Category Archives: computer

Blog: Tomcat og hvad jeg lærte af den arrogante softwareudvikler

Refleksioner over ansvar for egen læring som humanist i en IT-verden

Enhver, der ikke er superkoder, kender det. Systemet, softwaren fejler – men hvorfor?

Hvorfor? Spørger du udvikleren, vil han komme med et (utilfreds) grynt efterfulgt af en mængde spørgsmål og herefter én ud af to mulige responses alt afhængig af humør. Enten ”det er logik, (selvfølgelig fejler det) for du bruger det (softwaren) forkert”. Eller ”det fungerer på den måde at …. (lang teknisk forklaring du helt sikkert ikke forstår)”.

Jeg er en særlig race. Jeg er humanist (i en IT-verden), men jeg er også en nørd. Ikke nørd som mine cola-drikkende, bordfodboldspillende kollegaer, som synes, det er rigtig sjovt og farligt at tale om OutOfMemoryError og NullPointerExceptions. Men jeg er analytisk og elsker at fordybe mig i mystiske problemstillinger. Én af disse er mødet mellem humanisten, en billion tekniske termer, udvikleren, og min egen læring.

En anden er logging i Tomcat. Eller faktisk bare Tomcat-installation og -opsætning. Eller faktisk bare Tomcat. Hvis du ikke ved, hvad Tomcat er, så fortvivl ikke, for det gjorde jeg heller ikke (i går).

Prøv at google Tomcat. Værsgo: “Apache Tomcat is an open source software implementation of the Java Servlet and JavaServer Pages technologies”.

Hmm, leder videre: Se bare her (ComputerWorld, 2001): ”Tomcat er en open source Servlet og JSP Container – og hvad er så det? En Servlet er et lille Java-program, som kører under en webserver. Man kan tænke på det som en applet uden ansigt. En JSP Container afvikler JSP-sider, og JSP er Java-pendenten til ASP og PHP”.

Det er lige præcis her, det går galt:

  1. Jeg vil gerne vide, hvad Tomcat er, så jeg slår det op (fint)

  2. Jeg løber ind i det faktum, at Tomcat er en implementation af noget (?)

  3. Jeg møder flere nye termer: servlet, applet (90’erne har ringet, de vil gerne have dem tilbage), JSP Container, JSP-sider, ASP og PHP (suk).

Resultat: Jeg er ikke kommet meget videre. Så hvad gør jeg? Jeg er, ifølge James Bach, en social tester, med udmærkede social skills og finder – gæt selv – en udvikler.

Mødet mellem mig og udvikler udspiller sig således:

Mig: Det der Tomcat – jeg har installeret det, og vores applikation kører – men den skriver en masse fejl, og disse vil jeg gerne have ned i en fil.

Udvikler: Hvordan kører du Tomcat? Hvad mener du med fejl?

Mig: Øh, altså jeg trykker på startup i en windows stifinder og så starter Tomcat….

Udvikler: Det er jo fordi, du kører den forkert. Du har bare pakket zip-filen ud. Du har jo ikke installeret Tomcat. Du skal installere den som en service (eller gøre en masse andet jeg ikke kan huske, hvad han sagde. Læs: lang teknisk forklaring)

Mig: Nåh…. Så det, du siger, er, at jeg skal installere Tomcat som en service?

Udvikler: Ja. (endnu længere teknisk forklaring)

Mig: Ok. Men jeg vil altså stadig gerne have de fejl, den udskriver, ned i en fil, så jeg kan bruge det til at rapportere fejl med…

Udvikler: Hvilke fejl ”den” (himmelvendte øjne) udskriver? Tomcat eller vores applikation?

Mig: Øhhh. Pause. Peger på Tomcat console vinduet. Dér.

Udvikler: (Kigger på consol vindue) Men det er da klart – det er vores fejl.

Mig: Hvordan kan du se det?

Udvikler: Det kan man da se!

Mig: Hvordan kan du se det?

