Category Archives: computer

Den tyske miljøorganisation Deutsche Umweltshilfe giver nu en håndsrækning til en række bilproducenter, der ligger i slagsmål med EU om aircon-kølemidlet R1234yf.

Kølemidlet er påkrævet i alle biler, der er typegodkendt efter 1. januar 2013, da det er væsentligt mindre belastende over for klimaet end det tidligere anvendte middel. Bilproducenterne mener imidlertid, at det nye middel er stærkt brandfarligt, og Mercedes har ligefrem afvist at anvende det.

Bilproducenternes opfattelse underbygges altså nu af Deutsche Umweltshilfes forsøg, hvor eksperter fra organisationen satte ild til en Citröen Picasso, der havde fået påfyldt det nye kølemiddel. Branden resulterede i alarmerende mængder af den giftige gas hydrogenfluorid. Kort efter, at branden var påsat, målte forskerne en koncentration af gassen i luften på 45 ppm.

»Denne koncentration resulterer på kort tid i uoprettelige skader på helbredet«, siger leder af forsøget, miljøforsker i transportsektoren, Alex Friedrich, i en pressemeddelelse.

• 2006: EU-beslutter, at det nuværende kølemiddel i klima-og airconditionanlæg, R123a, skal udfases. Det er 1.430 gange mere klimaskadeligt end CO2. Det miljøvenlige alternativ, R1234yf , er kun 4,4 gange stærkere.

• Først var det meningen, at det nye kølemiddel skulle anvendes i alle biler, der blev typegodkendt efter 1. januar 2011, men tsunamien i Japan satte nærmest den ene ud af to producenter, DuPont, ud af spillet. Derfor blev ikrafttrædelsesdatoen for de nye krav ændret til 1.januar 2013.

• Fra 2017 skal det gamle kølemiddel udfases helt.

• Ifølge den anden producent af R1234yf, Honeywell, kan kølemidlet først antænde ved 700-800 grader, og Honeywell mener derfor, at Mercedes’ testresultater stærkt overdrevne.

• Der kører 5.000-10.000 danske biler rundt med det nye kølemiddel i aircon-anlægget, vurderer produktspecialist i Dometic Waeco, Thomas Hansen. Firmaet er dansk importør af fyldeanlæg til kølemidler.

• Det drejer sig blandt andet om bilerne Peougeot 308, Citröen C4, Kia Ceed og Hyundai i30. Disse blev ifølge De Danske Bilimportører sammenlagt solgt i 6.7774 eksemplarer sidste år.

Resultatet er uden tvivl benzin på bålet for Mercedes, der sidste år udførte tests, som konkluderede, at kølemidlet var stærkt brandfarligt, fordi det antændte ved kontakt med en varm motor. Dermed kunne en lækage ifølge Mercedes, føre til motorbrand og deraf farlige gas- og syredannelser. Mercedes har derfor afvist at anvende kølemidlet.

Med denne test mener Deutsche Umweltshilfe at have påvist, at kølemidlet ikke blot er farligt ved læk, men også ved en almindelig bilbrand. Dem er der ca. 20.000 af om året i Tyskland.

Alternativet til det nye kølemiddel er at bruge CO2 som kølemiddel i bilers klimaanlæg. Indtil videre er anlæg af denne type dog ikke klar til at blive sat masseproduktion. Mercedes satser på at være klar til dette i 2017.

Uofficielle forhandlinger

Resultatet af brandtesten kommer, netop som EU gør klar til at rejse en sag mod den tyske regering, fordi de tyske myndigheder har givet Mercedes dispensation til at anvende det gamle kølemiddel.

Sagen er endt i en strid mellem det franske miljøministerium og bilproducenten, fordi franskmændene forbød indregistrering af visse Mercedes-modeller i A, B og SL-klassen.

Ifølge test fra EU’s fælles forskningscenter, som blev lavet i kølvandet på Mercedes’ test, er der ingen problemer med sikkerheden omkring det nye kølemiddel. EU mener ikke, at der kan drages konklusioner fra »Mercedes’ tvivlsomme forsøg under ekstreme omstændigheder«, skriver spiegel.de.

En dansk bilimportør oplyser til Ingeniøren, at medlemmer af EU-kommissionen fredag mødes til uofficielle forhandlinger med blandt andet folk fra Mercedes og repræsentanter fra tyske og franske myndigheder. Her skal det diskuteres, hvorvidt man fra EU vil give dispensation til at anvende det gamle kølemiddel.

