Category Archives: computer

Træk en rystet, men kold Faxe Kondi efter badmintonstævnet eller fodboldturneringen og sluk tørsten. Det er nok det forhold, de fleste med baggrund i foreningslivet har til sodavandsautomater.

Men bag glasset med de nedkølede sodavand gemmer der sig en værre strømsluger. Faktisk bruger én sodavandsautomat hvert år 2.500 kWh i strøm. Med de nuværende priser løber det op i små 5.000 kroner. Men hvad værre er, har meget få kommuner overblik over de tusindvis af automater, som de i sin tid har fået leveret af Carlsberg og Coca Cola Danmark.

Det viser en stor redegørelse, som seks DTU-studerende har lavet. Et årligt forbrug på 2.500 kWh svarer nogenlunde til en treværelses lejlighed. Og at der ikke er styr på i alt 20.000 maskiner i Danmark, overrasker Andreas Snitkjær, som er en af de studerende bag rapporten. Runder man lidt op, kan der potentielt stå sodavandsautomater rundt i Danmark, som samlet sluger for næsten 100 millioner kroner i strøm.

»Tallene er i sig selv ikke den store nyhed, men den manglende kontrol hos de kommuner og hos leverandørerne er da lidt tankevækkende, når nu det har været kendt længe, at de har automater fråser med strømmen,« siger Andreas Snitkjær.

Uklart i Gentofte Kommune

Men hvor de i alt 20.000 automater præcist er fordelt, er tilsyneladende svært for henholdsvis Carlsberg og Coca Cola og danne sig et overblik over. Går man dernæst til kommunerne selv, falder der heller ikke et mundret svar af.

I Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning oplyser man, at der ikke er et samlet overblik over, om kommunens institutioner overhovedet har automater, eller hvor stort strømforbruget i givet fald er. Erik Hansen, der er teamleder for i alt 33 idrætsanlæg i Københavns Kommune, fortæller dog, at kommunen tidligere har haft opsat automater i hans haller.

»Det var nogle rigtige strømslugere, som vi i hvert ikke havde råd til at have stående,« fortæller han.

DTU-rapporten har taget udgangspunkt i Gentofte Kommune. Og skal man tage DTU-folkenes beregninger for gode varer og medregner den andel, som Gentofte Kommune betaler af sportsforeningers elregning, lander slutseddel for automaternes forbrug på over 400.000 kroner.

Det har inden for deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Gentofte Kommune, men Andreas Snitkjær fra DTU tilføjer:

»Vi har også haft ualmindeligt svært ved at få kommunerne til at komme med et samlet overblik over det her. Men vi kan bare konkludere, at automaterne sutter løs af kommunernes elstik. Og det bør der som minimum komme et overblik over.«

Flere andre ting

Og måske er strømslugende sodavandsautomater ikke de eneste apparater, som bare står og drikker kommunernes el, uden at der er et reelt overblik.

Københavns Kommune erkender, at der lige nu ikke er noget samlet overblik over automater. På de fleste skoler og fritidsinstitutioner er automaterne dog fortid på grund af nye og skrappere regler for god og sund kost.

Samtidig er der ved hver institution en energiregistrering, men opdelt helt ned på det plan, hvor sodavandsautomater skal fremgå, er overblikket i dag ikke eksisterende. Sådan lyder det i hvert fald fra flere ansatte i Københavns Kommune, som Ingeniøren har talt med.

Teknisk ganske simpelt

DTU’s undersøgelse viser dog, at de godt 20.000 automater, som altså brummer løs i Danmark, relativt nemt kan effektiviseres, så de bruger langt mindre strøm, end tilfældet er i dag.

For det første bør man flytte automaterne til koldere gange eller områder af den bygning, som de står i. Alene et 5 grader celsius koldere rum kan faktisk nedbringe automatens forbrug med 30 procent, viser beregningerne fra DTU – sammen med en anden lille justering:

»Den temperatur, de kolde colaer har, når man får dem i hånden kan spare strøm. Hvis man køler den ned til syv grader, modsat de tre i dag, vil man også kunne spare på elregningen,« fortæller Andreas Snitkjær fra DTU.

Hertil bør automaterne også være langt mere intelligente, så de slukker sig selv i de weekender, hvor der ikke er brug for kolde colaer. Det har inden for Ingeniørens deadline ikke været muligt at indhente en kommentar fra hverken Carlsberg eller Cola Danmark, der står for at levere maskinerne.

