vil projektet efter planen generere 2,2 millliarder kroner i direkte indtægter og 1,5 milliarder kroner i afledte indtægter. Minen skal beskæftige omkring 450 personer i sin driftsfase. Men usikkerheden er stor: Selskabet angiver selv, at klimaet og manglen på infrastruktur frembyder betydelige udfordringer.

Råstofffond

Men når indtægterne så kommer, skal de i en råstoffond, påpeger udvalget. Grønland har i dag en lov om, at dele af indtægten fra de eventuelle råstofprojekter skal sættes i en fond, der skal medvirke til at stabilisere landets økonomi. Men opbygningen af fonden er endnu ikke gået i gang.

»Vi har fundet, at råstoffonden er absolut nødvendig. Hvis ikke opbygningen går i gang hurtigt, vil hullet i den grønlandske økonomi blive meget svært at lukke. Og hvis man udtømmer de kendte muligheder for minedrift – og dermed bruger Grønlands nationalformue – uden at sætte penge til side i en fond, vil fremtidens grønlændere ikke have noget at leve af,« forklarer Minik Rosing.

Elektromagnetisk opmåling

Ud over den geologiske kortlægning, som ofte er begrænset til observationer af bjergarter, der er tilgængelige på overfladen, har Geus geofysisk kortlagt mineralforekomster i Grønlands undergrund gennem aero- og elektromagnetiske opmålinger mellem 1992 og 2012. Flymagnetiske målinger er en almindelig benyttet geofysisk metode at opnå information om geologiske strukturers udbredelse under overfladen og deres forløb under vand og isdækkede regioner. Man udnytter det, at tilstedeværelsen af magnetiske mineraler, især magnetit, i bjergarter under flyet påvirker Jordens naturlige magnetfelt. Magnetfeltet måles af et instrument, placeret enten på eller ophængt under flyet, og målingerne korrigeres for påvirkninger fra flyet og for naturligt forekommende tidslige variationer i Jordens magnetfelt.

En cykellygte med indbygget GPS og netværk, der alene kører på strøm fra induktion, ligesom hundredtusindvis af danske cyklister kender det fra deres nuværende magnetlygter. Den forretningsidé indbragte torsdag syv ingeniørstuderende fra Syddansk Universitet 50.000 kroner fra årets udgave af Venture Cup, der er en konkurrence om skabe iværksætterideer på landets universiteter.

Lygten kan spore cyklen, hvis den bliver stjålet – og det bliver 70.000 cykler om året herhjemme.

Strømmen kommer alene fra induktion, som oplader et batteri. Hvilken type batteri der bliver tale om, har de syv studerende endnu ikke afgjort, men det vil kunne klare sig alene med induktionsstrømmen og holde i adskillige uger, lover de.

Der er heller intet SIM-kort i lygten. Den fungerer helt uden om mobilnetværket. I stedet skal den have indbygget radiokommunikation af Dash7-standarden. Den kommunikerer på det licensfri frekvensbånd på 433 MHz. Det sikrer en rækkevidde på op til to kilometer og på minimum 200 meter selv midt i landets byer.

Dash7-senderne forbinder sig automatisk til hinanden i et mesh-netværk, hvor de sender kommunikationen videre indbyrdes. Det betyder, at jo flere cykellygter, der kommer i omløb, jo mere robust bliver netværket.

»Det er ikke sikkert, at lygterne bliver et hit i Brovst, men i København, Aarhus, Odense og de øvrige store byer kører der så mange cykler, at 200 meters rækkevidde er mere end rigeligt«, siger Jacob Christensen, den ene af de syv ingeniørstuderende.

Begrænsningen betyder dog, at hvis tyven kører cyklen til en anden by – for slet ikke at tale om et andet land – vil den ikke kunne spores. Men de fleste cykler bliver ifølge opfinderne stjålet for at blive brugt, f.eks. til at køre hjem fra en tur i byen.

Cykler spores via mobil-app

Sporingen skal foregå med en app på ejerens mobiltelefon, men mobiltelefoner har ikke indbygget sendeudstyr til Dash7. Derfor følger en sendeenhed, der sættes i mobilens jack-stik og dermed passer til alle telefonmodeller, med i startpakken sammen med det første sæt lygter.

Ifølge Jacob Christensen er sendeudstyr og GPS-modtager til cyklen så billigt, at det kun fordyrer indkøbsprisen med 30 kroner i forhold til en almindelig induktionslygte. Til gengæld er både printplader og processorer så små, at holdet endnu ikke har fremstillet en prototype.

»Vi har ikke udstyr til det på Syddansk Universitet, så vi skal bruge nogle penge til det, og dem har vi vundet nu,« konstaterer Jacob Christensen.

