Category Archives: computer

København omstiller inden længe de sidste områder fra dampbaseret fjernvarme til klimavenligere fjernvarme baseret på vand og genbrugsvarme fra Amagerværket.

Den fysiske forudsætning er en 330 meter lang fjernvarmetunnel, der forbinder Amagerværket med København K. Selve boringen af tunnelen, der bare tager nogle få måneder, går i gang efter nytår, og lige nu sidder ingeniørerne hos Niras, der rådgiver Hofor, Hovedstadens Forsyningsselskab, og regner og tegner på udbudsmaterialet til forbindelsen.

Fra især at være en måde at føre større kloakrør på, er pipejacking eller tunnellering, hvor der fræses hul i kalken med et fræsehoved, som tunnelmaskinen sammen med de stålarmerede betonrør skubber frem gennem undergrunden, ved at brede sig ud til afløbs- og fjernvarmetunneler.

»Potentialet med metoden er enorm. For man kan komme frem, hvor andre giver op, som her under Københavns Havn. Man slipper for at grave, hvilket er en stor fordel, når man skal under motorveje, jernbaner og havne,« siger civilingeniør Simon Holm fra Niras, der også har brugt metoden til at etablere bassinledninger ved skybruds- og klimasikring.

Den jord og kalk, der fræses ud, fjernes ved hjælp af en vogn, der kører inde i tunnelen, og som transporterer jorden tilbage til startskakten, hvor materialet bliver løftet op og kørt væk.

Fjernvarmetunnelen, hvor der både skal være plads til varmerør og en passage, hvor driftsteknikere kan gå gennem tunnelen fra skakten ved Kulturhuset på Islands Brygge til skakten ved Falckhuset på Kalvebod Brygge, får en diameter på tre meter og bliver anlagt 20 meter under terræn eller seks til ti meter under havbunden.

Tunelleringsmetoden ’åben eller lukket front med trykluft’ er netop beregnet på sårbare områder under grundvandsspejlet.

»Tunellering er et vækstområde. Metoden er smart til bynære områder, hvor det er svært at grave op,« siger Simon Holm.

Det er den 3,4 kilometer lange bassinledning, der bliver Danmarks største afløbstunnel, et eksempel på. Den bliver tunnelleret 15 meter under Vigerslevparken, hvor den skal mindske antallet af overløb fra Damhusåen. Damhusledningen får en kapacitet, der ved kraftige regnskyl kan transportere 15.000 liter vand sekundet.

I 2015 bliver den nye fjernvarmetunnel sluttet til hovedstadens eksisterende fjernvarmenet i Thorshavnsgade, og hvorfra den i 2016 kommer til at forsyne beboere og erhverv i indre by med klimavenlig fjernvarme fra både Amagerværket og Avedøreværket.

»Når vi i fremtiden skruer op for varmen, vil vi undgå at skade klimaet. Den nye tunnel er et vigtigt skridt i den retning,« siger Hofors projektleder, John C. Weiergang Olsen.

Den politiske ballade om, hvad der skal ske med Danmarks radioaktive affald, får konsekvenser for nedrivningen af de nukleare anlæg på Risø, der vil levere langt hovedparten af atomaffaldet.

Et slutdepot skulle have været klar i 2012, men en afklaring har lange udsigter, og det begynder at presse den statsejede virksomhed Dansk Dekommissionering (DD), der har til opgave at rydde op efter 40 års dansk atomeventyr.

»Vi kan ikke afslutte dekommis­sioneringen af de nukleare anlæg endeligt, før der er fundet en løsning på, hvad vi skal gøre af affaldet. Det kræver, at der er et sted at håndtere og opbevare affaldet,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, administrerende direktør i DD.

Mere komplekst end forventet

Siden et enigt folketing i 2002 satte gang i etableringen af et dansk slutdepot, er enigheden forduftet, og de seks udpegede kommuner ønsker hverken et slutdepot eller et mellemlager, der i efteråret er foreslået som en mulig midlertidig løsning. Den tredje mulige løsning, eksport, er urealistisk før om minimum 15-20 år, siger eksperter.

