CES-messen i Las Vegas har de seneste dage afsløret massevis af nye elektroniske produkter, der er lige til at tage på.
De kaldes også wearable gadgets, og de ventes at blive det næste store hit.
Her er nogle af de mest interessante.
Inden for ganske få år vil wearable gadgets, eller elektroniske dimser der bæres om kroppen, være en gigantisk forretning.
Analysehuset Gartner vurderer, at den nye produktkategori med tilhørende apps vil nå en omsætning på 27,5 milliarder kroner om blot to år.
Og i 2018 forventes tallet at være over 100 milliarder kroner.
Det kommer altså til at gå rigtig stærkt, hvis forudsigelserne viser sig at holde.
Producenterne er fuldstændig klar over, at der ligger en guldmine i denne nye produktkategori, og det gælder om at sætte sig på markedet. Hurtigt.
Derfor har de seneste dage på CES-messen i Las Vegas budt på læssevis af nye produkter i stil med de allerede kendte FitBit Flex og Galaxy Gear.
Der er dog ingen tvivl om, at forventningerne til den nye bærbare teknologi er pumpet i vejret, og det gælder ikke mindst længe ventede Google Glass, der er søgegigantens brille med en lille skærm foran højre øje.
“Markedet for ‘wearables’ oplever en hype boble lige nu, men det gjorde internettet også i 1999, og det gjorde ikke internettet mindre vigtigt,” siger J.P. Gownder, vice president og analytiker hos Forrester Research, til IDG News Service.
“Men producenter af ‘wearables’ er nødt til at sikre dig, at de løser unikke problemer for brugerne. Et smartwatch, som blot efteraber de samme muligheder, du har ved at trække mobilen op af lommen, vil ikke finde noget stort marked,” forudser J.P. Gownder.
Vi har samlet nogle af de nye produkter, der netop er blevet lanceret på CES, og de viser en stor spændvidde.
Tag med på en rundtur blandt de nye gadgets, som ser ud til at danne en trend, du næppe kan lukke øjnene for i den kommende tid.
Fortsættes …
Faktisk kommer det til at gå så stærkt, at automatisering af en lang række funktioner i de kommende år vil gøre tusindvis af ansatte overflødige på arbejdsmarkedet.
Forudsigelsen kommer fra analysehuset Gartner, der mener, at presset på it-organisationer i de fleste brancher for at gennemføre “fundamentale forandringer” vil blive øget kraftigt i de kommende år.
Konkurrencen og markedskræfterne vil gøre, at digitaliseringen vil feje gennem organisationerne med stor kraft i de kommende år, lyder det fra Gartner.
Vil fjerne millioner af job
De nye digitale løsninger vil få stor effekt på arbejdsmarkedet, hvor Gartner vurderer, at millioner af job på tværs af alle industrier står til at blive afløst af digitale løsninger i de kommende 15 år.
Alligevel mener mindst 60 procent af verdens topchefer ifølge analysehuset ikke, at der grund til at råbe vagt i gevær og sætte gang i fundamentale omstillinger.
De mener, at “fremkomsten af smarte maskiner, der er i stand til at absorbere millioner af middel-klasse job inden for de næste 15 år er ‘fremtids-fantasi’,” skriver Gartner.
“De står til helt at misse det måske mest markante teknologi-skifte i de seneste 10 år,” lyder det fra Gartner-chef Kenneth Brant til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.
Ifølge ham står it-leverandørerne allerede klar med intelligente agenter, virtuelle assistenter, ekspert-systemer og embeddede systemer i lange baner, der kan anvendes til at digitalisere traditionelle arbejds-processer.
Leverandørerne er samtidig på vej med næste generations-teknologier med vægt på prisbillige og lærenemme robotter og automatiserede maskiner.
“De kan i meget stor udstrækning devaluere eller helt fjerne millioner af mennesker fra arbejdsstyrken,” siger han.
Vil kunne mærkes inden for de kommende fem år
Alene inden for de kommende fem år vil en række bestemte brancher kunne begynde at kunne se en kraftig udhulning af behovet for ansatte som følge af nye digitale teknologier som 3D-printing, digitale målesystemer, cloud-baseret big data-analyseværktøjer og lignende.
