Category Archives: computer

At bygge et hus på 230 m2 på blot et døgn skulle være muligt med en ny 3D-betonprinter, hævder en række forskere fra University of Southern California.

Lige som enhver anden printer handler det om at lægge byggematerialet til rette i lag efter en tegning på computeren, og så er det ellers bare derudad, skriver teknologisitet NDTV.com.

Forskerne kalder det ’Contour Crafting’, og det smarte er desuden, at det bare er at tegne ind i programmet, hvor der skal føres rør og ledninger, og så printer den plads ind i væggene til det.

Måske er printeren også noget for de kommende indbyggere på Mars i Mars One-programmet, for ifølge forskerne er den også velegnet til hurtigt at få beboelse op at stå på andre planeter.

Flere dyser gør det muligt at bruge flere forskellige materialer, f.eks. til yder- og indervæggen.

Se mere om teknologien i videoen nedenfor:

Kringler er absolut ikke et ukendt fænomen i Jylland, hvor håndbold EM spilles i dag.

Men som blandt andre håndboldkyndige medlemmer af redaktionen pointerer, er der modsat, hvad mange tror, ikke tale om kringler, når Mikkel Hansen og den øvrige danske håndboldspillere, på vanvittig vis trækker bolden rundt om målmændene fra noget, der ligner 0 grader.

Der er derimod tale om skruebolde, der hjulpet godt på vej af heftige underarmsmuskler, timevis af intens træning og lidt almen fysik sender bolden i uden om målmanden.

»Skruebolde kendes fra masser af sportsgrene som fodbold, tennis eller golf. Men håndboldskruen adskiller sig fra andre sportsgrene som fodbold, tennis eller golf,« fortæller professor i biomekanik ved Aalborg Universitet, John Rasmussen.

I håndbold sker retningsændringen nemlig ikke i luften, men først når bolden rammer gulvet. Spillerne skal kunne sætte bolden i rotation omkring en akse og med en hastighed, der giver det resultat, de vil have. Det lyder måske enkelt, men det dækker over en mere kompleks række af begivenheder, der fører til mål.

I selve afviklingen af skuddet bruger spillerne især deres underarm til at skabe rotation i den rigtige retning. Bolden roterer omkring en akse i mere eller mindre samme retning, som bolden flyver.

Når bolden roterer, opstår en friktionskraft i det øjeblik, der er kontakt mellem bold og gulv. I den korte tidsperiode, hvor bolden og gulvet rører hinanden, trækker friktionskraften bolden i en sidelæns retning.

Tag nu Mikkel Hansens vanvidsskrue mod Østrig, hvor den danske stjerne i relativ høj fart og fra en vinkel på stort set 0 grader kaster bolden skråt bagud modsat sin egen retning.

Hansen giver lige netop tilstrækkelig rotation og hastighed til, at der opstår friktion ved kontakt med gulvet. Resultatet er, at bolden tager et næsten vinkelret spring ind i målet.

Jo hurtigere spilleren spinner bolden, desto mere sideværts kan han få den til at hoppe. Der er dog en øvre fysisk grænse for, hvor hurtigt man kan få bolden til at spinne, og derfor er der også grænse for, hvor stor en sideværts hastighedsvektor, man kan få, fortæller John Rasmussen.

Det er længden af den sideværts hastighedsvektor i forhold til den fremadgående vektor, der afgør, hvor stor retningsændring som bolden får. Hvis den fremadgående vektor er for stor, skal den sideværts vektor være tilsvarende større, for at du får samme resultat.

På jævnt dansk: Hvis Mikkel Hansen skyder for hårdt, kan han ikke skrue bolden i mål, som han blandt andet gjorde mod Østrig.

»Det kan man også se, for når spillerne laver det her, er det relativt bløde skud,« siger John Rasmussen.

Håndboldens rotation er anderledes end i de fleste andre sportsgrene, hvor spillerne forsøger at få bolden at rotere omkring en enten lodret eller vandret akse, som er tværgående på boldens hastighedsvektor, forklarer professoren
Det ses blandt andet i tennis, hvor næsten alle slag slås med topspin, der en rotation, som er vand- og vinkelret på boldens bane.

»Det er det, der får tennisbolden til at dykke nedad, selvom spilleren hamrer hårdt til bolden,« forklarer han.

Men de fysiske love er én ting. Det at mestre så vanskelige skud i så højt et tempo kræver også smidige håndled, stærke underarme og masser af træning.

Det er underarmen og håndleddet, der skaber boldens rotationen i en bevægelse, der kaldes pronation. Det er den bevægelse, hvor underarmen drejer om sin egen akse, og får håndfladen til at vende nedad på en fremstrakt arm.

Talent er dog afgørende. I højt tempo skal spilleren vurdere, hvor målet står, og hvor han selv befinder sig i forhold til målet. Sætter han for meget fart i bolden, bliver den sideværts hastighed bliver for lille i i forhold til boldens fremadgående hastighed, og så trækker bolden ikke skævt nok til at gå ind i målet.

»Det kræver talent og masser af træning, for det skal foregå rent intuitivt,« siger John Rasmussen.

Og så kræver det harpiks, fremhæver han. I stride mængder. For hvis bolden ikke var klistret ind i harpiks, ville det være meget sværere at gøre det for spillerne.

»De kunne sikkert kunnet skrue boldene til en hvis grænse, men friktionen i gulvet ville ikke være så god, som det er tilfældet, og bolden ville ikke hoppe så skævt,« siger John Rasmussen.

Det danske herrelandshold spiller torsdag aften i Herning sin tredje kamp ved EM mod Tjekkiet.

Se Mikkel Hansens vanvidsskrue

Norsk Teknisk Museum arrangerer den kommende weekend en såkaldt Maker Fair, hvor gammelt plast kan omformes til råmateriale til 3D-printere.

Projektet er skabt af returselskabet Grønt Punkt Norge i samarbejde med det hollandske maker-kollektiv ‘Better Future Factory’.

»Prisen for dagens plastfilament ligge på op mod 300 kroner for et kilo. Det kan give høje priser selv for relativt små projekter. Parallelt med 3D-printernes udbredelse arbejder ingeniørerne med muligheden for at bruge shampooflasker, ketchupflasker og yoghurtbægere som printermateriale,« siger Jens Ross Semb, som er projektleder for Grønt Punkt, til tu.no.

I projektet fra Better Future Factory vaskes plastkrus, derefter kværnes de i en manuel kværn, plastgranulatet ekstruderes til en tråd, som derefter kan bruges i en 3D-printer.

Også amerikanske Dr. Joshua M. Pearce fra det tekniske universitet i Michigan (MTU) arbejder med udvikling genanvendeligt plast til 3D-print. Et af problemerne er, at der findes flere forskellige typer af plast i vores husholdningsaffald. I et amerikansk projekt kaldet Recyclebot, er det lykkedes at genanvende HDPE.

Hollandske Better Blue Factory vil på udstillingen i Oslo viser den proces, hvor PP omdannes til brugbart 3D-print-materiale.

Se en video af princippet her:

At spraye sms’er med vodka bliver måske ikke i sig selv det store hit, men teknologien, der gør det muligt, kan have store fordele. Det vurderer en række britiske og canadiske forskere, som vil fremme brugen af molekylær kommunikation.

Fordelen ved at sende data gennem molekyler i stedet for via radiobølger er, at kommunikationen ikke er begrænset til områder, som radiobølger kan nå frem til. Derfor vil det være muligt at sende beskeder i tunneller langt under jorden eller i vandet, skriver det britiske University of Warwick i en pressemeddelelse.

Under forsøgene har forskerne haft held med at bruge afdampede molekyler fra alkohol som kommunikationsmiddel. Dampene blev oversat til binære tal på den måde, at et sprøjt betød 1, og intet sprøjt var et 0. Herefter kunne en modtager flere meter væk samle signalerne op og oversætte dem til almindeligt sprog.

Canadierne startede med at sende sprøjt af sted med ordlyden ’O Canada’ fra deres nationalsang. Dette lykkedes de med at sende flere meter og anslog samtidig, at udstyret, de brugte, kan bygges af hyldevarer til godt 500 kroner.

Molekylær signalering bliver flittigt brugt i dyre- og planteriget. Bier benytter f.eks. feromoner som signalstoffer, når de skal kommunikere advarsler ud til andre bier i nærområdet.

Forskerne forestiller sig, at de kemiske transmissioner vil være ideelle til brug for sensorer på svært fremkommelige steder, såsom til overvågning af bygninger og kloakker.

Dr. Weisi Guo fra University of Warwick mener, at store katastrofer såsom olieudslippet i den mexicanske golf og en stor blokering af kloaksystemet sidste år kunne være undgået, hvis egnede sensorer havde været i drift.

Desuden forestiller han sig, at metoden kan anvendes til monitorering inde i menneskekroppen eller til brug i små robotter, der kan transportere medicin til tumorer.

I første omgang vil forskerne oprette en virksomhed til at udvikle teknologien.

Det er efterhånden blevet dagligdag, at store it-virksomheder som Apple og Google bliver trukket i retten af de såkaldte patenttrolde i USA. Virksomheder der opkøber patenter – udelukkende med det formål at opkræve betaling fra folk, der kan vurderes at overtræde dem.