»For os er der ingen forskel på et mellemlager og et slutdepot. Vi ønsker ikke at have affaldet,« siger borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) fra Struer, som er en af de udpegede kommuner.

Det politiske smøl betyder nu forsinkelser i nedrivningen af de to største og teknisk mest krævende projekter: forsøgsreaktoren, DR3, samt Behandlingsstationen, hvor DD håndterer alt atomaffald. Tidsplanen på vej mod den planlagte afvikling af DR3 i 2018 er allerede overskredet, og projektet med Behandlingsstationen kommer ikke på tegnebrættet, før der er en afklaring om deponering. Imens vokser affaldslagrene på Risø, der slet ikke er konstrueret til langtidsopbevaring af radioaktivt affald. Lagrene er allerede udvidet én gang og skal måske udvides igen.

»Det her viser med al tydelighed, at opgaven med det begrænsede danske affald er betydeligt mere kompleks og formentlig dyrere, end man har forestillet sig,« siger Tarjei Haaland, der er klima- og energi­politisk medarbejder i Greenpeace og følger affaldssagen tæt.

Svært at holde på personalet

Forsinkelserne betyder, at det kan blive svært at fastholde personale med kendskab til Risøs anlæg. Samtidig kan det true økonomien i projektet. Siden 2003 har dekommissioneringen årligt kostet 72 millioner kroner i gennemsnit i drifts- og projektudgifter, og 58 procent af den oprindelige bevilling på knap 1,4 milliarder 2013-kroner er brugt med de sværeste opgaver tilbage. Risø skal være et såkaldt green field – dvs. ryddet for anlæg og affald – i 2023, og selv om Ole Kastbjerg Nielsen er optimist i forhold til at holde den maksimale økonomiske ramme på godt 1,8 milliarder 2013-kroner, giver han ingen garantier.

»Driftsudgifterne vil falde med tiden, når projekterne bliver færdige, men det er klart, at på et tidspunkt vil en manglende beslutning om den langsigtede løsning få betydning for vores samlede udgifter,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Lone Kornøv, professor ved Aalborg Universitet, fremhæver, at det er gået for stærkt med blandt andet udpegningen af de seks depotkommuner. Det giver nu problemer.

»Vi ved fra andre kontroversielle sager, at hvis ikke man får inddraget de relevante aktører som borgere og eksperter i tide, kan sagen trække ud med risiko for forsinkelser af projektet,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den politisk ansvarlige, minister for forebyggelse og sundhed Astrid Krag (SF).

Flere kommuner har ytret ønske om at tilbyde gratis internet til borgere og turister. Albertslund har et forslag om kommunalt udbudt wifi til behandling i statsforvaltningen, og Frederiksberg kommune arbejder i skrivende stund på et lignende.

Men det er en rigtig dårlig ide, mener Jakob Willer, der er direktør i teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien.

»Det er en helt skæv udvikling. Hvis kommunerne skal til at ligge i konkurrence med teleselskaberne, vil det rode fuldstændigt op i den måde, som vi har etableret digital infrastruktur i Danmark på«, siger Jakob Willer til Version2.

Flere kommuner på vej

Line Markert er juniorpartner i advokatfirmaet Horten, der har mange af landes kommuner på klientlisten. Og hun mener, at der er endnu flere, der er interesserede i kommunalt finansieret wifi

»Jeg har drøftet konkrete tanker med fem-ti kommuner, og de taler så med andre kommuner. Vores vurdering er at 25-30 procent af kommunerne er interesserede i dette her«, siger Line Markert til Version2.

I 2009 vurderede statsforvaltningen at gratis wifi fra kommunen var i strid med loven med en henvisning til, at det vil være konkurrenceforvridende. Men den vurdering håber flere kommuner altså nu at gøre op med eller komme uden om.

