Category Archives: computer

To selvkørende lastvognstog – såkaldte platoons – kørte i går den 30. marts gennem Danmark i et testforsøg, der skal afprøve mulighederne i moderne teknologi brugt til transport.

Vi mødte lastbilerne på en rasteplads i Karlslunde, og fik en forklaring på, hvordan de virker samt et kig på chaufførens digitale arbejdsplads.

Den historie kan du læse her: Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Du kan også se billeder fra bilerne her: Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Vi forlod vogntoget, da det kørte afsted fra Karlslunde ved København igen, men det gjorde Finn Bjerremand, der er teknisk konsulent hos DTL Danske Vognmænd (DTL), ikke.

Han fik lov til at køre med i en af bilerne.

Finn Bjerremand, hvad var din oplevelse af at sidde i en af de teknologiske lastbiler?

“Det første man bemærker, er, at de kører utrolig tæt. Det skal man lige vænne sig til. Men det er ikke utrygt. Det virker som en stor digital hånd, der sørger for, at man hverken kommer for tæt eller langt fra den forankørende. Når man først er blevet fortrolig med den fornemmelse, så glider det bare” fortæller han til Computerworld efter køreturen.

Hvordan oplevede du chaufførens nye rolle. Var den anderledes end i en normal lastvogn?

“I testen skal chaufføren fortsat styre lastbilen som normalt, så den øverste del af hans krop gør som normalt. Men han bruger slet ikke benene, når bilen kører over 30 kilometer i timen. Disse funktioner styres fra den forreste bil.”

Kontrolcentrer i lastbilerne styres via en tablet. Foto: Nicolai Devantier.

Kommer indenfor fem år
Så selve styringen af lastvognen er som normalt?

“Ja. Man kan sagtens styre bagvedkørende biler med den teknologi, som man har i dag, men det var ikke formålet med denne test. Denne test handlede blandt andet om at bruge en lidt mere avanceret version af Adaptive Cruise Control (ACC), som man måske kender fra sin personbil, på en ny måde, hvor der i stedet køres helt tæt,” siger Finn Bjerremand.

Adaptive Cruise Control er en teknologi, som med en radar kan måle afstanden til de omkringliggende biler, så afstanden holdes, og bilerne ikke støder sammen.

Ligeledes testede chaufførerne Automatic Break Control, der sender et trådløst signal til de andre lastbiler, som automatisk bremser, når den forreste lastbils chauffør trykker på bremsen.

“Når bilerne er forbundet, så trædes der på bremsen i alle bilerne fra den forreste bil. Ligeledes med fart og gearskifte.”

Hvordan vurderer du som teknisk fagmand potentialet af denne type transport?

“Det, der i første omgang er drivkraften for vognmændene, er muligheden for at spare brændstof, og det er en vigtig faktor for udviklingen, at der kan spares penge. Blandt andet derfor er denne type transporter vejen frem. Men der er nogle punkter, der skal afklares i branchen.”

Hvilke områder er det, der skal afklares?

“Der er tre punkter. For det første skal der vælges en teknologi-platform. En standard som alle anvender. Volvo og Scania, der kørte gennem Danmark, har eksempelvis ikke en fælles teknologi i bilerne,  som kan kommunikere sammen, og det er et problem,” siger han og fortsætter:

“Så skal lovgivningen være på plads og sidst men ikke mindst, skal transportbranchen have nogle fælles regler eksempelvis i forhold til afregning mellem bilerne. Det første bil bruger mere brændstof end de efterfølgende, og det vil vedkommende nok gerne have afregnet med resten af karavanens deltagere. Der skal aftales nogle fælles spilleregler.”

Hvornår tror du, at bilerne kommer på vejen i denne form?

“Hvis lovgivningen kommer på plads, så er jeg sikker på, at der inden for tre til fem år køres på denne digitale måde,” vurderer teknisk konsulent Finn Bjerremand.

Læs også:
Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Galleri: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it

Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej

Første forsøg på at sælge resterne af den kriseramte elektronikkæde Fona er faldet til jorden. Oprindeligt var det planen at finde en køber, der ville drive 31 af Fonas oprindelige 56 butikker videre.

Men advokat Ole Borch, som de seneste fire uger har arbejdet med på at rekonstruere Fonas forretning oplyser, at man nu arbejder ud fra en model, hvor kun otte butikker overlever.

Han understreger dog, at der ikke er truffet endelige beslutning om, hvordan et eventuelt fremtidigt Fonas kommer til at se ud.

