Category Archives: computer

At for meget fedt på maven øger risikoen for demens senere i livet har i årevis været et kendt faktum blandt forskere. Nu er de formentlig også fundet ud af hvorfor, skriver livescience.com.

Det ser nemlig ud til, at leveren og hukommelsescentret i hjernen – hippocampus – deler en forkærlighed for proteinet PPARalpha. Leveren bruger det til at forbrænde mavefedtet, mens hippocampus bruger det til at få hukommelsen i sving, og med for meget mavefedt er der ikke nok protein til det hele.

Især kommer leveren på overarbejde hos folk med meget store maver, og når der ikke er mere protein at komme efter i nærheden af leveren, går den på jagt i hjernen og snupper det, som hippocampus eller skulle have brugt.

Det er forskere på Rush University Medical Center i Chicago, der har gjort opdagelsen, som de har fået udgivet i tidsskriftet Cell Reports.

De opdrættede to slags mus, som havde for lidt af PPARalpha i henholdsvis leveren og hjernen, og de mus, som havde for lidt protein i hjernen, var ikke nær så gode til at lære og huske. Fik de dermed et skud protein i hjernen efterfølgende, gik det derimod bedre, fortæller lederen af projektet professor Kalipada Pahan.

»Vi må foretage yderligere forskning for at se, hvordan vi kan opretholde et normalt niveau af PPARalpha i hjernen, så vi kan blive resistente over for hukommelsestab,« siger han til livescience.com.

Kan forskerne styre niveauet, kan der nemlig også være håb for en kur mod Alzheimers, demens og andre kognitive problemer, siger professor Pahan.

I denne uge (9. — 15. december) er det Computer Science Education Week, et primært amerikansk arrangement, der har til formål at give alle en chance for at lære at programmere. Det sker blandt andet gennem “The Hour of Code”, som er en række tutorials for børn og voksne i alle aldre. Den mest populære af disse er en online tutorial, hvor man skal bruge Scratch til at lede Angry Birds eller Zombies fra “Plants vs. Zombies” gennem en labyrint. Denne aktivitet er målrette børn helt ned til seksårsalderen og består udover de små labyrintopgaver af korte videoer, hvor mere eller mindre kendte mennesker fortæller om, hvor fedt det er at programmere, og introducerer de forskellige programmeringsbegreber, der skal bruges i opgaverne, såsom gentagelse og forgrening. Bidragsyderne til videoerne omfatter blandt andet Bill Gates og Mark Zuckerberg. Denne tutorial er delvist oversat til dansk (dog er videoerne kun på engelsk), så den kan sagtens bruges til danske skolebørn, hvis man springer videoerne over og lader forældre eller lærere forklare begreberne.

Udover denne meget simple introduktion, hvor ingen programmer er mere end fem-seks blokke, findes også tutorials for højere klassetrin op til og med gymnasieniveau. Jeg har ikke prøvet disse, så jeg kan ikke udtale mig om kvaliteten.

I lyset af Danmarks dårlige PISA-resultater, kan man måske indvende, at der er brug for at fokusere på alt andet end programmering i den danske folkeskole. Og det er på sæt og vis også rigtigt, hvis man ser på formålet udelukkende som at lære børnene at programmere. Men det er ikke programmeringen selv, men processen med at løse et problem på systematisk måde, der er den største gevinst ved programmeringsundervisning til børn: Selv de simple problemer, som den omtalte tutorial bruger, involverer aspekter af problemløsning: Man skal give en præcis beskrivelse af, hvordan man styrer en fugl eller en zombie gennem en simpel labyrint. Bare det at nedbryde problemet til simple delproblemer, der kan beskrives med kommandoer som “flyt fremad” og “drej til venstre” er ikke trivielt for børn (og heller ikke for alle voksne): Vi er blevet vænnet til, at vi kan være upræcise og ukomplette, og bare bruge varianter af “du ved, hvad jeg mener” til at lade modtageren af et budskab fylde detaljerne ud. En computer er på den vis ubønhørlig: Hvis du ikke giver præcise instruktioner, får du ikke noget ud af den, og computeren kan ikke selv rette op på forkerte instruktioner. Denne proces med at opdele en beskrivelse i grundlæggende elementer og efterprøve, at det rent faktisk giver det rigtige resultat, kan bruges til mange andre læringsproblemer: En af pointerne i PISA-undersøgelsen var, at danske børn mangler ihærdighed i forhold til børn i andre lande: Hvis svaret ikke er umiddelbart oplagt, var der en udpræget tendens til blot at give op, uden i det hele taget at gøre et seriøst forsøg på at løse opgaven. Hvis man allerede fra første klasse sætter børnene overfor problemer, der ikke er voldsomt svære, men som kræver en systematisk proces for at kunne løse, så kan man måske undgå denne opgivende holdning. Groft sagt skal man ikke nøjes med at stille opgaver, hver der kun skal bruges et enkelt princip eller et enkelt faktum for at løse: Selve processen med at løse større opgaver ved selv at finde ud af, hvordan de deles op i mindre opgaver, der hver for sig kan løses med et enkelt princip eller faktum, er måske vigtigere at lære børnene end en lang række løsrevne principper og fakta.

Digtermatematikeren Piet Hein sagde engang, at han betragtede det som en stor fordel, at han havde en dårlig hukommelse. For så kunne han ikke bare bevidstløst bruge et oplært svar, men skulle i stedet ræsonnere sig frem til svaret hver gang, hvilket gav han en god træning i systematisk ræsonnement. Og det er den slags ræsonnement, vi bør træne vores børn i, hvis vi skal forbedre deres indlæring: Det hjælper ikke bare at terpe dem i staveord eller regnestykker: Det lærer ikke børnene at tænke, men blot at huske og følge opskrifter, som andre har lavet. Så lad os omfavne datalogiundervisningen: Ikke blot programmering, men hele datalogien, som omfatter systematisk problemløsning og computational thinking.

Tusindvis af lukkede chatkanaler og millioner af virtuelle identiteter kunne give terrorister og kriminelle et ideelt skjulested i virtuelle spilverdener som World of Warcraft og Second Life. Det frygtede både britiske og amerikanske efterretningstjenester ifølge dokumenter lækket af Edward Snowden. Det skriver New York Times.

Derfor infiltrerede efterretningstjenesterne angiveligt spillene for at aflure kommunikationen og rekruttere potentielle efterretningskilder.

Men ingen af efterretningstjenesterne beretter om held med at lade agenter bruge tid på at få deres shaman op på level 80 for at komme med på Al Qaedas World of Warcraft-raids. Sandsynligvis fordi spilfirmaerne registrerer alt om brugerne for at undgå snyd, og derfor er det i praksis en uinteressant kanal for terrorister.

Spilfirmaet Blizzard oplyser ifølge New York Times, at en eventuel overvågning i spillet er sket uden selskabets vidende og tilladelse.

Efterretningstjenesterne har ifølge de lækkede dokumenter også forsøgt at infiltrere Microsofts Xbox Live, som Xbox-spillere også kan benytte til at tale sammen.

Det er for nemt for efterretningstjenesterne at forlange at få udleveret data om brugerne af Facebook eller Linkedin. Det mener i hvert fald otte af de største amerikanske internetfirmaer, som nu kræver en reform.

På hjemmesiden reformgovernmentsurveillance.com har AOL, Apple, Facebook, Google, Linkedin, Microsoft, Twitter og Yahoo udgivet et åbent brev rettet mod den amerikanske regering.

Af brevet fremgår det, at de otte it-giganter mener, at afsløringerne af NSA’s aktiviteter viser, at overvågningen træder på borgernes rettigheder.

»Beretningerne om myndighedernes overvågning har vist, at der er et reelt behov for større synlighed og nye begrænsninger på, hvordan myndighederne indsamler information. Den amerikanske regering bør benytte lejligheden til at gå forrest i reformarbejdet og gøre det rigtige,« skriver Facebooks direktør Mark Zuckerberg i brevet.

Derfor vil firmaerne have USA til at gå forrest, selvom andre landes efterretningstjenester har lignende beføjelser til at kræve at få udleveret data, som eksempelvis den danske telelogning.

Der skal blandt andet være tale om udlevering af data i enkeltsager og ikke en generel udlevering af data om brugerne, sådan som det har vist sig at være tilfældet med NSA. Samtidig skal der være mere kontrol med efterretningstjenesternes brug af de paragraffer, der tillader overvågningen.

It-giganterne efterlyser også større gennemsigtighed og vil blandt andet have lov til at offentliggøre tallene for, hvor mange gange de er blevet afkrævet oplysninger om brugerne.

Det er dog ikke alene USA, firmaerne langer ud efter. Blandt de principper for en reform, som firmaerne ønsker, er også et krav om, at regeringer ikke forhindrer adgang til data, der ligger uden for landets grænser, eller kræver, at datacentre placeres lokalt i landet for at tillade internettjenester at operere i landet.

De første computere i 1940′erne og begyndelsen af 1950′erne var ikke blot enorme set med nutidens øjne. De var også komplekse at skrive software til, fordi alt skulle foregå i maskinspecifikke instruktioner, som var forskellige fra computer til computer.

I den moderne computers barndom var Grace Murray Hopper med til at bane vejen for, at vi i dag programmerer computere i højniveau-programmeringssprog, som kan afvikles på forskellige computere.

Derfor har internetgiganten Google også valgt at markere dét, der ville have været hendes 107 års fødselsdag, hvis Grace Hopper ikke var død i 1992, 85 år gammel.

Blandt hendes største bidrag til computerhistorien er hendes arbejde for at flytte programmering fra de maskinnære sprog til sprog, der var lettere at forstå for mennesker.

Sådanne højniveau sprog ville imidlertid kræve en oversætter, som kunne oversætte de letforståelige programinstruktioner til maskininstruktioner, som kunne sætte de rigtige søjler af kviksølv i svingninger, sådan som det var nødvendigt for at lagre data i hukommelsen på den UNIVAC-computer, Grace Hopper arbejdede på.

Grace Hopper skabte den første prototype på en oversætter eller compiler, A-0, i 1952. Det var imidlertid først fem år senere, at IBM kom med den første komplette oversætter.

Det var dog først med skabelsen af programmeringssproget Cobol, at oversættere fik en større udbredelse. Grace Hopper regnes også for at have været en drivkraft i forhold til at skabe Cobol, som i mange år var det mest udbredte programmeringssprog, og det var det første udbredte sprog, som kunne bruges på forskellige computere takket være oversættere.

Hun arbejdede i 1970′erne også for standarder inden for software gennem sit arbejde med at modernisere den amerikanske flådes brug af computere.

Cloud computing har gennem de seneste fem år været ét af de varmeste emner i it-verdenen, men i praksis er det endnu kun et lille mindretal af de danske virksomheder, som benytter sig af cloud computing. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge rapporten It-anvendelse i virksomheder 2013 er andelen af danske virksomheder, der bruger skyen, vokset fra 24 procent i 2012 til 29 procent i 2013. Det er især de større virksomheder med mere end hundrede ansatte, der bruger teknologierne. Her er det 40 procent af virksomhederne, der anvender cloud computing.

Fordelt på brancher er det næppe overraskende, at informations- og kommunikationsvirksomheder er dem, der hyppigst anvender skyen, mens bygge og anlæg samt handel og transport ligger betydeligt lavere.

Cloud computing dækker over flere teknologier, hvor forretningsmodellen dog er den samme, nemlig at et it-system kører hos en ekstern leverandør, og typisk er et standardiseret produkt, som sættes op ved hjælp af selvbetjening og afregnes efter forbrug.

Blandt de danske virksomheder, der benytter cloud computing, er det hovedsageligt drift af hjemmesider eller andre internettjenester, som ligger i skyen. Det benytter 64 procent af cloud-kunderne sig af i Danmark.

Dernæst følger e-mail, lagring og fildeling samt økonomi- og regnskabssystemer. Mere klassiske it-redskaber kom kontorprogrammer har blot 34 procent af cloud-brugerne benyttet sig af, mens 36 procent burger et skybaseret CRM-system.

Den helt store cloud-model med infrastruktur til it-drift, anvendes af 32 procent af de danske virksomheder, der er gået i skyen.

Selvom mange virksomheder benytter skyen til flere formål, så er der ifølge Danmarks Statistik en tendens til, at de små virksomheder, der anvender cloud computing, benytter teknologien til væsentlige flere formål, end de store virksomheder.