I Albertslund kommune er planerne om gratis wifi baseret på en overskudskapacitet fra et fibernet, som kommunen alligevel vil rulle ud til anden brug. Niels Carsten Bluhme er direktør for miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund kommune. Og han mener ikke, at teleselskaberne har noget at frygte.

»Det kan slet ikke måle sig med det, som teleselskaberne leverer. Vi snakker om en relativt svag kapacitet omkring byrum, der vil kunne bruges til at læse et par mails eller andet. Vi forsøger ikke at konkurrere med teleselskaberne«, siger Niels Carsten Bluhme til Version2.

Men hos Teleindustrien køber man ikke argumentet om, at kommunerne ikke vil konkurrere med branchen.

»Det argument tror jeg ikke på. Disse her kommuner vil tilbyde gratis wififorbindelser. Hvis det ikke er direkte konkurrence med teleselskaberne, så ved jeg ikke, hvad det er«, siger Direktør Jakob Willer.

Kommuner sidder på hænderne

Teleindustrien og IT-Branchen har i et høringssvar til statsforvaltningen meldt ud, at man bør stå fast på, at kommunalt finansieret wifi er ulovligt og konkurrenceforvridende. Albertslund kommune skal kommentere på det i januar måned, og først derefter vil statsforvaltningen gå videre med sagen.

Og advokat Line Markert vurderer, at sagen vil få betydning for de planer, som andre kommuner eventuelt går rundt med.

»Der er jo en del kommuner der sidder på hænderne. Blandt andet fordi, at der har været så meget medie omtale på dem, der har forsøgt sig. Så vil man hellere lade andre stikke næsen frem, og så afventer man, hvordan det går«, siger Line Markert til Version2.

Ifølge Version2s oplysninger vil Frederiksberg kommune søge om tilladelse til at udbyde gratis wifi i 2014.

Version2 blogger Kræn Hansen har opdaget et sikkerhedshul på hjemmesiden for CVR-registeret, cvr.dk, som Erhvervsstyrelsen står bag. Der er tale om et persistent cross-site-scripting hul, som gør det muligt for en angriber at få siden til at køre javascript, hvis angriberen opretter en virksomhed.

Kræn Hansen, der til dagligt læser Computer Science på DTU, fandt ud af, at hvis der bliver sat særlig HTML-kode ind i et adressefelt i forbindelse med oprettelsen af en virksomhed på cvr.dk, så er det muligt at hive javascript ind på siden fra et eksternt site. Og ad den vej har det været muligt at præsentere vilkårligt indhold på cvr.dk.

»Det er jo et spørgsmål om at en ondsindet person vil kunne mistbruge den tilid, som folk lægger i de data, som cvr.dk præsenterer,« siger Kræn Hansen.

Et cross-site-scripting angreb kan fungere ved, at en ondsindet person lokker et offer til at klikke på et særligt udført link, der præsenterer ofret for angriberens indhold på en hjemmeside, som angriberen ikke ellers har kontrol over. På den måde kan det se ud som om, det er personen eller organisationen bag hjemmesiden, der er afsender på indholdet.

Persistent cross-site-scripting

Den angrebsvektor, Kræn Hansen er faldet over, er dog på sin vis værre.

For her er der som nævnt tale om et persistent cross-site-scripting angreb. Det persistente består i, at en angriber ikke længere behøver lokke et offer til at klikke på et særligt link, da den ondsindede kode bliver lagret i CVR-registrets database, og dermed automatisk hentet frem, når en bruger besøger siden.

Som Kræn Hansen beskriver i sit blogindlæg, kan det foregå ved, at angriberen opretter en virksomhed på cvr.dk og indtaster HMTL-koden, der hiver javascript ind på siden, i et adresse-felt. Fremover vil alle, der besøger siden med virksomheden, enten ved selv at søge sig frem til den, eller ved at klikke på et direkte link til den, blive præsenteret for en side under cvr.dk, hvor en angriber har fuldstændigt kontrol over indholdet.