Men ifølge Wired har en af de mere berygtede patenttrolde taget skridtet videre og hevet den amerikanske regering i retten. MPHJ, der ejes af den texanske advokat Jay Mac Rust, har sagsøgt den føderale handelskommission, FTC, da MPHJ mener at kommissionen på ulovlig vis forhindrer virksomheden i at håndhæve sine patenter.

MPHJ står ikke bag nogen ny teknologi, men virksomheden mener at have patent på en proces, hvor man med et enkelt klik kan scanne et dokument og sende det til en vilkårlig e-mail adresse.

Det patent bruger MPHJ til at true mindre virksomheder til at betale omkring 5.000 kroner per ansat for en licens, hvis de fortsat vil bruge teknologien uden at skulle i retten.

Ifølge MPHJ har FTC truet med et søgsmål for ulovlige handelsvirksomhed, men den texanske virksomhed mener ikke, at patent falder ind under handel, og derfor har man anlagt et præventivt søgsmål.

MPHJ er allerede blevet sagsøgt af Staterne Vermont og New York.

“Der er opstået en fejl: Det brugte certifikat er ikke gyldigt.” Sådan en fejl kan NemID-brugere risikere at være stødt på, når de den seneste tid har forsøgt at logge på offentlige selvbetjeningsløsninger med NemID via den fællesoffentlige login-tjeneste Nemlog-in.

Forklaringen er, at det bagvedliggende certifikat, der er knyttet til NemID, har en løbetid på tre år, og derfor kan risikere at udløbe i mange tilfælde i år. Fornyelse af certifikatet kan eksempelvis foregå via nemid.nu under selvbetjening.

Cecile Christensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, medgiver, at førnævnte besked om, at certifikatet er ugyldigt, ikke nødvendigvis er selvforklarende. Den formulering og andre ting i forbindelse kommunikationen i forhold til certifikaterne er Digitaliseringsstyrelsen nu ved at se på.

»Vi er i dialog med Nets om, hvordan vi kan gøre det smartere. Vi synes jo, vi har tænkt meget over, hvordan dette kommunikeres bedst. Og vi har netop gjort meget ud af, at man bliver advaret i tide, men nu ser vi på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre,« siger hun til Version2.

Men hun understreger også, at borgerne som udgangspunkt bliver oplyst om, at certifikatet, der har en levetid på tre år, er ved at udløbe, inden det faktisk udløber. Alt efter, hvor og hvornår de anvender NemID, bliver de enten oplyst via en dialog på en hjemmeside, via mail eller brev.

»Hvis man slet ikke er logget på i løbet af perioden på 200 dage, så får man 30 dage før udløbet af certifikatet et brev eller en e-mail om, at certifikatet udløber, og hvad man skal gøre. Hvis man ikke reagerer på det eller overser de beskeder, man får elektronisk, når man logger på i perioden på under 200 dage før udløbet, så udløber certifikatet. Så får man at vide, at certifikatet er udløbet, når man forsøger at bruge det. Og så er man nødt til at bestille et nyt. Men det kan man gøre med NemID. Man kan gå ind på nemid.nu og bestille en ny offentlig digital signatur. Og der står en forklaring på nemid.nu på, hvad man skal gøre,« forklarer Cecile Christensen.

Uvist hvor mange

Men hvis borgeren allerede er blevet oplyst om, at certifikatet er ved at udløbe, når der er mellem 200 og 100 dage tilbage, inden det udløber, så bliver der ikke udsendt et brev eller en mail på noget tidspunkt, forklarer Cecile Christensen. Men logger borgeren til gengæld ind, når der er under 100 dage tilbage inden udløb, vel at mærke på en tjeneste, der anvender certifikatet – ikke netbank – så bliver certifikatet mere eller mindre automatisk fornyet.

Med andre ord, hvis en borger inden for 100 – 200 dage inden certifikatet er ved at udløbe, har været logget ind på en tjeneste, der anvender certifikatet, og derefter intet foretager sig, så risikerer man at blive mødt med beskeden om, at nu er certifikatet udløbet, næste gang, man logger ind via Nemlog-in.

»Vi er opmærksomme på, at der faktisk er nogen, der overser dialogboksen og bare klikker ok. Vi er i øjeblikket i dialog med Nets for at se, om vi kan gøre det smartere og mere hensigtsmæssigt. Men det er en sikkerhedsmæssig ting, så vi er også nødt til at finde en løsning, som ikke går på kompromis med sikkerheden.«

Version2 har rettet henvendelse til Nets for at få et overblik over, hvor mange NemID-brugere der har været rådvilde efter at have fået en besked om, at deres certifikat er udløbet.

»Tilbagemelding fra vores support er at antallet at henvendelser om fornyelse/udløbet certifikat ikke fylder meget. (Jeg har desværre ikke antallet),« skriver kommunikationskonsulent hos Nets Ulrik Marschall i en mail.