Category Archives: computer

Mette Lykke er medstifter og administrerende direktør i Endomondo. Nu belønnes hun med IT-Prisen 2016.

Hun er en af de tre grundlæggere af Endomondo og administrerende direktør i virksomheden. Og nu er Mette Lykke også indehaver af IT-Prisen 2016.

Det er netop blevet afsløret af Computerworld og IT-Branchen på IT-Branchens årsmøde, der finder sted torsdag aften. 

IT-Prisen er blevet uddelt siden 1991 til en person, der på “særlig fremragende vis sætter fokus på den danske it-branche.”

“Mette hædres med prisen for sit mod, stærke forståelse af brugertrends og sin vedholdenhed. Tre afgørende forudsætninger, hvis man vil skabe en succesfuld virksomhed,” udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen, om dette års vinder.

Læs stort interview med prisvinder Mette Lykke, hvor hun fortæller hele historien om Endomondo.

Kaare Danielsen, der står bag Jobindex-koncernen og også ejer Computerworld, siger:

“Succesen skyldes, at de ikke bare var visionære, men også dygtigt havde forudsagt, at onlinefællesskaber ville blive en væsentlig del af vores sociale liv, og at GPS ville blive standard i alle mobiltelefoner.”

“Det var den markedsforståelse, der gjorde det muligt at vokse, selvom midlerne i starten var små.”

Her er Endomondo i dag
Fitness-appen Endomondo kom til verden tilbage i 2007, da Mette Lykke sammen med de to øvrige stiftere, Christian Birk og Jakob Nordenhof Jønck, valgte at satse på at blive iværksættere.

Endomondo har i dag 25 millioner brugere i 174 lande.

Det så Under Armour en betydelig værdi i, da det amerikanske selskab i 2015 købte Endomondo for omkring 575 millioner kroner.

Det salg er også en del af årsagen til, at Mette Lykke i dag modtager IT-Prisen 2016.

Læs stort interview med prisvinder Mette Lykke, hvor hun fortæller hele historien om Endomondo.

Priskomitéen består af IT-Prisens stifter, Computerworld og IT-Branchen, samt de to foregående års prisvindere.

Prisen er her torsdag aften uddelt ved IT-Branchens årsmøde.

Tidligere vindere af IT-Prisen
IT-Prisen er siden 1991 blevet givet til følgende personer:

1991: Michael Mathiesen, stifter 2M Invest.
1992: Claus Erik Christoffersen, Ole Lading, Knud Arne Nielsen, Tom Hertz (stiftere af Dansk Data Elektronik A/S).
1993: Lars Kolind, adm. dir. Oticon.
1994: Jesper Balser, stifter af Navision.
1995: Frank Jensen, it- og forskningsminister.
1996: Mads Bryde Andersen, professor, dr. jur., Københavns Universitet.
1997: Erik og Preben Damgaard, stiftere af Damgaard Data.
1998: Hermann Weidemann, kommunaldirektør Næstved Kommune.
1999: Allan Fischer-Madsen, adm. dir. Devoteam Fischer & Lorenz.
2000: blev ikke udddelt.
2001: Kim Østrup, underdirektør IBM.
2002: Mads Tofte, direktør IT-højskolen.
2003: blev ikke udddelt.
2004: Jakob Lyngsø, adm. direktør, IT-Branchen.
2005: Peter Wilmar Christensen, Martin Manniche og Anne Marie Cramer, Kiss Technologies.
2006: Janus Friis, medstifter af Skype.
2007: Ib Kunøe, stifter og adm. direktør, Consolidated Holdings.
2008: Thorkil Sonne, stifter, Specialisterne ApS.
2009: Dorte Toft, journalist og blogger.
2010: Erik Bonnerup, formand for Højhastighedskomitéen.
2011: Thomas Madsen-Mygdal, it-iværksætter.
2012: Lars Frelle-Petersen, digtitaliseringsstrateg, direktør for Digitaliseringsstyrelsen.
2013: Michael Seifert, CEO, Sitecore.
2014: Anders Hejlsberg, software programmør.
2015: Unity Technologies, spiludvikling.
2016: Mette Lykke, Endomondo. 