“Vi lagde ud med den ambitiøse plan for fire uger siden for at se, om vi kunne finde nogen, som ville byde ind. Vi har nu konstateret, at det var der ikke. Så må vi tage konsekvensen og reducere i antallet af butikker,” siger Ole Borch til Computerworld.

282 mister jobbet
Den seneste udvikling i dramaet omkring Fona betyder, at yderligere 282 medarbejdere er blevet opsagt med udgangen af denne måned.

Med de seneste fyringer er der også lagt op til en lukning af Fonas reparationsværksted, Elektronikcentret.

Ole Borch understreger dog, at man fortsat arbejder på at finde en løsning, så flere end otte butikker kan drives videre.

“Vi understreger, at der dermed ikke er nogen endelig løsning. Men vi anser denne løsning for den aktuelt mest sandsynlige. Der var bare ikke nogen, der ville tage den store pakke, og nu arbejder vi videre med en mindre pakke. Nu prøver vi fra det udgangspunkt, og hvis det lykkes at få flere butikker med, må vi kalde opsigelserne tilbage,” siger Ole Borch.

De seneste fyringer kommer oveni afskedigelserne af omkring 300 ansatte, som fik deres opsigelser i begyndelsen af marts.

De otte Fona-butikker som ifølge den seneste rekonstruktionsplan forsætter ligger med en undtagelse i Københavnsområdet.

Det drejer sig om butikkerne på Østerbro, Fisketorvet, Strøget og Frederiksberg i København, Hørsholm nord for København,  Lyngby Storcenter og Rødovre Centrum. Eneste butik uden for København, som efter planen fortsætter, ligger på Nytorv i Aalborg.

Læs også:
Er fyringsrunde og butikslukninger nok? Slagsmålet om Fonas fremtid er langt fra slut

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Efter at have droppet planer om en børsnotering i USA, har ejerne af det danske CMS-firma Sitecore, ifølge dagladet Børsen, sat firmaet til salg.

Ifølge avisen forhandler Sitecore med en række investorer, som blandt andet tæller den svenske kapitalfond EQT, som også har penge i det danske software-firma TIA Technology

Fire milliarder
Prisen for at overtage Sitecore vurderes ifølge Børsen til at ende på omkring fire milliarder kroner, og et salg kan være på plads indenfor få uger.

Det vil forgylde ejerkredsen, som udover flere af de ledende medarbejdere også tæller den amerikanske kapitalfond TCV, som ejere cirka 40 procent af selskabet.

Sitecore har ifølge avisen sat rådgivere fra Morgan Stanley i spidsen for arbejdet med at finde købere til det succesrige selskab, som i sit seneste regnskab kunne rapportere om en vækst i omsætningen på 36 procent til mere end en milliard kroner.

Sitecore er globalt et af de førende firmaer indenfor content management (CMS), og tæller en række store multinationale selskaber blandt sine kunder.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sitecore.

Læs også:

Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud

Her er Sitecores guldrandede vinderopskrift: Forretning, salg, opfølgning

San Francisco: Microsoft har annonceret Desktop App Converter, der ifølge Microsoft omdanner eksisterende .net/win32-programmer til de nye apps relativt let.

Programmet omdanner dine legacy-programmer, så de enten kan sælges eller distribueres via Microsofts Windows Store eller på samme måde, som du altid har gjort med dine legacy-apps. 

Med Windows 10 lancerede Microsoft den nye app-platform, Universal Windows Apps.

Det er en type apps, der fungerer på tværs af Microsofts platforme, og hvor unikke Windows 10-egenskaber kan kodes ind i appen, om det så er notifikationer eller Cortana-integration.

Microsoft kæmper for at få virksomhederne til at bygge de nye apps for at få flere apps til at fungere i Windows 10, på Windows-telefoner, på Xbox og på den kommende HoloLens, men også for at kunne tjene penge på salget af apps i Microsofts app-butik.

Desktop App Converter er ikke live endnu, men du kan skrive dig op her, hvis du vil have adgang til programmet.

Flere apps på vej til Windows
Med Desktop App Converter vil det være muligt for virksomhederne at omdanne .net/win32-programmer om til de nye UWP-apps, og på scenen fremviste Microsoft også, hvordan selv store, komplicerede spil kan omdannes til en UWP-app uden de store problemer.

Windows 10 har eksisteret et år, men kæmper stadig med at få mange af de store virksomheder til at tage platformen seriøst.

