Category Archives: computer

I årets første Spørg Læserne har vi valgt at bringe to spørgsmål, som begge relaterer sig til æg:

Mona Obling skriver: Min gamle far, som er født år 1908, har fortalt, at mine bedsteforældre altid opbevarede deres æg i vandglas – derfor en lang og sikker holdbarhed. Er der noget om snakken?
Og Birgit Engmann skriver: Vi har baghavehøns. P.t. lægger de mere, end vi kan bruge – kan jeg nedfryse dem ved at slå dem ud af skallen, som jeg først vil skolde? Hvis det kan lade sig gøre, hvor længe kan de da opbevares ved minus 15 grader?

Ved du noget om æg? Så skriv dit svar i debatten herunder:

Artiklen stammer fra Danske Maskiningeniørers jubilæumsmagasin

Når slagterier, storbagerier, producenter af tørmælk og industrien for forarbejdning af fisk i hele verden skærer deres kød, bager deres brød, tørrer deres mælk og fileterer deres fisk, bliver det i høj grad gjort på danskudviklet udstyr.

I Danmark ligger nemlig en af verdens tre største klynger for teknologi til fødevareindustrien, som ifølge nye tal fra DI eksporterer 80 procent af deres produkter, mens det for ingrediensernes vedkommende er 95 procent.

Efterspørgslen fra resten af verden hænger først og fremmest sammen med, at der i Danmark er et meget kreativt og erfaringsrigt miljø omkring design og konstruering af maskiner til fødevareindustrien, mener professor på DTU Fødevareinstituttet Jens Adler-Nissen.

»Det er en styrkeposition, som er forholdsvis speciel,« siger han.

Ifølge professoren skyldes styrkepositionen i høj grad de danske ingeniører og deres samarbejde med den store danske fødevare- og ingrediensindustri.

»Udstyret skal udvikles og testes i industrien, og det er ulige nemmere, når man bor tæt på og taler samme sprog. Vi har dygtige ingeniører og en tradition for højteknologisk viden på området. Men det afgørende er, at vi har en stor, eksportorienteret fødevareproduktion i Danmark,« slår han fast.

Gode lyttere

En af de brancher, der har allerstørst glæde af samarbejdet, er slagterierne, hvor dansk teknologi dominerer produktionen.

Sektionsleder på Danish Meat Research Institute under Teknologisk Institut Carsten Jensen har fingrene nede i udviklingen af den nyeste teknologi til slagterierne, og hans bud på den danske udstyrssucces er, at ingeniørerne har været gode til at sammenkæde ny teknologi med høj procesindsigt og så lytte til, hvad branchen ønsker.

»Til forskel fra udlandet har vi indset, at vi fra starten har været så små, at vi har været nødt til at slå os sammen – forskningsmæssigt for eksempel,« forklarer Carsten Jensen.

På den måde har vi kunnet samle den økonomi, der har været til stede, til nogle projektspecifikke aktiviteter til forskel for udenlandske fødevarevirksomheder, der har været så store, at de selv har kunnet finansiere udviklingen.

»For dem bliver det oftest kun til brandslukningsopgaver og procesoptimeringstiltag, mens vi er gået i den anden grøft og har været mere visionære,« siger han.

Stormagt i stål

Professor Jens Adler-Nissen forklarer desuden succesen med, at udstyrsindustrien gør noget ud af at opbygge ekspertise inden for bearbejdning af rustfrit stål og forståelse for proceshygiejne og hygiejnisk design.

»Det tæller kolossalt meget, at vi kan sikre en effektiv og høj sikkerhed i produktionen, og hygiejne er en af de discipliner, danske maskiningeniører er gode til. Man kan nemt bruge 15 procent af tiden i produktionen på rengøring, så det er noget, der batter, hvis man kan nedsætte tiden, vandforbruget og energiforbruget,« siger han og peger også på, at Danmark er en ‘stormagt i rustfrit stål’.

»Det er en position, der er værd at bevare, for der er kolossal indtjening i den,« siger han og nævner et nyligt projekt under innovationsplatformen Inspire, der kunne forbedre standtiden på skæreværktøjer alene ved at gå over til nye typer stål.

»Der sker for eksempel et enormt slid på de skæreværktøjer, der skærer pølser i skiver. Efter et par timer er man nødt til at standse for at slibe knivene op. Så der er meget at vinde ved at forlænge oppetiderne,« forklarer han og nævner et andet projekt under DTU Mekanik, hvor der er blevet udviklet en 3D-laserscanningsteknik, hvor man kan se, hvordan en knivsæg bliver slidt med én mys nøjagtighed:

»Så der er mange nye ting undervejs. Også inden for materialer til overflader, som er mere slidstærke eller nemmere at rengøre.«

Drejer på de rigtige knapper

Flere af de danske fødevarevirksomheder er verdensførende, og for at overleve den globale finansielle krise har fødevaregiganter som Danish Crown og Arla været nødt til at tænke på, hvordan kødet kunne skæres bedre ud med mindre ressourcespild, og hvordan mælken kunne produceres eller pakkes bedre.

Og i den sammenhæng har de danske ingeniører været med til at styrke fødevarevirksomhedernes position, mener chefkonsulent i DI Fødevarer Lise Walbom.

»Virksomhederne har skullet vende hver en sten, og det har man gjort i samarbejde med udstyrsleverandørerne,« siger hun.

»Fødevareproducenterne kan pege på nogle behov, og så kommer maskiningeniørerne ind i billedet med deres ekspertise og kan sige, hvilke knapper der så er at dreje på. Konkurrencen er rigtig hård, og fødevareindustrien skal have mere ud af de ressourcer, den har til rådighed, og der kommer de tekniske løsninger ind i billedet som et rigtig vigtigt værktøj,« understreger hun.

Magnet for udenlandske opkøb

Den hårde konkurrence har også fået flere udenlandske udstyrsproducenter til at se mod Danmark og opkøbe danske maskinvirksomheder de seneste ti år.

Det gælder blandt andet den amerikanske procesudstyrsproducent SPX, der har opkøbt APV og Anhydro. Islandske Marel har opkøbt Carnitech og Scanvægt, der primært leverer udstyr til fiskeindustrien. Og østrigske Haas fusionerede med Meincke, der blandt andet er kendt for deres tunnelovne til bagerier, og blev til Haas-Meincke.

Sidste år foretog Ingeniøren en branchegennemgang, som viste, at de ingeniørtunge eksportører af produktionsudstyr til bryggerier, mejerier, svineslagterier, fjerkræslagterier og fiskefabrikker har navigeret gennem den økonomiske krise med det ene rekordregnskab efter det andet.

For eksempel kunne GEA Process Engineering i 2012 lukke sit bedste årsregnskab nogensinde med et overskud på 1,2 milliarder kroner, ligesom Foss Instruments også kunne notere en rekord i 2012 med en omsætningsfremgang på ni procent til 1,7 milliarder kroner.

Og det er en tendens, der ifølge Lise Walbom vil fortsætte, fordi udstyrsleverandørerne kan skabe værdi for ikke bare danske, men også udenlandske fødevarevirksomheder, der stadig har brug for at fokusere på effektivisering og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Den ‘hemmelige’ succes

Hidtil har det faktum, at Danmark har en førerposition på området, været mere eller mindre ‘hemmeligt’.

Det har i hvert fald været svært at slå igennem politisk, mener Jens Adler-Nissen, der peger på, at de fleste folk mener, at udstyr til fødevareindustrien ikke kan være særlig højteknologisk.

»De fleste ved, at det, Danfoss laver, er højteknologisk, men de fleste har nok svært ved at forestille sig, at der kan være noget højteknologisk i at lave kiks. Hele emnet har en aura af, at det nok bare er madlavning i stor skala,« siger han.

»Men det er åndssvagt ikke at gribe chancen, for behovet for forarbejdede fødevarer stiger voldsomt på grund af den voksende, købedygtige middelklasse rundt om i hele verden. Og det, de nyindustrialiserede lande efterspørger, er teknologi til at forarbejde deres fødevarer.«

Guldet grånes

Jens Adler-Nissen mener, at området har været forsømt i hele Europa de seneste 25 år, og at den generation, der er dygtig til at udvikle udstyr til fødevareinsustrien, er ved at blive gråhåret.

Professoren mener, at både politikere og uddannelsesinstitutioner trænger til at erkende, at det fødevareindustrielle kompleks er unikt stærkt i Danmark, og at det skal understøttes ved at uddanne ingeniører, håndværkere og teknikere:

»Dygtige håndværkere er nøglepersoner, for det er for eksempel vigtigt af hygiejniske grunde, at en svejsesøm ikke ser ud som sporet efter en fordrukken måge, der har skidt!«

»Hvis man ikke er bevidst om det guld og de potentialer for vækst, der ligger i fødevareforarbejdning, så kan vi sagtens miste førerpositionen,« siger professoren som en opsang til politikerne.

I DI vil man gerne være med til at støtte en styrkelse af udstyrsleverandørerne. Derfor er organisationen i disse dage ved at lægge sidste hånd på en analyse af området, som blandt andet skal være med til at danne ballast til nye netværk, hvor DI kobler danske udstyrsleverandører til den globale fødevareindustri.

»Det skal sikre, at vi styrker samarbejdet og får målrettet arbejdet i maskinvirksomheder til de behov, der er i de globale fødevarevirksomheder, så det bliver endnu stærkere, end det er i dag,« fortæller Lise Walbom.

Ikke bare den kyssende bro, men også de to kanalbroer, der senest til sommer skulle have bundet Københavns Havn sammen for cyklister og gående, bliver i kølvandet af Pihl & Søns konkurs forsinket i yderligere et halvt år og ventes, ligesom skydebroen, først færdige til årsskiftet.

Også cykelbroen ved Fisketorvet, som MT Højgaard står for, ventes yderligere forsinket. ‘Cykelslangen’ skulle have været færdig i slutningen af 2012 og senest i april. Men nu er stålkonstruktionen fra Kina forsinket et par måneder.

Oprindeligt skulle inderhavnsbroerne have været i brug for et år siden, i februar 2013. Første gang blev broerne forsinket af Pihl & Søns konkurs. Denne gang skyldes forsinkelsen, at kommunen, imod forventning, ikke kunne blive enige med den konkursramte stålleverandør VSB Industri om kvalitet og pris på de ellers næsten færdige stålkonstruktioner til kanalbroerne.

VSB har ikke været indblandet i stålleverancen til Skydebroen. Det var derimod det spanske firma Tardasa, som Københavns Kommune har besluttet, at den ikke vil modtage stål fra, for at skydebroens kommende entreprenør kan stå frit med hensyn til valg af stålproducent.

Cykelbroen ved Fisketorvet blev, ifølge MT Højgaard, bl.a. forsinket af mangler i de forberedende tegninger til broen, som Københavns Kommune fik lavet af Rambøll.

Derfor mener entreprenøren, at bygherren selv skal betale for forsinkelsen. Det afviser Københavns Kommune. Bliver parterne ikke enige, ender sagen for voldgiftsretten.

2013 blev det hidtil varmeste år i Australien, siden meteorologerne i 1910 begyndte at registrere varmerekorder. Særligt hedebølgernes omfang og deres konsekvenser i form af ødelæggende brande har fået førende australske klimaforskere til at slå alarm.

Årets første hedebølge, hvor der flere steder i landet blev målt 45 grader, varede 20 dage. Også foråret var det hidtil varmeste, mens den australske vinter var den tredjevarmeste, der er målt. Middeltemperaturen for hele året 1,2 grader over gennemsnittet.

Faktisk var vejret så ekstremt, at australiernes meteorologiske institut sidste år måtte indføre nye farver på sin temperaturskala for at tage højde for de ekstreme temperaturer.

De australske vejrmyndigheder vurderer, at deres rekordtemperaturer flugter godt med globale tendenser. Og selv om Martin Stendel, seniorforsker, ph.d. ved Danmarks Klimacenter ved DMI, er forsigtig med at slå en kausal sammenhæng med den globale opvarmning fast, siger han:

»Vi ved ikke, hvordan det ville have været uden menneskeskabte indflydelser, derfor kan vi kun tale om ændringer i sandsynligheder. Klimamodellerne er stort set enige i, at det bliver mere tørt i områder, hvor der i forvejen er tørt, og vådere i våde regioner. Vi har derfor kunnet forvente at få flere hedebølger og tørkeperioder i Australien.«

»Lignende ændringer blev observeret i Europa og Rusland med nogle ganske usædvanlige tørre og varme somre og hedebølger i 2003, 2006 og 2010. Selv om Danmark udgør kun en lille del af klodens overflade og derfor ikke er en målestok til globale temperaturer, har vi for eksempel observeret flere meget varme december måneder, sidst i 2006 og nu i 2013,« tilføjer Martin Stendel.

48 grader i går

Australiens meteorologiske institut peger også på de omfattende tasmanske brande i starten af året, som blev efterfulgt af en tør og varm vinter, at foråret kom tidligt og kulminerede i ødelæggende brande i området omkring Sydney.

2014 lægger også varmt ud. I Moomba i den nordlige del af Sydaustralien blev der i går målt 48 grader C. Der er dog stadig næsten tre grader op til den hidtidige australske rekord på 50,7 grader, som blev målt i Oodnadatta i 1960.

Alle disse rekorder har ifølge avisen The West Australian fået en række australske klimaforskere til at advare mod menneskeskabte klimaændringer:

Ifølge Sarah Perkins, klimaforsker ved University of New South Wales i Sydney, var omfanget af temperaturrekorder i fjor ekstraordinært højt. Og hun forsikrer om, at risikoen for igen at få sommertemperaturer som i 2013 er femdoblet på grund af menneskeskabte klimaændringer.

Professor Roger Jones fra Victoria University i Melbourne advarer især imod stigningen i hedebølgernes omfang:

»Vi ved endnu ikke, hvorfor hedebølgerne er længere og varmere end forudset, men konsekvensen er større brandfare og pres på planter, dyr og mennesker end forudset i vurderingerne af klimaskabte skader,« siger an.

Andre klimaforskere hæfter sig ved, at de rekordhøje temperaturer var bemærkelsesværdige, fordi de ikke optrådte i et ‘El Nino’-år, hvor det australske sommervejr normalt er mere varmt og tørt.

Hedebølgerne begynder tidligere

Martin Stendel forstår godt, at australierne er bekymret:

»Selv om de har hedebølger hvert år, begyndte de i fjor tidligere og med højere temperaturer. Det er klart, at det er bekymrende, at de allerede så tidligt på sæsonen er i gang med de ekstreme hændelser.«

Men han kan ikke forholde sig til, hvor stor en del af klimaændringerne som er menneskeskabte:

»Vi kan kun forklare den globale temperaturøgning, som vi observerer, hvis vi antager, at den største del skyldes menneskelig aktivitet, simpelthen fordi den naturlige variabilitet ikke er stort nok. Stigende temperaturer og flere ekstremhændelser i Australien passer derfor godt til, hvad vi forventer, men dertil kommer selvfølgelig mere lokale effekter som ændringer i landbrug eller øget skovning, som også kan have en indflydelse på for eksempel hedebølger,« forklarer Martin Stendel.

Test af elbiler i Danmark har gang på gang vist, at hårdt vintervejr forringer rækkevidden per opladning betragteligt. Nu viser en tysk test, hvor galt det kan gå, hvis man ligefrem forsøger at tage elbilen rundt i nogle af Europas skisportssteder.

Testen er udført af bladet Auto Bild, som ikke selv har gjort den tilgængelig på sin hjemmeside. Men resultaterne er refereret flere steder på nettet, blandt andet af Automobilwoche.

Heraf fremgår det, at testen omfattede fem af de mest almindelige elbiler, som skulle køre på sneklædte bjergveje. Det fik rækkevidden til at falde til under halvdelen af, hvad producenterne selv oplyser.

Kortest nåede Renault Zoe, som løb tør for strøm efter 59 kilometer. Mitsubishi i-Miev og BMW i3 kom kun to kilometer længere, mens Nissan Leaf nåede ud på 69 kilometer.

Bedre gik det naturligvis for Tesla S, som kørte 207 på en opladning. Det skal dog ses i forhold til, at Tesla annoncerer med en rækkevidde på 500 kilometer og har et batteri på 85 kWh. De øvrige biler i testen klarer sig med batterier på mellem 16 og 24 kWh, og ingen af producenterne lover mere end 200 kilometer per opladning.

4,8 år er den optimale længde i en direktørstilling. Det viser et studie fra University of Texas, Arlington. I løbet af den periode kan direktøren nå at implementere ændringer, der skal forbedre virksomheden uden at skade dens vækstpotentiale.

Efter fem år bliver chefer generelt lidt for komfortable, og mister derfor noget af deres tilpasningsevne og innovationsdrive. Det skriver Michael Jarrett, professor i organisationsadfærd ved den internationale business-skole INSEAD, i en blog på Harvard Business Review.

På udkig efter et nyt job? Tjek Jobfinder.

Her er tre grunde til, at direktøren skal gå selv, inden han bliver smidt ud.

1. Det går udover virksomhedens vækst, når du som direktør bliver for længe
Studiet viste, at jo længere direktøren blev på posten, jo tættere blev båndet mellem ham og medarbejdere. Men der kom et tidspunkt, hvor både det forhold og virksomhedens præstation generelt går ned ad, lige meget hvor fasttømret medarbejderstaben er. Når en direktør bliver længere end fem år, vil kundeforhold, produktsikkerhed- og kvalitet og endda økonomisk overskud være i tilbagegang, viser studiet.

Når du er blevet meget integreret i virksomheden, vil du hellere undgå fejl end at satse på successer…
Michael Jarrett, professor i organisationsadfærd

2. Du bliver mere tilbøjelig til at nøjes med status quo
Når du er blevet komfortabel med direktørrollen, bliver du også mere og mere tilfreds. Når det sker, vil en accept af status quo generelt sprede sig i virksomheden. Efter den første entusiasme og energi har fortaget sig, kan hverdagsrutiner og arbejdsgange kvæle innovationsdrivet, skriver Michael Jarrett.