Dong Energys Inbicon anlæg, der fremstiller bioethanol af halm, har netop afsluttet to måneders test af en ny gærtype sammen med en hollandsk gærproducent.

Testen viste et ethanol-udbytte, der var 40 pct. større end tidligere, hvilket ifølge Dong Energy vil medføre en væsentlig omkostningsreduktion ved fremstilling af andengenerations biethanol.

Forklaringen på det øgede udbytte er først og fremmest, at den nye gærtype – sammen med relevante enzymer – er i stand til også at omsætte de besværlige C5-sukre i halmen til bioethanol. Inbicon-processen kunne tidligere kun få alkohol ud af C6-sukrene, men fik så til gengæld et biprodukt ud i form af melasse, der kan bruges til foder eller biogasproduktion.

Leder af R&D Bio Solutions Jan Larsen forklarer, at denne mulighed ikke fandtes, da Inbicon-anlægget blev designet og bygget tilbage i 2008-2009:

»Siden er udviklingen af enzymer og gærtyper, der kan omsætte C5-sukrene, gået rigtig stærkt, og priserne er kommet noget ned. Derfor har vi nu ombygget anlægget, så det også kan køre denne proces,« siger han.

Dong Energys Inbicon-anlæg i Kalundborg har ikke kørt i kontinuert drift siden 2012. Herefter har det kun kørt i kampagnedrift i forbindelse med test og demonstration af for eksempel gærtyper, der kan omsætte C5-sukre – eller andre tiltag for at øge effektiviteten i processen.

I den konkrete test var det gærfabrikanten DSM’s første kommercielle produkt til C5-sukrene, der skulle testes i praksis.

»Testresultatet demonstrerer, at vores teknologi både kan køre med omsætning af én sukkerart og med omsætning af begge – alt efter om kunden ønsker stort ethanoludbytte eller ønsker en kombination af bioethanol og melasse til for eksempel biogas,« siger Jan Larsen og tilføjer, at det ofte vil være tilskudsregler det pågældende sted, der afgør, om det ene er mere lukrativt end det andet.

Vil ikke give eksakte tal

Dong Energy er ikke meget for at frigive tal for processen – hverken om udbytte, energiforbrug eller omkostninger. Jan Larsen begrunder dette med, at tallene vil variere meget fra projekt til projekt afhængig af biomassepris, damp og elpriser samt politiske rammebetingelser.

Men da vi i 2011 skrev om bioethanol-processen, figurerede der tal, der viste et ethanol-udbytte på 130 kg prl. ton halm.

En forbedring på 40 pct. giver altså en produktion på 182 kg ethanol pr. ton halm. Hvilket ligger nogenlunde på niveau med outputtet fra det italienske andengenerations bioethanol-anlæg i Torino, som redaktionen besøgte tidligere på året.

Ifølge Jan Larsen bruger den nye proces samlet set mindre energi end den ’gamle’, fordi halmen ikke må koges så længe, når C5-sukrene skal bruges til ethanolproduktion. Vandforbruget til processen forbliver samtidig uændret.

»Vi ser de gode resultater som et vigtigt skridt på vejen til at kommercialisere Inbicon-teknologien, som vi gerne vil sælge til selskaber verden over,« siger han.

Aftale med Japan og Brasilien

Aktuelt har Dong Energy en enkelt aftale om eksport af teknologien til Japan og har ydermere en aftale med et brasiliansk selskab om et forprojekt, hvor Dong blandt andet skal teste kundens biomasse i Inbicon-anlægget.

Inbicons kerneteknologi, der blev eftervist i et pilotanlæg i 2003, er en tretrins-proces: Mekanisk konditionering af biomasse, hydrotermisk forbehandling og herefter enzymatisk hydrolyse.

Processen frigiver byggestenene i plantematerialet – cellulose, hemicellulose og lignin – og konverterer dem til nyttige formål.

Det har altid været god praksis at lave backup af sine lokale filer – men hvad med alle de e-mails, du har liggende ude i skyen?

Ligger de hos Google, skal det nu være nemt for brugerne at hente deres data, skriver Google i et blogindlæg om udrulningen af en ny eksport-funktion.

Her kan brugerne vælge at få samtlige brugerdata hentet ned på en gang, både videoer på Youtube, kalenderaftaler og alt derimellem, eller vælge mere præcist, hvad der har interesse. Man kan således hente alle mails fra Gmail ned, eller man kan vælge for eksempel bestemte etiketter.

