Category Archives: computer

Forskerne ved Asacusa-eksperimentet ved Cern i Geneve har som de første i verden produceret et beam af antihydrogen-atomer. De oplyser, at det er et afgørende skridt på vejen til at kunne lave ultrapræcise spektroskopiske målinger af antihydrogen.

Sådanne målinger kan afgøre om spektrene for hydrogen og antihydrogen er identiske, som det er forudsagt af teorien, eller om der findes en lille forskel, som kan være med til at forklare, hvorfor stjerner og galakser i universet udelukkende er opbygget af stof – selv om der blev dannet lige meget stof og antistof ved Big Bang.

Denne problemstilling kaldes normalt for mysteriet om det forsvundne antistof.

Asacusa står for Atomic Spectroscopy And Collisions Using Slow Antiprotons, det er et japansk ledet konsortium ved Cern med deltagelse af forskere fra flere europæiske lande, herunder Aarhus Universitet.

Der har dog ikke været danske forskere involveret i det aktuelle eksperiment, som rapporteres i en videnskabelig artikel i Nature Communications.

Helt præcist er det lykkedes for forskerne at detektere 80 antihydrogenatomer 2,7 meter borte fra det sted, hvor antihydrogen er dannet, ved at antiprotoner fra Cerns acceleratoranlæg først er nedbremset til lav hastighed, hvorefter de er ført sammen med positroner, og der derved er dannet neutrale atomer af antihydrogen.

Yasunori Yamazaki fra forskningscenteret Riken i Japan, oplyser, at eksperimenterne startes op på ny til sommer med et forbedret system, hvor man vil søge at optimere intensiteten og den kinetiske energi, så man kan komme i gang med de egentlige målinger af antihydrogen

Konkurrenter i samme hal

Asacusa-konsortiet udfører sine eksperimenter i samme hal ved Cern som bl.a. Alpha-konsortiet, der ledes af Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet.

Alpha-konsortiet har fremlagt flere afgørende resultater inden for de seneste år.

Når antistof støder ind i almindeligt stof omdannes massen til energi i overensstemmelse med Einsteins ligning E = mc^2. Men for at man skal kunne udføre målinger på antihydrogen, skal det kunne holdes i live et passende stykke tid. Det er svært for elektriske neutrale atomer (og antiatomer), som udelukkende kan styres med magnetfelter, hvis de som hydrogen og antihydrogen har et magnetisk moment.

Det er lykkedes for Alpha-konsortiet at holde antihydrogen svævende uden kontakt til andet materiale i mere end 15 minutter – lang tid nok til at det burde være muligt at lave spektroskopiske målinger.

Alpha-konsortiet har desuden for et år siden fremlagt de første observationer af, om antihydrogen falder op eller ned i et tyngdefelt. Målingerne var ikke nøjagtige nok til at afgøre sagen, men forskerne beskrev, at der deres metode i princippet kunne videreudvikles hertil.

Et dedikeret eksperimentet AEgIS (Antihydrogen Experiment: Gravity, Interferometry, Spectroscopy) ved Cern har nu til hensigt at lave en mere nøjagtig måling af, hvordan antihydrogen opfører sig i et tyngdefelt.

Under et besøg ved Cern i juni 2013 oplyste Jeffrey Hangst til Ingeniøren, at de fleste fysikere mener, at antistof som antihydrogen falder samme vej som almindeligt stof, men så længe der ikke er en eksperimentel eftervisning heraf, kan sagen ikke siges at være afklaret.

Går det, som fremtidsforskere spår, vil vi inden længe have koblet både hjemmets låse, køleskabe, belysning og meget mere på internettet, så vi kan måle og fjernbetjene det hele fra en smartphone – eller lade automatikken styre det hele selv.

Men at koble alverdens dimser på nettet er lige nu en åben invitation til hackere, som allerede har opdaget, hvor lav sikkerheden er på mange af de nye produkter i ’tingenes internet’-bølgen. Det skriver MIT Technology Review.