Opfinderne overvejer at indbygge en lille solcelle i cykellygten til at oplade batterier. De håber, at cykler kun er første del-forretningsområde i et større erhvervseventyr. Senderne kan, mener de, lige så vel sidde på en hund, på et sæt nøgler, eller for den sags skyld kastes ud fra fly over et katastrofeområde, hvor de lynhurtigt kan oprette et kommunikationsnetværk.

I første omgang har cykellygten fået navnet Velocatr og er beskrevet i en artikel fra Syddansk Universitet.

I 1998 kunne en stolt miljø- og energiminister Svend Auken (S) fortælle, at regeringen havde nået sine ambitiøse genanvendelsesmål: Hele 60 procent af landets affald blev genanvendt – 6 procentpoint mere end målet. Hovedårsagen var omfattende genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Regeringens nye mål ville derfor være at komme op på 90 procent genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i 2004.

Det mål blev også nået – og mere end det.

Men i 2013 præsenterede Svend Aukens efterfølger, hans niece Ida Auken (SF), regeringens nye affaldsambitioner under overskriften ‘Danmark uden affald.’ På bygge- og anlægsområdet medfører planen imidlertid et brud med Svend Aukens ambitioner, for regeringen forventer, at genanvendelsen inden for byggeri og anlæg vil falde fra 96 procent i dag til 88 procent i 2018.

Den primære årsag er, at en stor del af bygge- og anlægsaffaldet er forurenet i en sådan grad, at det bør deponeres. Ifølge Miljøstyrelsens fremskrivninger vil mængden af byggeaffald, der skal på deponi, således tredobles til 740.124 ton om året i 2018.

Gammelkendte problemer

Miljøstyrelsen vidste allerede i 2003, at der var problemer med bygge­affaldet. I den daværende Venstre-­ledede regerings affaldsstrategi kunne man læse, at ‘bygge- og anlægsaffald, der i dag genanvendes, kan være forurenet med miljøbelastende stoffer’, og at ‘der vil blive stillet krav til udvaskningen af disse stoffer, således at genanvendelsen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og på samme vilkår som genanvendelse af andre restprodukter’.

På det tidspunkt havde styrelsen bestilt en undersøgelse af, om der var farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldet. Rapporten viste, at det kunne der være, fortæller en af forfatterne, Ole Hjelmar fra DHI.

»Vi viste, at en del af de undersøgte prøver af byggeaffaldet ikke kunne overholde kriterierne i restproduktbekendtgørelsen, som byggeaffaldet dog ikke var omfattet af på det tidspunkt. Skal noget fritages for at leve op til nogle kontrolregler, så bør man forinden have sandsynliggjort, at det alligevel kan forventes at overholde renhedskriterierne. Det så ikke ud til at være tilfældet.«

Kravene til udvaskningen er imidlertid aldrig kommet – selv om de blev gentaget i den affaldsstrategi, der blev præsenteret i 2009.

I stedet har branchen kun haft affaldsbekendtgørelsen at rette sig efter – og der står, at byggeaffaldet skal udsorteres i rene fraktioner, og kun må genbruges, hvis der ikke er mistanke om fare for menneskers sundhed eller miljøet. Men da der ikke er krav til, at affaldsfraktionernes eventuelle indhold af miljøfarlige stoffer skal måles, er der ikke blevet gjort nogen stor indsats for at få be- eller afkræftet eventuelle mistanker.

»Anvendelsen af produkterne som ‘uforurenede’ uden restriktioner har således alene været baseret på antagelser, ikke på viden,« siger Ole Hjelmar.

Men i Miljøstyrelsen afviser kontorchef for jord og affald Christian Vind, at styrelsen kunne have handlet meget hurtigere.

»Jeg tror, at der er mange, inklusive os selv, der har været frustrerede over, at det ikke har været nemmere. Men der er forskel på at stå med en rapport, der viser, at der er et problem, og så at kunne melde en bestemt grænseværdi ud, hvor man giver alt under den værdi fri anvendelse. Vi har manglet det solide teknisk-faglige grundlag. Men jeg må også understrege, at kommunerne hele tiden har haft tilsynspligten med affaldet.«

Masser af advarsler

I de mellemliggende år har det ellers ikke skortet på advarslerne. Ved siden af Miljøstyrelsens egenfinansierede undersøgelser af området, som alle indikerede eller påviste problemer, har affaldsselskaberne også gjort styrelsen opmærksom på, at der ikke var nok kontrol med området.

