Category Archives: computer

To dage før, Apples første Macintosh-computer blev lanceret, fik USA et forvarsel, som it-branchen aldrig havde set magen til. En rekorddyr tv-reklame, instrueret af Ridley Scott og sendt i bedste (og dyreste) sendetid i pausen under Superbowl den 22. januar 1984. Og ikke et ord om teknik eller funktionalitet, men et løfte om, at man ville skille sig ud fra de grå masser. Altså ved at vælge Apple Macintosh frem for en IBM PC.

Og som man senere kom til at forvente af Apple, så skilte Macintosh-computeren – opkaldt efter en æblesort – sig ganske rigtigt ud, da den blev præsenteret den 24. januar 1984. En fint klædt Steve Jobs med grøn butterfly stod på scenen og hev computeren op af en særlig bæretaske, koblede den til, og lod den nye computer vise grafik på den 9 tommer store monokrome skærm med 512 x 342 pixels. Derefter talte computeren selv, via talesyntese. De 2.500 tilhørere i den fyldte sal gik amok.

Et meget hektisk forløb op til lanceringen, hvor Steve Jobs havde presset sine folk til det yderste, kulminerede, men ifølge Cnet.com var der panik helt frem til tæppefald. Det var på et hængende hår, at demo’erne kørte, så der blev smidt ekstra RAM i computeren, der fik 512 kilobyte, i stedet for de 128, som maskinen blev solgt med.

»Steves præsentation af Macintosh i 1984 var et magisk øjeblik. Jordens akse flyttede sig en smule den dag. Steve tog den ud af dens taske, og Macintosh’en talte selv. For mange af os, som ikke endnu havde børn, var det det tætteste vi kunne komme på at få en baby,« siger Guy Kawasaki, der var med på udviklingsholdet, til Cnet.

Apple havde brug for en succes

Et kort rids af Apples produkthistorie dengang begynder med Apple II fra 1978, der i mange år var firmaets helt store cash-cow. Afløseren Apple III blev en fæl fiasko, og verdens første computer i almindelig handel med en grafisk brugergrænseflade, Apple Lisa fra 1983, kostede 10.000 dollars og var ude af rækkevidde for de fleste.

Steve Jobs var blevet forflyttet fra Apple Lisa-holdet – han var dengang ikke topchef – og satsede derfor alt på Macintosh, som skulle materialisere alle hans visioner om en folkecomputer, der var nem at bruge for alle. Og Apple som helhed havde også brug for, at den lille, personlige computer blev en succes, for IBM’s PC fra 1981 var blevet en alvorlig trussel mod Apple.

En ny fabrik blev bygget til Macintosh-produktion, med kapacitet nok til at producere en computer hvert halve minut, og marketingtrommerne buldrede, interessen var enorm, og 40 tv-stationer dækkede lanceringen.

Og computeren, som blev sat til salg for 2.495 dollars, altså en fjerdedel af prisen for en Apple Lisa, solgte i begyndelsen pænt, med 70.000 styk over disken frem til april. Men det blev langt fra den succes, som Steve Jobs havde satset på.

Der var flere tekniske problemer, for computeren havde ingen harddisk og altså kun 128 kilobyte RAM. Skulle man kopiere en diskette – Steve Jobs havde valgt den nye 3½-tomme-standard med 400 kilobyte, kunne det være nødvendigt at skifte disketterne frem og tilbage hele 20 gange. Et eksternt diskdrev blev hurtigt præsenteret, men kom først på markedet et halvt år efter computeren.

En lidt dyrere model med 512 kilobyte kom på markedet i september 1984, men salget fladede ud. Der var ikke mange programmer tilgængelige, og den grafiske brugergrænseflade krævede mange kræfter af computeren, der for at holde prisen nede ikke havde rasende hurtig hardware, med en 8-megahertz 68000-processor fra Motorola som krumtap.

I 1985 blev Steve Jobs kylet ud af Apple, efter mange uenigheder med topledelsen, blandt andet en kamp om at få overført marketingskroner fra den gamle, men stadig populære Apple II til den nye Macintosh.

Men samtidig med, at deres veje skiltes, begyndte Macintosh at finde en indbringende niche, nu hvor folkecomputer-visionen var floppet: Den grafiske industri kastede sig over maskinen, da der også kom Apple-printere til den. Med interesse vakt fra et lidt tilfældigt valgt typografi-kursus i sin universitetstid, havde Steve Jobs brugt mange kræfter på at få Mac-styresystemet til at kunne vise og printe forskellige skrifttyper, og den grafiske brugergrænseflade, sammen med netværksteknologien AppleTalk og softwaren Aldus Pagemaker gjorde det muligt at lave professionelt layout-arbejde med en for tiden uhørt lille investering.

