Category Archives: computer

Britiske forskere har påvist, hvad forskere længe har formodet, var tilfældet – nemlig at fugle sparer energi ved at flyve i V-formation.

Kravene til fuglenes vingeslag er dog store, men eremitibisser (Geronticus eremita) formår at slå vingerne helt perfekt for at få det maksimale løft, der sparer dem mest arbejde.

Det viser en undersøgelse, som er gennemført af Steven Portugal fra Royal Veterinary College i Storbritannien sammen med otte andre britiske, østrigske og tyske forskere.

Forskerne placerede måleudstyr på 14 eremitibisser i Østrig og opsamlede, mens de fløj i V-formation, data for fuglenes position, hastighed og hvert eneste vingeslag over en periode på 43 minutter.

De kunne se, at fuglene ofte skiftede position og ændrede deres vingeslag for at give dem den største aerodynamiske fordel.

Opvind sparer energi

Når førerfuglen slår vingeslag, presser den luft ned under sig selv.

Det resulterer i en opvind ved vingekanten. Placerer en efterfølgende fugl sig korrekt i forhold til denne opvind, sparer den energi på selv at skabe en nedvind for at holde sig oppe.

Det stiller dog krav om en helt præcis faseforskel mellem de to fugles vingeslag.

Der har hidtil ikke været nogen eksperimentelle data, der kan vise, om fuglenes vingeslag sker med den aerodynamiske mest fordelagtige faseforskel før den nye undersøgelse, som offentliggøres i denne uges udgave af Nature.

I en seks et halvt minut lang video forklarer Steven Portugal og Jim Usherwood, hvordan undersøgelsen blev gennemført, hvilket udstyr de brugte og giver et indblik i den aerodynamiske opgave, som eremitibisserne udfører til perfektion.

er du ligesom mig sur og vrissen over at NSA m.fl. masseovervåger os?

Gør noget! Gå sammen med mig og andre på gaden, vi vil have internet tilbage!

Den 11. februar er udnævnt til global aktionsdag mod masseovervågningen. Vi vil ikke finde os i, at internettet bliver lavet om til en gigantisk overvågningsmaskine. Derfor går vi på gaden igen — for at tage internettet tilbage!

Kilde: http://taginternettettilbage.nu/

Jeg husker ACTA demo hvor vi var rigtig mange og dette emne er mindst lige så vigtigt. Vi skal vise Helle T at selvom hun er ligeglad, så er vi ikke ligeglade!

PS Jeg skal nok komme igang med flere andre blogindlæg snart

Den seneste opdatering til Java-platformen bevirker, at Nordea-kunder, der anvender en såkaldt Sikkerhedsnøgle, kan have problemer med at komme i Netbanken.

‘Kunder som benytter vores Sikkerhedsnøgle og den nye java 7 update 51 kan opleve fejlen ‘error click for details’ enten ved log på eller ved kvittering af betalinger,’ står der på bankens hjemmeside.

Et andet sted på hjemmesiden fremgår det desuden, at en ‘Sikkerhedsnøgle er en krypteret fil, der indeholder dit aftalenummer, dit personlige kodeord og en identifikation fra banken. Sikkerhedsnøglen bliver dannet, når du logger på første gang og vil derefter være gemt bag dit brugernavn og dit personlige kodeord, når du logger på.’

»Det er især mindre erhvervskunder, der logger sig ind på denne måde. Så det er dem, der kan opleve problemer,« siger pressekonsulent hos Nordea, Kristian Lund Pedersen.

Han understreger, at login-problemerne, som nogle kunder altså kan opleve, intet har med NemID at gøre.

På bankens hjemmeside er der lagt en anvisning ud til, hvordan kunder, der har opdateret til den seneste Java, kan løse eventuelle login-problemer og alligevel komme i netbanken. Nordea anbefaler i øvrigt sine kunder at opdatere til den seneste Java.

Onsdag morgen kunne samtlige mobilkunder i hos TDC i både Danmark, Norge og Sverige ikke modtage opkald. SMS og data fungerede som det skulle, ligesom TDCs kunder godt kunne foretage udgående opkald – bare ikke til andre TDC-kunder.

Fejlen blev relativt hurtigt udbedret, og efter cirka 10 minutter var det igen muligt at ringe til mobiltelefoner, der kørte på TDCs netværk.

Derefter gik arbejdet med at finde en forklaring på problemet i gang, og onsdag eftermiddag kan Camilla Sebelius, der er kommunikationsrådgiver hos TDC, oplyse, at fejlen opstod i forbindelse med en opdatering.

»En opdatering af såkaldte trafikdirigerings-tabeller var årsag til, at TDCs mobilnet i en kortere periode i tidsrummet mellem 9 og 10 i morges var ramt af fejl. Mens fejlen stod på, kunne man ikke ringe til TDCs mobilkunder«, skriver Camilla Sebelius i en mail til Version2.

Ord som ‘kode’ og ‘servere’ kan være en stor udfordring for søgemaskiner, som skal forsøge at kategorisere en tekst. Kode kan både være en kode til en lås eller blandt Version2-læsere et populært udsagnsord for at programmere. Tilsvarende kan servere både være dem, der står i datacenteret og handlingen at servere en kold øl.

Det er som regel let for et menneske at udlede betydningen af et såkaldt homonym ud fra den sammenhæng, det indgår i, men for software er det vanskeligere.

Et nyafsluttet ph.d.-projekt fved Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet har netop set nærmere på problemet med at få eksempelvis en søgemaskine til at skelne mellem betydningen af ord, der staves ens, ved at analysere sammenhængen.

»Det er jo den samme måde, vi mennesker lærer sproget på, altså ved at få forståelse af, hvad forskellige ord betyder i forskellige sammenhænge. At ordet glas i én sammen kan betyde den fysiske beholder, mens samme ord i en anden sammenhæng kan betyde indholdet, altså det at man fik tre glas her til aften,« udtaler ph.d. Héctor Martinez ifølge en pressemeddelelse.

Metoden til at få computersystemer til at forstå, hvilken betydning der er tale om, bygger på analyse af enorme tekstmængder med milliarder af ord, som bruges til at opstille en statistisk model, der kan finde den mest sandsynlige betydning af et ord.

I forbindelse med sit ph.d.-projekt har Héctor Martinez blandt andet arbejdet med tekster fra den danske mediedatabase Infomedia, hvor han specifikt skulle konstruere en liste over forskellige betydninger af navne.

Du vil gerne ind i ’zonen’, hvor du er 100 procent fokuseret, kodelinjerne sprøjter ud, og tiden flyver afsted.

»Pludselig kigger du op og opdager, at det er blevet mørkt, du er sulten, og alle dine kolleger er gået hjem. Sådan er det at være i zonen – det er et godt sted at være, som jeg selv elsker,« fortalte den selvstændige udvikler Mark Seemann i sit oplæg på Warm Crocodile Conference, der finder sted i København onsdag og torsdag.

Problemet er, at det ikke er nemt at ramme den mentale tilstand – især ikke på arbejdet, hvor der tit vil være forstyrrelser. Og af samme grund kan en erfaren udvikler faktisk være mindre produktiv end de nye, unge håb.

Det kan hænge sammen med antallet af afbrydelser, forklarede Mark Seemann, for de nye på holdet får i højere grad lov til bare at sidde og kode for sig selv i et hjørne.

»Så ved du ikke så meget, som andre har brug for at vide, så de har ingen grund til at afbryde dig. Men når du bliver mere erfaren, finder folk ud af, at du ved noget, og som team lead er det dit job at blive afbrudt hele tiden. Så må du se, om du også kan nå at skrive noget kode indimellem,« sagde han.

I mange åbne kontormiljøer er det blevet almindeligt at bruge hovedtelefoner, hvis man vil lukke støjen fra de andre ude og koncentrere sig. Så kan folk se, om det er et godt tidspunkt at spørge dig om noget – bortset fra at nogen vælger at have hovedtelefonenerne på hele tiden. Så bliver de afbrudt alligevel, pointerede Mark Seemann.

Små skærme giver pænere kode

Han havde tre råd med til at få produktiviteten i vejret, hvor det første var lidt kontroversielt: Drop de store skærme.

Det meste af tiden, når man udvikler, handler nemlig om at læse kode – både egen kode og mange andres – så hvis man hurtigere kan læse og forstå koden, er meget vundet. Og her bliver det typiske udvikler-setup med to 24-tommer-skærme hurtigt en sovepude, lød Mark Seemanns teori.

»De fleste har flere store skærme og tror, det gør dem mere produktive. Men mit tip er: Brug en mindre skærm. Jeg koder på min bærbare computer med en 13-tommer-skærm, og det fungerer faktisk ret godt,« sagde han.

Finten er, at det at skrive kode på en lille skærm får udvikleren til at begrænse sig, og dermed skrive mere overskuelig kode, der er nem at læse senere hen.

»Jeg har to vinduer åbne på min skærm, og så har jeg en regel om, at der højst må være 80 tegn i hver kodelinje, og at funktioner ikke må være for lange. Min skærm motiverer mig til at dele det op i mindre bidder, som er nemmere at læse,« forklarede Mark Seemann.

At arbejde hjemme er også blevet udbredt – så kan man også undgå forstyrrelser og sidde alene og komme i zonen. Det er i hvert fald folks forventning, men det kan hurtigt gå helt anderledes.

»Det med ikke at blive forstyrret derhjemme virker ikke ret godt, hvis man har familie. De har meget svært ved at forstå, at du arbejder. Og selv hvis de ikke er hjemme, vil de bede dig gøre alt muligt, fordi du er derhjemme,« lød Mark Seemanns egen erfaring.

Han arbejdede dog stadig hjemme nogle gange, men det var af andre grunde, ikke fordi han forventede otte timers uforstyrret arbejdstid.

Forgreninger er ikke ondskab

Et meget større boost i produktiviteten giver det at skifte til værktøjer som Git, der gør versionsstyringen af koden distribueret, så folk kan sidde og arbejde på deres del af koden lokalt, og så smelte det sammen med master-kodebasen, når det er helt klar.

»Det er meget bedre end et centralt system. Hvis I ikke bruger det, så skynd jer at bede chefen om det og fortæl, at det er vildt, så meget mere produktive, I kan blive med det,« sagde Mark Seemann.

Han pegede på flere fordele, blandt andet at man med branching kan fremstå som et geni, fordi man først laver alle fejlene lokalt, før man endelig til sidst sender ny kode ind i fællesbasen – uden spor af alle omvejene, der førte dertil.

»Man siger, at branching (forgrening, red.) er det onde selv. Men branching gør det muligt at omskrive historien og programmere med trial-and-error, i stedet for at analysere koden til døde. Du kan prøve forskellige ting af, gå tilbage hvis det ikke virker, og så finde den rigtige løsning. Så branching er slet ikke ondskab,« sagde han.

Rådet var hele tiden at lave check-ins og committe koden, så man aldrig er længere end fem minutter fra et check-in. Det gør det nemt hele tiden at gå tilbage i tiden.

Problemet med at folk arbejder med forgreninger af master-koden er at få det hele smeltet sammen igen, og det kan være et helvede, hvis man står med store stumper kode, der skal splejses. Hemmeligheden var at gøre det ganske tit, også selvom en kodestump ikke er helt færdig.

»Hvis du merger ofte, er der ingen konflikter overhovedet. Og gør det, selvom opgaven ikke er helt løst endnu, for det er et mindre problem end et merging-helvede. Så kan du have en feature-toggle, hvor du indikerer, hvilke funktioner der er klar til brug, og hvilke der ikke er,« lød rådet.

Gå ikke i bad

En anden faktor, der spiller ind, hvis man vil holde sin produktivitet oppe, er motivation. Bliver opgaverne for lette, kommer man aldrig ind i ’zonen’, for det kræver en udfordring af hjernen. Og mister man den begejstring for at kode, man havde tidligere, gælder det om at komme ud og lære noget nyt – måske et helt nyt sprog.

Endelig var der det ultimative råd, der ville sikre mod afbrydelser: At holde op med at gå i bad.

»Så vil ingen opsøge dig og afbryde dig. De kan dog stadig ringe til dig. Og du kan arbejde hjemme helt alene, for hvis du ikke tager bad overhovedet, får du nok heller ikke en partner og en familie,« jokede Mark Seemann.

Udviklerkonferencen Warm Crocodile Conference kører den 15. og 16. januar i Empire Bio i København. Version2 er mediepartner for konferencen.

EU-Kommissionen giver nu internetgiganten Google en kort frist til at komme med flere indrømmelser, hvis selskabet vil undgå, at EU-Kommissionen indleder en formel retssag.

»Vi har brug for mere, og vi har brug for det ikke i løbet af det næste år, men i løbet af de næste uger,« sagde EU-Kommissionens konkurrencekommissær Joaquin Almunia på et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU-Kommissionen har undersøgt Googles prioritering af egne tjenester på søgemaskinen. Flere konkurrenter har klaget over Googles praksis, fordi visse af Googles tjenester blandt andet trækker på data fra tjenester som Yelp.com, men prioriterer links til kommercielle Google-tjenester højere.

Det er en praksis, som konkurrenterne mener er konkurrenceforvridning. Google kom i 2013 med et forslag til et forlig i sagen, men det mente EU-Kommissionen var utilstrækkeligt.

EU-Kommissionen har tidligere slået hårdt ned på teknologifirmaer, som har misbrugt en dominerende markedsposition til at forvride konkurrencen. Microsoft har eksempelvis betalt mere end 16 milliarder kroner i bøde for at misbruge sin dominans på styresystemer til at give Internet Explorer og Windows Media Player en uretfærdig fordel.

Chipproducenten Intel blev i 2009 idømt en bøde på otte milliarder kroner for at have presset pc-producenterne til kun at benytte processorer fra Intel.

En af de sidste brikker er nu faldet på plads forud for at sende en række kommunale it-systemer i udbud, som it-leverandøren KMD tidligere har haft monopol. Det skriver Computerworld.

KMD og kommunernes it-selskab Kombit har angiveligt været langt fra hinanden i forhold til, hvilken pris KMD kunne tage for at bidrage til udfasningen af de eksisterende kommunale systemer. Ifølge Computerworld forlangte KMD 300 millioner kroner, mens Kombit vurderede prisen til at være 50 millioner kroner.

De to parter er nu blevet enige om en hensigtserklæring, der rydder forhindringerne af vejen for første runde af udbud, som blandt andet omfatter KMD Sag.

KMD skal hjælpe med at sikre, at andre leverandører kan byde ind på lige fod med KMD, så KMD ikke har en fordel i kraft af sin tidligere position.