Alle data bliver samlet i et filarkiv – som standard en zip-fil – og alle data bliver gemt i det format, de blev uploadet i, eller i almindeligt brugte standarder. For eksempel vil e-mails blive gemt i mbox-format, mens kalenderdata kommer ud i iCalender-format (ICS).

De fleste datatyper er klar til download nu, mens Gmail-eksport bliver rullet ud i løbet af den næste måneds tid.

Hent dine Google-data eller læs om de formater, der bliver brugt.

Du vil kunne støde på opstartsskærmen til Windows XP på informationsskærme, billetautomater og kasseapparater et godt stykke tid efter, at almindelige pc-brugere og virksomheder har lagt det 12 år gamle styresystem bag sig.

Windows XP bliver nemlig brugt til mange andre formål end på pc’er, og det er ikke helt så enkelt at opgradere til en nyere udgave.

Supporten på Windows XP udløber til april 2014. Derefter er det ikke muligt at få sikkerhedsopdateringer til det gamle styresystem.

»Vi har længe sagt, at det er en udfordring, når supporten stopper, så vi har opfordret kunderne til opgradere. De Point-of-Sale-kunder (kasseapparater), vi har, har vi haft fat i kunderne for længe siden og gjort opmærksom på det,« siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov fra HP til Version2.

Hos Rejsekortet, der er ét blandt mange firmaer i Danmark, som benytter Windows XP i særlige systemer, er der lige nu ingen planer om at opgradere fra Windows XP.

Styresystemet benyttes i de automater på stationerne, hvor kunderne kan tanke penge på deres Rejsekort.

»Det er et komplet stykke udstyr, som vores leverandør har leveret. Vi har ikke gjort os nogen tanker om at opgradere,« siger chefkonsulent Gregers Mogensen fra Rejsekortet til Version2.

Selvom det er officielt slut med sikkerhedsopdateringer til Windows XP, så giver det heller ikke umiddelbart anledning til bekymring.

»Vi ligger ikke vågne om natten. Terminalerne har forbindelse til Rejsekortets systemer, men har ingen forbindelse til den ydre verden. Så bekymringen om sikkerhedsopdateringer er ikke relevant,« siger Gregers Mogensen.

#rejsekortet booter hos #metro. God gennemprøvet platform. pic.twitter.com/LbcXB9K8sD

— Elper (@elpersk) November 4, 2013

Windows XP findes ifølge Microsoft i to versioner, som benyttes til denne type systemer. Dels en almindelig Windows XP Pro til ‘embedded systems’, som er identisk med Windows XP til pc’er, men solgt under andre licensbetingelser.

Dertil kommer Windows XP Embedded, som er mere specialiseret og bliver tilpasset af hardwareleverandøren. Den findes eksempelvis i en særlig udgave, som bruges i bilindustrien til underholdningssystemet i biler.

For Windows XP Embedded er det også hardwareproducenten, som har supportansvaret. Da den er lidt anderledes opbygget end den almindelige Windows XP, udløber supporten på Windows XP Embedded imidlertid først ved udgangen af 2016, skriver Microsoft i et blogindlæg.

Selv for den almindelige Windows XP Pro, hvor supporten udløber til april 2014, er det imidlertid ikke sikkert, at styresystemet bliver udskiftet lige foreløbig.

»Det kan måske være, at det bliver lidt tungt at holde det ved lige, men det er normalt i embeddede systemer, at man kører tudsegamle styresystemer. Og selv hvis der var nogle tekniske problemer, så ville det være op til vores leverandør,« siger Gregers Mogensen fra Rejsekortet.

Der findes udgaver af både Windows 7 og Windows 8 til embeddede eller indlejrede systemer, som blandt andet bruges i tynde klienter og i kasseapparater, men det er ifølge Microsoft op til hardwareleverandøren at sørge for en eventuel opgradering.

Netop kasseapparater er udsatte, fordi de ofte blot er en almindelig pc, som kører et salgssystem som en applikation i styresystemet. For de kasseapparater, der kører Windows XP, kan sikkerhedshuller, når supporten er udløbet, være problematiske, fordi kasseapparaterne i forvejen er mål for hackere.

I teleselskabet Verizons opgørelse over dataindbrud i 2012 stod detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen for 24 procent, og detailhandlen var den hårdest ramte enkeltbranche ifølge opgørelsen.