Læs stort interview med prisvinder Mette Lykke, hvor hun fortæller hele historien om Endomondo.

Interviews med tidligere vindere:

Dansk iværksætter-succes: “Vi ser intet loft for vores vækst”

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere

Derfor er programmører vigtigere end nogensinde

Justminister Søren Pinds (V) beslutning om at sparke den omstridte sessionslogning til hjørne, vækker begejstring hos den danske telebranches interesseorganisation, Teleindustrien.

Det fortæller direktør for teleindustrien, Jakob Willer, da Computerworld fanger ham på telefon netop som han er på vej ind til et samråd om netop sessionslogningen i Folketinget. 

“Vi tager meget positivt mod justitministerens beslutning om at udskyde processen, og vi ser frem til at få en saglig og grundig dialog med ministeriet og politiet om sagen,” siger han. 

Logning blev for dyrt
Justitsminister Søren Pind begrunder udskydelsen med, at sessionslogningen i den form, som hidtil har været i spil, bliver for dyr.

Ifølge ministeriets beregninger vil den endelige regning komme til at lyde på én milliard kroner. 

Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Det er et argument, som netop telebranchen og store dele af erhvervslivet gennem længere tid har fremført.

Jakob Willer, hvilken rolle vurderer du, at feedback fra telebranchen har spillet i ministerens beslutning?

“Det tør jeg ikke sige. Det må ministeren nok hellere selv svare på, men det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har peget på en række bekymringer, som vi har haft ved de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter i det forslag, som ministeriet har fremlagt.”

Hvad skal der ske nu?

“Nu skal vi have nogle drøftelser med ministeriet om sagen, og mere kan jeg ikke rigtigt sige.” 

Kan vi forvente, at sessionslogningen nu er død?

“Det tør jeg ikke sige. Nu skal vi i første omgang have gang i drøftelserne,”

Hvilke alternative løsningsmuligheder ser I nu, hvor det har vist sig, at ministeriets forslag er for dyrt?

“Det kan jeg heller ikke sige så meget om endnu. Nu skal vi som sagt først have taget hul på drøftelserne med ministeriet. “

Men der må jo findes nogle billigere alternativer…

“Ja, men jeg er faktisk lige på vej ind i samrådet, så jeg kan ikke nå mere nu,” lyder det fra Jakob Willer. 

Dansk Erhverv: Forslaget var forceret
Hos interesseorganisationen Dansk Erhvervs er meldingen nærmest identisk.

I en pressemeddelelse roser organisationen ligeledes Justministeren for ikke at have taget en forhastet beslutning.

“Vi kan kun bifalde denne tænkepause. Hele forslaget om sessionslogning var forceret, for vidtgående og for dyrt at gennemføre. Jeg er meget glad i dag,” siger Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv ifølge pressemeddelsen.

Dansk Erhverv opfordrer til, at justministeren i den fremadrettede proces vil udvise større lydhørhed overfor interesseorganisationerne.

“Vi håber, at Justitsministeriet denne gang vil tage interessenterne med på råd fra starten frem for blot at præsentere en færdig køreplan til et urealistisk forslag et par måneder, før det går i høring. Den fejl har man begået to gange, og der er ingen grund til endnu en gentagelse,” siger Janus Sandsgaard.

Læs også:
Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Fremtiden for bilindustrien er elektrisk og intelligent.

Det er tilsynelandende den erkendelse, som den 100 år gamle tyske bilprodukt BMW er kommet frem til.

BMW har netop offentliggjort en ny strategi, hvor el-biler og selvkørende teknologi kommer til at spille en nøglerolle.

Det skriver blandt andet det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.

I løbet af de næste fem år forventer BMW at være klar med en ny serie af selvkørende, elektriske limousiner, som BMW indtil videre har døbt BMW iNext.

Men allerede næste år vil BMW være klar med en såkaldt roadster-udgave (en to-personers åben sportsvogn, red.) af virksomhedens el-sportsvogn i8. 