I slutningen af december afslørede sikkerhedsfirmaet Proofpoint således et botnet bestående af over 100.000 Linux-maskiner. Det var usædvanligt – men det var heller ikke almindelige desktop-computere, men de små indbyggede computere i alt fra køleskabe til toiletter, der var blevet kapret af hackerne.

Botnettet blev brugt af hackerne ligesom et hvert andet botnet – til at udsende spam eller til hosting af ulovligt materiale – men denne gang var det altså superintelligente lokummer, der stod bag.

Problemet lige nu er, at det vælter frem med nye produkter, men uden at der bliver tænkt meget på sikkerheden i dem. Det kan være iværksætterfirmaer, der har for travlt med at få produktet på markedet, eller kendte producenter af forbrugerelektronik, som slet ikke er vant til at håndtere sikkerhedstruslerne, der banker på døren, så snart et apparat får netadgang.

Et andet typisk sikkerhedsproblem er, at et intelligent stykke hjemmeelektronik tit bliver leveret med et standard-password, som bør skiftes, når det tages i brug, men det har almindelige forbrugere heller ikke ret meget fokus på.

Flere firmaer arbejder på at forbedre sikkerheden i den slags produkter, for eksempel Lookout, som sidste år fandt et sikkerhedshul i Googles intelligente briller Glass. Firmaet arbejder på en fælles sikkerhedsstandard, alle enheder bør leve op til, men om det slår an, vil kun tiden vise.

Ifølge estimater fra netværksgiganten Cisco var der sidste år 10 milliarder enheder koblet til internettet, og tallet vil de næste seks år stige til 50 milliarder.

Går det, som fremtidsforskere spår, vil vi inden længe have koblet både hjemmets låse, køleskabe, belysning og meget mere på internettet, så vi kan måle og fjernbetjene det hele fra en smartphone – eller lade automatikken styre det hele selv.

Men at koble alverdens dimser på nettet er lige nu en åben invitation til hackere, som allerede har opdaget, hvor lav sikkerheden er på mange af de nye produkter i ’tingenes internet’-bølgen. Det skriver MIT Technology Review.

I slutningen af december afslørede sikkerhedsfirmaet Proofpoint således et botnet bestående af over 100.000 Linux-maskiner. Det var usædvanligt – men det var heller ikke almindelige desktop-computere, men de små indbyggede computere i alt fra køleskabe til toiletter, der var blevet kapret af hackerne.

Botnettet blev brugt af hackerne ligesom et hvert andet botnet – til at udsende spam eller til hosting af ulovligt materiale – men denne gang var det altså superintelligente lokummer, der stod bag.

Problemet lige nu er, at det vælter frem med nye produkter, men uden at der bliver tænkt meget på sikkerheden i dem. Det kan være iværksætterfirmaer, der har for travlt med at få produktet på markedet, eller kendte producenter af forbrugerelektronik, som slet ikke er vant til at håndtere sikkerhedstruslerne, der banker på døren, så snart et apparat får netadgang.

Et andet typisk sikkerhedsproblem er, at et intelligent stykke hjemmeelektronik tit bliver leveret med et standard-password, som bør skiftes, når det tages i brug, men det har almindelige forbrugere heller ikke ret meget fokus på.

Flere firmaer arbejder på at forbedre sikkerheden i den slags produkter, for eksempel Lookout, som sidste år fandt et sikkerhedshul i Googles intelligente briller Glass. Firmaet arbejder på en fælles sikkerhedsstandard, alle enheder bør leve op til, men om det slår an, vil kun tiden vise.

Ifølge estimater fra netværksgiganten Cisco var der sidste år 10 milliarder enheder koblet til internettet, og tallet vil de næste seks år stige til 50 milliarder.

Først indgik Kinas myndigheder et samarbejde med Canonical om at få en særlig kinesisk udgave af Ubuntu, og nu udvider landet pakken af styresystemer med et, der minder mere om Android og kan køre på mobile enheder. Det skriver New York Times.

China Operating System, eller bare COS, er udviklet i Kina og blev i sidste uge præsenteret offentligt af Kinas Videnskabelige Akademi. Ifølge omtalen er systemet udviklet fra bunden af, mens andre gætter på, at der indgår en del Android-kode, da der er mange lighedspunkter.

COS skulle kunne køre Java, noget Android i hvert fald ikke kan prale af, men det kan også bero på en misforståelse. Der er efter sigende 100.000 applikationer klar til brug til den nye platform, der er blevet testet af de store, nationale teleselskaber de seneste tre måneder. Og populære spil som Cut the rope og Angry birds er klar til brug, viste en demonstration af telefoner med det nye system.

Ifølge mediet Digital Trends er systemet baseret på Linux, og den umiddelbare lighed med Android kan skyldes, at HTC har været involveret i projektet. Brugergrænsefladen ligner også HTC Sense en del.

Behovet for et kinesisk udviklet styresystem skyldes blandt andet hensynet til Kinas nationale sikkerhed, da de løbende afsløringer om NSA’s mange muligheder for bagdøre og overvågning også er blevet bemærket i Kina. Derfor er det en hastesag at kunne tilbyde sikre alternativer, forklarede Kinas Videnskabelige Akademi ved lanceringen.

Android og Windows Phone har sikkerhedsproblemer, og iOS er for restriktiv, lød forklaringen. Og er de udviklet uden for Kina, er der også tilpasningsproblemer til lokale forhold. Spørgsmålet er så, om der er bygget bagdøre ind i COS, som Kinas efterretningstjeneste kan benytte sig af.

COS kan også drive traditionelle computere, og dermed kan det også være løsningen på problemet med de mange computere i Kina, der stadig kører det 12 år gamle Windows XP. Supporten fra Microsoft stopper nemlig helt til april.

Skal det være tilladt for teleselskaber at justere på internettrafikken gennem kablerne, så nogle websider har førsteret?

Den diskussion kører især i USA, hvor retten i sidste uge slog fast, at teleselskabet Verizon har ret til den slags forskelsbehandling, mens spørgsmålet om netneutralitet i mindre grad er på dagsordenen i Europa.

Men i mange udviklingslande er der faktisk allerede fuld gang i forskelsbehandlingen, så Google og Facebook får førsteret. Det skriver Technology Review, som bliver udgivet af det kendte tekniske universitet M.I.T i USA.

I flere lande har teleselskaberne for eksempel gjort det gratis at søge på Google og se det første søgeresultat eller tjekke vennernes opdateringer i Facebook i tekstform. Først når man bevæger sig videre ud på nettet eller ønsker at se billeder, begynder taxameteret at tælle.

En stor del af internetadgangen sker via mobile forbindelser, og mange har ikke råd til store mængder datatrafik, men må købe det i små bidder, efter behov og dagens indkomst. Dermed er det attraktivt at få gratis adgang via Facebook Zero og Google Free Zone, som produkterne kaldes.

Facebook fortæller, at selskabet ikke betaler teleselskaberne for den gratis adgang, mens Google ikke har ønsket at kommentere. Teleselskaberne kan altså selv vælge at give den begrænsede gratis adgang væk, i håbet om at tiltrække kunder, der så også får brug for betalt adgang samtidigt.

Men uanset hvordan aftalerne med teleselskaberne er skruet sammen, er der kritik af modellen. Det gør det nemlig utroligt svært for andre spillere, for eksempel lokale søgemaskiner, at konkurrere på lige fod med de store amerikanske giganter, som får gratis trafik.

»For fattigere personer vil internetadgang være lig med Facebook. Det er ikke internettet – det er at blive kanonføde for nogen andres forretning for målrettede reklamer,« lyder det for eksempel fra Susan Crawford, jura-professor fra Harvard University og en kendt fortaler for netneutralitet.