Tilbage i oktober lovede Facebook at lancere Facebook-, Instagram- og Messenger-apps som UWP-apps, og ved Build-messen lovede Microsoft, at nu var de altså smart på vej.

Læs også: Microsoft køber hot kode-platform: Det kan Xamarin bruges til

Amerikanske myndigheder har gentagne gange forlangt, at Google åbner mobiltelefoner for at hjælpe politimæssig efterforskning på vej.

Det skriver Wall Street Journal i kølvandet på den omstridte iPhone-sag, hvor det amerikanske forbundspoliti, FBI, har forlangt, at Apple installerede en bagdør i selskabets iPhones, så politiet kunne komme ind i låste telefoner.

Dette har Apple konsekvent afvist.

Til sidst og efter en heftig debat lykkedes det dog FBI at skaffe sig adgang uden Apples hjælp.

Det kan du læse mere om her: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Ifølge Wall Street Journal har de amerikanske myndigheder 63 gange bedt en domstol om at forlange, at Google eller Apple tvangsåbnede låste telefoner.

Ifølge avisen er det uklart, hvad resultatet af anmodningerne har været.

Men indtil Apples pludselig modstand i den seneste sag, har det nærmest været rutine for de amerikanske domstole at godkende anmodninger af denne type.

Det har tidligere været fremme, at Apple har hjulpet amerikanske myndigheder med at åbne iPhones mere end 70 gange.

Også Google har hjulpet til mange gange, skriver Wall Street Journal.

“Vi gennemgår nøje stævninger og retskendelser for at sikre, at de både i ånd og bogstav er i overenstemmelse med loven,” lyder det fra Google til Wall Street Journal.

Ifølge selskabet har Google imidlertid aldrig modtaget et krav som det, som Apple forleden modtog fra FBI om at indbygge en permanent bagdør i telefonerne.

“Og vi vi kraftigt modsætte os det, hvis det skete,” lyder det fra Google.

Læs også:

FBI: Vi kan hacke iPhone uden Apples hjælp

FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple – dropper retssag mod Apple

Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone

Der er lang vej igen før det bliver en fast rutine at tjekke web-butikkers datasikkerhed, når danskerne handler ind på nettet.

For trods risikoen for at blive udsat for misbrug af data eller svindel, er det kun hver anden dansker, der sætter sig ind i, hvordan deres personlige data bliver opbevaret og behandlet, når de handler på nettet, installerer en app eller kommunikerer med en offentlig myndighed.

Det viser en undersøgelse fra analysefirmaet Epinion, som på vegne af revisionsselskabet Deloitte har interviewet 1.004 repræsentativt udvalgte danskere om deres vaner og uvaner på nettet.

Mere end halvdelen af de interviewede (51 procent) svarer, at de “altid” eller “nogle gange” sætter sig ind i, hvordan e-butikker passer på kundernes personlige data. Omvendt siger 42 procent af de adspurgte, at de “aldrig ” eller “typisk ikke” ved, om deres data er sikre hos e-butikkerne.

Nogenlunde det samme billede tegner sig, når det drejer sig om installation af apps på mobiltelefoner. Her siger 46 procent, at de tjekker datasikkerheden, før de klikker på download, mens 40 procent henter apps fra nettet uden at tænke dybere over sikkerheden.

Plads til forbedringer
Sikkerhedsekspert og partner i Deloitte, Kim Schlyter, glæder sig over, at så mange danskere har taget advarslerne mod datamisbrug og svindel til sig. Trods det relativt store antal letsindige netbrugere kalder han tallene imponerende.

“Der er ingen tvivl om, at mange har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at beskytte sine data. I dag er der næppe nogen, der ikke har hørt om hackerangreb, falske e-mails eller de mange sager, hvor cyberkriminelle har lænset almindelige borgeres kreditkort,” siger Kim Schlyter, som mener, at der er god grund til at beskytte sig.

Han peger på, at et stigende antal virksomheder bliver ofre for it-kriminalitet, og kundernes data er ofte blandt tyvekosterne.

“Derfor bør man aldrig udlevere flere data end højst nødvendigt, ligesom man kun bør give sine data til virksomheder, man virkelig stoler på,” siger han.

Men trods de optimistiske toner, mener Kim Sclyter, at der stadig er mange områder, hvor danskerne sjusker med sikkerheden. De færreste har eksempelvis tjek på sikkerhedsindstillingerne på tablets og mobiltelefoner, ligesom vi er ekstremt uforsigtige, når det gælder om at acceptere cookies på internettet. Desuden bruger og genbruger alt for mange stadig fødselsdage og navne på deres børn og kæledyr, når de skal vælge passwords.