Udvikler: Jamen altså vi skriver altid (lang forklaring) og Tomcat skriver altid (lang forklaring), så derfor ved man, hvad der er hvad

Mig: Ok. (suk)

Mig: Men altså jeg vil stadig gerne have de fejl, som bliver skrevet i consolen ned i en fil

Udvikler: Ja, men så skal du sætte dig ind i, hvordan Tomcat logger

Mig: Øh ok

Udvikler: Det kommer jo an på, om du kører Windows, Linux, og hvordan Tomcat startes….

Mig: Ok… jeg prøver.

Mig: Går ind på Google og skriver…. ” tomcat 7 console output to file windows” og får 373.000 resultater.

Udvikler: Går tilbage til sit kontor og drikker mere cola og taler om vigtige OutOfMemory situationer med sine udviklerkollegaer….

Nu er det ca 24 timer siden, denne samtale fandt sted, og jeg har:

Læst utallige indlæg om Tomcat og logging på Stackoverflow, jeg har læst dokumentationen på tomcat.apache.org, jeg har powergooglet Tomcat og logging, til jeg var helt firkantet i hovedet, men vigtigst af alt: jeg har installeret Tomcat som en service, og jeg forstår, hvordan det fungerer nu, og jeg ved, hvor jeg skal kigge, når der opstår en fejl – for jeg har nemlig forstået nu, hvor log-filerne er placereret og hvorfor.

Har vi (ikke-udviklere, humansister, testere, almindelig dødelige) en forventning om, at softwareudviklere og andre superkoderee – og nørder kan løse vores problemer med et klik, og at vi ikke behøver at engagere os eller tage ansvar for det arbejde eller problem, vi sidder med? Det er lettere at spørge udviklerkollegaen, ja, end at lede selv, researche, læse, lede videre, prøve at forstå, læse mere, forstå mere – eller er det?

For næste gang jeg skal arbejde med Tomcat, så ved jeg jo, hvad jeg har med at gøre. Tomcat er bare et program. Og det program skal jeg bruge for at køre min webapplikation. Punktum. Og alt det med logging og fejlmeddelser til console vindue eller fil, ja det kan jeg jo selv finde ud af nu, fordi jeg har læst dokumentationen og forholdt mig til den kontekst, jeg arbejder (tester) i og selv har taget ansvar for at lære og forstå den.

Tak, arrogante udvikler. Uden dig og dine arrogante svar, havde jeg (tester og humanist) ikke taget ansvar for egen læring og var ikke kommet til disse vigtige erkendelser.

Posted in computer.

Telenor forhandler med KMD om storstilet it-outsourcing

Telenor vil sende en stor del af it-funktionerne ud af huset og forhandler nu med KMD om en aftale. Det erfarer Version2.

Hos Telenor bekræfter pressechef Peter Glüssing, at der er ’dialog’ i gang med KMD. Der er endnu ikke truffet en beslutning, siger han.

Nogenlunde samme melding kommer fra KMD, hvis pressechef Christoffer Hellmann skriver til Version2:

»Det er korrekt, at KMD i øjeblikket er i dialog med Telenor om en konkret opgave. Der er ikke truffet nogen beslutning, og vi har derfor på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.«

Ifølge Version2’s oplysninger vil en outsourcingaftale mellem KMD og Telenor runde et trecifret millionbeløb og omfatte 85 medarbejdere, som så vil flytte fra Telenor til KMD.

Version2 følger sagen.

Ved du noget? Send et tip til [email protected]

Posted in computer.

Gadget-kalenderen #6: Kom ind i cockpittet på din radiostyrede racerbil

Posted in computer.

Teleselskaber om maste-tilbud i Lemvig: Vi har aldrig sagt nej

Sagde teleselskaberne virkeligt nej til gratis masteplaceringer og gratis udstyr? Eller er det Lemvig Kommune, som udlægger forløbet forkert?

Version2’s omtale af sagen fra Lemvig, hvor it-chefen var forundret over, at teleselskaberne ikke viste interesse for tilbuddet, kastede flere spørgsmål af sig, og måske er det hele blot en misforståelse.

Læs også: Kommune tilbød teleselskaber gratis master – men ingen sagde ja

Det mener i hvert fald Jakob Willer, direktør for teleselskabernes forening Teleindustrien.