Disse oplysninger bekræftes over for Ingeniøren af Alex Friedrich fra Deutsche Umweltshilfe, der selv deltager i mødet, hvor han skal fremlægge resultaterne af organisationens brandtest.

Halvanden meter lange plasticrør er igen blevet et bud på, hvordan Nordsøens slid på den danske vestkyst kan stoppes. Denne gang har det store hollandske entreprenørfirma The Royal BAM Group med en omsætning på 50 milliarder kroner og 25.000 ansatte tilbudt den danske stat at sikre Vestkysten med de omstridte drænrør.

Rørene skabte for nogle år siden voldsom debat herhjemme, hvor danske forskere slog fast, at de var virkningsløse. Ingeniøren dækkede også sagen tæt med gennemgang af forsøgsresultaterne, interview med forskere og med opfinder Poul Jakobsen.

Trods tidligere negative konklusioner, så har BAM nu testet rørene i Holland i samarbejde med det hollandske kystdirektorat, og deres konklusion er, at de virker, skriver Nordjyske.

I et testområde øgede rørene ifølge de hollandske test fra 2007 til 2011 mængden af sand med 110.000 kubikmeter, og stranden voksede sig til det bredeste, den havde været siden 1965. Størrelsen af sandkornene voksede også, og da rørene blev fjernet i 2011 forsvandt det ekstra sand igen.

Ifølge Nordjyske var både BAM og det hollandske kystdirektorat meget begejstrede for resultatet, men et tilknyttet forskerhold fra Deltares Institute, påpegede, at der også var kommet masser af sand i et referenceområde uden rør, og deres vurdering var, at de ekstra mængder sand i forsøgsområdet også ville være kommet uden rørene. Den vurdering blev forkastet af BAM og det hollandske kystdirektorat, der lavede deres egen rapport med en positiv konklusion.

Giver kompensation hvis rør ikke virker

Nu har BAM og opfinderen bag rørene, den kontroversielle Poul Jakobsen, været til møde med Folketingets transportudvalg, fordi der skal vælges et firma til at kystsikre Vestkysten de næste fem år.

I øjeblikket bliver der årligt hældt sand for 100 millioner kroner på den såkaldte fællesstrækning på 110 kilometer fra Agger til Nymindegab. Den pris kan BAM sænke til 44 millioner kroner, og skulle drænrørene ikke virke, vil de betale en kompensation på 30 procent af prisen.

Flere politikere giver over for Nordjyske udtryk for, at de vil se med neutrale øjne på tilbuddet fra BAM, men er heller ikke blinde for, at danske forsøg tidligere har konkluderet, at rørene er virkningsløse.

I praksis skal en eventuel kystsikring med drænrørene ske i samarbejde med Kystdirektoratet, og derfor skal eksperter herfra nu til at genoverveje, om drænrørene er en mulighed. Kystdirektoratet har dog tidligere udtrykt klar skepsis over for rørene, og i en kort kommentar til Nordjyske lyder det også, at direktoratet vurderer, at de positive testresultater i Holland skyldes naturlige variationer.

Poul Jakobsen lover dog, at han ikke – med sin person – vil stå i vejen for en aftale mellem Kystdirektoratet og BAM.

»Jeg vil ikke være at se på Vestkysten,« siger han.

Sagen om drænrør fylder så meget hos Kystdirektoratet, at de halvanden meter lange plasticrør er blevet direktoratets klart største sagskompleks nogensinde på 75.000 dokumentsider.

I begyndelsen af 2011 vurderede souschef i Kystdirektoratet, Carl-Christian Munk-Nielsen, at direktoratet hvert år bruger et mandeår i arbejdstimer på plasticrørene.

Da Lars Tvede begyndte på mejeriingeninøruddannelsen i 1977, var der ingen tegn i sol og måne på, at læren om fødevarekvalitet og mejeriproduktion skulle føre til et liv i Schweiz som hedge fund manager, iværksætter og sideløbende forfatter til en bred vifte af bøger om blandt andet it, børshandel og marketing.