Disse teknologier vil således indenfor de kommende få år få kraftig indflydelse på blandt andet fremstillings-industrien, lager-branchen, transport-sektoren, overvågning samt det, som Gartner kalder for ‘fleet and facility management.”
Og ja, vi grinte alle sammen i starten. Men nu har vores news-feeds efterhånden udviklet sig til en spam-tsunami af næsten identiske tegneserier, og det er tid til at stoppe.
Heldigvis behøver du ikke lade din irritation over de populære Facebook-tegneseriestriber gå ud over dine Facebookvenner. I stedet kan du i al diskretion vælge at blokere for tegneserierne i dit eget nyhedsfeed.
Ser du en Bitstrip, kan du blot vælge at klikke på den opadvendte vinkel ud for tegneserien og vælge “bloker alt fra Bitstrip”.
I fremtiden vil du ikke modtage Bitstrips, og ingen af dine venner, der bruger Bitstrips vil nogensinde opdage det.
Det er den letteste måde.
Lav et præventivt Bitstrips-angreb
Men er der ingen Bitstrips i dit Facebook-feed i øjeblikket, kan du alligevel blokere for dem. Lad os kalde det for en slags præventiv foranstaltnig.
Du skal blot gå ind i din Facebooks kontoindstillinger, vælge blokering og under “bloker apps” skriver du Bitstrips.
Hvad er Bitstrips?
Bitstrips er en app til Facebook, smartphones og tablets, der gør det let at lave sine egne tegneserier.
Brugeren laver sin egen personlige tegneseriefigur. Hver dag kommer der nye tegneserie-striber fra Bitstrips, hvor brugeren kan indsætte sin egen figur og skrive sine egne tekster til.
Bitstrips blev skabt i 2007, men først i løbet er det sidste års tid er fundamentet til den nuværende succes skabt. Det skete, da Bitstrips i 2012 lancerede en Facebook-app og i efteråret 2013 lancerede apps til iOS og Android.
I løbet af de seneste måneder har Bitstrip-hypen nået nye højdepunkter, og de fleste af os har sandsynligvis selv set de mange tegneserier i vores Facebook-feed.
Ifølge Techcrunch har Bitstrip fået 30 millioner nye brugere i løbet af de sidste to måneder, og tegneserie-app’en har desuden lige fået en kapitaltilførsel på 3 millioner dollar, svarende til knap 16 millioner kroner.
Læs også:
Tre gode tip: Sådan sletter du digitale fodspor på sociale medier
Lenovos danske landechef Jørn Rønning fortæller, at man især satser på at nå ud til især små og mellemstore virksomheder.
“Vi har annonceret til markedet, at salg af servere og storage-løsninger starter i januar. Vores primære fokus i første omgang er små og mellemstore virksomheder,” siger Jørn Rønning.
Den nye produktlinie, der går under navnet ThinkServer, tæller såvel Windows- og Intel-baserede rackservere, tower servere, NAS og storage-enheder, fortæller Jørn Rønning.
Ligesom på pc-markedet lægger Lenovo op til at sælge server og storage 100 procent gennem det forhandlernet, som har gjort Lenovo til Danmarks største pc-producent.
Den nye satsning har været længe undervejs. Tilbage i 2012 indgik Lenovo et partnerskab med storageproducenten EMC. Derudover får kunderne også adgang til software og tjenesteydelser fra blandt andet VMware og Oracle.
Det er ikke første gang, at Lenovo forsøger at kile sig ind på servermarkedet. I 2009 løb en tilsvarende satsning hurtigt ud i sandet.
Belært af erfaringerne ønsker Jørn Rønning ikke at sætte tal på, hvor meget og hvor hurtigt Lenovo i denne omgang forventer at få fodfæste på servermarkedet. Men han lægger ikke skjul på, at man går efter at blive en betydende spiller i konkurrencen på SMB-markedet, hvor HP i dag er den førende leverandør af servere.