Selvom der er tale om et lukket system uden internetadgang som med Rejsekortet, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive udsat for skadelig kode, advarer sikkerhedskonsulent Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

»Mange af de hændelser, vi har kigget på, har været i lukkede netværk. I og med, at der her er tale om systemer, som ikke længere bliver supporteret, så er der ingen garanti for, at de opdateringer, som skulle forhindre skadelig kode i at sprede sig, bliver rullet ud,« siger Peter Kruse til Version2.

Et lukket netværk kan eksempelvis komme i kontakt med skadelig kode i forbindelse med almindelig vedligeholdelse, selvom det sker uden onde hensigter.

»Hver gang de skal rulle noget nyt ud, så skal det ske centralt eller med en tekniker, som kan være inficeret med skadelig kode på sin bærbare. Hvis den skadelige kode først får fodfæste, og systemerne potentielt er sårbare, så er der ingen grænser for, hvad du kan foretage dig,« siger Peter Kruse.

Derfor bør også virksomheder, som har lukkede systemer med Windows XP, overveje mulighederne for at opgradere til software, der fortsat har support med sikkerhedsopdateringer.

»Det er ikke nok at sige, at det bare er et lukket netværk. Det er der mange, der har sagt gennem tiderne, og det er ikke endt vildt godt,« siger Peter Kruse.

Domain Name System er en stor hierarkisk database med alle vores domænenavne – herunder .dk

Dette system har fungeret i snart 30 år som en afløser for hosts filen som sammenkoblingen af et hostnavn og en IP-adresse. Idag bruger vi allesammen DNS, men jeg tror de færreste tænker over hvor vigtigt det er for vores oplevelse af internet. Det er krumptappen som gør at selvom alt andet i forbindelsen virker, så virker browseren og applikationerne næppe uden DNS.

Når vi så bruger DNS ved de færreste også at DNS er hamrende usikkert, både imod opsamling af pakkerne, ændring af pakkerne i lokalnet og ændring af pakkerne længere ude på internet. Faktisk er vi jo i Danmark kommet så vidt at vi tillader at vores udbydere skal pille ved en central del af infrastrukturen for at tilgodese en mediabranche ude af trit med virkeligheden.

En del af problemet kan løses med DNSSEC, som kan sætte signatur på DNS navne, således at man kan verificere at svaret man får tilbage rent faktisk er rigtigt, autoritativt og signeret med DNSSEC. Det anbefales således at bruge en DNSSEC enablet resolver når man slår navne op på internet.

Jeg har tidligere talt om et godt alternativ til udbyderens navneservere, som hedder Dnssec-trigger
http://www.nlnetlabs.nl/projects/dnssec-trigger/ Dette stykke software gør det nemt at bruge DNSSEC idet softwaren starter en lokal Unbound DNS server på din laptop, med et GUI der midlertidigt kan slå den fra under login til captive portales m.v. – den løsning bruger jeg, og har dermed censurfri DNS overalt.

Men hvad så hvis ISP’en laver deep-packet-inspection på DNS pakkerne? Så kan denne udbyder jo stadig sniffe og ændre på pakkerne (mange har ikke slået DNSSEC til).

Så er der ihvertfald to måder at komme omkring det på er (udover VPN ud af ISP’ens netværk som også er oplagt for mange). Den jeg vil beskrive idag er at bruge en anden port til DNS. Fordelen ved denne metode er at den ikke nødvendigvis kræver installation af ny software.

Skift DNS til en anden port

Normalt bruger DNS port 53/udp, og mange ved slet ikke at den også falder tilbage på 53/tcp. Det vil således være nemt at blokere for brugen af en anden DNS ved at blokere alle pakker til port 53. Det vil også være naturligt at deep-packet-inspection kun kigger efter DNS i traffik på port 53. Det vil tage DNS for næsten alle opslag, men sådan er det heldigvis ikke mere!

Censurfridns som er en gratis DNS service med udgangspunkt i Danmark har nemlig udvidet servicen til at kunne bruges på en ny port 5353. Du kan læse mere om Censurfri DNS og censur på http://www.censurfridns.dk/ og http://blog.censurfridns.dk/

Der vil du finde de nuværende IP-adresser for denne service:

• ns1.censurfridns.dk / 89.233.43.71 / 2002:d596:2a92:1:71:53::
• ns2.censurfridns.dk / 89.104.194.142 / 2002:5968:c28e::53

Disse svarer som sædvanligt på port 53/udp og 53/tcp – så normalt indtaster man blot adresserne fra ovenstående og så bruger man censurfri DNS

Antager vi så nu at denne port er blokeret af en eller anden årsag så kan du skifte porten som din resolver på den lokale arbejdsstation bruger på en af følgende måder.

Dig

Dig kommandoen er den primære genvej til at teste DNS opsætning, og med denne kan man verificere adgangen til navneservere og svar fra disse.

Denne kommando har en option -p som naturligt er portnr.:

Unbound som forwarder

Når man bruger Dnssec-trigger som angivet ovenfor er der en indbygget Unbound navneserver med i pakken. Denne software kan kun være rekursiv server, og ikke autoritativ DNS server, men med alle de funktioner som en sådan skal have. Denne server kan man derfor naturligvis installere som en dedikeret rekursiv navneserver, som normalt så vil spørge direkte til de autoritative navneservere for domænerne direkte (udenom ISP navneservere).

Hvis vi så igen antager at man vil bruge censurfridns skal man skrive de navneservere ind som forwarder. Det betyder at Unbound sender alle forespørgsler videre til disse servere, istedet for som normalt at slå domænerne op via root-servere og dernæst på autoritative servere.

Det virker måske lidt fjollet fordi Unbound selv kan sende videre, men i næste step antager vi så at port 53 er blokeret. Hvis dette er tilfældet vil man kunne bruge port 5353 således:

Det betyder at Unbound som en almindelig rekursiv navneserver modtager forespørgsler fra det lokale netværk på port 53 men sender videre ud på internet via port 5353. Derefter overtager CensurfriDNS servere, slår op i DNS og sender svaret retur til Unbound, der sender det til arbejdsstationen på det lokale netværk. Det kunne eksempelvis være så almindelige Windows klienter kan slå navne op – jeg kan nemlig ikke finde en indstilling som vil gøre at Windows kunne bruge port 5353?

Hvis du nu helst vil se det som pakker, er her Tcpdump output fra serveren som sender forespørgsel på port 5353 til Censurfri DNS servere:

Hvor sikkert er det

Overhovedet ikke, men det kan måske du godt nok til at man med få resourcer kan surfe mere frit på internet. Det kan også være at man mener eller har set at Censurfri DNS er mere stabilt og svarer hurtigere end den normal DNS som ISP’en har sat op. Næste gang vil jeg skrive om DNSCrypt http://dnscrypt.org/ som er en metode til at sikre kommunikationen mellem client og navneserver med kryptering.

Full disclosure: jeg er med i gruppen som driver CensurfriDNS services, og vi er netop igang med at forbedre service, så stay tuned

Når de tunge komponenter som gear, aksler, generatorer og vinger skal op og ned fra en vindmølle, kræver det dyre mobilkraner. Ofte er vejene ud til en vindmøllepark dårlige, og derfor skal kranerne transporteres på mange lastbiler og samles på stedet.

Men Liftra har udviklet en kran, som kun fylder en enkelt container. Ude ved møllen udnyttes møllens egen lille servicekran til at hejse en monteringsplatform op i møllen. Her monteres den på møllens bundplade, og nu kan selve kranen hejse sig selv op i møllehuset. Herfra kan alle de tunge komponenter som gear, generator og aksler hejses op og ned. Ved at montere to kraner er det tilmed muligt at bruge dem til at hejse selve rotoren op og ned.

Liftras Self Hoisting Crane fylder ikke mere end en enkelt container og kan stilles op på én dag. Det har især stor betydning i USA, hvor tilkørselsforholdene ofte er vanskelige for de store mobilkraner. USA er da også det marked, som Liftra i første omgang satser på.

Foreløbig er kranen udviklet til at blive monteret på en 1,5 MW-mølle fra General Electric. Men der arbejdes også på en model, der passer til Siemens 2,3 MW og på lidt længere sigt også til nogle af Vestas’ modeller. Desuden forventer Liftra, at gå ind på havmølleområdet med de selvhejsende kraner.

Dommerne kalder løsningen et spændende eksempel på, hvordan den danske vindmølleindustri har givet grobund for en underskov af innovative virksomheder som Liftra.

Efter at have ventet i årevis i kulissen er tre danske og et tysk energiselskab nu i fuld gang med at investere i biogas-projekter rundt om i Danmark: Dong Energy og HMN som ejere og operatører på opgraderingsanlæg for biogas, og Naturgas Fyn og tyske E.ON Danmark som medejere eller partnere i biogasanlæg – og helst de store af slagsen.

Det, de alle ventede på, var en politisk beslutning – som blev taget ved energiforliget i marts 2012 – og som gik ud på at udbrede den solide støtte til biogas-elproduktion til også at omfatte produktion af biogas, der opgraderes og sendes ud på naturgasnettet, forklarer E.ON’s danske direktør for biogas, Michael Dalby:

»Vi har siddet på sidelinjen og kigget i mange år, men det var hverken økonomisk fornuftigt eller visionært nok for os blot at kunne producere biogas til elproduktion og dermed til et begrænset marked,« siger han og tilføjer, at E.ON ser biogas som en vigtig del af den grønne omstilling, og at den derfor skal ind i naturgasnettet og bruges til at gøre transportsektoren grønnere.

Strategien for E.ON er at indgå partnerskaber lokalt omkring etablering af biogasanlæg, som skal være meget større end i dag og gerne producere 5 millioner kubikmeter methan, hvilket er 10 gange mere end gennemsnittet i dag, vurderer Michael Dalby.

Konkret har E.ON indgået partnerskab og derpå købt sig ind på eksisterende biogasanlæg i Morsø og Hjørring og er involveret i to nye anlæg, hvoraf det ene i Sønderjylland bliver kæmpestort – hvis alle tilladelser falder på plads.

Selskabets ambition er at have fem store biogasanlæg, der hovedsageligt skal producere biogas til naturgasnettet og til transportsektoren, kørende i 2020. E.ON har nemlig allerede etableret en gas-tankstation i partnerskab med OK, og flere skal komme til.

Komplicerede projekter

Naturgas Fyn er via sit kommercielle selskab Bionaturgas Danmark gået ind i ikke mindre end syv biogasprojekter på forskellige stadier. Og man regner med at tage investeringsbeslutning på tre af disse projekter i 2014.

Ambitionen er at have fire store biogasanlæg i drift i 2015, og direktør for Bionaturgas Danmark Hans Duus Jørgensen er ikke bleg for at afsløre, at selskabet regner med at investere op mod en halv milliard kroner i de nævnte projekter:

»Vi er meget selektive i vores udvælgelse af biogasprojekter og går kun ind i projekter med en positiv business case. Vores forretningsmodel er, at vi går ind og investerer sammen med landmændene, men med majoritet og med krav om, at vi både er byg- og driftsherre – ellers kan vi heller ikke tiltrække fremmed investering til projekterne,« siger han.

Han tilføjer, at netop biogasprojekter er så komplekse at realisere, at det af og til kan være faktorer som et godt samarbejde mellem kommune, lokale borgere og landmænd, der gør projekterne mere attraktive – netop fordi dette samarbejde kan sikre en hurtig realisering af projektet.

Hans Duus Jørgensen vil ikke sætte tal på ambitionerne for Bionaturgas Danmark længere ud i fremtiden – ud over at det langsigtede mål er at få fyldt naturgasnettet op med grøn gas.

»Jeg tror ikke, at vi kommer til at se anlæg, som ikke opgraderer biogassen og sender den ud i gasnettet,« siger han og begrunder det med, at flere afsætningsmuligheder for biogassen giver en bedre økonomi.

Naturgasselskaberne HMN og Dong Energy investerer som nævnt udelukkende i opgradering af biogas til naturgas. Ifølge adm. direktør Susanne Juhl investerer HMN i opgraderingsanlæg i forbindelse med ‘fornuftige biogasanlæg’ og er nu med i en håndfuld projekter.

Gasselskabernes indtog i biogasverdenen ser altså ud til at kunne medføre et markant skift i anvendelsen af biogas fra direkte brug i kraftvarmeproduktion til opgradering til naturgaskvalitet.

Sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas Bruno Sander tror dog på et mere nuanceret billede og minder om, at opgradering stadig er dyrt, og at der endnu ikke er gang i et salg af bionaturgas med certifikater, der giver en højere pris.

»Men ellers ser jeg det generelt som rigtig positivt, at naturgasselskaberne går ind og skubber på udviklingen. De kan være med til at sikre samarbejde i hele værdikæden fra biogasproduktionen til anvendelse i for eksempel transportsektoren og dermed løfte biogassen op på et højrere stade,« siger han.