Men det gjorde det. Og i denne uge kan Lars Tvede føre endnu et punkt til sit mangefacetterede CV. Bogen ‘Det Kreative Samfund – hvordan Vesten vinder fremtiden’ er netop udkommet og gennemgår intet mindre end de seneste 600 års vestlige civilisationshistorie.

»Historie har altid fascineret mig, og lige fra jeg var helt ung, har jeg læst utrolig mange bøger om emnet. Pludselig slog det mig, at mange af dem ignorerede, og ingen forklarede, hvorfor vi er så unikt kreative i Vesten. Det besluttede jeg mig for at udforske.«

I bogen argumenterer han for, at vestlig civilisation står for 95 procent af al målbar kreativitet nogensinde, men tegner samtidig billedet af en nutid præget af strukturkrise, hvor stram statslig regulering er ved at punktere Vestens kreative lunge.

Vil du have overblik over dine jobmuligheder? Opret en konto på Jobfinder

Igennem de seneste 20 år har Lars Tvede boet i Schweiz i forbindelse med iværksætterprojekter og sit job som hedge fund manager, og landets måde at indrette sig på har inspireret ingeniøren i forbindelse med hans nyeste bog. .

»Danmark er ved at blive et statisk samfund, og den slags kan ikke eksistere på lang sigt. Vi burde lære af Schweiz, hvis erhvervsliv blomstrer takket være lav skatteprocent, og hvor nærdemokrati giver en sund konkurrence delstaterne imellem. Det stimulerer kreativiteten,« mener Lars Tvede.

Han argumenterer desuden for, at mere udlicitering, større udbredelse af crowdsourcing og en reform af uddannelsessystemet ville styrke dynamikken i samfundet.

Valgte flere unge en erhvervsuddannelse fremfor lange akademiske uddannelser, ville det puste liv i kreativiteten . Han foreslår et uddannelsessystem præget af flere enkeltkurser fordelt over hele livet. Mennesket er mest kreativt i de unge år, og det stimulerer kreativiteten langt mere at være ude i samfundet frem for at sidde på skolebænken. Der er med Lars Tvedes egne ord brug for ‘at pille akademikerne ned fra deres piedestal og afstigmatisere de praktiske uddannelser.’

»Jeg er selv et eksempel på, at det alligevel ikke er til at sige, hvor man ender med sin uddannelse. Det vigtigste er at komme ud og prøve sig selv af i konkurrence med andre. Ellers sander kreativiteten til,« fastslår Lars Tvede.

Da stormen Bodil (der i Sverige fik navnet Sven) hærgede 5. og 6. december i fjor, var vindretningen så uheldig, at tog-bindeledet mellem Danmark og Sverige var 15 cm fra at blive oversvømmet og lukket ned. Det ser sikkerhedsmyndigheden i Malmø meget alvorligt på.

Per-Erik Ebbeståhl er trygheds- og sikkerhedsdirektør i Malmø kommune. Han siger, Øresund pressede sig ind i kanalerne i Malmø by, hvor vandet steg halvanden meter. Havstigningen stoppede først, da vandet var 15 cm fra at strømme ind i Citytunneln, der er flaskehals for den dansk-svenske persontogstrafik.

Det, der gør en potentiel oversvømmelse af Citytunneln ekstra alvorlig, er, at alle banetekniske installationer er blevet anbragt i bunden af tunnelen.

Lukning har store konsekvenser

»Vi er bekymrede for, hvad der sker næste gang. For når der kommer større mængder vand ind i Citytunneln, slås den simpelt hen ud, og trafikken stopper. Da der kører ét tog i minuttet, kommer det til at forstyrre al trafik mellem Malmø og København. Og skal vi køre persontrafik på kontinentalbanen, forstyrrer det godstrafikken. Det er klart en flaskehals, så vandindstrømning i Citytunneln får alvorlige konsekvenser,« siger Per-Erik Ebbeståhl.

Derfor har han dels taget spørgsmålet op med Citytunnelns ejer, Trafikverket, dels bragt det videre til länstyrelsen i Skåne, for konsekvenserne af en lukning bliver mærkbar i hele regionen – også i Danmark, påpeger han.

Per-Erik Ebbeståhl er bekymret for, at DSB ikke er blevet informeret af Trafikverket om, hvor tæt på et alvorligt nedbrud den dansk-svenske togtrafik var 6. december.

