Category Archives: computer

Det kan være svært at tro, men frem til 1920’erne var noget af det første, der mødte togrejsende til København, noget så eksotisk som to majestætiske bjergtinder.

Tinderne var en del af Rutschebanen, der var åbnet seks år tidligere, men som blev fjernet af kommunen. Bjergtinder i en forlystelsespark var det ikke bedste, man kunne vise af hovedstaden, når byens gæster stak hovederne ud fra Hovedbanegården, mente man.

Det var dengang. I dag er holdningen en helt anden, og som en del af 100 års-jubilæet for Rutchebanen bliver den gamle trækonstruktion nu genskabt med alpetinder, isgrotte og et vandfald på 20 meter – Danmarks største, fremhæver en tydelig stolt Mogens Carsten Ramsløv, der er underdirektør for drift og udvikling i Tivoli.

»Det her er noget at det største, jeg har været med til i Tivoli,« siger Mogens Carsten Ramsløv, mens han studerer den første af i alt otte stålsøjler, der bliver hejst ned gennem et hul i den nuværende tagkonstruktion på Rustchebanen.

Den 13 meter lange stålprofil afleverer en lodret regningsmæssig last på op til ca. 1.100 kN og bliver en bærende del af skelettet til de to nye alpetinder, der bliver bygget oven på det nuværende flade bjerg. Den højeste tinde bliver 26 meter. I alt skal der bruges 120 ton stål til konstruktionen.

»Der har været snak om at lave en kopi af Matterhorn, men nu bliver det vist mere sit helt eget bjerg, vi laver,« forklarer Jesper Normann, der er ingeniør og projektleder.

Stram tidsplan kræver et års forberedelser

Som altid er det kompliceret at bygge i Tivoli på grund de snævre vinduer, hvor Tivoli har lukket for offentligheden, og genetableringen af den oprindelige rutschebane er ingen undtagelse.

Banen skal være klar til testkørsler den 1. april for at markere 100 års-jubilæet, og derfor har Tivoli været i gang med de fysiske forberedelser til at løfte stålprofilerne på plads i mere end et år.

»Det var vi nødt til. Ellers kunne vi ikke holde tidsplanen, som stadig er ganske stram. I flere perioder skal vi arbejde i døgndrift for at nå det,« forklarer Jesper Normann.

Eksempelvis blev fundamenterne til stålprofilerne støbt sidste vinter. De ligger nu midt i forlystelserne Minen og Skærsilden, der er en af de mest populære forlystelser især blandt unger med krudt i rumpen. I Minen vil gæster ikke kunne se profilerne, der er afskærmet, og selv i Skærsilden vil de store, sortmalede profiler passe fint ind i det industriunivers, der i forvejen er skabt i forlystelsen.

Trods sine 100 år på bagen er Rutschebanen stadig blandt de allermest populære forlystelser i Tivoli, også selv om der findes masser af forlystelser, der langt lettere og en hel del voldsommere kan ryste gæsterne godt og grundigt. 1,3 millioner gæsteture i 2012 taler sig eget sprog.

Rutschebanen fungerer ved hjælp af tyngdekraften, og derfor skal der kun bruges energi til at få vognene, der kan veje op til fire ton, op på første top. Under Anden Verdenskrig var elektriciteten rationeret, så da måtte stærke mænd trække vognene op ved hjælp af et gangspil, der var placeret på toppen af banen.

• Rutschebanen er bygget i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech

• Strækningen er 625 meter. Hertil kommer didespor og værksted på 95 meter

• Topfarten er 58 km/t

• Sporvidden er 75 cm.

• I 2012 kørte banen 1,3 millioner gæsteture

Når først vognene er på toppen, klarer tyngdekraften resten. Derfor handler det kun om at holde farten i ro. Rutschebanen er ikke bare en af verdens ældste rutschebaner, den er også en af kun syv baner i verden, der stadig bruger en bremsemand. Det bliver der ikke lavet op på, selv om resten af banen nu moderniseres, fortæller Mogens Carsten Ramsløv.

»Vi kunne sagtens installere en masse elektronik, men det tror vi ikke giver den bedste oplevelse. Banen skal som være oprindelig, som den er tænkt og designet. Den er jo unik. Desuden er det et af de mest eftertragtede kontrollørjob herinde at være bremsemand,« siger Mogens Carsten Ramsløv.

Rutschebanen åbner for offentligheden 10 april.

En brækket hofte kan være en dødsdom for ældre danskere. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen dør omkring 20 procent af de patienter, der brækker hoften inden for et halvt år efter ulykken. Samtidig er hoftebrud den sygdom, som beslaglægger flest sengedage i Danmark.

Flere kommuner forsøger at forebygge faldulykkerne ved at screene ældre for deres faldrisiko, tilbyde motionstræning, kostvejledning og at installere hjælpemidler som håndtag, forhøjede senge, toiletter, etc i de udsatte ældres hjem. Men i Sverige vil forskere nu supplere den indsats med at installerede støddæmpende gulve i ældreboliger.

»Vores materiale er særligt godt til at mindske de alvorligste skadevirkninger forårsaget af skæve slag mod kroppen, som er det man normalt udsættes for ved et fald,« forklarer en af forskerne bag den nye type gulv, Svein Kleiven, fra den Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i en pressemeddelelse.

Det nye gulv står på et en måtte med gummipigge. Materialet er egentlig udviklet til lave styrthjelme, der beskytter bedre, men forskerne kunne også se en anvendelse inden for ældreplejen.

»Vi så på, hvordan forskningen kunne finde andre anvendelser, hvor man blandt andet vil beskytte kroppen mod fald. Vores beregningsmodeller viser, at dette materiale kan mindske faldskaderne med omkring 40 procent,« siger Svein Kleiven.

I Danmark viste en fremskrivning fra Institut for Folkesundhed viste i 2010, at antallet af indlæggelser efter faldulykker vil vokse fra 13.000 i 2005 til 24.000 ulykker i 2030, efterhånden som befolkningen ældes. I Rudersdal Kommune kan kvalitets- og udviklingssygeplejerske Tea Broeng, som har stået bag et udviklingsprojekt om forebyggelse af faldulykker i Region Hovedstaden, også se et behov for gulvet.

»Det er meget individuelt, hvad der er årsag til, at ældre falder. Hvis det er personer, der stadig bor i eget hjem, vil man forsøge at gå alle risikofaktorerne igennem: Får de medicin, der kan gøre dem svimle? Mangler de træning? Har de tabt sig? For hvis de taber sig, er det typisk muskelstyrken, der forsvinder, og så får man ikke det optimale ud af genoptræningen. Her er det vigtigt at kigge på kosten og omstændighederne omkring måltidet. Men for de allerskrøbeligste – dem der er så dårlige, at de bor på plejecentre – kan det muligvis være relevant, for der har man typisk prøvet de andre ting af,« siger hun.

Der findes allerede to produkter på markedet, som virker på nogenlunde samme måde som den svenske opfindelse. Et af produkterne bliver testet i Norge, men i Danmark har man endnu ikke haft kig på støddæmpende gulve, fortæller Tea Broengs kollega, udviklingskonsulent på ældreområdet Malene Kjærulff.

»Nogle steder har man testet sensorgulve, der kan registrere, om ældre falder, for at forhindre, at de kommer til at ligge i lang tid og vente på hjælp, men støddæmpende gulve er ikke noget, som har været på tapetet herhjemme endnu. Men det lyder interessant,« suger hun.

De svenske forskere skal nu videreudvikle det nye materiale sammen med gulvfabrikanten Ehrenborg, så gulvet ikke føles gyngende, når man går på det. Samtidig skal det både være let at rengøre og lyddæmpende. De nye gulve skal derefter testes i to ældreboligbebyggelser.

Internettets mest forjagede torrent-udbyder er godt træt af retskendelser, der blokerer for The Pirate Bay i adskillige lande – herunder Danmark. Derfor har de udviklet en browser, PirateBrowser, der skal gøre endeligt op med internetcensur. Det skriver Torrentfreak.com.

Idéen er, at hele websites vil være tilgængelige som P2P-pakker, der via andre brugere downloades til brugerens egen maskine, der så kan browse websitet lokalt. Dermed er der ikke en enkelt IP-adresse associeret med websitet, hvilket gør det vanskeligt at blokere brugere for adgang.

»Målet er at skabe en browser-lignende klient, der omgår censur, herunder domæne-blokader, domæne-konfiskering og IP-blokering. Det vil vi opnå ved at dele hele websites indekserede data som en P2P pakke, der kan downloades, og browses igennem lokalt,« forklarer en anonym Pirate Bay-udvikler til Torrentfreak.com.

Ifølge Torrentfreak.com’s oplysninger er udviklingen stadig i gang og vil ende ud som en selvstændig applikation, der kan spille sammen med TorrentBrowser. Applikationen vil dog også komme som et tilføjelsesprogram til både Chrome og Firefox.

PirateBrowser er i skrivende stund blevet downloadet 2,5 millioner gange, ifølge Torrentfreak.com.

Ingeniørerne vil ud af A-kassernes fællesskab, AK-Samvirke. Fællesorganisationen, der rummer alle a-kasser herhjemme, blander sig for meget i politik, lyder meldingen fra de højtuddannedes a-kasse, som har annonceret sin udmeldelse, der træder i kraft den 1. januar 2015.

Akademikernes, der er a-kasse for ingeniører og andre højtuddannede, mener, at AK Samvirke alene skal udtale sig om faktuelle forhold på det danske arbejdsmarked, mens politiske udmeldinger, f.eks. om fordelingspolitik, ligger bedst hos hovedorganisationerne eller hos det enkelte forbund, forklarer Allan Luplau, formand for Akademikernes.

»Samlet set synes vi, der er alt for mange politiske udmeldinger fra AK Samvirke. Mængden og timingen er ikke heldig,« siger Allan Luplau.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad virksomhederne finde dig.

Han mener, at det direkte kan true a-kassernes fremtid, hvis ikke AK Samvirke holder igen med politiske udmeldinger:

Bliver du kendt for at råbe op og kritisere alle nye initiativer, bliver politikerne på et tidspunkt døve over for kritikken
Allan Luplau, formand, a-kassen Akademikernes

»Bliver du kendt for at råbe op og kritisere alle nye initiativer, bliver politikerne på et tidspunkt døve over for kritikken, og så er det let at sige, at ‘vi gider ikke alt det brok, og derfor lægger vi udbetaling af dagpenge over til Udbetaling Danmark og overlader det til jobcentrene at få folk i arbejde og vurdere rådighed’,« frygter Allan Luplau.

Det er en situation, han for alt i verden vil undgå, for det ville overflødiggøre a-kasserne:

»Det vil være superærgerligt, for vi er knalddygtige til at udbetale ydelser og få de ledige kolleger i beskæftigelse. Derfor vil vi gerne være med til at flytte politikenes syn på a-kasserne,« fastslår Allan Luplau.

AK Samvirke forstår ikke kritik

Adm. direktør hos AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, står ifølge avisen.dk uforstående over for kritikken:

»Det er min klare opfattelse, at vi har lagt linjen i fællesskab. Jeg kan virkelig ikke forstå det, og jeg håber, at de fortryder,« siger han.

Blandt de emner, som AK Samvirke ikke burde have udtalt sig om, er f.eks. skat og andre fordelingspolitiske anliggender, forklarer Allan Luplau til Ingeniøren:

»Vi vil gerne rose AK Samvirke for at have råbt vagt i gevær i forhold til folk, der falder ud af dagpengesystemet, men a-kasserne befinder sig i en særlig rolle og skal ikke være et pendul mellem rød og blå fløj. AK Samvirke skal være en brancheorganisation med fokus på, hvordan a-kasserne bliver endnu bedre til at administrere udbetalingerne super billigt og effektivt, og hvordan vi bedst muligt får de ledige i beskæftigelse,« fastslår han.

Klar til at gå i dialog om genindtræden

I avisen.dk udtaler Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, at udmeldelsen er et strategisk træk, som skal skaffe Akademikernes mere indflydelse i den kommende arbejdsmarkedsreform.

Det synspunkt skal han have lov at have, men sådan er virkeligheden ikke, betoner Allan Luplau over for Ingeniøren:

»Siden 2012 har vi forsøgt at nedtone det politiske og i stedet løfte det, vi synes er AK Samvirkes egentlige rolle, nemlig at blive dygtigere til at udbetale ydelser og bedre til at få folk i arbejde. Og når man ikke har succes med at komme igennem med sine standpunkter, må man tage konsekvensen,« forklarer Akademikernes formand.

Han peger dog på, at udmeldelsen blev ledsaget af et ønske om at indgå i dialog med AK Samvirke, som kan ende med, at udmeldelsen bliver trukket tilbage, såfremt AK-Samvirke er parat til at nedtone det politiske.

»Helt overordnet synes vi, at Akademikernes hører med i AK Samvirke, men vi kan ikke være der for enhver pris. Vi mener grundlæggende, at det politiske skal overlades til fagforbundene og hovedorganisationerne. AK Samvirke har i alt 2,1 millioner medlemmer fra 25 forskellige a-kasser. Så bred en organisation kan ikke have en klar politiske profil, for vi har vidt forskellige interesser,« påpeger Allan Luplau.