Læs også:

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Danmark og Norden er i stigende grad på sigtekornet hos cloud-giganten Amazon, der for 10 år siden debuterede med Amazon Web Services og siden har været massiv succes med cloud-løsningerne.

“Vi har arbejdet i Norden og haft kunder her i et pænt stykke tid uden at have medarbejdere her fysisk. For halvandet års tid siden fik jeg så mulighed for at forlade USA og at flytte mig selv og min familie til Sverige,” fortæller chef for Amazon Web Services i Norden og Baltikum, Darren Mowry, til Computerworld.

Han har siden da haft til opgave at opbygge Amazon Web Services’ tilstedeværelse i Norden.

“Siden har vi gjort signifikante fremskridt. Vi har åbnet to kontorer – et stort et i Stockholm og et i Helsinki,” fortæller Darren Mowry.

På rundtur i Danmark
Amerikaneren har base i Stockholm, men har efterhånden også fået et ganske godt kendskab til Danmark.

“Jeg bruger det meste af min tid rundt omkring i Norden. Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark, ligesom jeg også bruger tid i Helsinki og i Oslo.”

“Vi fortsætter med at kigge på nøglemarkeder som eksempelvis København for at identificere, hvad vores kunder har brug for, og hvad en lokal tilstedeværelse i eksempelvis København vil betyde for vores lokale kunder,” siger Amazon-chefen.

“Så vi har åbnet to kontorer og hyret en masse folk til forskellige roller. Det er både Salg og Business Development, men også til det, vi kalder en Solutions Architecture-organisation. Det er folk, der er har erfaring med at implementere AWS til forskellige workloads og brugsscenarier.”

“Vi har også investeret i personale til professionel service og support for at sikre, at vi har lokale folk,” forklarer Darren Mowry.

Den nordiske chef for Amazon Web Services afslører samtidig, at selskabet slet ikke har afsluttet rekrutteringsprocessen.

“Jeg er meget stolt over det team, vi har fået opbygget, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det aggressivt over det kommende år.”

Derfor er det nødvendigt med lokale kontorer
Mens Amazon er en af de helt tunge cloud-spillere globalt, har selskabet traditionelt være mere US-fokuseret end eksempelvis Microsoft, der har placeret mange afdelinger rundt omkring i verden.

Det har dog ændret sig. 

“For 10 år siden leverede vi services ud fra en 100 procents self service-model.” fortæller Darren Mowry og forklarer, at der er flere grunde til, at Amazon har ændret strategi på det område:

Blandt andet byder AWS i dag på langt flere og mere avancerede services – fra storage og data
warehousing til virtuelle desktoppe og migrerings-services til databaser.

“Så kunderne fortalte os, at de havde brug for mere assistance, og at vi ikke længere blot kunne lade kunderne klare tingene selv. Det er derfor, at det er vigtigt, at vi har lokale ressourcer eksempelvis her i Norden.”

Bygger datacentre i Europa
Samtidig har Amazon i de senere år haft travlt med at bygge europæiske datacentre i ved Frankfurt i Tyskland og i Irland.

“Vi anskuer vores globale infrastruktur ud fra konteksten regioner. Vi har 11 regioner rundt omkring i verden.”

“Fra et europæisk perspektiv har vi i øjeblikket to regioner – den ene er i Irland, den anden i Tyskland.”

“Især i EU har vores kunder sagt, at de vil sikre sig, at de vil være sikre på, at de data, de placerer i et datacenter i EU, forbliver der,” lyder forklaringen fra Darren Mowry.

Holder kortene tæt til kroppen
Hvor mange folk har Amazon Web Services i Norden?

“Jeg sætter pris på spørgsmålet, men vi taler desværre ikke åbent om størrelsen af organisationerne.”

“Jeg kan dog fortælle, at de fleste investeringer i Norden i øjeblikket ikke går til salgs- og marketingfolk. Vi er en teknisk orienteret virksomhed, og vi tror på, at vores kunder får meget mere værdi ud af teknisk assistance end af en masse folk i salgsprocessen.”

“Så vi har en masse fokus på at hyre talentfulde, tekniske folk. Det er en meget vigtig del af måden, vi vokser på,” lyder det fra Darren Mowry.

Han afslører samtidig, hvad han blandt andet bliver målt på som chef for Amazon Web Services i Norden.