»Da vores beredskabsorganisation blev opmærksom på denne alvorlige risiko, kontaktede vi Trafikverket. Men vi fik ikke den respons, som vi syntes, at vi skulle have. Trafikverket var tilsyneladende mere bekymret for mere østlige spor, på stambanen mellem Stockholm og Malmø,« siger han og tilføjer:

»Men nu vil landsstyrelsen formentlig indbyde Trafikverket til mødet, for sammen med Malmø by at vurdere konsekvenserne.«

Klimarisikoen undervurderet

En af konsekvenserne kan blive at flytte de banetekniske installationer i Citytunneln:

»I første omgang må vi foretage en systematisk, fælles risikovurdering og beregne de omkostninger, som sådan en hændelse vil få. Så må vi sørge for, at der findes midlertidige måder at forhindre vandet i at strømme ind. Men på længere sigt skal man beslutte, om det er nødvendigt at ændre på nedgangen til stationerne eller flytte de tekniske installationer fra tunnelens bund til dens loft,« siger Per-Erik Ebbeståhl, der selv var med, da Citytunneln for 20 år siden blev projekteret:

»Dengang kiggede man også på klimarisikoen, men vurderede, at projektet ikke var truet.«

Hidtil har stormvejr ikke rigtigt medført større skader i Malmø, som ellers er ret følsom over for havstigninger, fordi byen ligger lavt.

»Men i december blev vi taget på sengen. Det er første gang, det har været så tæt på. Samtidig flytter flere og flere virksomheder til kommunen pga. dens nærhed til Kastrup. Derfor er Øresundsbroen og Citytunneln vital infrastruktur,« fastslår Per-Erik Ebbeståhl.

Se videooptagelser af oversvømmelserne i Malmø:
Stormen Sven på Västra Hamnen i Malmø
Så højt stod vandet i Malmøs kanaler

Hvordan styrer vi udbud og efterspørgsel på det danske arbejdsmarked, så virksomhederne kan få medarbejdere med de rette kompetencer, når de har brug for dem – og så de ledige kan komme ud og gøre gavn i stedet for at spilde tiden i en arbejdsløshedskø?

Det var kort fortalt temaet, da Ingeniørforeningen i går havde inviteret tidligere skatteminister Carsten Koch, der er formand for beskæftigelsesministerens ekspertgruppe.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad virksomhederne finde dig.

Gruppe skal komme med bud på tre udfordringer: Hvordan vi sikrer, at de ledige kommer hurtigst muligt i varige job, hvordan vi sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og hvordan der sikres det bedst mulige match mellem virksomheder og ledige.

Rapporten fra Carsten Koch-udvalget er endnu ikke offentliggjort, men en del af den er allerede lækket.

Blandt andet, at de kommunale jobcentre skal spille en langt mere central rolle, end de hidtil har gjort. Fremover skal alle ledige nemlig henvende sig i deres lokale jobcentre, som efter en screening kan vælge enten at beholde den ledige i sit eget system, eller sende den pågældende videre til a-kassen.

DA: Ligger naturligt hos jobcentre

Den idé vinder ikke gehør hos IDA, som mener, det er spild af penge. Der er simpelthen for stor forskel mellem de behov ledige ufaglærte ingeniører har og de behov, som ledige ingeniører har. Derfor giver det ikke mening, at de skal stille sig op ved den samme skranke i jobcenter og tale med den samme vejleder, mener IDA.

Det fremgår af det korte videoindslag, som IDA har produceret fra konferencen, hvor Morten Thiessen, formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg, har følgende kommentar:

»Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis jobcentrene får hånds- og halsret over alle ledige, da de ikke vil være i stand til at opfylde de krav og ønsker, som ingeniører har,« siger han på indslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) erklærer sig enige i Carsten Koch-udvalgets anbefaling på området, fortalte direktør Henrik Bach Mortensen på konference:

»Nu har vi organiseret vores beskæftigelsessystem i Danmark sådan, at det er kommunerne, der har ansvaret, og de udøver deres myndighed gennem jobcentrene, så vi må tage udgangspunkt i jobcentret,« siger han i indslaget.

Af de lækkede anbefalinger fremgår det også, at udvalget anbefaler, at kontrolsamtaler skal afløses af samtaler, som den ledige selv indkalder til, når vedkommende har behov for hjælp eller vejledning.