»Vi er rigtig forundrede over det her, for teleselskaberne har aldrig sagt nej til noget af det, som Lemvig Kommune foreslog. Det er en interessant tanke, som teleselskaberne kvitterede positivt for. Det lyder som om, der har været misforståelser i kommunikationen,« siger Jakob Willer til Version2.

Hos Lemvig Kommune er indtrykket hos it-chefen Thomas Hyldgaard dog stadig klart, at der ikke var interesse fra teleselskabernes side.

»De sagde samstemmende på mødet, at de ikke havde en forretningsmodel og en udrulningsplan, der understøttede, at andre aktører gav dem udstyret. Så det kan godt være, at vi ikke har fået et rungende nej, men mere et måske, men vi, der var til stede på mødet herfra, har opfattet det som et nej,« siger it-chefen til Version2.

Mødet fandt sted i februar, og indtil historien blev offentliggjort i KIT-magasinet for få dage siden, havde kommunen ikke fået tilbagemeldinger eller forespørgsler fra nogle af teleselskaberne om tilbuddet. Det tolkede it-chefen også som manglende interesse.

Hos teleselskaberne lyder forklaringen, at man afventede et mere konkret udspil, for modellen, der blev luftet på mødet, var kun en idé, der ikke var bakket op af en politisk beslutning.

»De præsenterede en tanke om, at kommunen etablerede nogle master, men der var ingen konkrete placeringer, og der var ingen politisk beslutning bag. Men hvis det ikke er besluttet, om kommunen reelt vil gøre det, og der ikke er udpeget områder, kan teleselskaberne ikke tage stilling til det,« siger Jakob Willer.

Forklaringen er, ifølge it-chef Thomas Hyldgaard, at man hos kommunen først ville høre, om teleselskaberne var interesserede, før man kastede sig ud i en større politisk proces.

»Vi ville høre, om det havde interesse. Forudsætningen for, at vi gik videre, var at teleselskaberne kunne blive enige om at udpege nogle placeringer. Det var derfor, vi ikke havde konkrete adresser, for det var spillet over til dem. Hvis der var interesse, ville vi få politisk opbakning og gøre alt, hvad vi kunne, for at finde pengene til det. Men vi ville have en forhåndsaccept fra dem, før vi gik i gang med et stort projekt,« siger Thomas Hyldgaard.

Hos Teleindustrien ærgrer Jakob Willer sig over, at en potentiel spændende model med kommunal hjælp til at få bedre dækning er endt i sådan en diskussion i stedet.

»Vi synes, det er rigtig konstruktivt og en god måde at gøre det på. Det er en attraktiv mulighed og idé. Der skal bare være et reelt behov, og det skal passe ind i teleselskabernes netstruktur,« siger han.

Teleselskaberne har nu bedt Lemvig Kommune om et nyt møde.

Posted in computer.

Galleri: Disse ting irriterer programmørerne allermest på arbejde

Primadonna-udviklere

For mange programmører er primadonna-kollegaen meget værre end den dårlige chef.

Her taler vi om udvikleren, der skabte den seneste iteration, men ikke længere arbejder på projektet.

Til gengæld har han klare meninger om, hvor elendige alle andre, der arbejder på projektet, er til deres arbejde, at de ikke gør det ‘ordentligt.’

Det er lidt som håndværkerne, der altid brokker sig over, hvor elendigt alt andet arbejde end deres eget, er.

Diskussionerne kan være med til at afspore projektet med mange lange diskussioner om, hvad der er bedst. Men sandheden er jo egentlig, at der kan være mange forskellige måder at tingene ‘ordentligt’ på, da metoder forandrer sig hele tiden, og teknologier udvikler sig.

Læs også:

Her er de allersværeste programmør-opgaver.

De mest udbredte programmør-fejl: Sådan skal it-chefen ikke gøre.

Posted in computer.

Ny spændende Nokia-konkurrent fra telefonrebeller








Det finske firma Jolla, der er grundlagt af afhoppere fra Nokias telefonvirksomhed efter Microsofts tilnærmelser, er nu klar med den første telefon.

Jolla blev startet, da Stephen Elop overtog rorpinden og hurtigt derefter stoppede udviklingen af Nokias Linux-baserede styresystem MeeGo.

Systemet var ellers meget rost, og det skabte grundlaget i telefonen Nokia N9, der vandt flere priser, og den var meget populær, ikke mindst blandt udviklerne selv.

Læs også: Test: Nokia N9 er den lækreste mobil fra Finland i mange år

Nu er finnerne så klar med den første telefon, der på mange områder minder om N9.

Foto: Jolla.

Operativsystemet er blevet døbt Sailfish OS, og det bygger på Mer, en open source-distribution, der tjener opgaven som middleware til mobile enheder.

Sailfish OS kan afvikle apps, der er skrevet til Android, og derfor er der allerede tusindvis af programmer til den nye telefon.

Ifølge Mobilsiden.dk skal du væbne dig lidt med tålmodighed, hvis du vil have fingrene i en Jolla. Interessen har nemlig været overvældende, og den første produktion er allerede helt udsolgt via forudbestillinger.

Der er masser af videoer om telefonen her.

Læs også: Nokia er kongen af Windows Phone

Posted in computer.

Atea udvider sit statslige monopol








Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet lægger nu for alvor alle sine æg i én kurv, når det gælder statslige institutioners indkøb af printere, kopimaskiner, tilbehør og serviceydelser.

Styrelsen har netop udpeget Atea som eneleverandør af begge produktkategorier på to indkøbsaftaler, som løber de næste to år med mulighed for yderligere to års forlængelse.

Aftalerne er forpligtende at anvende for de statslige institutioner og træder i kraft fra nytår. Det sikrer ifølge afdelingsdirektør i Atea Charlotte Bornemann en omsætning på et trecifret millionbeløb. Hun ønsker ikke at sætte mere præcise tal på det økonomiske omfang af aftalen.

Atea har haft monopol på salg af printere til staten de seneste otte år, men har altså nu for første gang også kopimaskine-aftalen i hus. Den aftale har hidtil ligget hos Xerox.

“Atea har nu gjort rent bord og vundet begge aftaler. Det er vi naturligvis stolte af,” siger Charlotte Bornemann.

Hun fortæller, at Atea på print-aftalen leverer udstyr fra HP, mens kopi-aftalen fortsat har et sortiment fra Xerox, som altså nu leveres via Atea gennem fremfor direkte fra producenten.

“Rammeaftalerne giver os nu mulighed for at rådgive staten bedst muligt om, hvordan man skaber smidige arbejdsgange, automatiserer processer og får print og kopi nemt integreret i infrastrukturen,” siger Charlotte Bornemann.

Læs også:

It-giganter raser over offentlig monopolaftale

Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet

Posted in computer.

Så godt går det: It-aktier ligger på højeste niveau i 13 år








Det går rigtigt godt for de børsnoterede og toneangivende it-firmaer.

Fredag nåede det tunge computer-index på den amerikanske Nasdaq-børs sit højeste niveau siden november 2000, da indexet lukkede på 1989,89 point.

Ganske vist er markedet fortsat hårdt ramt af det løbende fald i salget af især pc’er, som har ramt producenterne hårdt i de seneste måneder, hvilket du kan læse mere om her.

Til gengæld er der kraftig fremgang og massiv optimisme inden for andre områder, ligesom markedet vurderer, at der er positive tegn i de generelle økonomiske udsigter.

Det er ikke kun Nasdaq-indekset, der ligger højt.

Det samme gælder eksempelvis Dow Jones Industrial Average, der inkluderer fire store it-aktier, nemlig IBM, Microsoft, Cisco og INtel – for første er lukket med en kurs på mere end 16.000 point.

Det skete i fredags, da lukkekursen var 16.020 point.

Generelt forventes software-sektoren at få større fremgang i den kommende tid end hardware-firmaerne.

Ifølge analysehuset PwC har investorerne især kig på it-selskaber, der kan dokumentere både vækst og stabilitet i markedet. Og det kan især softwarefirmaerne i almindelighed og cloud-firmaer i særdeleshed lige nu.

Posted in computer.

Derfor skærer Nykredit ned i antallet af it-projekter








Under overskriften Planen for et stærkere Nykredit har den danske finanskoncern netop meldt en større spareplan ud.

