Category Archives: computer

Det er ret mange år siden, at Tuborg Fabrikker kunne fejre en halvrundt jubilæum med en fest i den nyligt opførte administrations- og laboratoriebygning på Strandvejen nord for København.

Ingeniøren bragte naturligvis en stor reportage en oversigt over bryggeriets udvikling fra 1873 og en detaljeret beskrivelse af det moderne bryggeri. Det fremgår bl.a., at fabriksanlægget ved Tuborg Havn nu dækker 42.400 kvm. og brygger 295.200 hektoliter øl og tappede 74 mio. flasker.

Forbruget af kul var samme år på 10.100 ton, produktionen af damp var på 70.000 ton, kølemaskinernes producerede 144.000 ton is, antallet af elmotorer er 165 på i alt 3000 hk indiceret, mens kølerørernes samlede længde er på 30 km.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen

Svaret på spørgsmålet i går:

Vi skrev om betonelementerne i 1952

”Østeuropa” har ikke den allermest positive klang i mange vesteuropæiske ører, og jeg oplever sommetider virksomheder være i tvivl om, hvor sikkert og stabilt det egentlig er at outsource til et østeuropæisk land som fx Ukraine.

Virksomhederne er bekymrede for korruption og manglende professionalisme, og i den sidste tid har voldsomme optøjer i hovedstaden Kiev fyldt meget i medierne. Hvordan påvirker det danske virksomheder, der har ukrainske medarbejdere siddende dernede?

Opbakning til ukrainerne

Der er ingen tvivl om, at de seneste ugers uroligheder har stor betydning for ukrainerne som befolkning, for de er et udtryk for en overvejende utilfredshed med, at den siddende regering har valgt at indgå en styrket handelsaftale med Rusland på bekostning af en meget stor fri- og samhandelsaftale med EU, der har været flere år undervejs, og som næsten var faldet på plads.

Hvis man som dansk virksomhed opererer i landet, kan man naturligvis ikke undgå at mærke vibrationerne, men det betyder langt fra, at det outsourcede arbejde bliver påvirket i negativ retning. Som outsourcingvirksomhed med udviklingscentre i både Kiev og Lviv har vi valgt at bakke op om de af vores udviklere, der ønsker at benytte deres demokratiske ret til at demonstrere. Hvis udviklerne er væk i den almindelige arbejdstid, arbejder de blot på et andet tidspunkt – ganske som vi i Danmark er vant til at navigere efter helt almindelige fleks-procedurer.

Demonstrationerne er pro-EU

Man må tænke på, at her er tale om unge kræfter, der er pro-EU, og som kun ønsker at styrke samarbejdet med de vestlige lande. De sætter i meget høj grad pris på de arbejdsforhold, de møder hos blandt andet de danske virksomheder, og dem ønsker de ikke at sætte over styr – tværtimod. Så til de medarbejdere, der ønsker at kæmpe for det, de tror på, kan jeg kun sige, at det skal de endelig gøre. Det viser bare, at de er engagerede mennesker, og det mærker både vi og vores kunder jo også dagligt igennem det arbejde, de leverer.

Nu skal det også nævnes, at demonstrationerne for langt størstedelens vedkommende foregår fredeligt og ordentligt, og at de billeder, vi ser dernedefra heldigvis ikke er sandheden omkring situationen i dag. Der var en gruppe af voldelige demonstranter, der stak næsen frem da demonstrationerne startede, men de er bestemt ikke udtryk for det generelle billede. Trods situationen er jeg derfor heller ikke spor utryg ved at rejse ind og ud af landet eller ved at have kunder med hernede.

Professionalisme og korruption

Men tilbage til min indledende kommentar om, at danske virksomheder somme tider har en helt generel bekymring vedrørende Ukraine som et usikkert outsourcingland på grund af korruption og manglende professionalisme. Hvis vi tager det sidste først, så har jeg allerede kommenteret den fordom i mit forrige blogindlæg, og jeg kan kun gentage, at de ukrainske softwareudviklere er højtuddannede og agerer utrolig professionelt.

Hvad angår korruption, må jeg til gengæld desværre sige, at ja, Ukraine er et korrupt land, hvor pengene somme tider har en tendens til at befinde sig mere under end over bordet. Det betyder heldigvis ikke, at du som dansk virksomhed eller outsourcingkunde skal være korrupt for at operere i landet. Hos os har vi en nultolerancepolitik over for korruption, både i forhold til hvordan vi selv opfører os, og hvordan vi uddanner vores softwareudviklere. Som en del af vores kulturtræning lærer vi udviklerne, at bestikkelse ikke er en del af den danske kultur, og det ser de kun som en lettelse.