A-kasse: Jobcentre bliver dyrere

Siden marts 2013 har syv a-kasser herunder ingeniørernes a-kasse, Akademikernes, arbejdet på netop den måde med ’Den gode samtale’. For Akademikernes har det betydet en afbureaukratisering og højnet tilfredshed – helt konkret er tilfredsheden med samtalet steget med 15 procentpoints, så den i dag ligger på knap 80 procent, fremgår det af en pressemeddelelse fra Akademikernes.

Det glæder derfor direktør i Akademikernes, Per Hansen, at Carsten Koch-udvalget har taget ideen til sig, og håber, at de gode erfaringer vil føre til, at a-kasserne bevarer opgaven med profilafklaring tidligt i ledighedsforløbet – også af hensyn til skatteborgerne:

»Vi har i højere grad end kommunerne mulighed for at skræddersy og målrette vores tilbud til den enkelte ledige. Samtidig er det jo billigere for skatteborgerne, at opgaven løftes i a-kasserne, hvor vi udvikler og drifter for få medlemskroner,« siger Per Hansen.

Carsten Koch-udvalgets præsenterer den endelige rapport 25. februar.

Stormen ‘Bodil’ i begyndelsen af december 2013 var sådan set ikke noget særligt. Den nåede ikke op på de allerhøjeste vindstyrker, men alligevel havde den et forløb i tid og sted, der satte vandet i de indre danske farvande i bevægelse på en måde, der skabte et højvande, som aldrig var set før, på lokaliteter vi ellers sjældent hører om i denne forbindelse.

Ved Roskilde nåede vandstanden således op på 2,06 m over daglig vande, hvilket Kystdirektoratet betegner som mindst en 1.000-års hændelse. Det bringer Bodil-stormfloden op på superniveau i familie med 1872-stormfloden ved Lolland-Falster og ‘Den lille manddræber’ i 1634 ved Ribe.

Også i Limfjorden bragte ‘Bodil’ ødelæggelser med sig. Særligt blev Lemvig og Struer ramt af oversvømmelser, og det fik borgmestrene i de to byer til at kræve, at staten hurtigst muligt sætter en prop i Thyborøn Kanal, hvilket henviser til en rapport fra 2012 fra Kystdirektoratet om at indskrænke bredden af kanalen for at dæmpe de indtrængende stormfloder fra Nordsøen.

Rapporten beskriver, at kanalens tværsnit har været under stadig udvidelse, stort set siden den blev dannet i 1862, og at dette kombineret med klimaændringerne vil føre til en tydelig stigning i risikoen for oversvømmelser i den centrale og vestlige del af Limfjorden.

Det skal her indskydes, at stormfloder kun kan forudsiges med sikkerhed nogle få døgn frem tiden. Om der en bestemt vinter vil optræde en kraftig stormflod, hvor vandstanden overskrider en given værdi, er en tilfældighed, hvorom vi kun kan sige noget om sandsynligheden for, at det sker. Sandsynligheden beregnes ud fra mange tidligere års målinger af vandstanden.

Det bemærkelsesværdige er, at det, der fik borgmestrene i Lemvig og Struer op af stolene, ikke var offentliggørelsen af rapporten i 2012 med de faretruende forudsigelser, men derimod de moderate ødelæggelser, den halvkraftige Bodil-stormflod tilfældigvis gav anledning til. Sat på spidsen ser man, at den politiske bevågenhed for borgernes sikkerhed i realiteten skabes af en statistisk tilfældighed og ikke af den grundige systematiske viden, der er nedfældet i Kystdirektoratets rapport. Det mest sandsynlige havde jo været, at oversvømmelserne slet ikke havde fundet sted i 2013.

Nu er borgmestrene i Lemvig og Struer bestemt dygtige og hæderlige personer, som det ikke er hensigten at kritisere. Men forløbet af denne sag viser, hvorledes beslutningsprocessen omkring forebyggelsen af store og sjældne katastrofer fungerer i praksis. Dette skal i det følgende underbygges ved et par historiske eksempler udvalgt af mange tilsvarende.

I 2005 blev New Orleans oversvømmet under orkanen ‘Katrina’, hvorved ca. 1850 personer (især ældre) druknede, ligesom de samlede omkostninger løb op i 150 mia. dollars. Årtiers forsømmelighed og manglende koordinering havde gradvist svækket sikringen mod oversvømmelse, og Katrina-stormfloden fremstår i dag som både et skole- og skrækeksempel på konsekvenserne ved at være på bagkant med stormflodssikringen.

Den alvorligste stormflod i Danmark i nyere tid ramte Lolland-Falster i januar 1872. En stor del af det sydlige Lolland-Falster blev totalt oversvømmet, hvorved 80 personer samt tusindvis af kreaturer druknede.

Allerede året efter, i 1873, vedtog Landstinget en lov om særlig sikring af kysten med diger. Der har ikke siden 1872 her været højvande, der blot tilnærmelsesvis minder om situationen dengang. Loven om digerne på Lolland og Falster ville derfor næppe have eksisteret uden netop denne oversvømmelse.

I 1946 vedtog Danmarks Rigsdag loven om lukning af Thyborøn Kanal. Forhistorien var lang og stormfuld, såvel teknisk som politisk. Tilbage i 1825 brød Nordsøen igennem den sammenhængende landtange ved Thyborøn, hvorved Agger Kanal blev dannet. Denne blev afløst af Thyborøn Kanal, der blev skabt ved en stormflod i 1862.

En kommission anbefalede i 1942, at lukke Thyborøn Kanal for at hindre stormfloder i at trænge ind i Limfjorden. Anlægsarbejdet blev påbegyndt, men aldrig fuldført. Begrundelsen for at afbryde projektet og ophæve loven var, at man som tiden gik vurderede risikoen for et nyt gennembrud til at være lavere end forudsat i 1942.

Det fremgik dog ikke af dokumentationen for ophævelsen af loven, at ovennævnte vurdering faldt sammen med et par ‘stille’ årtier uden rigtigt alvorlige stormfloder ved Thyborøn. Det er derfor en påstand (som i sagens natur ikke kan dokmenteres), at dersom vi sidst i 1940’erne havde haft stormfloder, som dem i eksempelvis havde i 1981 eller 2005, ville Thyborøn Kanal utvivlsomt have været lukket i dag.

Et særligt interessant og lærerigt eksempel er Hamborg, som blev ramt af den alvorligste stormflod i Tysklands nyere historie i 1962, hvor vandstanden steg til 5,70 m over dagligt vande (indtil da havde den højeste vandstand været 5,24 m i 1825). Digerne brød sammen, 315 personer omkom, og store områder måtte evakueres.

Forstærkning af digerne blev straks herefter igangsat, og da stormfloden i 1976 rejste vandstanden til 6,45 m, skete der ingen væsentlige skader, og ingen omkom. Var de 315 personer ikke druknet i 1962, ville nogle tusinder utvivlsomt være omkommet i 1976.

I 1976 var der også stormflod ved det sønderjyske vadehav. Vandstanden stod op til kanten af digekronen ved Tønder, og situationen var så faretruende, at 20.000 personer takket være stormflodsvarslingen blev evakueret fra Tønder. Dagen efter stod daværende statsminister Anker Jørgensen på diget for at vurdere forholdene.

Året efter vedtog Folketinget loven om det fremskudte dige, som derefter straks blev bygget. I fagkredse havde det længe været velkendt, at risikoen for oversvømmelser var høj, men det politiske system reagerede først, efter at evakueringen havde været nødvendig.

Vi bør vende tingene på hovedet og ligefrem glæde sig over Bodil-stormfloden. Den har vi lært meget af på en forholdsvis billig måde uden at menneskeliv gik tabt.
Torben Larsen

Disse eksempler (og mange andre) bekræfter tydeligt, hvorledes beslutningsprocessen vedrørende sikringen mod stormfloder styres af tilfældigheder i den forstand, at det kun er katastrofer, der kommer på tilfældige tidspunkter, der kan sætter de konkrete handlinger i gang.

Dette er jo en åbenlys negativ side af sagen, men et andet og måske upåagtet aspekt er, at de foranstaltninger, der derefter sættes i værk, næsten altid er overdrevne både teknisk og økonomisk henseende og ofte er miljømæssigt skadelige. Eksempelvis er det fremskudte dige ved Højer/Tønder helt overflødigt i forhold til en forstærkning af det dengang eksisterende dige.