Siden da har mange grafikere, reklamebureauer og andre i branchen sværget til Macintosh og dermed nok holdt Apple og Mac-computerne i live også gennem de magre år, før Steve Jobs returnerede til firmaet i 1997.

Men selvom den første Macintosh ikke blev det salgshit og den folkeforfører, som Steve Jobs havde drømt om, satte den et enormt fodaftryk på hele it-historien. Den grafiske brugergrænseflade og musen, som Apple havde set en prototype af på et udviklingscenter hos Xerox, blev lanceret i Apples fortolkning med Apple Lisa i 1983, men fik først et større gennembrud med Macintosh.

Siden efterlignede Microsoft konceptet med Windows, og bortset fra hos konsol-elskende it-proffer er sådan en brugergrænseflade en nødvendighed på en computer for alle i dag.

Konceptet med en lækkert designet computer, der var nem at bruge, og ikke kunne skilles ad af forbrugeren, præger også Apples Mac-produkter i dag, bortset fra i den dyre Mac Pro til professionelle. Dengang var den manglende mulighed for at kunne udvide med ekstra RAM ved at koste Macintosh dyrt, fordi de 128 kilobyte var for lidt, men i dag er det blevet standard med RAM, der er loddet fast og ikke kan udvides.

Læs mere om historien bag Apple Macintosh hos Cnet.com samt nedslag i seriens 30 årige historie hos The Register.

Det nu legendariske alt-i-en-design fra 1984 levede videre hos Apple frem til 1993 og fik en slags renæssance med Steve Jobs comeback-produkt iMac i gennemsigtig plast og heftige farver fra 1998.

Rollespillet Dungeons & Dragons kan i denne måned fejre 40 års jubilæum for den første udgivelse af spillet i 1974. Dermed når Dungeons & Dragons, eller blot D&D, nu ud til den tredje generation af spillere, hvoraf mange formentligt først har stiftet bekendtskab med den genre, som D&D var med til at skabe, gennem computerspil uden terninger og ternet papir.

Mange af nutidens bedst sælgende og mest populære computerspil kan nemlig takke D&D for både den grundlæggende spilmekanik og brugen af fantasygenren.

»D&D har haft en kæmpe indflydelse på moderne computerspil, primært selvfølgelig på RPG-genren, hvor der jo også er udkommet adskillige D&D-titler. Computer-RPG-genren har siden slut-firserne været en kæmpe genre i computerspil og er det stadig,« siger selvstændig spiludvikler og mangeårig rollespiller Lars Kroll Kristensen til Version2.

Dungeons & Dragons blev skabt af de to amerikanere Gary Gygax og Dave Arneson i begyndelsen af 1970′erne. Udgangspunktet var strategispil, som tidligere havde handlet om historiske krige, men hvor strategispillerne i det amerikanske midt-vesten var begyndt at interessere sig for at spille med elementer fra fantasygenren.

»Det var et ingeniørmiljø, hvor de tog elementer fra fantasy ind, inspireret af blandt andre H. P. Lovecraft, Robert E. Howard og J. R. R. Tolkien. Gary Gygax og Dave Arneson tog inspiration fra hele linjen,« forklarer lektor Lars Konzack fra Det Informationsvidenskabelige Akademi ved Københavns Universitet til Version2.

Spilmiljøet, hvor D&D opstod, var koncentreret omkring ingeniører, som senere fik følgeskab af datalogerne. De tog idéerne fra D&D-spillet med sig over i nogle af de allerførste computerspil.

D&D’s magiske formel

Allerede i 1972 fandtes et tekstbaseret computerspil kaldet Hunt the Wumpus, som foregik et system af gange og rum. Det kan ses som en teknisk og til en vis grad også game-play-mæssig forløber for de senere computerrollespil.

Men det var D&D’s særlige opskrift, som i høj grad fik indflydelse på computerspillene.

»Spil som Ultima Online, EverQuest og World of Warcraft er inspireret af D&D’s formel, hvor du vælger en race og en klasse. Det foregår i en eventyrverden, og dit mål er at stige i levels ved at slå monstre ihjel og stjæle skatte,« forklarer Lars Konzack.

Det er så fængende en spilformel, at det endda har smittet af på eksempelvis bilspil, som ofte inkluderer rollespilslignende elementer mellem selve racerløbene.