“Nu skal vi først lige i gang, så jeg vil helst ikke komme med et tal for, hvor stor en del af markedet, vi vil have. Men vi ønsker at være en markant spiller, når det gælder servere og storage til mindre virksomheder,” siger han.
Læs også:
Det stigende fokus tager udgangspunkt i en øget bevidsthed omkring de krav man ønsker at efterleve for at sikre eller optimere sin egen konkurrencesituation – det være sig givne lovgivningskrav eller øvrige, mere eller mindre selvvalgte, standarder indenfor den specifikke branche som virksomheden fungerer i.
Governance, risk management og compliance bruges i flæng på tværs af virksomheder, rådgivere og it-leverandører, men tolkes ofte lidt forskelligt – har SharePoint fx en relevant og bæredygtig rolle i forhold til disse områder?
Lad os starte med en kort opsummering af begreberne:
Governance
Omfatter det samlede ledelsessystem, hvormed det sikres, at organisationen i et miks mellem procesbeskrivelser, instrukser, it-systemer og ledelsesmæssigt engagement sikrer tilstrækkelig, pålidelig og rettidig dokumentation for virksomhedens aktiviteter.
Risk Management
De processer hvormed ledelsen identificerer, analyserer og om nødvendigt reagerer på risici som kan påvirke virksomhedens formål og målsætninger.
Compliance
Overensstemmelsen med valgte eller givne krav. Helt lavpraktisk er governance, for mig, de processer som ledelses- og systemmæssigt sikrer overholdelse (compliance) af pålagte eller selvvalgte standarder. Omfanget af ønsket compliance, og dermed tilknyttet governance, kan med fordel tage udgangspunkt i en risikovurdering, som kortlægger de mest kritiske forhold for virksomhedsførelsen.
Advokat og partner hos Plesner, Jacob Christensen havde i samarbejde med kollega advokat og partner Jacob Ørskov Rasmussen fx en kronik i Børsen d. 3. januar omkring kontrakt styring. De skriver blandt andet:
“…essensen af en kontrakt således, at nok er kontrakter umiddelbart til for at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, som to parter er blevet enige om, kan håndhæves. I princippet er kontrakter dog snarere et middel til at tvinge nogen til at gøre noget, som de ikke har lyst til, så modparten kan modtage erstatning, hvis de ikke gør det…“
Kontraktstyring er et godt eksempel på forretningskritisk dokumentation, som bør håndteres under begreberne governance, risk management og compliance.
Med reference til ovenstående uddrag springer risikovurderingen umiddelbart frem som et vigtigt omdrejningspunkt, men man tvinges også til at forholde sig overvejelser omkring kriterier for indgåelse af kontrakt, bestemmelser indlejret i kontrakter, (it)systemer til håndtering af kontraktens livscyklus (proces). Altså igen en række forhold i spændet mellem governance, risk management og compliance.
SharePoint – elsket og hadet
SharePoint er ofte blevet udråbt til den hurtigst sælgende platform fra Microsoft og udbredes fortsat mere og mere – også på det danske marked. Og det er uomtvisteligt at SharePoint som en platform bruges massivt i alle typer af brancher og virksomhedsstørrelse.
Når det kommer til governance, risk Management og compliance oplever vi dog stadig, at SharePoint i noget omfang underkendes eller ikke helt accepteres, som en bæredygtig løsning. I denne sammenhæng er SharePoint måske ikke hadet, men mødes i hvert fald med en vis del skepsis.
Jeg mener, at man i denne sammenhæng skal huske, at it-systemer ikke i sig selv kan sikre compliance til valgte standarder. It-systemet vil ikke bare kunne overføres fra en virksomhed til en anden idet implementering skal ske i kontekst af den specifikke virksomheds virke og valg omkring compliance.
Ærlig talt, er det også et forholdsvist komplekst område at beskæftige sig med. Den forretningsmæssige sammenhæng omkring vurdering og beslutning om ønsket compliance og de dermed følgende krav til aktiviteter gennem governance er i sig selv forholdsvist udfordrende, og it-systemer er bestemt heller ikke altid så lette at gå til.
