Category Archives: computer

Den danske forsker Troels F. Rønnow fra det tekniske universitet ETH i Schweiz er førsteforfatter på en videnskabelig artikel, der viser, at det canadiske firma D-Wave Systems kvantecomputere ikke giver fordele i forbindelse med beregninger knyttet til en særlig type magnetiske legeringer, der kaldes spin glasser.

Det er en interessant iagttagelse, for det har været meget omdiskuteret blandt eksperter, om den form for adiabatiske kvanteberegninger, som D-Wave-computeren hævdes at udføre, vil være fordelagtig i sådanne situationer.

Hvordan D-Wave-computeren rent faktisk virker, er en vanskelig opgave at bestemme, forklarer Alexandre Zagoskin fra Loughborough University i Storbritannien i en ny artikel. Han var med til at stifte D-Wave Systems i 1999, men har ikke været tilknyttet virksomheden efter 2005.

Lockheed Martin og Google har købt kvantecomputeren

Troels Rønnow der er uddannet ved Aalborg Universitet, er postdoc i Matthias Troyers forskningsgruppe ved ETH. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med forskere ved University of Southern California i Los Angeles, som har adgang til en D-Wave-computer, som ejes af Lockheed Martin, og Google, som har deres egen D-Wave-computer, der er opstillet i et af Nasas forskningscentre.

Google vil bl.a. benytte computeren til at udvikle nye algoritmer til Google Glass.

Flere undersøgelser, som har involveret flere af D-Waves egne forskere eller hyrede konsulenter, viser, at D-Wave-computeren kan løse problemer, der er NP-hårde langt hurtigere end almindelige computere. Det er bl.a. beskrevet, at computeren kan løse et tricky matematisk problem, der kaldes ‘middagsselskabsproblemet’.

D-Wave-kvantecomputeren er ikke en generel kvantecomputer. Den kan kun udføre opgaver i forbindelse med såkaldt kvante-annealing, dvs. den kan finde et globalt minimum for en given funktion.

Det er anvendeligt til en lang række optimeringsproblemer, men det udelukker eksempelvis, at den kan knække krypterede beskeder, som det formodes generelle kvantecomputere kan gøre, hvis de har tilstrækkeligt med kvantebits (qubits).

Opfølgning på sidste års artikel

Rønnow, Troyer m.fl. konkluderede allerede sidste år, at D-Wave-computeren udførte en form for kvanteberegning, men også at det var uklart, om der var beregningsmæssige fordele herved.

I artiklen sidste år skrev de, at dette forhold ville de undersøge med en ny større kvantecomputer med 503 kvantebits. Det er denne undersøgelse, der nu foreligger.

Rønnov og co. har valgt at undersøge spin-glas-problemet, fordi det har været et åbent spørgsmål om kvanteannealing eller kvante adiabatiske algoritmer vil give en forbedring af beregningshastigheden.

De fandt, at ved visse beregninger var D-Wave-computeren 10 gange hurtigere end en klassisk algoritme på en almindelig pc – i andre tilfælde var den 100 gange langsommere.

Konklusionen er, at der samlet set ikke er nogen fordel ved at bruge D-Wave-computeren frem for en klassisk computer.

Forskerne er dog omhyggelig med at notere, at det ikke udelukker, at der kan være en fordel ved andre former for problemer, men det viser klart, ‘at en kvantefordelen er flygtig og vil afhænge af de stillede spørgsmål,’ lyder konklusionen.

Googles talsmand, Jason Freidenfelds, siger til New Scientist, at undersøgelsen ikke bekymrer Google.

»På nuværende tidspunkt er vi primært interesserede i at forstå maskinens begrænsninger,« siger han og tilføjer, at Google mere er fokuseret på maskinens anvendelse i forbindelse med maskinelæring, som indgår i blinke-algoritmen til Google Glass.

Forskergruppen bag undersøgelsen afskriver heller i D-Wave-computeren totalt, men skriver afslutningsvis i artiklen, at de vil søge at finde helt præcise forklaringer på, hvorfor der ikke var en beregningsmæssig fordel ved spin-glas-beregningerne samt lede efter andre typer af problemer, hvor der kan være utvetydige fordele.

Apple har indgået forlig med den amerikanske handelsmyndighed FTC for at undgå en retssag om digitale indkøb foretaget af børn. Det skriver The Washington Post.

Ifølge FTC har Apple ikke informeret brugerne om, at når de indtaster kodeord til App Store for at købe spil til deres børn, så giver de i praksis børnene mulighed for at foretage flere indkøb inde i selve spillet.

Det har resulteret i at forældre har klaget over regninger, der er løbet op i titusindvis af kroner – alt sammen for indkøb foretaget af deres børn.

Læs også blogindlæg: Plukket af Smølfebær

Med forliget indvilliger Apple i at betale et minimumsbeløb på 175 millioner kroner tilbage til de forældre, der har klaget over utilsigtede indkøb og dertilhørende regninger. Beløbet kan dog sagtens blive meget større.

Apple har allerede indgået forlig i et gruppesøgsmål med forældre om tilbagebetaling. Og Apples administrerende direktør, Tim Cook, giver da også i en intern mail udtryk for sin irritation over, at FTC går ind i en sag, som Apple allerede har indgået forlig om.

Edith Ramirez, der er formand for FTC mener dog, at myndighedens søgsmål sikrer de ramte forældre bedre.

»Vi mener, at vores forlig sikrer en mere robust kompensation«, siger Edith Ramirez og tilføjer, at de ramte brugere på denne måde bliver sikret fuld kompensation i modsætning til det tidligere forlig.

Apple bliver også påkrævet at tydeliggøre, hvornår brugere kan blive opkrævet for handlinger foretaget inde i spil og applikationer.

Det står sløjt til med de it-systemer, socialrådgiverne rundt om på landets jobcentre benytter. Det kunne i hvert fald se sådan ud ifølge en ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet i samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen. I undersøgelsen er socialrådgiverne blevet bedt om at komme med deres bud på, hvilke forhold der tager mest tid fra kontakten med borgerne og den beskæftigelsesrettede socialfaglige indsats.

På baggrund af svarene fra de 293 socialrådgivere, der har deltaget i undersøgelsen, er der lavet en top-10 over de største tidsrøvere, hvor høje dokumentationskrav indtager førstepladsen, mens fire af de ti punkter relaterer sig til it:

• Samme oplysninger skal tastes ind i to eller flere databaser
• Ustabile it-systemer, der ofte går ned
• It-systemer, der ikke spiller sammen
• It-systemer til støtte af ny lovgivning kommer for sent.

»Det betyder konkret, at vi sidder længere tid foran computeren end nødvendigt, og det betyder langt mindre tid til borgeren,« siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, til Version2 og fortsætter:

»Det betyder også et meget højt stress-element. Mine fagfæller har beskrevet over for mig, hvordan deres blodtryk stiger, når de for syvende gang oplever, at systemet går ned, eller at den tekst, de er ved at skrive, forsvinder. Eller når man godt ved, at nu skal man til at skrive den samme tekst tre gange i tre forskellige it-systemer, fordi man ikke kan copy/paste teksten.«

Hun påpeger, at it-systemerne bør fungere som et værktøj, der letter arbejdsgangen for socialrådgiverne, og altså ikke som noget, der sluger deres tid. En af udfordringerne er, at de samme oplysninger skal indtastes flere gange på tværs af forskellige systemer i stedet for eksempelvis at blive hentet centralt. Og samtidigt skulle det altså ikke altid skulle være muligt at copy/paste oplysningerne.

Og dertil kommer, at lovgivningen, som systemerne skal understøtte ifølge Majbrit Berlau ikke når at blive implementeret i systemerne.

»Med den hastighed, der er inden for lovændringer og reformer i Danmark i øjeblikket, så er det nærmest blevet hverdag, at vi skal sidde med halvfærdige systemer. Når vi får systemerne ud, er det normalt, at der er en lang periode, hvor der bliver rettet til i dem.«

KL: Det bliver bedre

Det er de enkelte kommuner, der har indflydelse på, hvad det er for noget it, jobcentrene er udstyret med. Hos Kommunernes Landsforening (KL) medgiver specialkonsulent Erik Hove, at systemerne generelt kunne være bedre. Og at det er en udfordring at sikre, at systemerne følger med lovgivningen. Derfor er der heller ikke altid tid til at sikre, at systemerne spiller sammen, når de bliver rullet ud.

»Der er en stor risiko for, at man kommer til at lave en hel masse standalone-løsninger, som ikke passer sammen. Det giver det problem, at man skal indtaste de samme oplysninger flere steder,« siger han til Version2.

KL har rejst et ønske over for staten om, at der skal være tid til at få it-arkitekturen på plads, når der kommer ny lovgivning, så det i princippet er muligt at arbejde i et enkelt system, fortæller Erik Hove. Ønsket er via økonomiaftalen for 2014 mellem KL og regeringen konkret blevet til et dialogforum, hvor staten og kommunerne kan tilrettelægge it-ændringer i forhold til lovgivningen.

»Det er for at sikre, at den ene hånd ved, hvad den anden gør. Så der ikke bare kommer ordre fra en styrelse, og så tror man, at it’en er klar i morgen. Sådan er virkeligheden jo ikke,« siger han og tilføjer:

»Man risikerer at få noget miskmask. Vi sidder aktuelt med nogle systemer, der skal virke fra 1. april, men som ikke snakker med noget som helst andet. Det bliver dødssygt, det er det eneste, vi kan sige.«

Men overordnet set håber og tror Erik Hove, it-situationen bliver bedre i kraft af en løbende dialog mellem staten og kommunerne, når det gælder samspillet mellem lovgivning og it.

Og derudover står mange kommuner i løbet af i år og næste år over for at skulle udskifte deres it-systemer, herunder gamle mainframe-baserede systemer. Og alene af den grund har Erik Hove også en forventning om, at nogle af de it-problemer, som socialrådgiverne oplever, bliver løst.

CSC skal levere et administrativt it-system, der skal erstatte den eksisterende sygesikrings-løsning hos 3.600 praktiserende læger i Danmark. Det skriver Computerworld.

CSC har vundet udbudet på det nye sygesikringssystem, der går under navnet Praksys, foran blandt andre Systematic, NNIT, Netcompany og KMD. Capgemini, Atos, CGI og Steria har også måttet lade livet i kampen om jobbet.

Det er Kombit der har stået for udbuddet af kontrakten på leverance af det system, der skal erstatte den nuværende sygesikringsløsning Novo Suite – som i øvrigt også bliver leveret af CSC.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor mange penge den omfattende kontrakt kaster af sig. Der er lige nu en 10 dages stand-still periode, hvor parterne forhandler kontraktens detaljer på plads.

Fuldt i tråd med den NSA-opmærksomme tidsånd vil den amerikanske krypteringsekspert Phil Zimmerman nu lancere en privacy-orienteret smartphone. Det skriver The Verge.

Telefonen går under navnet ‘Blackphone’, og den er et samarbejde mellem Phil Zimmermans firma, Silent Circle, og spanske Geeksphone, der er kendt for at have produceret udvikler-smartphones til Firefox OS. Zimmerman er kendt som manden bag krypteringssoftwaren Pretty Good Privacy (PGP), der var banebrydende i starten af halvfemserne.

Blackphone kører en speciel udgave af Android, der fokuserer på sikkerhed. Navnet er – måske ikke så overraskende – PrivatOS, og det vil være muligt at sikre både opkald, tekstbeskeder og videoopkald, ligesom man også kan anonymisere sin aktivitet via VPN.

Det er endnu uklart, præcis hvordan Blackphone vil opnå målet om sikker kommunikation, men man kan forestille sig, at flere af de funktioner, som Silent Circle allerede tilbyder via apps, vil være indbygget i PrivatOS.

Det bliver muligt at forudbestille Blackphone fra 2. februar på Mobile World Congress i Barcelona.

Internet-giganterne Amazon og Google står sammen med flere andre amerikanske virksomheder for at sprede 44 procent af verdens malware. Det skriver hjemmesiden net-security.org. Dermed spreder USA fem gange så meget malwaren, som andenpladsen, der besiddes af Tyskland.

Dermed inficeres millioner af computere verden over med skadelig malware, der på den ene eller anden måde er ‘made in the USA’, hvor de to internet-kæmper lægger platform til.

Det skyldes især, at cloud-tjenester som blandt andre dem Amazon tilbyder, har gjort det nemt at oprette og hoste hjemmeside meget hurtigt, men også slette dem i samme høje tempo og dermed undgå at blive sporet, skriver netsecurity.org.

Konklusionen på den nye rapport, som net-security.org. henviser til er, at kendt antivirus virker, men at ingen af top-40-produkterne opfangede alle 750 malwaren-typer, som blev sendt ud i forbindelse med et forsøg, som analysefirmaet SERT har udført. Du kan læse den fulde rapport gennem dette link.

I 2001opfandt den engelske økonom Jim O’Neil begrebet BRIC.

I et forsøg på at forudsige attraktive investeringsområder for sine kunder valgte Jim O’Neil, der var cheføkonom hos Goldman Sachs, at pege på Brasilien, Rusland, Indien og Kina: BRIC.

Denne anbefaling skulle vise sig at blive en kæmpe success for Goldman Sachs. BRIC begrebet spredte sig som en steppebrand i den vestlige verden, og snart var politikere og embedsmænd på studierejser til de pågældende lande. Der blev bevilget midler til handelsdelegationer og oprettet støtteordninger for virksomheder, der ville etablere sig i BRIC landede.

Så faldt interessen, og de seneste år har man ikke hørt meget til BRIC forkortelsen.

Nu har Jim O’Neil fundet fire nye potentielle vækstkometer: MINT (Mexico, Indonesien, Nigeria og Tyrkiet)
Disse fire lande har potentiale til at komme i den såkaldte G10 gruppe – de 10 største økonomier i verden – inden 2050.

Her er et par nøgletal fra de fire lande:

Kilder: The CIA Factbook og TBK Consult

Perspektiver for software industrien

Hvilke muligheder ligger der for softwareindustrien i MINT landende? Er det der, vi skal hen nu?

Alle de store softwarevirksomheder er der allerede. De vil alle automatisk høste fordelene, hvis vækstpotentialet bliver frigjort. De har repræsentationer og infrastruktur på plads. De store software virksomheder vil også få fordele af andre industriers investeringer i MINT landede. Når store virksomheder investerer i udviklingslande, medbringer de teknologi og ledelsesviden. De genanvender de værktøjer, de allerede kender og ved virker, herunder deres softwareløsninger. SAP, Oracle, Microsoft, AutoDesk osv. vil automatisk komme med på vognen.

Hvad så med de små og mellemstore softwarevirksomheder? Skal de nu rette blikket mod Mexico med en vækst på 3,9% og Indonesien med en vækst på 6,2% fremfor Sverige med en vækst på 1,2%, Norge med en vækst på 3% eller Tyskland med en vækst på kun 0,7%?

Under ingen omstændigheder!

Ligesom BRIC landede har også MINT landende deres prioriteter på plads. Der skal først og fremmest etableres arbejdspladser, derefter skal der eksporteres, og så skal den offentlige infrastruktur udbygges (trafik, uddannelse og sundhedsvæsen). Ingen af de pågældende lande har nogen interesse i at støtte virksomheder, der blot ønsker at sælge noget udefra eller via en lokal forhandler. De ønsker, at udenlandske virksomheder skal foretage massive investeringer og ansætte lokalbefolkningen i lokale jobs.

Ligesom BRIC er også MINT primært for de store drenge med de dybe lommer. Kan man alliere sig med nogle af de store drenge, kan det være en fin strategi.

Bech’s første lov: “Salgsomkostningerne stiger eksponentielt med afstanden til et marked” gælder fortsat for alle små og mellemstore virksomheder, der endnu ikke har nogen international infrastuktur eller ledelsemæssig erfaring med området.

Medmindre der foreligger helt specielle omstændigheder, gør danske softwarevirksomheder klogest i fortsat at kigge på Norge, Sverige, Benelux og Tyskland, før man kaster sig over mere eksotiske muligheder.

MINT, MINT, MINT -> the MINT rush!

Jeg formoder, vi kan imødese et “MINT rush.” Snart vil vi igen se politikere, embedsmænd og erhvervspressen gå i selvsving over muligheder, vi under ingen omstændigheder må misse. Ordet “MINT” ligger godt i munden, er let at huske og udgør interessante rejsedestinationer. Vi vil se handelsdelegationer blive planlagt og vi vil alle kunne få tilskud til at deltage i rejserne. Der vil blive oprette tilskudsordninger til virksomheder, som vil undersøge og etablere sig i MINT landende.

Måske skal man lige vende skråen.

Når alle guldgraverne løber i en bestemt retning, er tiden måske inde til at gå i den modsatte retning. Guld kan skabes på mange måder. Nogen gange er det bedre at tjene penge andre steder og så købe guldet nede hos guldsmeden, når man har pungen fuld.

MINT: Maybe I Need to Think first

Borgerservice bruger langt mere tid på at hjælpe borgerne til at forstå det digitale Danmark end planlagt.