Få år efter udgivelsen af den første udgave af D&D udkom også det første computerspil, hvor D&D var én af de primære inspirationskilder, nemlig spillet Colossal Cave Adventure, som gik ud på at udforske et stort hulesystem. Spillet, som udkom første gang i 1976, fik året efter tilføjet flere fantasy-elementer.

Will Crowther, som stod bag den første udgave af Colossal Cave Adventure, var i øvrigt programmør for ét af de firmaer, som arbejdede på udviklingen af Arpanet, der var forgængeren for det internet, vi kender i dag.

Dungeons & Dragons-spilmekanikken gik også igen i spil som Rogue, der blev en hel genre i sig selv, hvor blandt andet Nethack den dag i dag har mange dedikerede fans, og i Multi-User Dungeon-spillene, MUD, som har forsinket mange datalogispecialer.

D&D gav Bioware succes

I 1980′erne dukkede de første deciderede D&D-computerspil op i skikkelse af udgivelser som Pool of Radiance fra SSI, som i 1990′erne blev fulgt af Eye of the Beholder-serien og Champions of Krynn.

»De mest berømte er nok Baldur’s Gate og Neverwinter Nights, der på mange måder var spilfirmaet Biowares store gennembrudsprodukter. Bioware har siden lavet genredefinerende spil som Knights of the Old Republic og Mass Effect-serien,« siger Lars Kroll Kristensen.

1980′erne kombinerede også rollespilselementerne med elementer fra arkadespillene, og de første actionrollespil så dagens lys. Det var spil, som ikke var turbaserede som D&D, men alligevel beholdt spilmekanikken med at finde magiske genstande og løbende forbedre sin figur, så man kunne klare sværere og sværere modstandere.

Kombinationen af D&D-inspirerede spil og actionspil som Legend of Zelda mundede ud i nogle af de udgivelser, som stadig står som milepæle i computerspillenes forholdsvis korte historie, eksempelvis Diablo og EverQuest.

»Et vigtigt årstal er 2004, hvor World of Warcraft udkommer. Det når meget bredere ud end tidligere,« siger Lars Konzack.

Han peger på, at mange af de ting, der tidligere var forbeholdt et lille nørdet miljø, efter årtusindskiftet blev mere udbredt i takt med internettet, Harry Potter-bøgerne og Ringenes Herre-filmene, som var med til at gøre verden opmærksom på den kultur, nørderne hidtil havde dyrket for sig selv.

Spiludviklere kan stadig lære af rollespil

I dag er computerspilindustrien i samme størrelsesorden som andre dele af underholdningsindustrien som eksempelvis filmbranchen.

»Gary Gygax fornyede hele den vestlige kultur, og det kom fra det mest uventede sted. Det var ikke Hollywood eller New York, men lille Lake Geneva i Wisconsin,« fortæller Lars Konzack.

Som spiludvikler kan det ifølge Lars Konzack stadig være en god idé at beskæftige sig med klassisk rollespil, der hverken foregår foran en computerskærm eller iført kostumer.

»Der er mulighed for at begå fejl. Et spil som GTA 5 koster en halv milliard kroner at udvikle, så hvor meget tør du eksperimentere med en ny idé? Hvis det er et rollespil i kælderen sammen med fem venner, så kan du prøve nogle nye regler, og hvis det ikke dur, så er du gået glip af en sjov aften. Så hvis man virkelig vil satse, så skal man ikke overse bordrollespil,« siger Lars Konzack.

Dungeons & Dragons er ikke længere så unikt og banebrydende, som da det første gang udkom i 1974. Mange nye rollespil er kommet til siden og har udvidet rollespilsmiljøet med nye genrer og spilmekanikker.

Ligesom computerspillene har lånt fra D&D, så har D&D også i de nyere udgaver lånt fra computerverdenen. I 2000 udkom den tredje store reviderede udgave af rollespilssystemet således med en licens, som var inspireret af open source. Den model har forlaget Wizards of the Coast, som i dag udgiver Dungeons & Dragons, siden opgivet, men modellen var med til at sætte gang i flere nye rollespilsfirmaer, som kunne bygge videre på D&D-systemet.

I år udkommer den femte revision af D&D, og planen er, at den skal samle spillere fra hele spillets 40-årige periode. Det er sket gennem en omfattende betatest, hvor op mod 175.000 spillere fra hele verden har kunnet afprøve grundreglerne og give kritik, som har ført til løbende ændringer.

De kinesiske myndigheder arresterede 59.222 personer for forskellige former for brud på intellektuel ophavsret i 2013. Det skriver The Register.

Det statsstyrede nyhedsbureau Xinhua oplyser, at 1260 kriminelle netværk blev optrevlet, hvilket førte til, at man konfiskerede mere end 90 millioner tons forfalskede og kopierede produkter i alle afskygninger.

I august 2013 slog kinesiske og amerikanske toldere sig sammen om en intensiveret anti-pirat indsats – den ene måneds høst udgjorde 240.000 kopierede elektronikprodukter. Den kinesiske regering har også renset sin egen samvittighed og investeret omkring 900 millioner kroner i et tiltag, der skal sørge for at al software i det store regeringsapparat er licenseret korrekt.

Kinas rettigheds-vagthund, NCA, har også annonceret, at man vil intensivere overvågningen af hjemmesider, der faciliterer e-handel, for at komme brud på ophavsretten til livs.

Yousees kabel-tv-net blev den store joker igen, da en ny rapport om danskernes adgang til bredbånd ramte landet onsdag.

Hvor det i 2011 var 36 procent af danskerne, som kunne få 100 megabit-download, var tallet to år efter næsten fordoblet til 70 procent af danskerne, anslår Erhvervsstyrelsen i kortlægningen, ud fra en sammenkobling af alle internetudbydernes egne tal.

Men selvom det lød som godt nyt, var der kritik. Kabel-tv-nettet er nemlig bygget til at sende envejs-tv ud til kunderne og vil hurtigt løbe tør for kapacitet, hvis alt for mange ønsker de høje hastigheder, lød det blandt andet i debatten på Version2.

Hos TDC, der ejer kabeludbyderen Yousee, forsikrer man dog, at det ikke bliver et problem.

»Vi kan levere samlet 120 megabit, for eksempel 100/20, alle vegne, med meget få undtagelser. Og vi holder øje med kapacitetsforbruget og sikrer løbende, at der er nok kapacitet til det,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen, TDC’s underdirektør for tv og coax-teknologi, til Version2.

Han understreger, at alle telenet fungerer som en delt resurse, et eller andet sted i kæden, og at man aldrig dimensionerer nettet, sådan at alle kan ringe samtidigt, fordi den situation aldrig vil opstå.

»Intet net kan holde til maksimal belastning på samme tid. Det var også derfor, man i gamle dage kun lod folk med et bestemt endetal ringe ind til tv-afstemninger, fordi man på den måde begrænsede antallet af opkald,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Hvis mange i for eksempel en boligforening vælger at opgradere til 100-megabit internet hos Yousee, kan det være nødvendigt at dele nettet op i flere ’øer’, som det kaldes, som hver især typisk forsynes med en fiberforbindelse. Men Yousee kan også justere på indholdet, der løber igennem coax-kablerne til kunderne.

»Der er cirka 100 kanalpladser på coax-kablet, til analogt og digitalt tv og til bredbånd. Så kan vi lukke nogle analoge tv-kanaler ned og bruge dem til bredbånd,« forklarer underdirektøren.

Ligesom med telefonnettet vil nettet heller ikke skulle klare, at alle downloader med 100 megabit på samme tid, understreger han.

Skal betale for tv-pakke oven i

Den store forskel på kabel-tv-bredbånd og andre produkter er, at man som kunde også skal have en tv-pakke oven i. Den mindste pakke koster 219 kroner om måneden, så hvis man vil have 100 megabit-bredbånd, bliver den samlede pris mindst 618 kroner om måneden, uanset om man har brug for tv-kanalerne eller ej.

Hvorfor sælger I ikke bare internet uden tv-pakker?

»Rent teknisk er det et krav med begge dele, for internet kører som et overlay til tv-forbindelserne. Vi har overvejet at skille det ad, men det er meget vanskeligt at ændre rent teknisk, sådan som vi har indrettet nettet. Det vil kræve en større ombygning af nettet,« siger Mads Arnbjørn Rasmussen.

Modsat xDSL-forbindelser gennem kobberkablerne kan Yousee med den Docsis 3.0-teknologi, der bliver brugt nu, få pæne upload-hastigheder på op til 60 megabit/s. Bestiller man en 100/20-forbindelse, kan man som kunde selv ændre på fordelingen mellem up- og download, nemlig til 80/40 eller 60/60 megabit.

Når Yousee i 2016 opgraderer til Docsis 3.1, vil upload-hastighederne også kunne blive højere end 60 megabit.

»Lige nu er grænsen opstrøms på 60 megabit, men fra 2016 kan vi levere gigabit-hastighed opstrøms. Det kræver dog, at FM-båndet bliver lukket ned, og så skal kunderne have nye modemmer, som bliver tilgængelige i løbet af det næste års tid,« siger han.

Uanset hvordan det ender med muligheden for hurtigere upstream-hastigheder, mener Mads Arnbjørn Rasmussen, at man med en kabel-tv-forbindelse er dækket godt ind i mange år frem.

»Vi føler, at vi vil kunne levere bredbånd til alt, hvad der måtte opstå af tjenester og behov, også for eksempel at flere i familien streamer 4K-tv samtidigt. Det vil teknologien kunne dække, for der er et stort potentiale endnu i coax-kablerne.«

Hvordan får vi Danmark op i gear med brug af it og digitale løsninger? Sådan lød spørgsmålet for et år siden til vækstteam nummer 8, som skulle kigge nærmere på it-området og muligheden for at få vækst ved at bruge de digitale muligheder bedre.

Og nu er de ti anbefalinger fra vækstteamet klar. Hvis regeringen følger dem alle, vil det give omkring 5.000 nye arbejdspladser i Danmark frem til år 2020, lyder konklusionen fra udvalget, som havde tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth for bordenden. Den ekstra værditilvækst i samfundet vil i 2020 være op til 50 milliarder kroner.

En af anbefalingerne er en gammel traver i it-debatten, nemlig at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd. Det skal ske ved at kommuner og regioner aktivt går ind og arbejder for sagen, og gennem partnerskaber mellem det offentlige og teleselskaberne. For eksempel kan man bruge lånegarantier eller etablere en fond, der sikrer højhastighedsbredbånd til alle, lyder en anbefaling.

Der er også brug for en bedre digital sikkerhed i Danmark, og her anbefaler vækstteamet, at man skrotter CPR-nummersystemet og giver danskerne et nyt nummer, som ikke rummer fødselsdato eller afslører køn. Dette nye nummer skal så aldrig kunne bruges som autentifikation, altså bevise, at du er den, du er, som CPR-nummeret nogle gange bliver i dag. I stedet skal det ske gennem en anden digital nøgle, for eksempel NemID, skriver udvalget.

Når Danmark i dag ligger ’i verdenseliten’ for digitalisering af den offentlige sektor, er det ’et paradoks’, at de private leverandører af den slags løsninger i Danmark ikke har kunnet omsætte den erfaring til eksportsucceser, skriver vækstteamet.

Alle andre lande skal samme vej, så det gælder om at slå til nu og få solgt nogle af de løsninger, der allerede kører i Danmark. Det kan hjælpes på vej med blandt andet et konsortium, hvor det offentlige arbejdet sammen med private virksomheder om at få sat gang i eksporten, lyder en anden anbefaling.

I en tid hvor Big Data er på alles læber, skal danske virksomheder arbejde på at omsætte data til værdifuld viden. Her kan staten hjælpe med langt bedre adgang til alle de data, som gemmer sig i registre og hos for eksempel Dansk Statistik, lyder det fra vækstteamet. Staten er allerede i gang med at give nogle data fri, men det kan udvides til mange flere områder, lyder anbefalingen.

Derudover peger udvalget på forbedringer af danskernes digitale kompetencer, med en bedre indsats i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet, hvilket også kræver bedre digitale værktøjer i skolerne. De kan også eksporteres, hvis de bliver gode nok, lyder det fra vækstteamet.

Hos virksomhederne skal der også fokus på, hvordan man sætter fut i produktionen ved hjælp af it-løsninger, og det skal et nationalt partnerskab på området hjælpe dem i gang med. Universiteterne skal også have forskning målrettet netop dette emne.

Og så skal forholdene for iværksættere gøres bedre, ved at en ’handlekraftig task force’ får lov at tage fat på de forhindringer, der kan være for iværksætterne.

Rapporten og de ti anbefalinger bliver i dag overdraget til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, som så kan tage dem med videre i regeringens arbejde med en stor vækstplan, der kommer til foråret.

Læs alle anbefalingerne i rapporten fra vækstteamet.

Vækstteamets 10 anbefalinger:

• National strategi for digitale kompetencer
• Styrkelse af digital læring i uddannelsessystemet
• Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i Danmark
• Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes
• Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT-forskning
• Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder
• Offentlig digitalisering der understøtter erhvervslivet
• Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet
• Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder
• Digital sikkerhed der understøtter den digitale vækst