»For ti år siden stod det klart for Miljøstyrelsen, at der var stoffer i den størrelsesorden og af den karakter i byggeaffaldet. Man har haft en klar viden om, at der nok var noget galt, men man har valgt ikke at handle på det,« siger projektchef Niels Trap fra ingeniørfirmaet Golder Associates.

I stedet gjorde den daværende regering omkring 2005 området endnu mere ureguleret ved at fjerne forpligtelsen til at anmelde nedrivningsarbejder til kommunen – og til at fortælle, hvad der blev gjort med affaldet.

Først med PCB-handlingsplanen fra 2011 vendte tendensen. Regeringen genindførte 1. januar 2013 anmeldepligten for renoverings- og nedrivningsarbejder i bygninger, der er bygget eller renoveret i perioden 1950-77, hvor der blev brugt PCB. Desuden skal den slags byggerier screenes for eventuel PCB-forekomst. Men det er først med den nye ressourceplan, at der bliver lagt op til at gøre noget ved de andre farlige stoffer, der dokumenterbart findes i byggeaffaldet.

»Hidtil har det været svært at finde nogen, der ville sige, at vi skal genbruge mindre. Vi har jo markedsført os som verdensmestre i genbrug. Men nu har man valgt side og sagt, at man vil have rent byggeaffald. Det betyder også at man erkender, at det man har gjort de seneste ti år ikke har været godt nok,« siger Niels Trap.

Ifølge ressourceplanen, som får ros fra alle i branchen for at erkende, at der er problemer, skal der laves en bekendtgørelse om selektiv nedrivning. Den skal sikre, at miljø­farlige stoffer bliver identificeret og afrenset eller udsorteret, før bygningen rives ned. Det skal give renere fraktioner. Men det er ikke nok, mener Ole Hjelmar.

»Mange stoffer sidder ikke på overfladen af byggematerialerne. Derfor skal den miljømæssige kvalitet af byggeaffaldet på en eller anden måde undersøges og dokumenteres – uden at vi ender i overdreven testning.«

Affaldsforeningen Dakofa har desuden foreslået, at der brydes med kravet om absolut renhed, så lettere forurenet byggeaffald kan anvendes, men med visse restriktioner.

Ifølge Christian Vind fra Miljøstyrelsen vil bekendtgørelsen om selektiv nedrivning, grænseværdier for PCB i bygningsaffald og rapporten om farlige stoffer i byggeaffald blive udsendt inden sommerferien. Men han tør ikke love, hvornår der kommer grænseværdier for andre farlige stoffer.

De bedst lønnede ingeniører residerer i Nordsjælland, mens ingeniørerne i Sydjylland scorer årets højeste gennemsnitlige lønstigning.

Det fremgår af en regionsopdelt opgørelse, som Ingeniørforeningen har udarbejdet på baggrund af Lønstatistikken 2013, og som Jobfinder har omtalt i denne uge.

Opgørelsen af de regionale lønforskelle og sammenligningen på tværs af regioner er værdifuld, fordi den tager temperaturen på ingeniørarbejdsmarkedet i IDAs otte regioner. Ikke mindst, når den kombineres med ledighedstallene, mener Morten Thiessen, formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvag:

»De regionale forskelle træder markant ud, og selv om ledigheden i København ligger relativt højt, 3,9 procent, i forhold til landsledigheden på 2,7 procent (oktober 2013), påvirker det ikke løndannelsen i særlig høj grad. Det skyldes primært, at der er mange dimittender i regionen, som erfaringsmæssigt kommer hurtigt i job,« forklarer han.

Se de seneste ingeniørstillinger på Jobfinder.

For den enkelte ingeniør er det dog særligt i forhold til hans egen region, at statistikken har brugsværdi, påpeger Morten Thiessen:

»Hvis man konstaterer, at ens egen løn halter bagefter niveauet i regionen, kan det bruges som løftestang ved lønsamtalen. Eller man kan forsikre sig om, at ens løn følger meget godt – og man derfor måske skal forhandle om andet end en lønstigning,« siger han.

Morten Thiessen minder dog om, at de relativt store forskelle i leveomkostninger mellem ingeniøren i Nordsjælland og ingeniøren i Vestjylland sluger en del af løngabet. Han opfordrer derfor hver enkelt til at veje fordele og ulemper op mod hinanden:

»Vi kan ikke trylle med markedet, selv om vi gerne ville. Derfor bør ingeniørerne vurdere, om de sælger deres arbejdskraft det rigtige sted, for det kan da godt være, at de har lavet en dårlig handel. På den anden side, skal de måske tage til efterretning, at de bor i et område, der ikke giver grundlag for den helt store hyre, men som heller ikke er så dyrt at bo i,« siger Morten Thiessen.

Sådan opnår du højere løn