“Det er udvidelse. Vi skal sikre, at vi har folk og ressourcer i denne del af verden og der, hvor vores kunder har brug for os. Den vækst-tilstand vil fortsætte mindst i tre til fem år, så der finder en masse ansættelser sted i denne del af verden.”

Har I konkrete planer om at etablere et kontor i København?

“Nej, jeg har ikke nogen plan, som jeg kan annoncere. Men jeg kan sige, at når vi vælger at åbne kontorer og bygge nye datacentre, så er det 100 procent med udgangspunkt i, om kunderne i den region kræver det.”

“Jeg bruger det meste af min tid på at mødes med virksomhederne og spørge dem, hvad de har brug for – og hvor vi skal være til stede.”

“Det smukke ved det her er, at vi stadig er ved at bygge det op, så kunderne kan rent faktisk sætte deres fingeraftryk.”

Læs også:

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Computerviews: Det amerikanske forbundspoliti FBI oplyste sent mandag aften dansk tid, at det vil droppe den igangværende retssag mod Apple.

Det kunne altså umiddelbart tyde på, at den kontroversielle styrkeprøve mellem på den ene side den amerikanske regering og på den anden side verdens måske mest magtfulde virksomhed har fundet en afgørelse. 

Men freden er kun midlertidig. For kampen mellem Apple og FBI er langt fra slut – den vil fortsætte mange år endnu.  

Derfor vil kampen fortsætte
Det skyldes, at Apple har trukket fronterne så hårdt op, at det bliver noget nært umuligt for den californiske virksomhed at se stiltiende til, mens FBI hacker dets produkter. 

For Apple har i utvetydige vendinger gjort det klart for alle, at spørgsmålet om brugernes privatliv er af dyb principiel betydning.

Vi fik senest syn for sagen, da Apples administrerende direktør, Tim Cook, ved en produktpræsentation for nylig gjorde det klart, at han ikke har i sinde af efterkomme FBI’s krav. 

“Vi mener, at vi har et ansvar for at beskytte jeres data og beskytte jeres privatliv. Det er noget, som vi både skylder vores kunder og vores land. Denne sag kommer til at få indflydelse på os alle sammen, og vi kommer ikke til at vige fra det ansvar, der hviler på os,” sagde Tim Cook. 

Apple har desuden sagt meget tydeligt, at FBI’s krav om at få adgang til iPhones i sidste ende vil skade sikkerheden for alle iPhone-brugere og underminere grundlæggende frihedsrettigheder. 

Tim Cook har kaldt perspektiverne for både skræmmende og isnende. 

Det er derfor på alle måder usandsynligt, at Apple blot lydigt vil acceptere, at FBI hacker de sikkerhedsforanstaltninger, som Apple har udstyret sine telefoner med.  

Læs også: Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

FBI er tavs om metode
Apple har gennem de seneste år kontinuerligt forstærket sikkerheden i sine produkter, og de seneste måneders vil givetvis få Apple til speede denne udvikling op, og vi kan derfor forvente, at virksomheden vil sætte ind på at få lukket for de sårbarheder, som FBI har udnyttet.

Indtil videre har FBI dog afvist at oplyse, hvilken metode, der er blevet anvendt til at hacken den omstridte iPhone. 

Mark Bartolomew, der er jura-professor ved universitetet SUNY Buffalo Law School, mener, at Apple derfor kan blive tvunget til at gå rettens for at få adgang til oplysninger om, hvilke sårbarheder, som FBI har udnyttet.  

“Apple vil forfølge sagen retsligt, og jeg ved ikke, hvor det her vil ende,” siger Mark Bartolomew til Washington Post.

Våben-kapløb fortsætter
Vi kan derfor imødese en udvikling, hvor vi de næste år vil opleve et privacy-kapløb mellem på den ene side Apple og på den anden side verdens regeringer.

Her vil vi se, at Apple vil fortsætte med at styrke sikkerheden på sine enheder, mens myndighederne i USA og givetvis også andre lande vil sætte alt ind på at kunne få adgang til verdens knap 1 milliard aktive iOS-enheder.

Derfor er det med stor sandsynlighed blot et spørgsmål om tid, før vi igen står i en situation, hvor FBI må gå rettens vej for at få adgang til data på en iPhone. 

Kampen for privacy er svær at vinde
Apple må dog forberede sig på, at virksomheden i fremtiden kan blive konfronteret med sager, hvor principielle argumenter er noget nær nytteløse.

For hvad gør Apple, hvis USA ellers dets allierede i fremtiden bliver ramt af et endnu større terrorangreb, hvor myndighederne får brug for at oplåse en iPhone. Denne gang måske i en sag, hvor der er medskyldige på fri fod. 

Ja, det er et tænkt scenarie. Men desværre ikke et urealistisk scenarie med tanke på de seneste terrorangreb i Paris og Bruxelles.

Vil Apple i den situation kunne modstå den overvældende pres, som virksomheden vil mødt med fra myndighedere og offentligheden, eller vil myndighederne i sidste ende få sin vilje? 

Læs også:
Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone 

FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple – dropper retssag mod Apple

Overblik: Engang var IBM Danmarks det ubetinget førende it-selskab i Danmark: “Ingen er nogensinde blevet fyret for at vælge IBM,” hed det sig dengang i it-afdelingerne rundt omkring.

Så skråsikkert udtaler ingen sig længere. Nye tider har ført nye udfordringer med sig i takt med, at it-verdenen er blevet uhyre mere mangfoldig, konkurrence-præget og agil.

Det har tvunget flere af de store gamle it-konger – IBM, CSC, HP, Dell, Microsoft og andre – til med skiftende held at ændre strategi, organisation og mandskab.

Flere skal ud
IBM har gennem de senere år droslet voldsomt ned for medarbejderstaben i de senere år.

For otte år siden – i 2008 – beskæftigede IBM Danmark 4.740 medarbejdere.

Det tal var i 2014 næsten halveret til 2.556 ansatte.

Også globalt er IBM’s medarbejderstab blevet beskåret – dog ikke i samme størrelsesforhold som i Danmark.

IBM’s globale medarbejderstab toppede i 2012 med 434.000 ansatte.

I dag har selskabet knap 377.000 ansatte.

Få overblikket over IBM’s store fyringsrunde.

Klik på hver enkel artikel herunder for at læse mere.

IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt
Interview: Den teknologiske udvikling betyder, at IBM Danmark har brug for færre medarbejdere, forklarer administrerende direktør Henrik Bodskov efter stor fyringsrunde i selskabet.

IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag
Dagens store fyringsrunde i IBM Danmark koster omkring 160 medarbejdere jobbet, erfarer Computerworld.

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne
ComputerViews: IBM’s store transformation har en pris – og det er blandt andet visse medarbejdere, der betaler den.

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres
Flere internationale medier og onlinefora beretter om stor fyringsrunde i IBM, og det får nu selskabet til at reagere.

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om
Statens planlagte stor-opgør med it-kæmperne CSC, IBM og KMD kan koste firmaerne millioner. KMD og IBM har haft millionkontrakter uden udbud i op til 23 år. Her kan du se nogle af dem.

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere
Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere.

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø
IBM åbner nyt stort udviklingscenter i Malmø og er klar til at masseansætte 300 nye medarbejdere.

Her er IBM Danmarks tre store udfordringer
ComputerViews: Vækst, vækst og vækst. Det er missionen for IBM Danmarks nye administrerende direktør, Lars Clausen. Selskabet bliver dog nødt til at tackle tre centrale udfordringer.

IBM skal levere 28.000 gratis arbejdstimer til dansk region efter kaotisk ERP-projekt
IBM skal levere 28.000 gratis timer til dansk region, der i lang tid har bøvlet med problematisk IBM-system. Nu skal IBM bruge de mange timer til at få styr på problem-systemet.

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej
IBM’s samlede medarbejderstab skrumpede i 2014 med 51.600 stillinger. Selskabets store omstilling koster dyrt.

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan
Med en gigantisk investering forsøger IBM at komme på forkant med det, som selskabet tror bliver fremtidens helt store forretningsområder.

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her
IBM Danmark har netop gennemført en fyringsrunde. Her får du et overblik over situationen.

Fyresedlerne sidder stadig løst: Her er årets fem største it-fyringsrunder
Nedskæringer og lavere omkostninger, tab af kunder og et dybfrossent it-marked. Begrundelserne for store fyringsrunder er mange, men resultatet er det samme: Se her, hvem der fyrede flest ansatte i 2013.

IBM Danmarks gigantiske slankekur – hvad er læren?
ComputerViews: Tusindvis af stillinger i IBM Danmark er blevet nedlagt i de seneste år. Hvad sker der? Og kan vi gøre noget ved det?

IBM fyrer tusindvis af ansatte i hele verden
Fyringssedler bliver for øjeblikket uddelt i flæng hos it-giganten IBM. Få her overblikket over, hvor afskedigelserne rammer.