En ny digital æra
På et pressemøde onsdag proklamerede BMW’s administrerende direktør, Harald Krueger, at han er  parat til at “lede BMW ind i en ny digital æra”.

“Vi er nødt til at handle hurtigt og løbe risici i den digitale verden, hvilket inkluderer, at vi skal omfavne nye services som samkørselstjenester,” sagde han ifølge Bloomberg.

På pressemødet uddybede BMW-direktøren dog ikke, hvordan den tyske bilproducent havde tænkt sig at omfavne samkørselstjenester.

Men han slog dog fast, at BMW tror på, at værdiskabelsen i bilindustrien i de kommende år vil flytte sig fra hardware til software og digitale tjenester.

BMW har allerede indledt på omstillingen. Gennem de seneste år har virksomheden lanceret el-bilerne i3 og i8, og sammen med Arriva og det tyske biludlejningsfirma Sixt har BMW også lanceret delebilstjeneste DriveNow, der blandt andet er aktiv i København. 

Læs også: Vi har prøvet en dele-elbil – se her hvordan det gik

På et pressemøde i onsdags proklamerede BMW’s administrerende direktør Harald Krueger, at han var parat til at “lede BMW ind i en ny digital æra”.

I konkurrence med Tesla
Præsentationen af BMW nye strategi kommer blot to uger før den amerikanske elbilproducent Tesla Motors præsenterer en ny, mindre og betydeligt billigere model, der blandt er udset til at skulle konkurrere med BMW’s populære 3-serie. 

Det ventes at Tesla præsenterer den nye bil på pressemøde den 31. marts og at bilen vil blive sat til salg i løbet af 2017. 

Det er dog ikke alene Tesla, som BMW presses af. Det er i høj grad også udsigten til at blive udfodres af teknologigiganter som Google og Apple samt nye forretningsmodeller som Uber. 

Det har fået bilproducenter over hele verden til at investere heftigt i nye digitale løsninger. 

Senest har den amerikanske bilgigant General Motors brugt 6,7 milliarder kroner på at opkøbe iværksættervirksomheden Cruise Automation, der har udviklet selvkørende teknologi.

Computerworld har i øvrigt tidligere testet BMWs supersportsvogn i8. Du kan se hvordan det gik i vidoen herunder.

Læs også: 

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Bilgigant kan føle Googles ånde i nakken – opkøber selvkørende bil-firma for milliarder
 
Manden bag Googles store bil-satsning: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde 

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Steve Wozniak deltog onsdag aften i en Ask Me Anything-tråd på sitet Reddit, hvor over 10.000 brugere stillede spørgsmål til den mand, som sammen med Steve Jobs støbte fundamentet til Apple.

Blandt andet blev Steve Wozniak spurgt, hvad Tim Cook, den nuværende CEO hos Apple, gør rigtigt og forkert.

“Tim Cook anerkender både ansatte og kunderne som rigtige mennesker. Det nye Apple viderebygger den stærke tradition med at bygge produkter for at hjælpe folk, og ikke for at tjene flest mulige penge. Som en hardware-fyr varmer det mit hjerte,” svarer Steve Wozniak.

“Jeg er dog lidt bekymret. Jeg elsker mit Apple Watch, men Apple bevæger sig også ned ad en vej for juvel- og smykkemarkedet, hvor du køber et ur alt efter, hvor vigtig du føler dig selv. Den eneste forskel på et ur til 500 dollars og et til 1100 dollars er urremmen? Det er et meget anderledes Apple, end det var engang,” tilføjer Steve Wozniak, og roser igen Tim Cook.

“Jeg godkender Tim Cooks arbejde og det nye Apple. Jeg savner dog inderligt Steve Jobs..”

Blander sig i FBI-sag
Spørgsmålene var mange til Steve Wozniak, som kom omkring både privatlivet, udvikling og hvorfor, at Steve Wozniak forlod Apple.

Men der blev også spurgt ind til Steve Wozniaks holdning til den aktuelle sag mellem Apple og FBI, hvor sidstnævnte ønsker Apples hjælp til at bryde ind i en krypteret iPhone.

“To gange i mit liv har jeg skrevet kode, som kunne have været en virus. Begge gange smed jeg hver eneste lille del af koden væk. Jeg fik kuldegysninger alene ved tanken om, hvad den slags farlige kode kan bruges til. Hvis der bliver skrevet kode, som kan lukke folk ind i Apple-produkter, så vil den kode på et tidspunkt ende i de forkertes hænder,” siger Steve Wozniak, som samtidig også siger, at han er stor fortaler for borgerrettigheder. 

Du kan læse hele Steve Wozniaks “AMA” her, hvor der også tales om Apple Car.

Læs også: Flertal af amerikanerne – og [b]Bill Gates – vil have Apple til at åbne krypteret iPhone
[/b]

En revision af loven om luftfart skal blandt andet sikre, at det i fremtiden er muligt for virksomheder og private at benytte sig af droneflyvninger i langt højere grad.

Dette indebærer, at der indsættes et kapitel om droner i lov om luftfart, hvorfor droneflyvninger ikke længere skal være betingede af særtilladelser fra Trafik- og Byggestyrelsen.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af foråret 2016.

Overordnet betyder reglerne, at både private og professionelle får langt større mulighed for at flyve med droner, men at de til gengæld skal tage et dronekørekort og at der skal monteres elektroniske nummerplader på droner, der benyttes i forbindelse med erhverv.

De eksisterende regler
Betingelserne for droneflyvning reguleres på nuværende tidspunkt af “BL 9-4 Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer.”

Dette indebærer blandt andet at flyvehøjden ikke må overstige 100 meter, og afstanden til bymæssig bebyggelse eller offentlig vej som minimum skal være 150 meter.

Såfremt der er tale om erhverv, er der dog noget lempeligere krav.

Her kan der flyves over bymæssig bebyggelse, hvis området er afspærret, men flyvehøjden må stadigvæk ikke overstige 100 meter.

Dertil er der en række andre restriktioner, særligt såfremt der er tale om droner over syv kg, hvor ansvarsforsikring og radiostyringsanlæg er påkrævet.

Da bymæssig bebyggelse er ganske bredt definerbart er områderne, hvor det anses for lovligt at flyve med droner, få. Såfremt der konstateres en overtrædelse af reglerne, kan ejeren eller brugeren af fartøjet straffes med bøde.

Der er endnu ikke en fast bødesats, men en bøde på 3.500 kroner og opefter må forventes.

De nye regler
Det nye særkapitel i loven om luftfart åbner således op for adgangen til droneflyvninger, da de gældende regler ikke tager hensyn til de ubemandede droners særlige beskaffenhed.

Af bemærkningerne til det nye forslag, bemærker Trafikstyrelsen selv, at de gamle regler er udarbejdet med henblik på flyvning med modelfly, hvorfor reglerne ikke er tidssvarende.

Reglerne kommer i henhold til lovforslaget til at fremgå af lovens §§ 150 og 151a-151e. Reglerne vedrører henholdsvis erhvervsmæssig og privat brug og kun “mindre droner”.

Det er ikke i loven defineret, hvad en mindre drone er. Transport- og bygningsministeren skal således fastsætte dette ud fra en risikobaseret tilgang.

Læs også:

Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

Opdateret program: Hør Forsvarets Efterretningstjeneste tale om de største it-trusler lige nu

Dette betyder, at dronerne i første omgang er tiltænkt at være under 25 kg for at være underlagt de nye regler.

Lovens § 151 a er påtænkt som generel bestemmelse, der skal gælde for al flyvning med mindre droner.

Heraf følger, at andres ejendom ikke må udsættes for fare eller anden unødig ulempe ved flyvningen.

Det er gennemgående i det nye forslag, at sikkerheden ikke må blive ringere ved at åbne op for lempeligere regler for drone-flyvninger.

Dette understreges særligt af restriktionerne vedrørende overflyvning af naturområder, militære installationer og flyvepladser.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at det ikke skal være tilladt at overflyve disse og lignende områder, hvilket er en fortsættelse af den allerede gældende praksis.

Flyvning uden for og i bymæssigt område
De nye regler adskiller særligt flyvning inde og udenfor bymæssigt område.

Dette betyder blandt andet, at der som udgangspunkt uden for bymæssigt område kan flyves med mindre droner uden særlige krav til føreren.

Derimod stilles der i lovforslaget særlige krav til droneførere, der flyver i bymæssigt område – dette som følge af en forøget risiko for skadeforvoldelse og overtrædelse af regler om privatlivets fred, særligt da det kan være svært at identificere en dronefører.

Som før nævnt lægges der i lovforslaget op til, at der kan kræves et dronebevis, som giver droneføreren adgang til, i professionelt henseende, at føre droner i bymæssigt område.

Beviset skal knytte sig til føreren, ligesom et almindeligt kørekort.

Derudover er der lagt op til, at førerbeviset kan frakendes, hvis føreren har været påvirket af spiritus under en flyvning eller hvis føreren af andre årsager ikke er i stand til at føre dronen på en måde, som ikke indebærer en forhøjet risiko.

Ligeledes foreslås en grænse på 18 år og et fortsat krav om mærkning af droner og ansvarsforsikring heraf i forbindelse med bymæssige flyvninger.

Konsekvenser
Med det nye lovforslag overlades en stor del af den udfyldende lovgivning til Trafik- og Byggestyrelsen.

Det kan dog ud fra det foreliggende forslag fastslås, at droner, der benyttes i erhvervsøjemed, i højere grad kan flyves i bymæssigt område og uden særlige begrænsninger kan benyttes udenfor bymæssigt område. Særligt det nye dronebevis skal sikre sikkerheden i forbindelse med lempelsen.

Da dispensationerne for droneflyvninger i henhold til de gældende regler er knyttet til specifikke droneførere og dronetyper, vil de nye regler om dronebevis forenkle den administrative proces for virksomhederne.

Dette forventes at betyde både administrative besparelser og en mere fleksibel brug af dronerne.

Det fortsatte krav om mærkning af erhvervsdroner er også inkluderet i lovforslaget, særligt af hensyn til at beskytte privatlivets fred. Af samme årsag bemyndiges Transport- og Byggeministeriet til at fastsætte særlige bestemmelser om droner med kamera.

Det er værd at bemærke, at droner under bagatelgrænsen, omkring 250 gram, ikke forventes at være underlagt særlige restriktioner og at private i meget højere grad vil kunne benytte disse.

(Tak til min Bird & Bird kollega Anders Reckendorff for hjælp med indlægget).

Læs også:

Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

Opdateret program: Hør Forsvarets Efterretningstjeneste tale om de største it-trusler lige nu

Justitsminister Søren Pind trækker sit forslag om at genindføre sessionslogning.

Massive protester fra telebranchen, forskere og politiske venner og fjender har gjort så stort indtryk på justitsminister Søren Pind, at han nu sender sit forslag om sessionslogning på internettet til hjørnespark.

Det skriver flere medier med nyhedsbureauet Ritzau som kilde.

Læs mere her: Splittelse i Venstre: Centrale V-folk stærkt kritiske over for sessionslogning

En analyse, som Justitsministeriet har fået foretaget viser ifølge Søren Pind, at den model for sessionslogning, der hidtil har været i spil, vil koste en milliard om året. Og det er for dyrt, lyder det fra ministeren.

Søren Pind fastholder dog i en skriftlig kommentar til Ritzau, at kriminelle i stigende omfang flytter deres aktiviteter over på nettet. Justitsministeriet vil derfor undersøge alternativer til sessionslogning, oplyser han.

Søren Pind har tidligere bebudet, at han var på vej med et lovforslag, som ville genoplive sessionslogning. Forslaget har aldrig set dagens lys.

Sessionslogning blev indført i 2007, men blev efter en EU-dom droppet igen i 2014.

Læs også:

25 organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Skrækscenariet er, hvordan små, agile virksomheder på få år vokser eksponentielt og tager markedsandele fra de etablerede virksomheder.

Og ikke bare markedsandelen, men markedsandele på lige netop den del af forretningen, hvor fortjenesten er størst.

Det sker, fordi “gryden er i kog” – hvor mobilteknologi, nettet og ikke mindst organisationsmodeller lige nu spiller sammen og skaber forandringer i samtlige brancher.

Hvis du vil vide, hvad det betyder (herunder disruption-begrebet), så har professor og forfatter Jan Damsgaard tidligere givet Computerworld et stærkt overblik. 

Men også eksisterende virksomheder har rigtigt meget at byde på – hvis de spiller deres kort rigtigt.

Det er i hvert fald budskabet fra Joachim Allerup. Ud over at være partner i konsulenthuset Vertical Strategy så har Joachim en baggrund fra startups samt virksomheder som Virgin Mobile.

Se og lyt derfor med når Joachim Allerup forklarer Computerworld, hvordan eksisterende virksomheder kan komme de agile konkurrenter i forkøbet:

• Hvad er det, som de små disruptive virksomheder kan, siden de kan udfordre de store? (00:58)
• Evnen til at pivotere – at reagere meget hurtigt og ændre sine produkter er afgørende – sammen med evnen til at simplificere sine produkter (02:45)
• Hvorfor og hvordan kundeoplevelsen gør Uber stærk (03:55)
• Mange virksomheder ser i dag et teknologier og kundeforventningerne som både en trussel og en mulighed, derfor henter de et konsulenthus som Vertical Stategy ind. Hør hvilke værktøjer og analyser som Joachim bringer i spil (04:50)
• Rigtigt mange virksomheder ser truslen, men har svært ved at reagere. Derfor er der behov for en struktureret tilgang som går ud over alle de gode ideer. Blandt andet skal du lede efter dine konkurrenter helt nye steder (09:03)
• Det er centralt at løse kundens såkaldte pain points og at have et customer centric mindset. Hør Joachim forklare, hvad det er, og hvordan du skal arbejde med det (09:25)
• Hvordan dit produkt kan leve, efter du har leveret varen (11:17)
• Hvorfor det er vigtigt ikke at gå i panik og hvilke værktøjer, du kan bruge til at prøve fremtiden af (13:18)
• Du skal starte med strategien og få et struktureret overblik – i stedet for en masse ideer (16:32)

Computerworld beklager, at interviewet denne gang er blevet næsten 19 minutter, men det er og bliver et spændende og vigtigt emne. For at kompensere har vi indsat minut og sekund ud for hvert emne, så du nemt kan hoppe i videoen.

Antivirus-programmerne er det første værn mod trusler, der vil vores digitale maskiner til livs.

Der er med andre ord stadig ingen vej uden om en software-baseret barriere, hvis hemmelighederne skal holdes nogenlunde under lås og slå.

Naturligvis i kombination med opdaterede programmer og styresystem.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

For første gang i 2016 har organisationen nu sammenlignet leverandørernes resultater med hinanden og udsat dem for en test.

Antivirusprogrammerne testes dog således løbende med de trusler, der er aktuelle. Arkivet over malware-koden bliver hele tiden holdt opdateret for at give det, som AV-Compatratives kalder en real-world protection-test.

Altså en test-form, der forsøger at efterligne de sikkerhedsproblemer, man møder i hverdagen. I februar-testen er programmerne blevet kort igennem med 392 ondsindede programmer.

Testen er kørt på en Microsoft Windows 7 Home Premium 64 Bit SP1-maskine med opdaterede tredjepartsprogrammer som Adobe Flash, Adobe Acrobat Reader og Java.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage.

Hvordan det gik, kan du se på graferne herunder.

Den grønne farev symboliserer, at problemerne fanges. Den røde betyder det modsatte. Linjen nederst viser antallet af falske positiver. Kilde: AV-Comparatives.

Microsoft få smæk
I top tre ligger firmaerne Kaspersky, F-Secure og Trend Micro, der alle fanger problemerne i opløbet.

F-Secure og Trend Micro har dog en del falske positiver, hvilket ikke er dårligt for sikkerheden, men lidt forstyrrende.

I den tunge del af feltet må man bemærke at Microsofts populære Security Essentials 4.8, der ligger som eneste sikkerhedsprogram på rigtig mange maskiner, ikke klarer sig særligt godt i denne test.

Security Essentials fangede blot 91,4 procent af de ondsindede koder.

Læs også: Microsofts nye Windows Defender ATP: Virksomhederne skal bruge ny sikkerhedstjeneste

Software-test er naturligvis ikke den endegyldige sandhed, men dog en pegepind, der viser et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte programmer klarer sig under de valgte testkriterier.

Det er ligeledes ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over hvilke programmer, der er gode til at klare truslerne lige nu.

Du kan også selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Læs også:
Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Det stort anlagte bredbåndsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, der med EnergiMidt som leverandør skal give kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande højhastighedsinternet, bliver ved med at møde modstand.

Det er Air-Net fra Nørre-Nebel, der nu sender klagemateriale afsted til EU Kommissionen og Statsforvaltningen.

Direktør i Air-Net, Jens Stenberg, mener, at der er tale om kommunalt finansieret konkurrenceforvridning på bredbåndsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

“For at bruge statslige midler til den slags formål, skal der dokumenteres et markedssvigt gennem en grundig og nøje beskrevet teknisk kortlægning af, hvor godt kommunen i forvejen er dækket ind med bredbånd. Kommunen undlod dog at høre Air-Net, der har mellem 4000 og 5000 bredbåndskunder i kommunen,” skriver Air-Net i en pressemedddelse.

“Der også begået andre fejl, hvorfor udbuddet strider mod flere EU-regler, herunder statsstøttereglerne,” lyder det videre.

Ikke første klage
Teleindustrien valgte allerede i januar at klage til Statsforvaltningen over, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke ville svare på oplysninger om den aftale, som EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået.

Læs mere om det her.

Aftalen, der koster kommunen 70 millioner kroner, betyder, at kommunens 8.000 virksomheder, 21.000 husstande og 10.000 sommerhuse vil få mulighed for at få fiberbredbånd inden for de kommende fem år via selskabet RAH EnergiMidt.

“De går langt, langt over stregen”
Nu vælger også Air-Net altså at forsøge at få sat en stopper for fiber-projektet i Ringkøbing-Skjern.

“Vi var klar over, at EnergiMidt er fremme i skoene, men når man tilbyder en af vores store enkeltkunder penge for at overtage vores net, for at få dem til at skifte fra os til dem, så går de langt, langt over stregen,” udtaler Jens Stenberg.

Han hentyder dermed til et nyt feriecenter i Søndervig, hvor der allerede er opført 46 af op imod 300-500 feriehuse, hvor Air-Net har lagt bredbånd ind i husene.

Efterfølgende skal feriecenteret så være blevet kontaktet af en konsulent fra RAH EnergiMidt, som ville have centeret med på fiberprojektet.

“Da jeg oplyste, at vi allerede havde gennemført en del investeringer, svarede han uden videre, at de ville overtage vores installationer og holde os skadesløse, hvis vi skiftede til dem,” udtaler en projektleder, Michael Neumann, i pressemeddelelsen fra Ait-Net. 

Jens Stenberg fra Air-Net mener derfor, at EnergiMidt med skatteydermidler forsøger at ramme hans internetvirksomhed.

Afviser anklagerne
Hos RAH EnergiMidt afviser direktøren, Jørn Zielke, dog anklagerne. 

“Der har været sagt meget fra mange over de seneste måneder omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes offentlige udbud om fiberudrulning i kommunen. Og jeg oplever i den dialog, at de faktuelle informationer ikke altid er korrekte,” udtaler han i en pressemeddelelse. 

“Vi har en aftale med kommunen omkring en veldefineret opgave, som vi selvfølgelig tilgår professionelt og med en kommerciel tilgang. Præcist som når vi ellers udruller fibernettet til borgere, virksomheder og kommuner.”

“Det betyder, at vi er aktive i markedet, markedsfører os og tilbyder fiberforbindelser. Nogle er tilfredse med det produkt, de allerede har – andre vil meget gerne have en fiberforbindelse, når vi tilbyder den.”

Samtidig udtaler Jørn Zielke:

“Uden at afdække de kontraktslige vilkår mellem kommunen og RAH EnergiMidt yderligere vil jeg påpege, at RAH EnergiMidt ikke har modtaget 70 millioner kroner, som vi så frit råder over.”

“Disse midler er udelukkende øremærket til områder, der ellers var umulige at få til at hænge sammen kommercielt.”

Også klager i andre kommuner
Det er ikke kun i Ringkøbing-Skjern, at et kommunalt bredbåndsprojekt giver anledning til klager.

I begyndelsen af december kunne Langeland Kommune, Langelands Elforsyning og TDC på et pressemøde fortælle om et nyt projekt, der skal tilbyde 1500 husstande på Langeland bredbånd.

Med aftalen lovede TDC at skyde fiber i de tomrør, som Langelands Elforsyning har i området.

Men efterfølgende er TDC og partnerskabet på Langeland løbet ind i problemer, fordi Skywire, der leverer trådløse bredbåndsforbindelser, har klaget til Forbrugerombudsmanden, Konkurrencestyrelsen og Statsforvaltningen over Langeland Kommunes samarbejde med TDC.

Læs også:

Teleindustrien klager over manglende indsigt i kæmpe-aftale om fiberbredbånd

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

Bredbåndsfirma klager over TDC’s samarbejde med kommune: “Det er konkurrenceforvridende”

Så er vinderne i tre forskellige kategorier i Digitaliseringsprisen 2016 fundet.

Det handler om Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og dommernes Specialpris.

Det blev Region Syddanmark, der vandt Effektiviseringsprisen for projektet Teletolkning. Et projekt hvor der oversættes via videokonference.

Begrundelsen for sejren lyder, at teletolkning giver Region Syddanmark en markant kvalitetsforbedring af tolkefunktionen ved at lette adgangen til kvalificeret tolkning og ved, at tolkningen i højere grad kan foregå på borgernes præmisser.

“Projektet illustrerer, hvor vigtigt det er, at digitaliseringen står på to ben. Både kvalitet og effektivitet, og at det skal give værdi for alle interessenter. Projektet er så kun blevet ekstra relevant i forbindelse med de mange flygtninge, der er kommet til landet,” siger Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol og medlem af dommerkomiteen.

Bleer med sensorer
Velfærdsprisen gik til Hjørring Kommune for projektet Sensorbleer, hvor ældre medborgere bliver forsynet med en ble, der kan fortælle om sin tilstand.

Større selvhjulpenhed, større værdighed og større velfærd for borgerne er nøgleord for Hjørring kommunes projekt.

Projektet viser, hvordan sensorteknologi og indlejret teknologi kan bruges til at målrette og forbedre behandling og pleje i en kommune. 

“Data opsamles automatisk, direkte og i realtid, uden gener for borgeren. Det er smart,” siger Christian Bason, administrerende direktør i Dansk Design Center og medlem af dommerkomiteen.

Dommernes Specialpris gik også til Hjørring Kommune for projektet Book en byggesagsbehandler.

Prisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, KMD, Djøf, Rambøll og In2media. Den er blevet uddelt siden 2004.

De fire dommere er Lisa Herold Ferbing, Formand, Djøf, Henrik Føhns, Vært, Harddisken, DR P1, Stefan Hermann, Rektor, Professionshøjskolen Metropol og Christian Bason, Adm. direktør, Dansk Design Center.

Du kan læse mere om projekterne her.

Læs også:
Skat er Danmarks mest effektive myndighed – se her hvorfor

Kommunalt ansatte kan bruge privat NemID til arbejde

Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu