Category Archives: computer

Jobbet som nordisk salgschef for applikationer hos it-producenten HP er igen ledigt, efter at Christian Torp efter kun et halvt år på posten har valgt at sige pænt farvel og tak.

“Jeg må bare konstatere, at mit temperament og min måde at arbejde på, nok er uforeneligt med den måde, du skal operere på for at gøre det godt i HP,” siger Christian Torp til Computerworld.

Han forlod sidste år et lignende job hos Fujitsu for at kaste sig over opgaver hos HP. Det kan du læse om her.

“Jeg er en meget simpel mand, som har behov for, at man kan identificere nogle beslutningspunkter, så man kan sætte sig ned og få truffet nogle beslutninger,” forklarer han videre.

Aldrig god cocktail
Konklusionen blev altså meget hurtigt, at det var slut.

“Jeg kunne konstatere, at det aldrig ville blive en god cocktail. Så jeg valgte at være tro mod mig selv og stoppe nu.”

“Det er et stort ansvarsområde, som har indflydelse på mange mennesker, og derfor mener jeg ikke at det ville være ansvarligt at fortsætte,” siger han.

Han har nu valgt at tage en pause fra it-branchen og har i stedet kastet sig over jobbet som direktør i hans eget rejsebureau.

Christian torp understreger, at han har stor respekt for HP som virksomhed, og at hans exit er hans helt egen beslutning.

“Jeg synes faktisk, at HP er en dygtig og god virksomhed, og det faktum, at det ikke passer til mig, synes jeg ikke berettiger til, at jeg gør mig til dommer over, hvad der er godt eller skidt.”

“Jeg er sikker på, at der er andre, der vil have det som en fisk i vandet i den struktur, men det passer bare ikke til mit temperament,” siger han.

Læs også:

Værre end forventet: HP varsler flere fyringer

HP efter to rædsels-år: Nu er vi på rette vej

Når du er på jagt efter nyt job, bør du være forberedt på, at en kommende arbejdsgiver googler dig eller lurer på dine profiler på sociale medier. 

Det kan du blandt andet forvente, hvis du kommer i betragtning til et job hos Microsoft Danmark, fortæller Jacob Faartoft Merklin, der er ansvarlig for rekruttering hos Microsoft i Danmark.

“Med tanke på den teknologiske udvikling og danskernes brug af internet og sociale medier er det både vigtigt og helt naturligt for os at bruge sociale medier i forbindelse med rekruttering,” siger han.

Hos Microsoft er det en fast del af rekrutteringsprocessen, at der søges på kandidaternes navne på søgemaskiner, samt at deres profiler på sociale netværk som Facebook, Twitter og LinkedIn bliver tjekket.

Kigger efter billeder og bombastiske udtalelser 
Jacob Faartoft Merklin forklarer, at Microsoft tjekker, hvilke billeder kandidaterne har lagt ud på de sociale medier, og holder øje med, om kandidaterne er kommet med bombastiske udtalelser eller er medlem af kontroversielle grupper på de sociale medier.

“Hvis du eksempelvis har et behov for at lægge billeder fra baren på Mallorca ud på Facebook, er det måske med til at tegne et billede af, hvem du er,” siger han.

Han understreger dog, at du som jobsøger hos Microsoft ikke nødvendigvis er diskvalificeret, fordi du har et par festbilleder liggende på Facebook. Men Microsoft forventer, at folk, der ønsker et job i virksomheden, gør sig nogle klare overvejelser om, hvordan de ting de laver på sociale medier bliver opfattet af omgivelserne.

“Vi er ikke voldsomt rigide. Vi mener også, at folk skal have lov til at være privatpersoner, men vi vil bare gerne have en dialog om det. Så kan det være, at vi under dialogen finder ud af, at det ikke skal være os, men det kan også være, at vi finder ud af, at det skal være os, men at du lige skal justere på din profil først, så alt du skriver ikke er offentligt,” siger han.

Ifølge Jacob Faartoft Merklin har der dog kun være ganske få tilfælde, hvor folks adfærd på sociale medier har betydet, at en person ikke er blevet ansat hos Microsofts danske afdeling.