Når man så ønsker at bruge it-systemer til at understøtte og sikre sin compliance, stiger kompleksiteten endnu en grad idet eksperter fra den ene og anden side skal kunne forenes og i samspil skabe en forankring som sikrer den nødvendige governance.
Det er en udfordring – kommunikations- og kompetencemæssigt. Men grundliggende mener jeg, at SharePoint funktionsmæssigt tilbyder de nødvendige funktioner til at kunne fungere som den faciliterende platform.
Microsoft har høj fokus på governance, risk management og compliance i forhold til udvikling af SharePoint platformen og har gennem de seneste versioner tilført en række relevante funktioner:
Records Management har været en central funktion gennem de seneste versioner og giver mulighed for god og sikker opbevaring af vigtige informationer såsom kontrakter (records).
Information Policies kan bruges til fx styring af livscyklus og sikring af audit-trail.
Content types (indholdstyper som fx kontrakter, markedsføringstilladelser, IPR, teknisk specifikation) har længe kunnet anvendes til at nuancere informationskrav og datafangst.
I den seneste version, SharePoint 2013, har Microsoft tilført en meget væsentlig funktionalitet omkring eDiscovery.
Alt sammen gode funktioner, som kun har sin relevans hvis it-partnerne evner at kommunikere dem i den rigtige kontekst og dermed hjælper til at nedbryde kommunikationsbarrierer som ellers typisk vil opstå i spændet mellem operations og IT.
It-vækstholdet så og ser således ud, selvom ministeren i mellemtiden er skiftet ud med Henrik Sass Larsen (S).
Formand:
- Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand for bl.a Symbion
Menige medlemmer:
- Michael Holm, President and CEO Systematic A/S
- Carsten Dilling, adm. direktør TDC
- Thomas Madsen-Mygdahl, medstifter af bl.a. Podio
- Henrik Reif Andersen, CEO Configit
- Mette Lykke, stifter af Endomondo
- Pia Rybenfeldt, adm. direktør PR Consulting
- Anders Jensen, direktør for Banking Denmark Nordea
- Helle Rootzen, institutdirektør DTU Informatik
- Ejvind Jørgensen, Director, Markets and Clients, Rambøll Management Consulting
- Simon Thøgern, medlem af bestyrelsen for Københavns Erhvervsakademi
- Betina Hagerup, direktør Erhvervsstyrelsen
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
Det kom frem på elektronikmessen CES, der bliver afholdt i den amerikanske by Las Vegas i disse dage, skriver Politiken.
Til Computerworld fortæller pressechef i Yousee Ib Konrad Jensen, at Yousee i skrivende stund er i gang med at kigge på selskabets højeste hastigheder, og han bekræfter, at 300 Mbit/s er i spil.
“Vi har dog ikke lagt os fast på noget endnu, og vi taler eksempelvis også om 250 Mbit/s som vores kommende tophastighed,” siger Ib Konrad Jensen.
1,2 millioner mulige kunder
Han forklarer, at de nye tophastigheder bliver lanceret i løbet af sommeren til en pris, der er endnu ikke er fastlagt.
Tophastighederne skal leveres over coax-kablet.
Det åbner således for, at alle Yousees 1,2 millioner kabel-tv-kunder fra Esbjerg til Rønne kan købe sig til TDC-selskabets kommende tophastigheder.
I dag er det de færreste Yousee-kunder, som kører med 100 Mbit/s, og Ib Konrad Jensen lægger ikke skjul på, at der også er en prale-værdi i at øge de højeste hastigheder med faktor tre.
“Vi har jo blandt andet de høje hastigheder, fordi vi viser, at vi kan levere meget hurtigt internet.”
Kigger på ny teknologi
Overordnet ser Yousee en stor fremtid i levering af internet over coax-kablet.
Lige nu kigger selskabet på ny forstærkerteknologi.
Når det bliver indført, vil kunderne med Ib Konrad Jensens ord opleve ‘rent hul igennem, så coax føles som fiber’.
Yousee skal dog først blandt andet teste chipsets til de kommende fart-monstre, før han tør love noget mere konkret om hastigheder.
Selvom både 250 og 300 Mbit/s lyder kvikt, må Yousees kommende superhastigheder dog siges at blegne i forhold til landets allerhurtigste internet, som du kan læse mere om her.
Den nuværende data-beskyttelses-direktør, Peter Hustinx, fratræder nemlig stillingen i næste uge, når hans fem-årige kontrakt udløber.
Og EU har endnu ikke været i stand til at finde en kvalificeret afløser.
Det har fået Peter Hustinx til at skrive et brev til EU-kommissionen, hvor han slår alarm.
“Usikkerheden og de mulige voldsomme forsinkelser og deres forskellige konsekvenser vil gå ud over den effektivitet og autoritet, som EDPS’en (European Data Protection Supervisor) har, i de kommende måneder,” skriver han.
Han peger desuden på, at EU-systemet for tiden er ved at bearbejde en ny lov om data-privacy.
Det betyder, at det er en ‘kritisk tid’ for EU, når det gælder de ‘fundamentale privacy- og databeskyttelse-rettigheder,” skriver han.
Derfor er det afgørende med en stærk EDPS, mener den afgående direktør.
Ikke dygtige nok
Databeskyttelses-direktøren udpeges af EU-parlamentet på baggrund af en bruttoliste, der blandt andet udarbejdes, efter at EU formelt har anmodet mulige kandidater om at melde sig.
Denne anmodning blev offentliggjort sidste år.
Men ingen af de kandidater, der har meldt sig, har haft de nødvendige kvalifikationer, lyder det fra EU-kommissionen.
Tidligere har det været kutyme, at EU i denne slags tilfælde har opslået stillingen igen.
Men i dette tilfælde har EU endnu ikke besluttet sig for den videre færd.
Det skyldes, at man stadig håber, at den nuværende direktør, Peter Hustinx, vil fortsætte i stillingen, indtil EU har fundet en kvalificeret afløser.
Specifikt leder EU efter kandidater med dokumenteret erfaring inden for data-beskyttelse inden for eksempelvis rådgivning, private selskaber eller offentlige selskaber.
Et grundigt kig på virksomhedens applikationer og systemer kan føre til både besparelser og mindske risikoen for at få ekstraregninger ved licens-audits.
Det er budskabet fra Gartner-rådgiver Victoria Barber i et blogindlæg.
Hun lister en række punkter, man med fordel kan gå frem efter, hvis man ønsker at have bedre styr på ‘software asset management.’
Punkt et går på, at man skal få gjort rent i sine directory services data.
“Hvis du virkelig behøver at have en fortegnelse over hver eneste device eller bruger, der nogensinde har tilgået dit netværk, så skal du i det mindste have et organisatorisk sted til pensionerede enheder og bruger, der ikke er der længere,” skriver Victoria Barber blandt andet.
Gartner-rådgiveren mener også, at man skal kontrollere, at den software, brugerne har, kommer fra en kilde, man stoler på, og benyttes af autoriserede personer til autoriserede forretningsformål.
“Hvis der er konti, der ikke bliver brugt, så spørg hvorfor – hvis folk ikke bruger software og systemer, så giv licensen til andre brugere, hvis licensen tillader det.”
Licenser skal altså bruges
Og så er der selvfølgelig også en anbefaling om, at man får styr på licenserne.
“Hvis du ikke kan adskille udviklings-, test- og produktionsmiljøer, så etabler styring af ændringer og nye frigivelser for at sikre, at licenser bliver omfordelt på en passende måde, og at man kan bevise, at man er compliant,” lyder det blandt andet i bloginlægget.
Hun mener også, at man skal skal have fokus på generelt at holde orden i it-miljøet, efterhånden som gamle medarbejdere forlader virksomheden, og nye kommer til.
“Hvis der er konti, der ikke bliver brugt, så spørg hvorfor – hvis folk ikke bruger software og systemer, så giv licensen til andre brugere, hvis licensen tillader det.”
Fortsættes …