“Som en del af omkostningsreduktionen, og med henblik på at skabe mere effektive beslutningsprocesser, bliver det samtidig nødvendigt med en reduktion på indtil 300 leder- og medarbejderstillinger, helt overvejende i ikke-kundevendte funktioner,” skriver Nykredit blandt andet.

I meddelelsen fra Nykredit kan man læse, at “it-området revurderes.”

Det betyder overordnet set, at infrastruktur, udviklingsstrategi og projekter “skal tilpasses den fremtidige forretningsstrategi med en styrkelse af kunde/bruger¬drevet prioritering. Som følge heraf reduceres større projekter i antal og omfang.”

Samtidig skriver Nykredit dog, at virksomheden vil intensivere udviklingen af den digitale kommunikation med kunderne.

Skal have færre it-projekter
Computerworld har spurgt koncerndirektør Per Ladegaard, der har koncernansvaret for it-området, hvad baggrunden er for en reducering af større it-projekter i antal og omfang?

“Det er jo naturligt, når vi kigger på vores fremtidige forretningsstrategi, at it-området også skal tilpasses i overensstemmelse med det.”

“Vi har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om det præcis er det ene eller det andet projekt, og hvad det konkret skal være. Den udmelding, vi er kommet med i dag, er retningsgivende for, hvor vi forretningsmæssigt vil satse de kommende år.”

For banker og realkreditinstitutter har en stor del af innovationen i det seneste årti i høj grad handlet om it og digitaliseringen af processer.

Per Ladegaard frygter dog ikke, at Nykredit vil komme til at sakke agterud, når koncernen skærer ned på antallet af it-projekter.

“Det tror ikke ikke – nærmest tværtimod. På digitaliseringsområdet vil vi fortsat have fokus, og vi vil sætte endnu mere fokus på de kundevendte processer, så det er i lige så høj grad et udtryk for, hvor fokusområderne skal være.”

“Der er mange ting, man kan gøre, men i denne verden er det også et spørgsmål om at prioritere, hvor man skal lægge indsatsen. Ikke mindst i sparetider må man være lidt skarpere i prioriteringen.”

Nykredit ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse, hvor stor en del af de 300 stillinger, der skal skæres væk, der vil være it-stillinger.

“Vi har ikke sat tal på enkeltområder på nuværende tidspunkt,” siger koncerndirektør Per Ladegaard fra Nykredit.

Læs også:

Sådan vil Nykredit spare kassen og papiret væk

Posted in computer.

Stjæler fra dig: Lommelygte-app snyder brugerne








En populær gratis lommelygte-app til Android har samlet brugernes positionsdata fra smartphones og sendt dem videre til annoncenetværk uden at fortælle om det. Det skriver Politiken.

Den gratis app, “Brightest Flashlight Free”, er ifølge avisen hentet mere end 50 millioner gange i Googles app-butik.

Nu har leverandøren Goldenshores Technologies indgået et forlig med det amerikanske handelstilsyn, FTC, og indrømmet, at data er samlet uden brugernes samtykke.

Faktisk blev brugerne efter installationen spurgt, om de ønskede at overføre data eller ej. Men dataoverførslen er ifølge Politiken sket helt automatisk, hvad enten brugerne har svaret ja eller nej.

“Forestil dig, at du er hjemme en stormfuld aften, og pludselig bliver strømmen afbrudt. Du rækker ud efter lommelygten, som du har liggende til netop denne slags nødtilfælde. Du trykker på kontakten, og lommelygten spørger, hvor du befinder dig. Det ville være mærkeligt, ikke? Men det er lige præcis det, som sker – på din telefon”.

Sådan beskriver FTC den skjulte dataindsamling, der er foregået i lang tid uden at blive opdaget.

Positionsdata, der fortæller hvor brugeren befinder sig, kan sælges til annoncører, der så kan levere mere målrettede reklamer.

Det er langt fra det første eksempel på den form for forretningsmodel. Mange apps kopierer hele adressebogen eller henter andre oplysninger fra telefonen, selv om de slet ikke har brug for disse data, skriver Politiken.

Posted in computer.