Ud over at lave baggrundstjek af kandidaterne på internettet fortæller han, at Microsoft også bruger de sociale medier som en aktiv del af rekrutteringen. Microsoft bruger blandt andet LinkedIn til at holde øje med kandidater, som virksomheden kan være interesseret i at headhunte.

Fortsættes …

Mens den amerikanske handelskommission netop har bestemt, at Apple skal tilbagebetale minimum 180 millioner kroner til forældre efter børns app-køb, er der også stor opmærksomhed på de såkaldte in-app-køb i Danmark.

Chefkonsulent Katrine de Neergaard hos Forbrugerombudsmanden oplyser således til 
Computerworld, at forbrugervagthunden har haft 75 sager om børns in-app-køb liggende i de seneste år.

Indtil videre er 70 af sagerne endt med, at Apple har tilbagebetalt forældrene for deres børns køb, som er foretaget uden forældrenes viden og samtykke.

“Hvis man har problemer med sine børns køb af in-app-tjenester, kan man i første omgang rette henvendelse til Apple, og hvis det ikke virker, så er man velkommen til at kontakte os,” lyder det fra chefkonsulenten hos Forbrugerombudsmanden.

Luk dog købs-vinduet 
Sidste forår blussede flere danske sager op omkring børns utilsigtede køb af app-ydelser via Apples App Store, hvilket fik forbrugerombudsmand Henrik Øe til at rejse problemstillingen på EU-niveau.

Katrine de Neergaard oplyser, at fordi arbejdet lige nu pågår på europæisk niveau, ønsker de europæiske forbrugermyndigheder ikke at fortælle i detaljer, hvad der bliver diskuteret på møderne.

Hun fortæller dog, at også i Europa kigger man på det 15 minutters vindue, hvor børnene har mulighed for at købe tillægsydelser i en app, når først forældrene har logget på.

“Vi mener, at det 15 minutters vindue skal være lukket per default, således at forældrene aktivt skal åbne det,” siger Katrine de Neergaard til Computerworld.

Kigger på flere it-selskaber
Samtidig glæder hun sig over, at den amerikanske handelskommission har foretaget en række konkrete indgreb mod Apples håndtering af børns in-app-køb, men understreger, at Apple også skal leve op til den europæiske lovgivning på området.

“Ifølge europæisk lovgivning må spiludbydere ikke komme med købsopfordringer til børn,” forklarer Katrine de Neergaard.

Apple er ikke det eneste selskab, som Forbrugerombudsmanden har i kikkerten, når det kommer til børns in-app-køb.

Også andre app-butikker som Google Play er under luppen, mens EU er i gang med at undersøge salgsmekanismerne til børn i apps og spil indbygget i apps.

Her er en guide til, hvordan du undgår, at børnene ribber dit kreditkort.

Og her kan du læse en guide til, hvordan du børnesikrer din gamle iPad.

Læs også:
Apple tvunget til tilbagebetaling for børns app-køb

Apple skal betale millioner til sure forældre

Datasikkerheds-konference:
“Jeg vil gerne aflive en myte. Vi har ikke bagdøre i vores programmer.”

Sådan lød det fra talerstolen, da Microsoft tekniske direktør, Ole Kjeldsen, åbnede IDG-konferencen Datasikkerhed, der netop er løbet af stablen på et hotel nær lufthavnen i København.

“Men vi vil udlevere personlige data i fremtiden. Vi gør det ikke ukritisk, og ingen har selv adgang til vores systemer via eksempelvis bagdøre, som det har været beskrevet i dele af pressen,” var beskeden til de 250 fremmødte tilhørere, der brænder for at sikre deres data.

Han begrunder argumenterne mod bagdøre med følgende:

“Hvis vi havde bagdøre, og det blev opdaget, ville vores virksomhed lukke fra den ene dag til den anden. Det er simpelthen ikke en mulighed.”

Snowden er god nok
Hele debatten om adgang til Microsofts systemer, for eksempelvis efterretningstjenester, er opstået i kølvandet på den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer.

Selv om afsløringerne har bidraget til rygterne, har Redmond-giganten valgt at se positivt på den fornyede åbenhed.

“For sikkerhedsfolk er det måske ikke så overraskende, at der bliver lyttet med, men Snowden har gjort, at diskussionen er blevet bredt ud til hele samfundet og til politikere.”

Og denne debat er en forudsætning for, at vi kan skumme effekten af nye teknologier som cloud, social eller big data, vurderer

“Hvis vi vil høste de gode sider ved disse teknologier, skal vi have tillid til dem. Det kræver en debat, og den skal også omfatte de politiske beslutningstagere. Vi skal finde den rigtige balance mellem sikkerhed og mulighed,” siger han.

Stadig adgang til Microsoft-data
Han lukker dog ikke helt for udleveringen af data fra Microsoft.

“Vi får mange henvendelser fra myndigheder, der vil have adgang til data. Det giver vi i nogle tilfælde, men fordi man er en myndighed, så er det ikke et adgangskort.”

Nogle af de lande, der er mest aktive, når det handler om at få adgang til data, er USA, Frankrig, England, Tyskland og Tyrkiet.

Disse fem tegner sig for 70 procent af alle henvendelser.

“Vi er altid kritiske, når vi får en henvendelse, og i 2008 var det eksempelvis kun omkring halvdelen af forespørgslerne, der førte til et indblik i virksomheders data.”

Han peger på, at udlevering skal ske på den rigtige måde og efter samfundets regler.

“Og vi vil altid forsøge at få personen eller kundens accept på en udlevering af data, hvis det er muligt.”

Den politiske og folkelige debat forsøger Microsoft at sparke i gang med en stribe principper:

Lovgivningen skal beskytte borgernes data. Der skal være tilsyn og gennemsigtighed også med myndighederne og sidst men ikke mindst, skal der være fri bevægelighed for lovlige data på tværs af grænser uden risiko for overvågning.

Microsoft har samlet informationerne om forespørgsler på denne webside i en såkaldt Law Enforcement Requests-rapport.

Er det den rigtige løsning, og er det nok til at sikre privatlivets fred?

Du kan give din mening til kende i debatten.

Læs også:

Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Dårlig sikkerhed: Så nemt er det at snuppe log-filer fra din pc

Trin for trin: Sådan forsvarer du dig mod it-angreb

Vær forsigtig: Disse områder er ekstra farlige lige nu

Hackernes metoder bliver mere og mere avancerede, og de cyberkriminelles vingefang bliver større og større i takt med, at internettets og digitaliseringens udbredelse vokser.

I dag færdes vi med internettet i lommen, når vi bevæger os rundt. Og mængden af vigtige data, som opbevares og cirkulerer på nettet, stiger for hver eneste dag, der går.

Det er noget, som hackerne sigter efter at udnytte.

Det fremgår af sikkerhedsfirmaets McAfees store sikkerhedsrapport for 2014, der belyser de nye sikkerheds-tendenser, som vi bør forholde os til i det kommende år.

Mobil er i kikkerten
De mobile apparater er blandt de absolutte hacker-hovedmål i det kommende år.

Det er kun de færreste, der i dag kører sikkerhedsprogrammer på deres smartphones, selv om antallet af angreb ifølge McAfee står til at stige markant i 2014.

Det drejer sig især om angreb, der sigter efter at høste data uden at blive opdaget.

Ifølge sikkerhedsfirmaet steg antallet af denne type angreb med 33 procent i 2013, mens antallet af tilsvarende angreb på pc’er var på niveau med 2012.

Den tendens venter sikkerhedsfirmaet vil fortsætte. Hackerne er med andre ord i fuld gang med at skifte fokus fra pc’er til mobile maskiner.

Ikke mindst styresystemet Android har hackernes bevågenhed. McAfee har tidligere peget på en ny type malware, der gør det muligt at bypasse validationen af digitale signaturer.

Det kan du læse mere om her: Disse områder er ekstra farlige lige nu.

Den danske sikkerhedsekspert Shehzad Ahmad skrev for nylig i Computerworld, at der findes masser af skadelige programmer til smartphones, men at de kun rammer ganske få telefoner.

Det kan du læse mere om her: Så sikker er din smartphone – bliver næsten aldrig ramt af malware.

Gidsler og løsepenge
Hijacking af pc’er og servere. Fulgt af kontante krav om løsepenge for at igen at frigive dem, så de bliver brugbare igen.

Ifølge McAfee er denne model under fremmarch i hackerkredse, hvor der ikke mindst arbejdes på at udvikle såkaldt ransomware, der er programmer udviklet specielt til at hijacke og overtage pc’er og servere og dernæst gøre dem ubrugelige.

Det er ikke usandsynligt, at løsepengene vil blive opkrævet i de nye virtuelle valutaer, der er meget svære at spore.

Fortsættes …

Der er dømt udfordringer og muligheder ad libitum, når it-cheferne nu for alvor tager hul på 2014.

Udfordringer fordi it-afdelingens og it-chefens rolle er under voldsom forandring, og muligheder fordi det vrimler med nye teknologier, der kan styrke og udvikle forretningen.

Og faktisk er der i stigende grad en anerkendelse af, at it-afdelingen er ganske afgørende for virksomhedens fremadrettede vækst.

Det er konklusionen i en undersøgelse blandt 722 CIO’er rundt omkring i verden, der er foretaget af vores kolleger på det amerikanske CIO.com.

25 procent af respondenterne svarer, at it-afdelingen af resten af virksomheden opfattes som en reel del af forretningen og som en afdeling, der kan være en game-changer i forhold til at udvikle og lancere nye produkter.

“Disse førsteklassses CIO’er identificerer deres topaktiviter som at drive innovation i virksomheden, at kultivere partnerskaber og udvikle forretningsstrategi,” skriver CIO.com og tilføjer, at denne gruppe CIO’er også har et fremragende forhold til virksomhedens administrerende direktør.

Den største gruppe af it-cheferne, 48 procent, svarer dog, at deres afdeling først og fremmest anses som noget med udgifter og som en afdeling, der skal servicere resten af virksomheden. 

“Her er livet ikke helt så storslået. Deres topaktiviteter er at forbedre it-driften, udrulle nye systemer og at kontrollere it-udgifterne. At håndtere it-kriser ligger også højt på listen.”

Hvem er din chef?
Vores kolleger på CIO.com kan også fortælle, at 44 procent af de 722 CIO’er, der har deltaget i undersøgelsen, rapporterer direkte til virksomhedens administrerende direktør – sidste år var det kun 39 procent.

Bag den udvikling gemmer der sig dog også det faktum, at det hos den mest fremmelige gruppe af CIO’er er hele 64 procent, der har CEO’en som chef, mens det hos de meget omkostningsfokuserede kun er 37 procent.

CIO.com kan også fortælle, at der ikke overraskende er betydeligt højere lønninger at hente for den første gruppe af it-chefer end for den anden. 

Analysefirmaet Gartner har tidligere beskrevet de forskellige typer af it-chefer og it-afdelinger, der findes.

En it-chef er nemlig ikke længere bare en it-chef:

Det kan være alt fra den strategisk tænkende CIO, til den klassiske it-chef, der af og til kigger ind i serverrummet, til it-chefen, der bærer alle kasketter og både klarer drift, support og indkøb.

Læs mere om det her.

Læs også:

Disse fem it-områder skal du bruge penge på i 2014

Børn har i flere tilfælde brugt tusindvis af kroner på ydelser i apps, der sælges hos Apple, uden at forældrene har godkendt købene.

En pige har eksempelvis brugt godt 14.000 kroner på services i app’en Tap Pet Hotel, mens andre børn har smidt små 3.000 kroner efter ydelser i henholdsvis ‘Dragon Story’ og ‘Tiny Zoo Friends’.

It-giganten Apple er nu blevet enig med den amerikanske handelskommission om at tilbagebetale mindst 180 millioner kroner til forældre, hvis børn har været lidt for flittige til at købe tillægsydelser i apps, der sælges via Apples App Store uden forældrenes tilladelse.

Samtidig har kommissionen bestemt, at Apple skal stramme op på købsforholdene i sin App Store, så børn fremover ikke så nemt vil kunne svinge mor og fars kreditkort i jagten på ydelser i spil og andre applikationer til iPhones og iPads.

Anklagen mod Apple gik på, at selskabet ikke havde oplyst forældre ordentligt om, at når de først havde indtastet deres password, efterlod det samtidig en dør åben i 15 minutter, hvor børnene kunne købe alle de tillægsydelser, de havde lyst til.

Det skriver handelskommissionen på sin hjemmeside.

En sejr for forbrugerne
“Aftalen er en sejr for forbrugere, der har lidt skade på grund af Apples unfair betalingspolitik og et signal til forretningsverdenen om, at lige meget om du beskæftiger dig med det mobile område eller handler i en indkøbscenter, er der altså fundamentale forbrugerbeskyttelsesrettigheder,” lyder det på kommissionens hjemmeside.

“Du kan ikke opkræve betaling for indkøb, som kunderne ikke har autoriseret,” forklarer handelskommissionens bestyrelsesformand Edith Ramirez på sitet.

Sidste år blev Apple masse-sagsøgt for de uautoriserede opkøb i app-butikken, hvor æbleselskabet betalte forbrugere, der var blevet ramt af Apples åbne indkøbspolitik og deres egne børns ivrighed efter at købe ydelser i apps – såkaldte in-app-køb.

Omkring 37.000 klager har Apple modtaget i den henseende, skriver The New York Times.

Fiks det inden tre måneder
På trods af afklaringen i sidste års massesøgsmål har den amerikanske handelskommission ikke været tilfreds med, at der stadig stod muligheder åbne for børnene til at handle apps uden forældrenes samtykke.

Aftalen mellem handelskommissionen går nu ud på, at ud over at betale minimum 180 millioner kroner til forældrene er Apple forpligtet til at skaffe kundernes samtykke til fremtidige handler, mens kunderne samtidig har mulighed for at trække deres samtykke tilbage når som helst.

Apple har fået en deadline til den 31. marts at få styr på sagerne, og der skulle være rigeligt med penge til at få bygget ordentlige adgangskontroller. 

For Apple skovlede ifølge Computerworlds amerikanske søstermagasin omkring 55 milliarder kroner hjem på apps-salget i 2013.  

Den danske forbrugerombudsmand er bekendt med problemstillingen omkring børnekøb af app-tjenester, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også: 
Syv-årige Karla købte for 10.384 kroner på iPad’en

Kampen om at købe betalings- og it-virksomheden Nets er gået ind i sin sidste fase.

Nu skulle der således kun være fem bejlere tilbage til at byde på selskabet bag NemID, dankortet og betalingsservice.

De fem bejlere er den franske it-virksomhed Atos og dernæst en trio bestående af danske ATP sammen med de to amerikanske kapitalfonde Advent og Bains i et konsortium.

Den tredje mulige køber er Nordic Capital sammen med Tryghedsgruppen, mens et fjerde bud på en køber er den amerikanske kapitalfond Permira i fællesskab med canadiske CPPIB. Til sidst regnes også den amerikanske kapitalfond Silver Lake med i finalefeltet om at købe Nets.

Det beretter TV 2 Finans.

Købsprisen skruet i vejret
Dermed har internationale finansgiganter som Mastercard og en alliance mellem Goldman Sachs og EQT tilsyneladende kastet håndklæderne i ringen som mulige købere af Nets.

Den store indledende interesse har samtidig skruet priserne op på Nets, som angiveligt står til at blive købt for et beløb mellem 12 og 15 milliarder kroner, hvor vurderingen ellers lød på et sted mellem 9 og 10 milliarder kroner i første omgang.

Dermed ser ejerkredsen bestående af 200 lokale pengeinstitutter i Norge og Danmark samt storaktionærerne Danske Bank, Nordea, DnB i Norge og Nationalbanken ud til at kunne hive en stor gevinst hjem.

Tidligere har både politikere og andre iagttagere luftet bekymringer om salget af Nets, da det potentielt kan udløse gebyrer på eksempelvis dankortet.

De mulige købere har i de seneste uger været i Nets’ datarum for at inspicere, hvad de egentlig betaler for.

Den mulige køberes rundtur i Nets’ datarum kan du læse mere om her.

Læs også:
Nets skal stå for NemID et år mere end planlagt

Advarsel: Nets-salg kan åbne døren for it-spioner