I denne forbindelse vil klimaændringerne gribe yderligere forstyrrende ind, fordi katastroferne bliver hyppigere, end vi er vant til, og det erfaringsgrundlag og den bevidsthed, som samfundet og det politiske system trods alt har opbygget over årene, bliver ophævet til en vis grad. I dette lidt pessimistiske perspektiv må vi trods alt sige, at Danmark hvad angår naturkatastrofer heldigvis er nogenlunde forskånet for de værste ting.

Ligeledes bør vi vende tingene på hovedet og ligefrem glæde sig over Bodil-stormfloden. Den har vi lært meget af på en forholdsvis billig måde uden at menneskeliv gik tabt. Det vil helt sikkert spare os for det, der er værre, i fremtiden.

Af sagen om oversvømmelserne i Lemvig og Struer kan vi desuden se, at det bliver en stor økonomisk fordel, at der på forhånd ligger en gennemarbejdet plan (i dette tilfælde Kystdirektoratets rapport om Thyborøn Kanal), som kan tages op af skuffen, når ulykken er sket. En ulykke som heldigvis (eller desværre – vælg selv) ikke blev til en katastrofe.

IBM har kæmpet med at opretholde salget af servere i den ende af servermarkedet, som de seneste år i stigende grad er blevet til hyldevarer. Nu sælger it-giganten forretningen til kinesiske Lenovo. Det oplyser IBM ifølge en pressemeddelelse.

Lenovo overtager IBM’s x86-baserede serverforretning for i alt 12,7 milliarder kroner, mens IBM fortsat holder fast i blandt andet dets mainframes og Power-baserede servere.

Lenovo overtager altså blandt andet IBM’s System x og BladeCenter-servere. Ifølge analysefirmaet IDC er IBM i øjeblikket tredjestørst på markedet på x86-baserede servere, men især forholdsvis nytilkomne Cisco har lagt pres på denne del af servermarkedet.

Servere baseret på x86-processorarkitekturen udgør i antal enheder den langt største del af servermarkedet i dag.

Servermarkedet har dog også fået en ny stor spiller i form af byg-selv-servere, hvor store cloud-udbydere får leveret halvfærdige servere direkte fra hardwarefabrikkerne uden om de store producenter. Det bruges i stor stil af blandt andre Google og Facebook.

Med i handlen får Lenovo 7.500 medarbejdere i IBM’s serverforretning, og de to firmaer vil indgå i et strategisk partnerskab, som omfatter en fælles distributionsaftaler med IBM’s storage-produkter og datacentersoftware.

IBM solgte i 2005 dets pc-forretning til Lenovo, som overtog IBM’s Thinkpad-varemærke.

Miljøforvaltningerne i Malmø, Gøteborg og Stockholm har rejst sager mod fire butikker, som har solgt lavprislegetøj med for højt indhold af giftige plastblødgørere.

Efter kontrollen, som foregik i 21 butikker i de tre byer, sendte inspektørerne 20 stykker legetøj til analyse. Fem af dem indeholdt ifølge en meddelelse fra miljøforvaltningen i Gøteborg for høje koncentrationer af de hormonforstyrrende phthalater.

Der var vel at mærke ikke tale om små overskridelser. To stykker legetøj bestod af henholdsvis 40 og 46 procent DEHP, som er den blødgører, hvis hormonforstyrrende skadevirkninger er bedst dokumenteret.

DEHP er også på den såkaldte kandidatliste over særligt farlige stoffer, som EU’s kemikalieagentur, Echa, vedligeholder som en del af Reach-lovgivningen.

Det indebærer blandt andet, at butikkerne inden for en frist på 45 dage skal kunne svare kunderne på, om deres produkter indeholder DEHP. Det vidste kun 3 af de 21 butikker, som svenskerne kontrollede, dog noget om.

Kender ikke regler for kemi i produkter

Rapporten viser, at der er mangler i kendskabet til, hvilke krav kemikalielovgivningen stiller til butikkerne, som Anneli Forslin, miljøinspektør i Malmø, udtrykker det over for nyhedsbureauet TT.

Nu er legetøjet med de høje phthalat-værdier fjernet fra butikkerne. Desuden skal samtlige butikker i undersøgelsen skriftligt forklare de svenske myndigheder, hvordan de fremover vil undgå at komme til at sælge legetøj med for højt indhold af skadelige kemikalier.

Miljøkontrollerne i Sveriges tre største byer har udgivet en rapport om kontrollen med det billige legetøj.

