Category Archives: computer

Mercedes har arbejdet med det i en årrække, og i en Tesla S er det standard. På sidste års CES i Las Vegas annoncerede BMW, at man ville levere biler med 4G-forbindelser, og i år følger flere af de store bilproducenter trop, ikke bare i deres luksusmærker, men også i biler til os almindelige forbrugere.

Audi er klar med 4G-forbindelser i A3 (i Danmark dog kun på bestilling) og i USA vil 4G blive tilbudt til de fleste af Chevrolets modeller.

4G i bilerne vil blandt andet betyde, at film, musik og al kommunikation med nyhedstjenester og sociale medier vil foregå gnidningsfrit. Bilens indbyggede router opretter et wifi-hotspot, så ungerne på bagsædet vil kunne bruge deres iPads til at se tegnefilm, mens partneren på passagersædet kan tjekke mails, Facebook og vejrudsigten samtidig.

Samtidig bliver dækningen bedre, da antennen kan gøres større og sidder på biltaget.

Google er også med på bølgen og har indgået et samarbejde med Audi, General Motors, Honda og Hyundai, så Android-operativsystemet skal ligge i disse biler. Også Apple er ved at udvikle en speciel version af iOS til biler.

Hurtige internetforbindelser i biler er ifølge flere eksperter næste skridt i bilproducenternes forsøg på at differentiere sig i forhold til hinanden. Det siger blandt andre nyhedsredaktør Torben Arnt fra FDM’s blad Motor:

»Tidligere skulle selve køreoplevelsen få kunderne til at vælge det ene mærke frem for det andet. Men hvis du står med to biler, som begge har 130 hk og kører 26 km/l, og du ikke kan mærke den helt store forskel på, hvordan de kører, så kan det jo være at nogle smarte app’s og en hurtig internetforbindelse kan gøre udslaget.«

Torben Arnt har prøvekørt flere biler med lidt ældre versioner af onlineforbindelser, blandt andet Renault, som har udviklet deres egen app-baseret version. Men han tror, at vi i fremtiden i højere grad vil se de kendte systemer fra vores smartphones og tablets i bilerne:

»Folk vil gerne sætte sig ind i en bil og bruge en app, som de kender fra deres telefon eller iPad. I det hele taget er tendensen, at vi vil have alt det vi har i hverdagen, også når vi kører bil,« siger han.

Samtidig vil producenten også få online-adgang til informationer, som de tidligere skulle spørge kunden direkte om. Det drejer sig for eksempel om kørselsmønster og status for vedligeholdelse. I praksis vil forbindelsen og medfølgende hukommelse-kort kunne fungere som en online sort boks.

Yderligere forventes det at, de hurtige internetforbindelser blive en del at den infrastruktur, der skal til for at selvkørende biler kan blive en realitet.

For GM’s vedkommende vil 4G blive tilbudt igennem AT&T. Hvis man i forvejen er kunde hos AT&T, vil bilen blot blive endnu en enhed i dit mobilabonnement. Prisen for sådan et ekstra abonnement er endnu ikke blevet afsløret, men da Audi introducerede 3G i USA, lå ekstraprisen på 30 dollar om månedet.

Det skal så sammenlignes med, hvad det koster at tage sin egen iPad eller smartphone med en 4G-forbindelse med i bilen.

En ny slags søgemaskine kaldet Google Genomic har vist sig effektiv til at efterforske årsagerne til bakterieinfektioner, så en behandling hurtigst muligt kan iværksættes.

Google Genomics er udviklet af forskere på DTU, og en prøveversion blev for nylig testet på Hvidovre Hospital, hvor søgemaskinen i løbet af 18 timer fandt årsagen til urinvejsinfektioner på baggrund af sekventerede urinprøver. Normalt ville det arbejde tage en uge.

Udfordringen i dag er ikke længere at foretage lynhurtige sekventeringer af dna. Det kan klares på få timer til en stadig lavere pris, der nu er nede på omkring 40.000 kroner. Det vanskelige er i højere grad i at analysere de enorme datamængder. Det tager lang tid og kræver enorme computere at matche en dna-sekvens med andre sekvenser i en database. Alene at sende en søgestreng til en database vil tage en time, og svaret fra databasen kan i nogle tilfælde først komme flere dage senere.

