Category Archives: computer

Googles hit-system Android stormer nu ind i traditionelt Windows-terræn på dette års CES-messe i Las Vegas. Udover stationære computere, som kun kører Android, har der været flere bud på dual-boot-maskiner, hvor brugeren kan vælge at køre enten Android eller Windows.

Men AMD tager konceptet et skridt videre og satser nu på at lade Android køre som en del af Windows 8. Det skriver bloggeren Steven J. Vaughan-Nichols på ZDnet.com.

Chipproducenten AMD vil i et samarbejde med firmaet Bluestacks bringe Android til alle tænkelige Windows 8-enheder – også tablets – så man kan køre det enten i et vindue eller i fuldskærm. Det sker gennem emulering af Android Dalvik, og altså ikke i en virtuel maskine, og hastigheden skulle være fin med nyere hardware.

Tanken bag er, at Android nu bliver brugt af rigtig mange på smartphones, og efterhånden også driver mange tablets. Dermed mangler bare den traditionelle computer at blive forbundet, så man nemt kan synkronisere på kryds og tværs.

Kendte applikationer og spil fra Android-miljøet vil så være tilgængelige på den pc, der trods alt er mange menneskers hovedcomputer på trods af konkurrencen fra mobile enheder.

Windows og Android på samme maskine vil have adgang til de samme filer, og ifølge den open source-glade ZDnet-blogger vil man kunne bruge Android-brugergrænsefladen til indstillinger af hardwaren, så brugerne kan styre uden om Windows 8-brugergrænsefladen. Konceptet med to forskellige styresystemer på samme apparat tror han dog ikke meget på.

Også Intel har på CES præsenteret kombinationer af Windows og Android. Her kører de to styresystemer dog adskilt, men side om side.

Watson er navnet på IBM’s supercomputer, der er mest berømt for at vinde en million dollars i den amerikanske udgave af quiz-programmet Jeopardy, skal nu til at henvende sig til det private erhvervsliv. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Watson er udviklet til at besvare spørgsmål og besidder derfor den unikke evne til at forstå naturligt sprog og emulere måden mennesker tænker på. Nu kaster IBM yderligere en milliard dollars (ca. 5,5 mia. kroner, red.) efter supercomputeren, så dens unikke regnekraft kan udnyttes af kommercielle applikationer via skyen.

Firmaet opretter en særlig enhed til formålet, kaldet ‘Watson Group‘, der kommer til at bestå af omkring 2000 medarbejdere, som skal videreudvikle Watsons evner.

IBM vil udnytte sit forspring inden for ‘kognitiv regnekraft’, der ifølge analysehuset Gartner er blandt de teknologiområder, man skal forvente sig meget af i den kommende tid.

Når Google+-brugere fremover taster navne ind i adressefeltet i Gmail, vil de opdage, at listen over kontaktpersoner med et trylleslag er vokset betragteligt. Nu bliver det nemlig muligt at sende e-mails til samtlige brugere af netværket, uanset om man kender e-mail-adressen.

Det skriver The Register.

Sådan en ‘opgradering’ får formentlig spam-alarmerne til at gå af hos mange, men Gmails produktchef, David Nachum, skriver i et blogindlæg, at funktionen blot skal gøre det nemmere for brugere af netværket at komme i kontakt med bekendtskaber, man ikke nødvendigvis har udvekslet en adresse med.

E-mails fra personer i dine ‘cirkler’ på det sociale medie kategoriseres under Gmails nye anmærkningsordning som ‘Primære’, mens beskeder fra personer uden for dine cirkler bliver mærket med ‘Sociale’-etiketten.

Personer uden for dine cirkler kan ligeledes ikke se din e-mail-adresse, men kun dit navn og profilbillede. Hvis funktionaliteten slet ikke tiltaler dig, kan du vælge at slå funktionaliteten fra, men bliver i øjeblikket rullet ud som ‘default’ hos alle Gmail-brugere.

Den kontroversielle whistleblower Edward Snowden skal muligvis vidne for europæiske politikere over et videolink fra sit eksil i Rusland. I hvert fald har Europaparlamentets borgerrettighedsudvalg med stemmerne 36 for, 2 imod og en blank sagt god for, at den tidligere NSA-ansatte kan få foretræde for udvalget, skriver Euronews.

Men invitationen til Edward Snowden vækker bekymring blandt parlamentsmedlemmer, der er bange for at sætte EU’s forhold til USA over styr. Formanden for det amerikanske efterretningsudvalg i Repræsentanternes Hus, har ifølge flere medier kaldt en eventuel invitation for »under værdigheden« af Europaparlamentet.

Netop parlamentet skal nu stemme om Edward Snowdens høring. Ifølge Euronews kan høringen komme til at finde sted til april, hvis afstemningen falder positivt ud. Enkelte parlamentarikere udtrykker bekymring, mens andre har svært ved at se formålet.

»Hvad kan han forklare os, som ikke allerede har været offentliggjort,« spurgte det tyske europaparlamentsmedlem Axel Voss retorisk tilbage i december ifølge Euronews.

Årets bedste startup på den internationale elektronikmesse kommer fra Danmark. Det er holdet bag HDMI-donglen Airtame, som foran 200 konkurrenter blev udpeget som det bedste nye skud på stammen i elektronik-verdenen.

Det er nyhedsmediet Engadget, som er officiel partner på CES-messen, der er faldet pladask for den danske løsning, der i modsætning til eksisterende produkter er baseret på open source-software og har flere anvendelsesmuligheder end både Apple TV og Chromecast.

»Airtame er en overraskende intuitiv og forfriskende løsning til trådløs pc-skærmspejling. Den er nem at sætte op, og softwaren (der virker med Linux, Windows og OS X) understøtter endda, at man deler et skærmbillede med adskillige skærme. Det er en Miracast på steroider,« udtaler Richard Lei, der er redaktør på Engadget.

I slutningen af november omtalte Version2 den lille startup, der ligeledes tog crowdfundingsitet Indiegogo med storm, og i skrivende stund har indsamlet mere end 3 millioner kroner, hvilket er langt over målet.

GSM-standarden skulle have været lang bedre beskyttet mod aflytning, end den endte med at være. Da et europæisk samarbejde om den fælles standard gik i gang i starten af firserne, var det med en forhåbning om en krypteringsstyrke på 128 bit.

Men nu træder kilder helt tæt på samarbejdet frem og fortæller, at ikke alle parter var interesseret i en stærk kryptering. Den norske avis Aftenposten har talt med fire mænd, der måtte kæmpe mod britiske repræsentanter, der ikke ville gå med til en højere bit-længde end 54.

»De ønskede en nøglelængde på bare 48 bit. Vi var meget overraskede. Vesttyskerne protesterede, fordi de ville have en stærkere kryptering for at forhindre spionage fra Østtyskland. Kompromiset blev en nøglelængde på 64 bit, hvor de sidste ti bits skulle være null, altså en effektiv nøglelængde på 54 bit,« fortæller tidligere Telenor-medarbejder Jan Arild Audestad til Aftenposten.

Han fortæller ligeledes til Aftenposten, at en nøglelængde på 128 bit var tekniske muligt dengang.

Kompromitteringer af den kryptering, som oprindeligt beskyttede GSM-data, A5/1, har været kendt længe, og er efterhånden udfaset de fleste steder. Det har ligeledes været kendt, at efterretningstjenester dengang pressede på for at gøre krypteringen så svag som mulig, men det er første gang, at navngivne personer helt tæt på samarbejdet står frem og fortæller om forløbet.

Afløseren for DDR3-RAM er på vej – med det nemt gennemskuelige navn DDR4. Fordelene er 50 procent højere hastighed og et 35 procent lavere strømforbrug, men det bliver i første omgang kun servere og arbejdsstationer i den dyre ende, der får muligheden. Det skriver Infoworld.com.

Intel har ikke meldt officielt ud, men Infoworld har opsnuset, at DDR4-RAM vil være understøttet i udrulningen af næste generation af Intels Xeon-processorer, der bliver kaldt Grantley, i løbet af tredje kvartal af 2014.

Men DDR4-RAM vil stadig være så meget dyrere end DDR3-typen, at det i noget tid kun vil blive brugt i servere, der har brug for den højere performance, vurderer analytikere. For eksempel er det med in-memory blevet normalt at lade talknuseri til ERP- og Business Intelligence køre i RAM-hukommelsen alene, uden brug af harddiske, og her vil DDR4 kunne gøre en forskel. Omvendt vil det næppe kunne betale sig at udstyre en standard webserver med DDR4.

Også workstations, altså kraftige stationære computere til professionelt brug, vil kunne få DDR4, når de kommer med Xeon Grantley-processorer. Det kunne for eksempel være Apples første opgradering af den nye Mac Pro at skifte til nye processorer og DDR4-hukommelse.

DDR4 blev endeligt specificeret i september 2012 og har dermed været længe undervejs, men udbredelsen er blevet forsinket af forskellige grunde, blandt andet at RAM-producenterne hellere ville producere den velkendte DDR3-RAM, med højere profitmargener, og at tablets og ultrabook-bærbare kører på en low-power variant af DDR3 til mobile enheder. En tilsvarende low-power-udgave af DDR4-RAM er kun lige begyndt at tage form.

Læg jeres servere i Canada, så jeres brugere sikres privacy fra NSA og spar penge på elregningen.

Sådan lyder det angiveligt fra en lang række canadiske virksomheder til Facebook, Google, Amazon og flere andre, som opbevarer data på sine kunder i USA. Det skriver den canadiske avis The Star.

Tilbuddet kommer i kølvandet på de seneste måneders afsløringer af, hvordan NSA overvåger amerikanerne gennem deres e-mails, computere og lignende. Altsammen noget, offentligheden har fået klarhed over takket være den tidligere NSA-konsulent Edward Snowden.

Derfor foregår der i Canada en stor politisk spin-kampagne, som skal overbevise de amerikanske virksomheder om, at de skal flytte data væk fra USA’s jord, så NSA ikke kan snage. Det mener i hvert fald Robert Hart, som er grundlægger af ‘The Canadien Cloud Counsil’.

»Der er politiske kræfter i gang lige nu i Canada for at trække de store amerikanske virksomheder over på canadisk jord, så de får flyttet deres cloud-aktivitet,« siger Robert Hart til The Star.

Ifølge avisen vil den amerikanske økonomi på tre år gå glip af svimlende 191 milliarder kroner, hvis en række store virksomheder valgte at tage imod det canadiske tilbud – eller lignende tilbud fra andre lande.

Dermed er der mange arbejdspladser og store værdier på spil, når eksempelvis Facebook og Google skal bygge datacentre. Canada bryster sig desuden også af at have nogle lavere elpriser og bedre klima til datacentre end USA, skriver The Star.

Selvom det er umuligt, var det min første tanke, da jeg så dette indlæg i Politiken. Min næste tanke – da jeg genså indlægget flere dage senere – var om der ikke var nogen på avisen som læste, hvad der stod på dens websider.