Det betyder, at en lang række borgere og politikere nu sætter spørgsmålstegn ved, om staten virkelig kan spare op til to milliarder kroner og tvangsdigitalisere størstedelen af borgernes kontakt med det offentlige inden 2015.

Det skriver Berlingske. Derfor kalder Dansk Folkeparti og Venstre finansminister Bjarne Corydon (S) i samråd om den digitalisering, som oppositionen nu ikke længere tror på. Begrundelsen skal blandt findes i et erhvervs-ph.d.-projekt, som Søren Skaarup er i gang med at lave. Han har over 25 års erfaring med digitalisering og service i den offentlige sektor.

»Sagsbehandlerne fortalte, at de aldrig har brugt særligt meget tid på at indtaste ansøgningerne, når borgere søgte om pension eller om en vuggestueplads. Nu bruger de i stedet en masse tid på at besvare spørgsmål på telefonen før, under og efter ansøgningsdelen og på at kontakte borgerne om manglende oplysninger. På en lang række områder er det lige nu et åbent spørgsmål, om vi får særligt store gevinster ud af selvbetjening i sig selv,« siger Søren Skaarup til Berlingske.

Samtidig viser det sig, at over halvdelen af borgernes henvendelser til det offentlige ender med nedbrud. Det skyldes enten, at borgerne ikke er it-kyndige nok, eller systemerne simpelthen går ned – eller en kombination, skriver Berlingske.

Michael Aastrup, it-ordfører fra Venstre, indkalder derfor minister Bjarne Corydon i samråd. Til Berlingske siger Venstre-manden:

»Jeg mener, at vi står med en kæmpe politisk lærestreg, og at det er nødvendigt at indføre prøveperioder, inden systemer tages i anvendelse. Om nødvendigt må vi gøre det med tilbagevirkende kraft – også på de systemer, der allerede er i brug. Vi risikerer at stå med håret i postkassen, når det om et år viser sig, at strategien ikke har givet gevinst, men i stedet har skabt frustration hos borgerne.«

Alle borgere skal senest i november 2014 have oprettet en digital postkasse, hvor de får meddelelser fra det offentlige, bedre kendt som E-boks.

Offentlige hjemmesider bør fritages for at skulle skilte med brugen af cookies for at leve op til cookie-bekendtgørelsen, der trådte i kraft december 2011. Det mener professor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, Peter Axel Nielsen.

»Det skurrer i ørerne, at det offentlige i den grad prøver at skubbe på borgernes anvendelse af digital selvbetjening. Og jo flere småforhindringer, jo vanskeligere går det. Og det her kobler nogle af (beskeder om brugen af cookies, red.), og de forstyrrer signaleringen. Når man skal sige o.k. til cookies, så virker det mindre troværdigt. Det lægger forhindringer ud,« siger han til Version2.

I stedet for også at omfatte offentlige hjemmesider i cookie-bekendtgørelsen bør man i stedet lovgive om, hvad offentlige hjemmesider må bruge cookies til, mener Peter Axel Nielsen.

»Hvis man skulle slippe ud af det her morads, så skulle man i lovgivningen undtage offentlige myndigheder. Det er godt nok at have en lovgivning i forhold til private virksomheder, da cookies er en teknologi, der kan misbruges,« siger han og uddyber:

»Man kan jo på alle mulige andre måder lovgive om, at offentlige virksomheder ikke må opsamle andre forbrugsdata end det, der vedrører dem selv. Og det skal bare gælde for dem alle sammen. Det behøver de ikke få en cookie-accept af. Det tilføjer ikke nogen værdi, det fjerner måske lidt. Det eneste, det tilføjer, er, at den offentlige myndighed lever op til lovgivningen.«

Kontorchef hos den ansvarlige myndighed, Erhvervsstyrelsen, Brian Wessel, medgiver, at information om brugen af cookies kan være skræmmende, hvis informationen er mangelfuld.

»Det kan jeg til dels godt følge. Hvis der bare står, at man bruger cookies, siger det jo ikke meget. Der skal også stå, hvad de bliver brugt til. Eksempelvis indsamling af statistik.«

Han fortæller, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med håndhævelsen af cookie-bekendtgørelsen også vurderer, hvordan cookies bliver brugt. Eksempelvis om der er tale om 1. part cookies til indsamling af statistik eller 3. part cookies i reklameøjemed. Brian Wessel oplyser desuden, at EU-kommissionen er i gang med et evaluering af cookie-direktivet for at se, om noget skal revurderes.