Og Kræn Hansen kan sagtens komme i tanke om, hvordan det vil kunne misbruges. Eksempelvis i forhold til antallet af ansatte og dermed virksomheden størrelse, som via cross-site-scriptet vil kunne manipuleres på cvr.dk, hvilket i sidste ende kunne påvirke sådan noget som investeringslysten i virksomheden.

»Det er noget der bliver trukket fra Skat og så videre, det er ikke data, man normalt har skriverettighed til, men det er noget, jeg kan ændre alligevel, når jeg overtager den del af websitet,« siger han.

Kræn Hansen har, som en god whitehat-hacker jo gør, rettet henvendelse til Erhvervsstyrelsen, inden han gik ud med oplysningerne om den potentielle angrebsmulighed. Og det potentielle sikkerhedshul er nu lukket.

Erhvervsstyrelsen er taknemmelig

It-chef i Erhvervsstyrelsen Morten Kildevang Jensen beskriver den sårbarhed, som Kræn Hansen fandt frem til, og som nu er lukket, som alvorlig.

»Denne type fejl har meget høj prioritet i Erhvervsstyrelsen og vurderes til at være i kategorien alvorlig, da brugerne skal kunne stole på data såvel som den kanal som udstiller data,« skriver Morten Kildevang Jensen i en mail.

Det er uvist, hvornår fejlen er opstået, men den kan have eksisteret i længere tid, oplyser Morten Kildevang Jensen. Han fortæller, at Erhvervsstyrelsen løbende overvåger tilstanden på alle selvbetjeningsløsninger.

»Men der er altid den mulighed, at brugerne opdager sikkerhedsproblemer inden Erhvervsstyrelsen. Vi er derfor altid interesseret i at høre fra vores brugere, hvis de oplevere situationer, hvor sikkerheden er truet. Generelt er Erhvervsstyrelsen taknemmelige for, at eventuelle sikkerhedsbrister på cvr.dk, indmeldes direkte til Erhvervsstyrelsen, således at eventuelle fejl kan rettes hurtigt – som det er sket i denne sag,« skriver Morten Kildevang Jensen.

Ingeniørforeningen, IDA, sælger en tredjedel af sine aktier i Mediehuset Ingeniøren A/S.

Baggrunden er omlægningen af avisernes mediestøtte til platformsneutral produktionsstøtte. Her betyder det såkaldte ejerskabskriterium, at organisationer som IDA i fremtiden højest må eje totredjedele af medievirksomheden, hvis dets medier skal være støtteberettigede.

Salget af aktier får som konsekvens at Nyhedsmagasinet Ingeniøren, ing.dk og version2.dk vil kunne modtage produktionsstøtte, der giver medierne samme vilkår som kommercielle konkurrenter. Denne økonomiske ligestilling er afgørende for at sikre mediernes fortsatte evne til at sætte teknologisk dagsorden i det offentlige rum.

»Ingeniøren og dets søstermedier har en nødvendig rolle i det danske medielandskab, hvor publicistisk drevet journalistik sætter brede teknologiske dagsordner og undersøger de samfundsmæssige effekter, teknologien har. Derfor har vi truffet beslutningen om at sælge nogle af vores aktier, hvorved vi sikrer mediernes forretningsmæssige evne til at konkurrere og skaber et sundere økonomisk grundlag,« siger adm. direktør i Ingeniørforeningen, IDA Carl Aage Dahl.

De nye indehavere af aktierne er de to uafhængige pensionskasser ISP og DIP, der begge har ingeniører som deres kunder. Det nye ejerskab betyder, at der også fremover bliver produceret uafhængig journalistik, som er fundamentet for den høje troværdighed, som Ingeniørens medier har i dag.