Sekvenserne indeholder nemlig millioner af ‘bogstaver’, og at matche en hel sekvens mod en database af hele sekvenser kræver så meget regnekraft, at eksempelvis USA’s nationale center for bioteknologisk information ikke tillader flere end 50 forespørgsler ad gangen til deres servere.

Matcher kun uddrag af dna-sekvensen

Søgemaskinen fra DTU tilbyder en løsning på den udfordring. I stedet for at matche et helt genom til en database med hele genomer, sammenligner den udelukkende de såkaldte k-merer, som findes indekseret i en stadigt voksende database. K-merer er et uddrag af dna’ets bogstavkode. Ved at matche k-merer kan forskerne få et bud på et snævert felt af sekvenser som mulige matches.

»I vores søgeværktøj har vi lagt noget af databehandlingen ud til brugeren. Det betyder, at man kan nøjes med at sende en lille del af sine genomdata til en server, hvilket gøres meget hurtigt. Serveren kan så sende et bud tilbage med navnet på den organisme, som de sendte data ligner. Ønsker brugeren et mere detaljeret svar, kan serveren også sende hele det foreslåede genom. Dette fylder for bakterier kun 5 megabytes og kan derfor sendes relativt hurtigt,« siger Ole Lund, professor ved Center for Biologisk Sekvensanalyse ved DTU systembiologi, der har fået forskningsresultaterne offentliggjort i tidsskriftet PLOS One..

Udviklingen af den nye søgemaskine sker som led i det internationale projekt Global Microbial Identifier (GMI), der er ledet af DTU Fødevareinstituttet. Målet med GMI er at revolutionere mulighederne for at identificere sygdomsfremkaldende bakterier.

Søgemaskinen med navnet Tapir er nu online her.

Erfaring er bogstavelig talt guld værd i den forjættede norske oliebranche. Det er måske årsagen til, at unge nyuddannede ingeniører med lyst til at arbejde i branchen, ikke får en begyndelsesløn, der er væsentligt anderledes end den, deres studiekammerater i andre brancher indkasserer.

Lønforskellene er derimod til at få øje på, når man sammenligner olieingeniører med ti års anciennitet med ’jævnaldrende’ privatansatte ingeniører i andre brancher.

Det skriver Teknisk Ukeblad med afsæt i årets lønstatistik fra Tekna, den norske civilingeniørforening.

Vil du have nye udfordringer i 2014? Se mulighederne på Jobfinder.

Mens yngste årgang af norske civilingeniører i oliebranchen får en begyndelsesløn, der på årsbasis giver sølle 2.000 kroner mere end andre nyuddannede privatansatte civilingeniører, er forskellen vokset til i snit cirka 47.000 kroner årligt blandt ingeniører med ti års anciennitet.

Lise Lyngnes Randeberg, formand for Tekna, mener, at den relativt lave begyndelsesløn i oliebranchen skyldes, at mange virksomheder er så populære, at de ikke har brug for at smide lokkemad ud:

»De behøver ikke være ledende på begynderløn for at tiltrække nyuddannede. De følger også langt hen ad vejen Teknas anbefalede begynderløn,« siger hun til Teknisk Ukeblad

Når olieingeniørernes løn i løbet af ti år overhaler lønniveauet i de øvrige brancher, skyldes det ifølge Torge Reve, professor ved Handelshøyskolen BI, at der er knaphed på erfarne civilingeniører inden for offshorebranchen:

»Det er den kompetence, der er den norske kernekompetence i dag, mens begynderjobbene er lettere at outsource,« siger Torge Reve til Teknisk Ukeblad.

Tekna-formanden er enig:

»Den højere lønvækst afspejler, at der er forskel mellem brancherne på, hvor meget virksomheder er villige til at betale for den merværdi, arbejdskraften får gennem erfaring. Jo mere kompetence, man har, og særligt inden for oliebranchen, jo mere er virksomhederne villige til at betale for at beholde dygtige medarbejdere,« siger Lise Lyngnes Randeberg.

Per-André Marum, partner i headhunterfirmaet Panamera Search, peger på, at nyuddannede ikke har så meget at forhandle med, og at de er mere optaget af at få det rette job i den rette virksomhed end af lønnen.

Det er dog ikke den eneste grund til, at de erfarne folk i oliebranchen oplever en langt højere løntilvækst end deres studiekammerater, som valgte andre branche.

Forskellen skyldes også, at langt færre læste til olieingeniøer og blev ansat i oliebranchen for 10-12 år siden, og at det har skabt et stort behov og ført til lønvækst for de erfarne, mener han:

»Vi ved, at oliesektoren er lønledende og kampen om de erfarne spidser til. Ergo rykker sektoren fra det private arbejdsmarked,« forklarer Per-André Marum til Teknisk Ukeblad.

Artiklen fra Teknisk Ukeblad

Årets bedste startup på den internationale elektronikmesse kommer fra Danmark. Det er holdet bag HDMI-donglen Airtame, som foran 200 konkurrenter blev udpeget som det bedste nye skud på stammen i elektronik-verdenen.

Det er nyhedsmediet Engadget, som er officiel partner på CES-messen, der er faldet pladask for den danske løsning, der i modsætning til eksisterende produkter er baseret på open source-software og har flere anvendelsesmuligheder end både Apple TV og Chromecast.

»Airtame er en overraskende intuitiv og forfriskende løsning til trådløs pc-skærmspejling. Den er nem at sætte op, og softwaren (der virker med Linux, Windows og OS X) understøtter endda, at man deler et skærmbillede med adskillige skærme. Det er en Miracast på steroider,« udtaler Richard Lei, der er redaktør på Engadget.

I slutningen af november omtalte Version2 den lille startup, der ligeledes tog crowdfundingsitet Indiegogo med storm, og i skrivende stund har indsamlet mere end 3 millioner kroner, hvilket er langt over målet.

Danmarks Meteorologiske Institut skal bidrage til opklaringen af, hvor de 13 døde køer der siden den 28. december er skyllet i land i Danmark og Sverige, stammer fra. Det skal ske ved hjælp af en simuleringsmodel, der sædvanligvis sporer olieudslip.

DMI’s 3-d driftmodel BSHdmod skal beregne, hvorfra og hvornår de døde køer blev dumpet i havet. I tilfælde af olieudslip kan modellen ved hjælp af input om vind og strømforhold i Nordsøen, indre danske farvande og i Østersøen beregne, hvor olien vil drive hen, og hvilke kyster der kan blive berørt.

Men modellen kan med backtracking også simulere, hvordan et flydende objekt driver, og ved at regne baglæns i tid finde ud af, hvor eksempelvis et strandet objekt stammer fra.

Usikkerhed i beregningen

Oceanograf ved DMI Jacob Woge Nielsen er ansvarlig for beregningen og forklarer i en pressemeddelelse, at meget tyder på, at køerne er blevet kastet overbord et sted syd for bælterne i den vestlige Østersø.

»Den generelle transport af overfladevand er rettet ud af Østersøen via bælterne. Det er derfor usandsynligt, at dumpningen stammer nordfra,« siger Jacob Woge Nielsen.

Objekter kan dog drive længe og være mange dage undervejs i Østersøen. Så selvom man kender køernes endelige strandingssted og dato for fundene, kender man ikke den nøjagtige dato for strandingen, og det giver usikkerhed i beregningen.

Også objektets placering i forhold til havoverfladen er et vigtigt parameter at være opmærksom på i beregningerne:

»Objekter, der flyder i havoverfladen, er afhængige af både vind- og strømforhold, mens objekter under havoverfladen kun driver i forhold til havstrømme«, siger Jacob Woge Nielsen.

Køerne kan stamme fra libanesisk skib

I det sydlige Sverige, hvor otte køer indtil videre er drevet på land, arbejder man med teorien om, at køerne kan være smidt i fra et skib i Østersøen. Køerne blev ligesom i Danmark fundet med bagbenene bundet sammen med en nylonsnor.

De tre køer fundet i Danmark ved henholdsvis Glænø, Rødbyhavn og Lolland er blevet destrueret, mens man i Sverige vil forsøge at obducere for at finde ud af, hvad køerne er døde af.

Flere køer havde fået det øre skåret af, som ellers kunne have haft en mærkning, der kunne identificere køerne. På en enkelt af køerne i Sverige har politiet dog fundet et øremærke, som ikke bruges i EU. Det satte ifølge avisen Sydsvenskan gang i teorien om, at dyrene kunne stamme fra et russisk skib.

Ifølge Jyllands-Posten, falder politiets seneste mistanke imidlertid på et libanesisk skib, der har fragtet levende køer fra en havn i USA. Hvorvidt køerne er omkommet i en storm, som skibet løb ind i, eller om køerne døde af sygdom undervejs, vides endnu ikke.

Da klimakommissionen for tre et halvt år siden fremlagde sine anbefalinger til, hvordan Danmark kunne mindske sit udslip af drivhusgasser, blev træpiller betegnet som en CO2-neutral energiform, der dog ikke ville få stor udbredelse.

I dag erkender to medlemmer, at de tog fejl: Træpiller er ikke CO2-neutrale, og de får stor betydning i fremtidens energisystem.

Ifølge professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen og Jørgen Henningsen, civilingeniør og tidligere toprådgiver i EU, er Danmark – sammen med store dele af Europa – på vej ind i en voldsom omstilling fra kul til træpiller, hvor den grønne betegnelse ‘CO2-neutralitet’ kun eksisterer på papiret.

Afbrændingen af træpiller udleder nemlig mere CO2 end kul, og skal træpiller i praksis være i nærheden af CO2-neutrale, så kræver det, at vi får langt bedre styr på, hvilken slags træ vi brænder af, hvordan det er dyrket, og hvordan vi sikrer, at nye skove vokser op.

»Vi har ignoreret det her problem i klimakommissionen. Men nu er problemet ved at være akut, fordi vi importerer massive mængder biomasse,« siger Jørgen E. Olesen.

Den samme melding kommer fra Jørgen Henningsen, der mener, at regeringen ikke længere kan ignorere, at energiforliget bygger på et forsimplet grundlag, når klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) påstår, at biomasse er med til at sikre en CO2-reduktion på 34 procent i 2020 i forhold til 1990.

»Den CO2-reduktion afhænger fuldstændig af, om krav sikrer, at biomassen rent faktisk er CO2-neutral, og de krav eksisterer ikke i dag. De overvejelser indgår slet ikke i energiforliget, og folk som mig burde have opdaget det for længst, da vi sad i klimakommissionen. Men det blev hverken opdaget af EU’s klimafolk, af IPCC eller af folkene bag FN’s klimakonventionsberegninger. Vi har alle sovet i timen,« siger Jørgen Henningsen.

En øjenåbner

Det var en artikel skrevet af videnschef i tænketanken Concito Torben Chrintz, der vækkede Jørgen Henningsen. Artiklen refererede et notat fra september 2011 fra den videnskabelige komité under European Environment Agency (EEA), der stillede spørgsmålstegn ved netop biomassens CO2-neutralitet.

Forskerne advarede om, at EU var på vej mod en omstilling fra kul til biomasse, der potentielt kunne føre til en øget CO2-udledning og en accelereret global opvarmning. Ideen om biomasses CO2-neutralitet byggede nemlig på ‘alvorlige regnefejl’, der kunne få ‘vidtrækkende konsekvenser’.

I rapporten lyder det: ‘Det en udbredt antagelse, at afbrænding af biomasse i sagens natur er CO2-neutral, fordi der kun bliver udledt CO2, som træet allerede har optaget fra atmosfæren. Denne antagelse er imidlertid ikke korrekt og resulterer i en slags dobbelt bogføring, fordi den ignorerer det faktum, at brugen af landområder til at producere biomasse til energi typisk betyder, at dette landområde ikke producerer planter til andre formål, herunder træer, der ellers ville optage CO2. Hvis bioenergiproduktion erstatter skov, mindsker skovarealer, eller mindsker skovvæksten, der ellers ville optage mere CO2, så kan der ske en forøgelse af den atmosfæriske CO2-koncentration.’

Hvor forskerne tidligere kun havde kigget på, hvordan biomasse blev til, så bad forskerne fra den videnskabelige komité nu om, at man så på fremtiden:

»Jeg husker, at det var en klar øjenåbner for mig. Jeg satte mig tilbage i min stol og tænkte: Det var da egentlig sært, men også fuldstændig indlysende,« siger Jørgen Henningsen.

Også Jørgen E. Olesen erkender at have sovet i timen, da han sad i klimakommissionen, men siden kommissionen fremlagde sine anbefalinger i 2010 har begge professorer flere gange gjort opmærksom på, at biomasse ikke er CO2-neutralt, og nu bør politikerne lade være med at ignorere problemet, mener de.

I stedet burde myndighederne stille krav, der sikrer, at vi kun må høste træpiller fra skov, hvor vi opretholder nettotilvæksten i vedmasse. Et andet skridt kunne være at definere forskellige typer af træ, som f.eks. udtyndingstræ og affaldstræ og afgøre, hvor langt tid der går, før CO2-udledningen er betalt tilbage. Det kan afhænge af f.eks. skovens vækst og graden af genplantning.

Der vil altid være en CO2-gæld

I dag hævder industrien, at de kun bruger affaldstræ og udtyndingstræer. I så fald vil CO2-gælden være begrænset, fordi der i øjeblikket bliver ophobet 30 til 40 procent af vores CO2-udledning i skove på den nordlige halvkugle, hvor vedmassen vokser år for år.

»Industriens argument er, at de lige så godt kan bruge træet i skovbunden, i stedet for at det ligger og rådner. Det kan der være en vis fornuft i, men der vil stadig være en CO2-gæld, for hvis vi hælder det i atmosfæren igen, så ligger træet ikke derude længere. Udfordringen er at udregne størrelsen af den gæld,« siger Jørgen E. Olesen.

»Vi står med et akut problem, og alle er pressede. Forskerne, politikerne og alle, som har investeret i den her omstilling. Fjernvarmeværkerne og Dong er sammen med Dansk Energi i fuld gang med at sikre deres afgiftsfritagelse. Det løser nemlig deres problem med, at naturgaspriserne er steget meget,« siger Jørgen Henningsen.

Under arbejdet i klimakommissionen blev træpiller anset som en energiform, der – i begrænset omfang – kunne dække energibehovet, når vedvarende energiformer som vind ikke leverede.

I dag frygter Jørgen E. Olesen, at den massive import af træpiller kan låse Danmark fast i en udvikling, hvor vi ikke har nok fokus på udviklingen af andre vedvarende energiformer og infrastruktur, og hvor vi bliver afhængige af udenlandske træpiller.

Hvert år trykkes omkring 150 milliarder nye pengesedler verden over for at erstatte slidte pengesedler. Den samlede omkostning skønnes at være over 50 milliarder kroner. Samtidig skal centralbankerne på kontrolleret vis skaffe sig med 150.000 ton brugte pengesedler.

Kan man forlænge levetiden for pengesedler, som er mellem 3 og 15 år – med stor forskel fra land til land og på sedlernes nominelle værdi – så er der penge at hente.

Nabil Lawandy fra Spectra Systems i Providence i staten Rhode Island, USA, kommer nu sammen med Andrei Smuk fra det lokale universitet, Brown University, med en løsning i form af pengevask, som de har beskrevet i en artikel i Industrial & Engineering Chemistry Research.

Pengesedler ældes, når hudfedt på overfladen reagerer med luftens ilt, hvilket kan give sedlen en gullig farve.

For at forlænge sedlernes levetid vil Bank of England i 2016 introducere en plasticudgave af 5 pund-sedlen med et portræt af Winston Churchill. Allerede i 1988 sendte Australien dog de første polymerpengesedler på gaden. Andre lande har siden fulgt op, men papirsedler er stadig de mest almindeligt brugte.

Superkritisk carbondioxid renser

Nabil Lawandy og Andrei Smuk har fundet ud af, at det er muligt at rense pengesedler med brug af superkritisk kuldioxid, som er en tilstand, der er karakteriseret af at have samme massefylde som en væske med en rumlig fordeling af molekyler, der er gasagtig.

Materialer i superkritisk tilstand anvendes bl.a. til rensning af kunstværker, og det er påvist, at de kan fjerne fingeraftryk.

For kuldioxid findes den superkritiske tilstand ved temperaturer over 31 grader celsius og et tryk på 73 atmosfære.

De to forskere undersøgte pengesedler fra USA, Storbritannien og Indien og fandt, at selv når sedlerne var bundtet i 100 styk, var det muligt med teknikken at fjerne 4 pct. af vægten i form af fedtlag.

Lawandy og Smuk noterer, at processen udelukkende fjernede hudfedt, kaffe- og oliepletter, bakterier og lign., men ingen indvirkning havde på sikkerhedsfeatures som hologrammer og phosphorescerende blæk.

De planlægger nu et storskalaforsøg, hvor de vil rense mere end 100.000 pengesedler i system, hvor superkritisk carbondioxid cirkuleres i en tank på 200 liter.

Når det er udført, vil de være bedre i stand til at skønne omkostninger ved processen og sætte denne i forhold til gevinsten ved en længere levetid for pengesedler.

Det er allerede muligt at debattere og netværke på Jobfinder, men nu får læserne en helt ny mulighed for at inspirere hinanden karrieremæssigt, nemlig via blogs. Vi har bedt en række inspirerende personligheder skrive et månedligt indlæg om et givent emne, der ligger inden for deres kompetenceområde. Vi håber, læserne vil byde ind med kommentarer og erfaringer i debatfeltet under bloggene, som alle på en eller anden måde vil relatere sig til job og karriere – om det er ud fra lederens, den udstationeredes eller den helt almindelige ingeniørs perspektiv.

Den første blogger, vi er stolte over at introducere, er kommunikationsrådgiver Abelone Glahn. Hun skriver om sociale medier og om, hvordan du bedst gebærder dig på nettet, når det gælder din karriere.

I sit første blogindlæg skriver hun om et lidt delikat problem, man som arbejdsløs står over for i sin jobsøgning:

’Skal man i sin overskrift/headline på LinkedIn nævne, at man er uden arbejde, ja, ligefrem bruge ordet ”arbejdsløs”? Skal man bruge synonymer som ‘jobsøgende’ eller ‘ledig’ eller omskrive sin status til ‘åben for nye muligheder’, ‘søger en ny start i det nye år’ (…)? Nej. Nej og atter nej. Jeg ved godt, jeg går imod mange, der rådgiver jobsøgende, og sågar også mod, hvad LinkedIn selv foreslår, men jeg mener absolut nej.’

Begrundelsen – og vejledningen til, hvad du så gør – kan du læse i Abelones blogindlæg her

De følgende uger vil vi introducere flere bloggere. Hvis du selv ønsker at blogge eller synes, vi mangler et bestemt emne som blog, kan du skrive til Caroline Rutter på [email protected].

Se også Mediehuset Ingeniørens andre blogs både på ing.dk og version 2 – måske finder du en blog, du har lyst til at følge.

Det var dengang, Apple stadig kunne holde på en hemmelighed og selvom rygterne om en Apple-telefon havde svirret i årevis, var der ikke sluppet noget ud om det tophemmelige Project Purple og resultatet: IPhone, en smartphone som almindelige mennesker kunne bruge.

Den 9. januar 2007 stod Steve Jobs på scenen til en af de faste Macworld-konferencer, med et dedikeret publikum i sin hule hånd, og demonstrerede det nye produkt, der blev drevet af styresystemet iOS. Mac-fans var ekstatiske, mens andre – især de store mobilproducenter – ikke var imponeret over telefonen, som hverken havde 3G-forbindelse eller kunne sende en MMS.

Men syv år efter står det meget klart, at Steve Jobs og Apple havde fat i den lange ende. IPhone blev et monsterhit for Apple, og de konkurrerende smartphones og mobile styresystemer, som kom på banen i årene efter, er alle blevet målt mod iPhone og iOS.

Apples App Store – som først blev lanceret i sommeren 2008, et år efter den første iPhone landede i butikkerne – blev en uventet pengemaskine for firmaet. I 2013 rundede App Store en omsætning på over 55 milliarder kroner i løbet af året, og Apple tager 30 procent af den pengestrøm.

Men er iPhone i dag blevet et lidt for slidt koncept, mens Android buldrer frem? Eller har Apple stadig den mest attråværdige smartphone på markedet?

»Tidligere var der iPhone og konkurrenterne, som desperat prøvede at lave produkter, der kunne konkurrere med iPhone. Nu er konkurrencen mere lige. Konkurrenterne har indhentet Apple og på nogle områder overhalet dem. Det er ikke længer givet, at en forbruger går ned i butikken og beder om en iPhone,« siger Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank med fokus på telebranchen, til Version2.

Han understreger, at iPhone historisk set har været en ’gigantsucces’, som helt omdefinerede, hvad en telefon skal kunne.

»De gamle mastodonter i branchen forstod ikke, hvilken trussel det var, at Apple tænkte mobiltelefoni på en helt anden måde. Så firmaer, der dengang var nærmest uovervindelige, for eksempel Nokia, er mere eller mindre kørt ud over kanten nu,« siger Morten Imsgard.

Ligevægtige – men iPhone er stadig bedre

Hos Dis/play, der udvikler web- og mobilløsninger, ser mobile director Peter Bruun også Android som en konkurrent, der er mere på niveau nu med Apples løsninger, i forhold til tidligere.

»Skal jeg prøve at være objektiv, mener jeg, at de to systemer er ligevægtige nu. Der er også kommet superfede Android-telefoner, for eksempel HTC One, og jeg føler mig ikke snydt, når jeg bruger Android. Men personligt mener jeg, at iOS er lidt bedre, og det er iPhone, jeg selv er mest glad for,« siger Peter Bruun, der løbende skifter mellem iPhone og forskellige Android-topmodeller.

Også set med udvikler-øjne er Android rykket op i samme klasse som iOS, vurderer han.

»Android som styresystem er blevet langt mere modent det seneste års tid, og det er blevet nemmere at arbejde med som udvikler. Nogle ting er faktisk blevet nemmere end på iOS, hvilket ikke var tilfældet før,« siger Peter Bruun til Version2.

Samlet set er iPhone ikke ved at blive ’støvet’ og uattraktiv, selvom Apple kun har justeret lidt på konceptet og styresystemet siden lanceringen for syv år siden, vurderer han.

»I reklamebranchen, som vi også er en del af, er det helt klart iPhone, der dominerer. Og der er ikke noget i min optik, der siger, at iPhone ikke længere skulle være ’hot’,« siger Peter Bruun.

Ingen ‘cirkusartisteri’

En af Apples genistreger har været hele tiden at holde antallet af funktioner under streng kontrol, mener han, hvor konkurrenterne i højere grad dænger nye muligheder oven på Android.

»Apple har været gode til hele tiden at holde mængden af features nede på et niveau, hvor det giver mening, og har ikke forsøgt at konkurrere på cirkusartisteri, som jeg kalder det. Samsung er for eksempel kommet med ting, der er mere fjollede, som eye-tracking, der styrer videoafspilning, og som lyder vildt, men som egentlig ikke har værdi for brugeren,« siger han.

Den nyeste iPhone, 5S, har dog fået fingeraftrykslæser, som virker fint, men som måske heller ikke er så brugbar – det er lettere bare at taste pin-koden, vurderer Peter Bruun.

Fremtiden for iPhone afhænger meget af, hvordan Apple vil forvalte den indtil videre kæmpestore succes, hvor stram styring har sikret et meget forudsigeligt miljø for både forbrugere og udviklere.

I 2012 peakede markedsandelen blandt smartphones globalt for iPhone med omkring 20 procent, mens den efterfølgende er faldet et par point, i takt med Androids fremmarch med også ret billige telefoner. En iPhone – på trods af lanceringen af 5C-modellen – har altid ligget i den dyre ende af markedet, især med globale øjne.

»Apple har erkendt Samsungs succes med et bredt modelprogram, og for første gang lancerede Apple to forskellige iPhone-modeller, hvor den ene var lidt billigere. Vi vil måske også se flere forskellige skærmstørrelser fremover. Spørgsmålet er, om man tør gå endnu bredere ud, med en noget billigere telefon, for der er en stor kundegruppe, som er interesseret i Apple-produkter til lavere priser, for eksempel i Asien,« siger Morten Imgard.

Problemet for Apple er, at den store succes også har låst firmaet lidt fast i de nuværende rammer.

»Apple var engang den frække dreng i klassen, der udfordrede Microsofts dominans. Nu er de endt i en position, hvor de producerer til massemarkedet. Spørgsmålet er, om de stadig tør tage nogle chancer. Historisk set har de haft en evne til at revolutionere. Og ved at henvende sig bredere og bredere, kan de risikere at udvande Apple-magien,« siger analytikeren.

Hvad mener du? Har iPhone haft sin storhedstid, eller er den stadig førende i smartphone-innovation?