Selvfølgelig er der indlysende undtagelser som Apples Steve Jobs f.eks., men han er en sjældenhed. Udskiftning i direktørstolen er vigtig, fordi ‘nye direktører er mere åbne og på udkig efter nye løsninger’, skriver han.

3. Du holder op med at lære
Studiet afdækkede, at en direktørs måde at lære og arbejde på ændrer sig over årene, og det påvirker kunderne. I begyndelsen vil direktøren søge viden fra varierede kilder – både fra interne og eksterne, som styrker forholdet mellem kunder og ansatte. Men som chefen får mere og mere indsigt og bliver mere forskanset, vil han med tiden få sine inputs fra interne kilder og miste kontakten til markedet, siger forfatteren. Når du er blevet meget integreret i virksomheden, vil du hellere undgå fejl end at satse på successer, og du får svære ved at se, hvad der bør gøres.

Læs også: Grundfos sparker topchefen ud

Det er strengt forbudt at have sin mobiltelefon med ind til eksamen på Syddansk Universitet, og for at undgå smuglere har universitetet nu udstyret vagterne med scannere, skriver universitetet i en meddelelse.

Scannerne begynder at vibrere, hvis de opsnapper et mobilsignal i nærheden, så en hemmelig sms eller et opslag på nettet vil omgående blive opfanget, og den studerende bortvist.

»Det har hele tiden været forbudt at bruge sin mobil under eksamen, men i praksis har det været vanskeligt at kontrollere. Især hvis den studerende gik på toilettet. Med scanneren kan vi registrere, hvis en mobiltelefon er tændt, og det fungerer ligesom en slags geigertæller, hvor signalet stiger, når man kommer tættere på,« fortæller Kurt Gammelgaard, som er it-chef ved Syddansk Universitet.

Og det er ikke uden grund, at universitetet har taget scannerne i brug, selv om snyderne er få. I 2013 måtte universitetet igennem cirka 175 snydesager ud af de 160.000 eksamener, men det er også alvorligt nok, fastslår studiechef Morten Hansen.

Han understreger dog, at ikke alle snydesager har noget med mobiltelefoner at gøre, men også kan handle om ulovlig kopiering af tekst uden angivelse af citat.

En kriminel hackergruppe har på spektakulær vis haft kontrol over it-systemerne i en kæmpe havn i den belgiske by Antwerpen. Det skriver Berlingske.

Hackergruppen som det tog Europol ti måneder at optrevle har tilsyneladende kontrolleret de systemer, der bestemmer hvilke containere, der skal hvorhen i den gigantiske industrihavn. I en uhellig alliance med en narkobande har de sørget for at distribuere containere med stoffer fra Sydamerika ud til de lastbiler, som narkosmuglerne valgte.

Phishing og indbrud

Hackingen af havnens it-systemer blev i første omgang udført på klassisk vis. Der blev sendt mail med tvivlsomme links til havnens medarbejdere, man klikkede på dem alligevel, og så var der installeret malware i de systemer, der hvert år kontrollerer millioner af containeres ruter rundt i havnen.

Malwaren blev dog opdaget og slettet, men historien stopper ikke der. Hackerne brød ind i havnekontoret og installerede minicomputere direkte ind i de ansattes computere. Nu havde man total kontrol, og det nåede ifølge Europol at stå på i flere år.

Optrevlingen af den kriminelle ring har resulteret i 15 anholdelser og beslaglæggelse af 9 millioner kroner i kontanter samt maskingeværer og skudsikre veste fordelt på 20 forskellige adresser.

Kriminel hackerindustri

Europol optrevlede den kriminelle bande i oktober 2013, og i den forbindelse appellerede Rob Wainwright, der er leder af Europol til, at både EU og de forskellige regeringer sørger for, at der er den rigtige lovgivning til, at bekæmpe digital kriminalitet.

»Der er opstået en serviceindustri af hackere, der på freelancebasis giver traditionelle kriminelle organisationer helt nye muligheder. Det tvinger politiet til nye teknologi- og operationsmønstre. Men regeringer og parlamentet må også sikre, at lovgivningen er egnet til, at vi kan bekæmpe denne nye og massive udnyttelse af internettet fra de kriminelles side«, sagde Rob Wainwright.

NATO-landene har nu indgået en aftale om at inddrage cyberforbedring i deres forsvarsplanlægning og indvilliget i at blive målt på resultaterne. Det skal ifølge NATO sikre et højere fælles bundniveau i bekæmpelse af og forsvar mod cyber-angreb.