»Vi ved, at vores medlemmer sætter utrolig stor pris på Ingeniøren og dets søstermedie, og vi ved også, at læserkredsen med interesse for teknologi, forskning og samfund er langt bredere end IDAs medlemmer. Derfor er jeg glad for, at vi nu skaber grundlag for at fastholde og udbygge mediernes stærke profil,« understreger Carl Aage Dahl.

Ingeniørens chefredaktør, Arne Steinmark, glæder sig over aftalen.

»Nu kan vi koncentrere os om både at konkurrere på lige fod med vore kolleger i branchen og fortsat have kræfter til at prioritere landets mest begavede teknologijournalistik, der medvirker til, at vores politikere træffer de bedste beslutninger,« siger han.

Staten er ved at begå en uoprettelig fejl ved at sælge Dong Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og flere institutionelle investorer.

Aftalen er omdiskuteret, fordi den allerede nu giver Goldman Sachs vetoret over vigtige beslutninger i Dong, selv om investeringsbanken vil eje mindre end en femtedel af aktierne frem til den forventede børsnotering, der skal finde sted senest i 2018. Hvad der derimod stort set ikke debatteres er, at staten sælger kritisk infrastruktur.

Dong har brug for de mindst 11 milliarder kroner fra salget til at finansiere nye havvindmøller og indvinde mere olie og gas fra Nordsøen. Det danske energiselskab er verdensførende inden for havvindmøller, men de kræver – ligesom olie- og gasboringer – milliarder i investeringer. Det er ulogisk, at de danske skatteydere skal bære risikoen her. Derfor gør staten klogt i at tage privat kapital ind og koncentrere sig om at få så høj en pris som muligt for sine aktiver.

Men Dongs imperium omfatter også el- og gasnet i København og Nordsjælland. Det er enestående herhjemme. Alle andre steder i landet bestyrer forbrugerejede selskaber de lokale elnet, mens de lokale gasnet er kommunalt ejede.

Selv om Dong er langt det største af de lokale elmonopoler, har kunderne ikke haft gavn af stordriftsfordelene. Tværtimod må de betale nogle af landets højeste tariffer for at få strømmen transporteret ud til deres hjem. Dertil kommer, at Dong var landets langsomste selskab til at sætte de time- og fjernaflæste målere op, som er en forudsætning for at udnytte strømmen intelligent – smart grid. Dong krævede ekstrabetaling, mens de forbrugerejede selskaber gjorde det af sig selv.

Fremtiden byder på langt flere og større investeringer i elnettet. Der er brug for, at elnetselskaber tænker offensivt i, hvordan kunderne får mest muligt ud af den grønne strøm. Det hensyn vil hverken Goldman Sachs eller andre ejere af et børsnoteret Dong tage.

Historien fra telebranchen viser, hvor vanskeligt det er at regulere monopol-infrastruktur, der er landet på private hænder. I 1997 solgte staten den første bid af daværende Tele Danmark til Ameritech. Siden har kampen raset om adgangen til netop de altafgørende kabler fra telefoncentralerne ud til kunderne. Den dag i dag sælger TDC hovedparten af de ADSL-­linjer, der udgør den vigtigste internetopkobling, og politikere på tværs af partiskel har erkendt, at salget var en fejl.

Så meget desto mere uforståeligt er det, at ingen rejser spørgsmålet om fornuften i at gentage fortidens synder. Særligt da fejlen i første omgang er lige til at rette.

Det gælder om at splitte Dong op. Havvindmøller, olie og gas samt en række andre aktiviteter kan Goldman Sachs og partnere få lov til at booste. Distributionsselskabet og infrastrukturen skal derimod have deres eget selskab. Infrastrukturen skal der være offentlig kontrol med. Om det sker bedst gennem forbrugereje eller med en anden konstruktion, kræver en nøjere granskning. Men el- og gasnet bør ikke fortsætte i et profitmaksimerende aktieselskab. Når først hele biksen er delvist solgt til Goldman Sachs, er det for sent at fortryde.