Jeg vil bestemt tro, at andre danske virksomheder i Ukraine har helt samme holdning som os, og derfor er der absolut ingen grund til at bekymre sig om sikkerheden ved at outsource til landet. Heller ikke selvom der i øjeblikket er nogle, der tillader sig at sætte sig op imod regeringen. Det er kun et udtryk for, at ukrainerne ønsker de samme gode forhold, som vi kender i Danmark.

For at sikre bedre konkurrence og dermed den lavest mulige pris for Danmarks næste havmøllepark inviterer Energistyrelsen nu aktører til at blive prækvalificeret til et såkaldt udbud efter forhandling.

Samtidig offentliggør styrelsen kravene til denne prækvalifikation, som er tilpasset til at skabe mere konkurrence og give nye aktører og finansielle virksomheder adgang til det danske marked.

Blandt andet lempes kravene til finansiel og økonomisk kapacitet sammenlignet med havmølleparken ved Anholt. De tekniske krav skal samtidig sikre, at selskaberne dog har erfaring med opstilling og drift af havvindmølleparker.

»Prækvalifikationen er en vigtig del af en ny udbudsmodel, som involverer både en omfattende forudgående teknisk dialog og efterfølgende forhandlinger med tilbudsgiverne. Det er en vigtig nyskabelse i forhold til det seneste udbud af Anholt havmøllepark i 2010, hvor vi endte med kun at modtage ét tilbud,« siger siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i en pressemeddelelse i forbindelse med udbuddet.

Han tilføjer, at man denne gang har valgt at gennemføre nogle af de mest åbne og gennemsigtige udbud, industrien har set, hvilket har sikret en massiv interesse for de danske projekter.

Fire fundamentstyper i spil

Ifølge den tekniske projektbeskrivelse af den 400 MW store havmøllepark kan vinderen af udbuddet vælge mellem møllestørrelser på mellem 3 og 10 MW og en maksimalhøjde på 230 meter.

For fundamenterne er der for første gang mulighed for at vælge både jacket- og bøttefundamenter ligesom monopile- og gravitationsfundamenter accepteres på pladsen, der byder på vanddybder mellem 10 og 21 meter.

Nettilslutningen af parken står Energinet,.dk for og den kan forventes klar fra 1. januar 2017.

Koncessionen gives for 25 år, og der forhandles om en fast pris for produktion af 20 TWh.

I begyndelsen af 2014 offentliggøres den øvrige del af udbudsmaterialet, som bl.a. indeholder øvrige økonomiske vilkår for etablering og drift af parken samt udkast til koncessionsaftalen. Fristen for ansøgning om at blive prækvalificeret er 23. april 2014.

Herefter indledes en proces med forhandling og udarbejdelse af endeligt udbudsmateriale.

Hele processen forventes afsluttet med uddeling af en koncession i foråret 2015.

EU-Kommissionen er vendt på en tallerken i sin holdning til finansieringsmodellen bag den kommende sænketunnel under Femernbælt.

Samtidig med, at Femernforbindelsen står i første række til uddelingen af EU-Kommissionens Ten-T-støttemilliarder til Europas store infrastrukturprojekter, kritiserer kommissionen nu det ellers indarbejdede koncept, at den danske stat garanterer for de nødvendige lån, som bliver tilbagebetalt efter en række år, fordi projektet reelt finansieres af tunnelens trafikanter.

Den nye kurs kommer, efter at rederiet Scandlines tidligere på året klagede til konkurrence-generaldirektoratet over påstået statsstøtte til den faste forbindelse over Øresund.

Kursen truer ikke Femernbæltprojektets Ten-T-støtte (transeuropæiske transport-netværk), men Danmarks finansieringsmodel.

For nu mener kommissionen, at finansieringsmodellen, der støtter anlæg og drift på de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og – med tiden – Femernbælt, ulovligt statsstøtter økonomisk aktivitet. Hidtil har fortolkningen været, at staten med sine statsgaranterede lån i ryggen på projekterne støttede infrastrukturen.

Det fik på rådsmødet i Bruxelles i går transportminister Pia Olsen Dyhr, SF, der er lodret uenig i EU-Kommissionens fortolkning af statsstøttereglerne, til at tale med store bogstaver imod EU’s indblanding i finansieringen af de faste forbindelser over Øresund og Femernbælt.

»På rådsmødet opfordrede jeg kommissionen til at at drøfte spørgsmålet med medlemsstaterne. Vi har behov for at kunne tage alle finansieringsmodeller i brug, hvis vi skal kunne realisere den nødvendige udbygning af infrastrukturen i Europa til gavn for vækst og beskæftigelse,« siger ministeren.

Danmark ikke alene om protest

For selv om det var Danmark, der tog initiativ til at rejse spørgsmålet på rådsmødet i går, står landet ikke alene i sin modstand mod kommissionens nyfortolkning. I andre medlemsstater kan konsekvensen blive, at landene f.eks. ikke længere må investere i baglandsinfrastruktur til havne, fordi det nu også betragtes som ulovlig statsstøtte til økonomisk aktivitet.

»Store infrastrukturprojekter som forbindelserne over Øresund og Femern Bælt har intet med statslig støtte af økonomisk aktivitet at gøre,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

»Målet for den danske regering er i alle tilfælde, at Øresunds- og Femern Bælt-forbindelsen skal kunne føres videre uden ændringer af de økonomiske vilkår,« tilføjede ministeren.

Selv om Danmark lige nu er på konfrontationskurs, er vurderingen i ministeriet, at ‘sagen lander som den skal’. For hvis man begrænser staternes mulighed for at anlægge infrastruktur, går det stik imod kommissionens øvrige politik, hvor man i høj grad opfatter infrastrukturen som en forudsætning for vækst.

Og så er der jo det, at det er svært at trække en model tilbage, som for længst er taget i anvendelse på Øresund og Storebælt og er forudsætningen for et af EU-Kommissionens yndlingsprojekter, forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Stormfloden fredag som følge af stormen ‘Bodil’, der torsdag ramte Danmark, giver fortsat travlhed hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, men hjemmesiden har holdt stand mod de mange danskere, som har ønsket at følge stormvejret.

»Umiddelbart er det gået godt. Vi har ikke været nede, og vi har kunnet betjene vores kunder. Omkring middagstid torsdag var vi forholdsvis tæt på at have brugt al vores båndbredde, men det har ikke føltes som en flaskehals. Kortvarigt har vi peaket på lidt over, hvad vi har af båndbredde,« fortæller systemadministrator Eivind Bengtsson fra DMI til Version2.

DMI har to internetforbindelser, som kan bruges til webserverne, på hver 1 gigabit/s. I korte spidsbelastninger kan forbindelserne dog levere mere end det.

Eivind Bengtsson fulgte løbende med via blandt andet webanalyseværktøjet Gemius for at se, hvordan trafikken fordelte sig, og hvad der kunne gøres for at undgå, at siden blev utilgængelig. Det viste sig, at brugerne især var inde for at se de vejrkort, DMI stiller til rådighed, hvor man kan se, hvordan DMI’s computermodel forudsiger udvikling i vind, lufttryk og nedbør de næste par døgn.

»Vejrkortene var det, der blev brugt mest, så der var også mest at spare. Vi kunne spare et par hundrede megabit/s ved at fjerne nogle kort,« fortæller Eivind Bengtsson.

Under stormen så brugerne hovedsageligt på vejrkortene for Danmark, og derfor blev kortene for Verden, samt kortene for temperatur og luftfugtighed midlertidigt fjernet. Når en bruger går ind på siden med vejrkort, bliver alle kortene indlæst i baggrunden, og derfor kunne DMI spare båndbredde på kun at distribuere de mest brugte kort.

DMI’s hjemmeside blev i juli flyttet over på CMS’et Typo3, og derfor er det stadig forholdsvis ukendt farvand, når hjemmesiden sættes under pres under ekstreme vejrforhold.

»Vi skal lære, hvor vi kan optimere, så det kiggede vi en del på torsdag. Vi håber at kunne gøre det endnu bedre næste gang,« siger Eivind Bengtsson.

DMI havde forud for stormen sat to Varnish cache-servere på hver af de to internetforbindelser for at lette presset på selve webserverne.

Der viste sig dog, at visse URL’er, som indeholdt eksempelvis et tidsstempel, ikke blev taget af cache-serveren, og det måtte DMI rette til undervejs.

»Vi retter lidt til hver gang, vi bliver klogere. Systemet har kun et halvt år på bagen, så der er plads til forbedringer,« siger Eivind Bengtsson.

Den virtuelle valuta Bitcoin er foreløbigt i ingenmandsland, når det gælder dansk skattelovgivning. For er Bitcoin i skattemæssig sammenhæng eksempelvis at betragte som en valuta på linje med kroner og dollars, eller er det mere et værdipapir, eller eventuelt en begrænset ressource som guld?

Senest har de kinesiske myndigheder slået fast, at Bitcoin ikke er at betragte som en valuta, og bankerne i Kina har fået forbud mod at handle med Bitcoin.

Bitcoins skattemæssige fremtig i Danmark bliver formentlig klarlagt inden nytår. I en mail til Version2 oplyser pressekonsulent ved Skat Anne Marie Berså i hvert fald:

»Skatterådet er blevet anmodet om et bindende svar omkring de skattemæssige forhold for Bitcoins. Sagen forventes behandlet i Skatterådet inden årets udgang. Afgørelsen vil herefter blive offentliggjort.«

Ifølge Skats hjemmeside, så indebærer det følgende: ‘et bindende svar fra os er din dokumentation for, hvad en handling vil betyde for dig eller din virksomheds betaling af skat, moms eller afgifter.

Eller deltag i debatten her: