Category Archives: computer

En kunde hos elektronikforhandleren Fona har haft sin computer til reparation siden 23.oktober – og han venter stadig. Det skriver Politiken.

Da Nick Bjerg for tre måneder siden snublede og fik mælk i sin computer, havde han nok regnet med, at hans dyrt indkøbte tillægsforsikring ville hjælpe ham.

Han afleverede sin computer i Fona, hvor han fik besked om, at det ville tage en måned – så ville den enten være repareret eller også ville han få en ny. Men indtil videre har ingen af tingene været tilfældet.

»Jeg føler mig magtesløs. Jeg har betalt 1.695 kroner for at forsikre en computer til 6.300 kroner, og alt, hvad jeg har mødt indtil nu, er Fona-medarbejdere, der er fuldstændigt ligeglade«, siger Nick Bjerg til Politiken.

Nick Bjerg får senere at vide, at forsikringsselskabet har ret til at bruge 90 dage på at undersøge, om computeren kan repareres. Et vilkår, der ikke fremgår af de papirer, som kunden har underskrevet i Fona.

Forbrugerrådet Tænk kalder den manglende information om aftalens vilkår for urimelig, og Nick Bjerg er da også stærkt utilfreds med at blive sendt videre fra forhandler til forsikringsselskab.

»De siger, at det er forsikringsselskabet bag aftalen, der yder dårlig service. Men det er jo Fona, der har solgt mig forsikringen«, siger Nick Bjerg til Politiken.

Selvom mange måske oplever at kunne betale med kort i butikkerne, er det centrale system bag Dankort stadig nede over hele landet. Firmaet der driver Dankort, Nets, har siden tidligt i morges kæmpet med at få den monopol-lignende betalingsløsning på fode igen, men er endnu ikke kommet det nærmere.

»Der er desværre ikke sket nogen udvikling. Jeg ville ønske, jeg snart kunne komme igennem med et godt budskab, men der er ikke nogen forandring i statusmeldingen,« siger Ulrik Marschall, kommunikationrådgiver hos Nets, til Version2.

Han gør dog opmærksom på, at han har modtaget meldinger om, at rigtig mange steder i skrivende stund er gået over til den såkaldte offline-procedure, som gemmer posteringerne lokalt, indtil systemerne igen kan gå online, og derved gør det muligt for kunderne at betale.

Ulrik Marchall kan ikke fortælle, hvad det var for en opdatering, der gik galt i morges 05:15 og nu på niende time volder problemer over hele landet.

Nedbrud på baggrund af opdateringer er ikke nyt for Nets, der udover Dankortet også driver den fælles login-løsning NemID. Java-opdateringer til NemID forårsagede i efteråret et tre dage langt nedbrud.

Sidste gang Version2 kunne rapportere om et Dankort-nedbrud var i sommers. Her var Dankortet nede i adskillige timer, og meget lig denne gang, også som følge af en rutinemæssig opdatering.

Det foreløbigt 9,5 timer lange nedbrud, med en stor del af tiden i normal hverdags-arbejdstid, er tilsyneladende det længste, Dankort-systemet har været udsat for de seneste år.

Opdateret: Nets skriver nu selv om sin driftsstatus, at fejlen er opstået efter et planlagt servicevindue på kortplatformen, der ligger hos IBM. Siden da har transaktioner på Dankort ikke kunne gå igennem til Nets, som følge af en netværksfejl hos IBM.

»Teknikere fra IBM arbejder sammen med Nets på at udbedre fejlen så hurtigt som muligt. Men som situationen er, kan vi ikke give en endelig status på, hvornår vi forventer systemet fuldt kørende igen,« står der på Nets’ hjemmeside.

Selvom mange måske oplever at kunne betale med kort i butikkerne, er det centrale system bag Dankort stadig nede over hele landet. Firmaet der driver Dankort, Nets, har siden tidligt i morges kæmpet med at få den monopol-lignende betalingsløsning på fode igen, men er endnu ikke kommet det nærmere.

»Der er desværre ikke sket nogen udvikling. Jeg ville ønske, jeg snart kunne komme igennem med et godt budskab, men der er ikke nogen forandring i statusmeldingen,« siger Ulrik Marschall, kommunikationrådgiver hos Nets, til Version2.

Han gør dog opmærksom på, at han har modtaget meldinger om, at rigtig mange steder i skrivende stund er gået over til den såkaldte offline-procedure, som gemmer posteringerne lokalt, indtil systemerne igen kan gå online, og derved gør det muligt for kunderne at betale.

Ulrik Marchall kan ikke fortælle, hvad det var for en opdatering, der gik galt i morges 05:15 og nu på niende time volder problemer over hele landet.

Nedbrud på baggrund af opdateringer er ikke nyt for Nets, der udover Dankortet også driver den fælles login-løsning NemID. Java-opdateringer til NemID forårsagede i efteråret et tre dage langt nedbrud.

Sidste gang Version2 kunne rapportere om et Dankort-nedbrud var i sommers. Her var Dankortet nede i adskillige timer, og meget lig denne gang, også som følge af en rutinemæssig opdatering.

Det foreløbigt 9,5 timer lange nedbrud, med en stor del af tiden i normal hverdags-arbejdstid, er tilsyneladende det længste, Dankort-systemet har været udsat for de seneste år.

Opdateret: Nets skriver nu selv om sin driftsstatus, at fejlen er opstået efter et planlagt servicevindue på kortplatformen, der ligger hos IBM. Siden da har transaktioner på Dankort ikke kunne gå igennem til Nets, som følge af en netværksfejl hos IBM.

»Teknikere fra IBM arbejder sammen med Nets på at udbedre fejlen så hurtigt som muligt. Men som situationen er, kan vi ikke give en endelig status på, hvornår vi forventer systemet fuldt kørende igen,« står der på Nets’ hjemmeside.

Nogle gange kan man som udvikler eller udviklingschef ønske sig en tidsmaskine, så man kunne smutte tilbage og råbe højt, at et lidt klumset hack i en snæver vending under udviklingen af systemet har været anledning til utallige hovedpiner ti år efter.

Det er bare ikke så nemt – så i stedet kan man prøve at gøre verden til et bedre sted for sine efterfølgere med de beslutninger, der bliver taget i dag. Sådan lød budskabet fra udvikleren Ashic Mahtab, da han holdt oplæg om ’neo-legacy’ på Warm Crocodile Conference, der fandt sted i København i sidste uge.

Legacy-kode definerede han som software, vi har arvet med en masse problemer indbygget, men som stadig giver nok værdi til, at det kan betale sig at holde det i gang. Og der bliver også taget masser af beslutninger i dag, som nok skal give problemer for fremtiden, mente han og kom med sine bud på, hvad vi skal undgå.

»Har I en kodebase på mere end 500 megabyte? En gigabyte? Det skal I prøve at undgå. I skal gøre noget ved det nu,« sagde han.

Et firma, han havde arbejdet for, var endt med en helt enorm kodebase på 25 gigabyte, og så var det nærmest for sent at lave om på. Det var kode fra mange forskellige projekter, der ikke nødvendigvis havde den store sammenhæng, men der var tilpas mange koblinger til, at det var en kæmpeopgave at skulle rede trådene ud.

»At få det hele fra hinanden er deres største udfordring nu. Det begyndte i 2002, og siden da har der været en masse rewrites. De har også prøvet at køre Git (versionsstyringssystem, red.), men det virkede ikke for dem. Så at køre videre med de 25 gigabyte er det, der giver dem færrest problemer lige nu,« sagde Ashic Mahtab.

Mange af fremtidsproblemerne i softwareudvikling kommer på grund af dårlige beslutninger fra højere sted end hos den enkelte udvikler, og en af de værste syndere er ’design by committee’, hvor alt skal godkendes i et stort udvalg, der ender med beslutninger baseret på mavefornemmelser eller ’highest paid persons opinion’, også kendt som HIPPO.

Er man heldig, betyder det bare en langsom beslutningsproces, men det kan også gå meget værre end det, lød budskabet med et eksempel fra det virkelige liv.

»Vi havde engang noget kode fra et eksternt firma, som var meget langsomt til vores formål. Så vi gav dem en række muligheder, som alle ville virke, og som ville tage et par uger at implementere. Syv måneder senere kom de tilbage med en beslutning, med ny teknologi, og uden at bruge nogen af vores forslag. Det ville kræve en masse ændringer, og det løste ikke problemet. Sådan går det, når det er ’design by committee’,« sagde Ashic Mahtab.

Regler om kun ét sprog hæmmer udviklerne

En firmapolitik, der ensretter udviklingsarbejdet i hele firmaet, for at gøre det mere strømlinet, kan også hurtigt give bagslag. At alt skal integreres til samme database kan give problemer, hvis folk bruger det forskelligt, og mange opgaver er nemmere, hvis man selv kan bestemme, hvordan databasen skal indrettes.

Ligeså vil en politik om, at alt skal køre igennem en enterprise service bus (ESB) gøre mange ting komplicerede. Og krav om, at alle løsninger i firmaet skal udvikles i ét sprog, er også at skyde sig selv i foden.

»Det er ikke nødvendigvis dårligt at have standarder, men det bliver problematisk, hvis det bliver håndhævet overalt til alt. For eksempel kan Erlang være en rigtig god løsning til nogle opgaver. Hvis .Net er standardsproget og du er tvunget til at bruge det, kan du ende med at skulle skrive og teste mange linjers kode bare for at få samme muligheder som i Erlang,« sagde Ashic Mahtab.

Agil udvikling er blevet uhyre populært, men det kan også give problemer, mente han. Nogle steder tager det overhånd med møderne – for eksempel faste møder for at planlægge, hvad sprint-planlægningsmødet skulle handle om – og andre gange er filosofien lidt farlig.

»Mange praktiserer agil udvikling ved at tænke ’det klarer vi senere, vi tilpasser os’. Men nogle ting kan man ikke ordne senere, for eksempel grundlæggende performance-problemer eller sikkerhedsproblemer,« lød Ashic Mahtabs anti-legacy-råd.

Udover de mere langsigtede tanker om arven, man efterlader til kommende udviklere på opgaven, er der også tilsvarende problemer at overveje bare fra udvikling til lancering. Tit kommer et website for eksempel i stormvejr, når det går live, selvom det er blevet kapacitettestet.

»En webside lanceres – og så går den ned. Det sker faktisk tit, selvom man tester og tester og synes, man har gjort den ’klar til kamp’. Hvis oppetid betyder noget, skal du tænke over de her problemer, også de problemer, du ikke forventer vil komme,« sagde Ashic Mahtab.

Han supplerede med et grumt eksempel, hvor en webbutik lancerede en ny version af websiden natten før det store, årlige udsalg, og betalingsfunktionen så går ned. Det tog 10 timer at få siden til at virke igen, fordi roll-back-løsningen ikke virkede. Den var aldrig blevet testet.

Warm Crocodile Conference fandt sted den 15. og 16. januar i Empire Bio i København. Version2 var mediepartner på konferencen.

Nogle gange kan man som udvikler eller udviklingschef ønske sig en tidsmaskine, så man kunne smutte tilbage og råbe højt, at et lidt klumset hack i en snæver vending under udviklingen af systemet har været anledning til utallige hovedpiner ti år efter.

Det er bare ikke så nemt – så i stedet kan man prøve at gøre verden til et bedre sted for sine efterfølgere med de beslutninger, der bliver taget i dag. Sådan lød budskabet fra udvikleren Ashic Mahtab, da han holdt oplæg om ’neo-legacy’ på Warm Crocodile Conference, der fandt sted i København i sidste uge.

Legacy-kode definerede han som software, vi har arvet med en masse problemer indbygget, men som stadig giver nok værdi til, at det kan betale sig at holde det i gang. Og der bliver også taget masser af beslutninger i dag, som nok skal give problemer for fremtiden, mente han og kom med sine bud på, hvad vi skal undgå.

»Har I en kodebase på mere end 500 megabyte? En gigabyte? Det skal I prøve at undgå. I skal gøre noget ved det nu,« sagde han.

Et firma, han havde arbejdet for, var endt med en helt enorm kodebase på 25 gigabyte, og så var det nærmest for sent at lave om på. Det var kode fra mange forskellige projekter, der ikke nødvendigvis havde den store sammenhæng, men der var tilpas mange koblinger til, at det var en kæmpeopgave at skulle rede trådene ud.

»At få det hele fra hinanden er deres største udfordring nu. Det begyndte i 2002, og siden da har der været en masse rewrites. De har også prøvet at køre Git (versionsstyringssystem, red.), men det virkede ikke for dem. Så at køre videre med de 25 gigabyte er det, der giver dem færrest problemer lige nu,« sagde Ashic Mahtab.

Mange af fremtidsproblemerne i softwareudvikling kommer på grund af dårlige beslutninger fra højere sted end hos den enkelte udvikler, og en af de værste syndere er ’design by committee’, hvor alt skal godkendes i et stort udvalg, der ender med beslutninger baseret på mavefornemmelser eller ’highest paid persons opinion’, også kendt som HIPPO.

Er man heldig, betyder det bare en langsom beslutningsproces, men det kan også gå meget værre end det, lød budskabet med et eksempel fra det virkelige liv.

»Vi havde engang noget kode fra et eksternt firma, som var meget langsomt til vores formål. Så vi gav dem en række muligheder, som alle ville virke, og som ville tage et par uger at implementere. Syv måneder senere kom de tilbage med en beslutning, med ny teknologi, og uden at bruge nogen af vores forslag. Det ville kræve en masse ændringer, og det løste ikke problemet. Sådan går det, når det er ’design by committee’,« sagde Ashic Mahtab.

Regler om kun ét sprog hæmmer udviklerne

En firmapolitik, der ensretter udviklingsarbejdet i hele firmaet, for at gøre det mere strømlinet, kan også hurtigt give bagslag. At alt skal integreres til samme database kan give problemer, hvis folk bruger det forskelligt, og mange opgaver er nemmere, hvis man selv kan bestemme, hvordan databasen skal indrettes.

Ligeså vil en politik om, at alt skal køre igennem en enterprise service bus (ESB) gøre mange ting komplicerede. Og krav om, at alle løsninger i firmaet skal udvikles i ét sprog, er også at skyde sig selv i foden.

»Det er ikke nødvendigvis dårligt at have standarder, men det bliver problematisk, hvis det bliver håndhævet overalt til alt. For eksempel kan Erlang være en rigtig god løsning til nogle opgaver. Hvis .Net er standardsproget og du er tvunget til at bruge det, kan du ende med at skulle skrive og teste mange linjers kode bare for at få samme muligheder som i Erlang,« sagde Ashic Mahtab.

Agil udvikling er blevet uhyre populært, men det kan også give problemer, mente han. Nogle steder tager det overhånd med møderne – for eksempel faste møder for at planlægge, hvad sprint-planlægningsmødet skulle handle om – og andre gange er filosofien lidt farlig.

»Mange praktiserer agil udvikling ved at tænke ’det klarer vi senere, vi tilpasser os’. Men nogle ting kan man ikke ordne senere, for eksempel grundlæggende performance-problemer eller sikkerhedsproblemer,« lød Ashic Mahtabs anti-legacy-råd.

Udover de mere langsigtede tanker om arven, man efterlader til kommende udviklere på opgaven, er der også tilsvarende problemer at overveje bare fra udvikling til lancering. Tit kommer et website for eksempel i stormvejr, når det går live, selvom det er blevet kapacitettestet.

»En webside lanceres – og så går den ned. Det sker faktisk tit, selvom man tester og tester og synes, man har gjort den ’klar til kamp’. Hvis oppetid betyder noget, skal du tænke over de her problemer, også de problemer, du ikke forventer vil komme,« sagde Ashic Mahtab.

Han supplerede med et grumt eksempel, hvor en webbutik lancerede en ny version af websiden natten før det store, årlige udsalg, og betalingsfunktionen så går ned. Det tog 10 timer at få siden til at virke igen, fordi roll-back-løsningen ikke virkede. Den var aldrig blevet testet.

Warm Crocodile Conference fandt sted den 15. og 16. januar i Empire Bio i København. Version2 var mediepartner på konferencen.

Langt de fleste af verdens hæveautomater kører på forældet software og får snart et seriøst problem med sikkerheden. Det skriver Businessweek.

Den omtalte software er det snart 13 år gamle Windows XP, som Microsoft indstiller supporten på den 8. april. Det vil sige, at de hæveautomater, der kører på det aldrende system – USA’s største leverandør anslår det til at være 95 procent i USA og på verdensplan – ikke længere får de sikkerhedspatches, der skal sikre maskinerne mod angreb.

De maskiner, der kører Windows XP embedded har dog en længere frist. Her løber supporten nemlig indtil januar 2017.

Den enkelte hæveautomats fremtid afhænger blandt andet af alderen. Nyere modeller kan via fjernstyring opdateres til et nyt system, mens ældre modeller må skiftes ud fysisk. Den mest anvendte opdatering er Windows 7, men det system kan mange af de ældre maskiner simpelthen ikke køre.

Aravinda Korala fra KAL, der leverer software til hæveautomater, forventer, at kun 15 procent af hæveautomaterne i USA er opdateret til Windows 7, når kalenderen viser 8. april.

»Det går langsommere for hæveautomater end for computere. Selvom de ser ud til at være alle steder, så er de tre millioner på verdensplan et lille antal i forhold til den samlede base af Windows-brugere. Som regel udstedes sikkerhedsopdateringer, der kun påvirker automaterne, kun en gang i kvartalet«, siger Aravinda Korala.

Microsoft sælger skræddersyede support-løsninger til Windows XP, men prisen gør det til en lidet attraktiv mulighed. Prisen for at opgradere en hæveautomat til Windows 7 varierer fra omkring tusind kroner til titusindevis af kroner.

Opdateret kl 14:36

Langt de fleste af verdens hæveautomater kører på forældet software og får snart et seriøst problem med sikkerheden. Det skriver Businessweek.

Den omtalte software er det snart 13 år gamle Windows XP, som Microsoft indstiller supporten på den 8. april. Det vil sige, at de hæveautomater, der kører på det aldrende system – USA’s største leverandør anslår det til at være 95 procent i USA og på verdensplan – ikke længere får de sikkerhedspatches, der skal sikre maskinerne mod angreb.

De maskiner, der kører Windows XP embedded har dog en længere frist. Her løber supporten nemlig indtil januar 2017.

Den enkelte hæveautomats fremtid afhænger blandt andet af alderen. Nyere modeller kan via fjernstyring opdateres til et nyt system, mens ældre modeller må skiftes ud fysisk. Den mest anvendte opdatering er Windows 7, men det system kan mange af de ældre maskiner simpelthen ikke køre.

Aravinda Korala fra KAL, der leverer software til hæveautomater, forventer, at kun 15 procent af hæveautomaterne i USA er opdateret til Windows 7, når kalenderen viser 8. april.

»Det går langsommere for hæveautomater end for computere. Selvom de ser ud til at være alle steder, så er de tre millioner på verdensplan et lille antal i forhold til den samlede base af Windows-brugere. Som regel udstedes sikkerhedsopdateringer, der kun påvirker automaterne, kun en gang i kvartalet«, siger Aravinda Korala.

Microsoft sælger skræddersyede support-løsninger til Windows XP, men prisen gør det til en lidet attraktiv mulighed. Prisen for at opgradere en hæveautomat til Windows 7 varierer fra omkring tusind kroner til titusindevis af kroner.

Opdateret kl 14:36

I morgen starter retssagen mod Siemens Wind Power og en it-medarbejder fra virksomheden for industrispionage. Siemens står til bødestraf, mens den nu tidligere medarbejder kan risikere at få en fængselsdom, skriver Ekstra Bladet.

Budgetter, salgsaftaler og en finansiel rapport med detaljerede nøgletal. Det er nogle af de filer, en medarbejder fra Siemens Wind Power fik fat i, da han hackede it-systemerne hos tårn-producenten Hendricks. Det fremgår af anklageskriftet.

I alt nåede Siemens-medarbejderen at hente 969 dybt fortrolige elektroniske dokumenter og datafiler. Blandt andet en mail fra finansdirektøren hos Hendricks til firmaets statsautoriserede revisor om et forestående salg af virksomheden. Hendricks er i dag amerikansk ejet.

Indsamlingen af de fortrolige dokumenter skete både fra medarbejderens private hjem og fra hans arbejdsplads hos Siemens. Anklageren, Jesper Rodkjær fra advokaturen for Økonomisk Kriminalitet (Bagmandspolitiet), vil i retssagen forsøge at bevise, at medarbejderen handlede på vegne af Siemens Wind Power.

Over for Ekstra Bladet afviser pressechef Rasmus Windfeld alle anklager mod Siemens:

»Vores tidligere medarbejder handlede på egen hånd. Så vidt jeg har forstået, var der tale om oplysninger til privat brug,« siger han.

Der ventes dom i sagen fredag 24. januar.

I morgen starter retssagen mod Siemens Wind Power og en it-medarbejder fra virksomheden for industrispionage. Siemens står til bødestraf, mens den nu tidligere medarbejder kan risikere at få en fængselsdom, skriver Ekstra Bladet.

Budgetter, salgsaftaler og en finansiel rapport med detaljerede nøgletal. Det er nogle af de filer, en medarbejder fra Siemens Wind Power fik fat i, da han hackede it-systemerne hos tårn-producenten Hendricks. Det fremgår af anklageskriftet.

I alt nåede Siemens-medarbejderen at hente 969 dybt fortrolige elektroniske dokumenter og datafiler. Blandt andet en mail fra finansdirektøren hos Hendricks til firmaets statsautoriserede revisor om et forestående salg af virksomheden. Hendricks er i dag amerikansk ejet.

Indsamlingen af de fortrolige dokumenter skete både fra medarbejderens private hjem og fra hans arbejdsplads hos Siemens. Anklageren, Jesper Rodkjær fra advokaturen for Økonomisk Kriminalitet (Bagmandspolitiet), vil i retssagen forsøge at bevise, at medarbejderen handlede på vegne af Siemens Wind Power.

Over for Ekstra Bladet afviser pressechef Rasmus Windfeld alle anklager mod Siemens:

»Vores tidligere medarbejder handlede på egen hånd. Så vidt jeg har forstået, var der tale om oplysninger til privat brug,« siger han.

Der ventes dom i sagen fredag 24. januar.

En af de mest åbenlyse fordele ved cloud computing er også én af dem, der gør os mest sårbare for, at data falder i forkerte hænder. Uanset om udbyderen hedder Google, Microsoft eller Dropbox, kan efterretningstjenester som NSA kræve at få udleveret dine data.

Det vil firmaet bag fildelingsprotokollen af samme navn Bittorrent nu lave om på. Bittorrent er tæt på at være færdig med Bittorrent Sync, som gør det muligt at dele filer mellem flere enheder, uden at det kommer forbi en central server. Det skriver MIT Technology Review.

Bittorrent Sync bruger Bittorrent-protokollen, men i stedet for at dele filerne med alle andre Bittorrent-brugere, bliver protokollen brugt til at synkronisere filer mellem to eller flere udvalgte enheder.

Det forudsætter, at to maskiner, der skal synkroniseres, er på netværket på samme tid, men til gengæld undgår man altså, at data ligger på en central server. I stedet ligger de kun på enheder, man selv har kontrol med.

Bittorrent Sync er dog ikke open source, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt brugerne kan have større tillid til softwaren end til en cloud-udbyder.

»Det er en fair pointe, og vi forstår, at gennemsigtighed er godt, men det åbner også for sårbarheder,« siger administrerende direktør Eric Klinker fra Bittorrent til MIT Technology Review.

Han afviser dog ikke, at Bittorrent kan skifte mening og åbne for kildekoden på et senere tidspunkt, når Bittorrent Sync ikke længere er i betatest.