I en opsigtsvækkende offensiv erklæring går Netflix i kødet på teleselskaber og internetudbydere, der måske eller måske ikke har planer om at ændre de betingelser, Netflix eller andre nettjenester får adgang til båndbredde på.

I en erklæring, der kom sammen med selskabets kvartalsregnskab, skriver Netflix, at firmaet vil kæmpe energisk mod, hvad selskabet mener er diskriminerende behandling eller prisstigninger fra internetudbydere for adgangen til streamingtjenestens adgang til nettet.

Netflix henviser desuden til, at det vil opfordre sine medlemmer til at kræve, at det internet, de betaler for, forbliver åbent for alle på lige vilkår – også kaldet netneutralitet.

Reaktionen fra Netflix kommer som følge af en afgørelse fra januar i år ved en appeldomstol i Washington, der gav den amerikanske internetudbyder Verizon ret i, at det ikke skulle lægge under de amerikanske telemyndigheders krav om netneutralitet. Hvordan det så bliver tolket er endnu uklart, men Netflix tegner i hvert fald et skræk-scenarie til sine investorer og medlemmer, i sin kamp for et neutralt internet.

I en fri oversættelse til dansk skriver selskabet:

»Desværre udfordrede Verizon med succes de amerikanske myndigheders regler om netneutralitet. I princippet kan en internetudbyder nu lovligt diskriminere den video-stream, som vores medlemmer ønsker fra Netflix. De kan forringe filmoplevelsen, som vi ønsker at levere. Motivationen kunne være at få Netflix til at betale en afgift for at forhindre forringelserne. Hvis dette djævelske scenarie bliver til virkelighed, vil vi gøre alt for at protestere og opfordre vores medlemmer til at kræve et åbent internet…«

Senere i brevet foreslår Netflix dog, at internetudbyderne sandsynligvis godt kan se pointen i at Netflix’ kunder køber mere båndbredde, i takt med at forbruget af streaming-video stiger, og at Netflix’ og teleselskabernes forretninger således går godt hånd i hånd. Men truslen står tilbage.

Og når Netflix truer med sin medlemsskare, henviser tjenesten til 44 millioner abonnenter. Et tal selskabet forventer stiger til 48 millioner allerede med udgangen af indeværende kvartal. I kvartalsregnskabet, der blev offentliggjort i dag, kan man læse, at hele 41 millioner mennesker er betalende kunder. I alt er det 11 millioner flere betalende kunder end samme kvartal sidste år fra tjenesten, der åbnede i Danmark i oktober 2012.

Selskabet tjener også pænt. På en omsætning på godt over en milliard dollars i sidste kvartal tjene Netflix netto 49 millioner dollar. Netflix er et eksempel på en type nettjeneste, der er ved at ændre den måde, vi konsumerer film og serier.

Netflix skriver ikke direkte, at det vil hæve abonnementsprisen, men henviser til, at hvis det skulle ske, vil eksisterende kunder opleve en lang overgangsordning. Selskabet satser på at udvide tjenesten i Europa, hvor den i dag er til stede i en begrænset række lande.

Det er muligt at aflytte brugere af Googles Chrome-browser via den indbyggede mikrofon i pc’en, uden brugerne opdager det. Det mener programmøren Tal Ater ifølge The Register.

Et websted har mulighed for at tænde for mikrofonen. Det bliver brugeren normalt advaret om, men hvis et websted åbner flere browserfaner eller -vinduer på samme tid, så kan en underliggende fane holde forbindelsen åben, selvom man lukker ét faneblad.

Ifølge Google skulle brugeren blive advaret om, at mikrofonen er tændt, ved at vise et ikon i browseren, men dette ikon bliver ifølge The Register ikke altid vist tydeligt.

Google har blandt andet indbygget understøttelsen for brug af mikrofonen til talegenkendelse i blandt andet Googles egen søgemaskine.

Tal Ater orienterede Google om problemet i september, men Google har endnu ikke rullet en fejlrettelse ud til Chrome-browseren.

Ifølge Google understøtter selskabet blot en specifikation for stemmebaseret interaktion, Web Speech API, som i de første udkast lød, at en mikrofon skulle afbrydes, hvis brugeren forlod et faneblad, der havde tændt mikrofonen. Denne formulering kom dog ikke med i den endelige specifikation ifølge The Register.