Under en forestilling i det 114 år gamle Apollo-teater i London faldt et stykke af teatrets loft ned over tilskuerne. 81 tilskadekomne kunne selv gå ud af teatret, mens syv er mere alvorligt såret.

Ifølge Londons brandvæsen var det et stykke dekoreret gipsloft på ca. 10 gange 10 meter, der styrtede ned i salen under aftenens forestilling, skriver Reuters.

»Loftet tog stykker af balkonerne med sig ned,« siger Nick Hardling fra Londons brandvæsen til Reuters.

Herudover skriver BBC, at også en del af lyssætningen på teatret røg ned over tilskuerne.

Myndighederne tør endnu ikke spekulere på årsagen til ulykken, men der er ifølge brandvæsnet ingen grund til at mistænke, at der var tale om en overlagt handling eller et angreb af nogen art. De britiske medier beretter om både regn og storm i London torsdag aften, men Nick Hardling afviser, at der er grund til at tro, at stormen er skyld i ulykken.

Omkring 720 tilskuere så stykket ‘The curious incident og the dog in the night-time’ i et næsten fyldt teater, da ulykken fandt sted.

Øjenvidner fortæller til BBC, at loftet kort inden ulykken sagde en knasende lyd, hvorefter det begyndte at falde ned. Flere tilskuere fortæller britiske medier, at de i begyndelsen troede, at lydene og de faldende loftsstykker var en del af forestillingen.

Den fælles europæiske patentdomstol bliver nu et spørgsmål for danskerne, når den kommer til folkeafstemning den 25. maj. Det oplyste statsministeren torsdag aften.

Flere af regeringens ministre kritiserer, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke vil stemme for patentdomstolen.

»Jeg har i dag haft drøftelser med Folketingets partier. Jeg må desværre konstatere, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke ønsker at stemme for lovforslaget. Jeg havde håbet, at vi kunne finde en løsning i Folketinget, men med disse tilbagemeldinger er det ikke muligt at samle fem sjettedeles flertal for lovforslaget, som grundloven kræver,« siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) i en pressemeddelelse.

Fem sjettedele af Folketinget er nødvendigt for at vedtage forslaget uden en folkeafstemning, da Justitsministeriet har vurderet, at Danmark afgiver suverænitet ved at tilslutte sig domstolen.

»Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de ideer danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol,« siger handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

Formålet med en fælles europæisk patentdomstol er at gøre det enklere at få og håndhæve et patent i EU. Kritikere af aftalen peger på, at patentet først og fremmest bliver enklere for de store virksomheder, der kan navigere i EU-systemet.

»Danske virksomheder vil kunne tage EU-patenter ligesom andre europæiske og amerikanske virksomheder vil kunne, ligegyldigt om vi er med eller ej. Den eneste forskel er, at de så også skal tage et dansk patent derudover. Dansk tilslutning til EU-patentdomstolen vil føre til pres på små og mellemstore virksomheder fra store koncerner og patentadvokater, særligt fordi man mister muligheden for at gå til danske domstole, hvis vi går med,« siger EU-ordfører for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, til Ritzau.

Nemid-løsningen til blinde er i problemer for anden dag i træk. Det bekræfter Ulrik Marschall, der er kommunikationskonsulent hos Nets.

»Vi opdagede en fejl i går, og den er vi så gået i gang med at udbedre nu«, siger Ulrik Marschall til Version2.

Nets kan dog endnu ikke oplyse hvad fejlen består i, eller hvordan den er opstået. Det er ikke muligt at logge på netbanker med nemids blinde-løsning, men ud over det, kan nets ikke redegøre for problemets omfang.

»Jeg ved, at det drejer sig om bankerne, men jeg har ikke fået bekræftet, om det også er andet«, siger Ulrik Marschall.

Nemid havde senest problemer i oktober måned, da man ikke havde opdaget, at Nemid ikke virkede med den seneste opdatering af Java. Det betød, at alle de brugere, der havde den nyeste version af den nødvendige software ikke kunne benytte nemid i 3 døgn.