Category Archives: computer
Google-planer: Vil bygge intelligente robotter
Google har i de seneste seks måneder købt massivt op af selskaber, der arbejder med innovation af robot-teknologier.
Det indrømmer selskabet over for Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.
Opkøbene er led i Googles bestræbelser på at udvikle sine egne robot-teknologier, der skal følge i kølvandet på blandt andet Google Glass-brillerne, som du kan læse mere om her: Sådan fungerer apps til Google Glass: Tør du se med?
Google tjener styrtende med penge og har altid været kendt for sine vilde innovations-ideer.
Projekterne er væltet ud af selskabet, der normalt ser ud til ikke at gå så meget op i, at de fleste af de vilde fremtids-ideer ikke bliver til noget på den længere bane.
Til gengæld har Google også investeret i store og innovative teknologi-projekter, der ved første øjekast har forekommet vilde, men som i kraft af Googles enorme formue alligevel er blevet realiseret.
Disse tæller eksempelvis Google Maps og ideen om at fotografere de fleste af verdens veje.
Kan bygge videre på Google-teknologier
Robot-visionen ser da også ud til at have liv i sig, og visionen ligger godt i tråd med eksempelvis Google Glass og udviklingen af Googles selvkørende biler.
Eksempelvis kan de basale søgeteknologier vise sig at kunne anvendes i robot-teknologier i form af objekt-genkendelse og visuelle søgninger.
Hertil kommer, at eksempelvis Google Now anvender såkaldt prediktive analyser til at forudse, hvad du ønsker at se og hvornår du ønsker at se det.
Disse teknologier kan også vise sig anvendelige i en robot.
Google sigter i første omgang efter at udvikle robot-teknologier, der først og fremmest skal anvendes i Googles egen fremstillings-afdeling, der primært arbejder med at samle forskellige elektroniske komponenter.
Den kan du læse mere om her: Google gør klar til sin hardware-fremtid.
Robot-planerne bliver ledet af Andy Rubin, der tidligere har stået i spidsen for udviklingen af Android.
Læs også:
Nu vil Google hente strøm fra drager
Top-kandidat ude af kapløbet som topchef for Microsoft
Den ene af topfavoritterne til at afløse Steve Ballmer som topchef for Microsoft, Fords administrerende direktør Alan Mulally, ser ud til at være ude af spillet – i hvert fald for en stund.
Ford-chef Edsel Ford II siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at Alan Mulally planlægger at blive hos Ford til mindst udgangen af 2014.
“Han har fortalt os, at hans plan er at blive hos Ford frem til slutningen af 2014,” siger Edsel Ford II til Bloomberg.
Alan Mulally har i en årrække været blandt Steve Ballmers fortrolige forretnings-venner.
Han har blandt andet inspireret Steve Ballmer til Ballmers store organisations-ændring i Microsoft, som ligner de ændringer, som Alan Mullaly selv har gennemført i Ford, der ligesom Microsoft ligger i Seattle.
Det kan du læse mere om her: Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse
Vil intet sige selv
Alan Mullaly er i et stykke tid blevet nævnt som favorit til at overtage ledelsen af Microsoft efter Steve Ballmer.
Han har imidlertid hele tiden selv afvist at sige noget som helst om at forlade Ford til fordel for stillingen i Microsoft, ligesom Ford hele tiden har forsøgt at dæmpe rygtestrømmen.
Tidligere er Skype-chef Tony Bates, Microsofts cloud-chef Satya Nadella samt Nokias tidligere topchef, Stephen Elop, blevet nævnt som mulige kandidater.
Angiveligt er Stephen Elop røget ud i kulden, fordi han har luftet tanker om at sælge både Bing- og Xbox-divisionerne.
Det kan du læse mere om her: Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft
Microsofts ansættelses-udvalg formodes at have rigtigt travlt, da det sigter efter at have fundet afløseren inden nytår.
Du kan læse mere om grunden til, at udvalget har så travlt, her: Har lynende travlt: Derfor vil Microsoft finde ny topchef inden nytår.
Læs også:
Har lynende travlt: Derfor vil Microsoft finde ny topchef inden nytår
Ny top-kandidat: Bliver han Microsofts nye topchef?
Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse
Verdensberømt it-topchef siger nej: Gider ikke lede Microsoft
Derfor er Bill Gates en færdig mand i Microsoft
Microsofts store ombygning – tre faser mod et forenet Microsoft
Slår alt andet: Denne teknologi gør din mobil til den vigtigste device
ComputerViews: Vi lever i en tid, hvor alting bevæger sig mod mobil.
Pc-salget faldet med stor fart og står ifølge analysehuset Gartner til kun at komme til at udgøre 13 procent af det samlede device-salg i år – endda medregnet salget af bærbare.
Du kan læse mere om det faldende pc-salg her: Pc-salget i Europa styrtdykker: Kendt mærke får gevaldige tæsk
Med andre ord: Vi bliver mere og mere afhængige af vores små mobile devices – smartphones, phablet-telefoner og tablet-computere – til håndteringen af de daglige opgaver.
Grundene til denne overgang fra en pc-domineret til en verden domineret af små mobile devices er mange, men handler dybest set om begejstring:
At vi for tiden er begejstrede for tablet, phablet og smartphones, mens pc’erne er blevet kedelige, funktionelle, dagligdags apparater, som bare skal køre – lidt ligesom kaffemaskinen eller opvaskemaskinen.
Når to og to giver syv
Udviklingen får alvor vinger, hvis vi medregner mulighederne for cloud computing, der på mange måder er selve drivakslen under den mobile revolution.
I sig selv sprutter den typiske mobile små-device ikke ligefrem af hestekræfter. I forhold til pc’erne halter de eksempelvis langt bagefter på vitale områder som hukommelse, storage-kapacitet og processor-kraft.
Og her kommer cloud’en ind i billedet som det tryllestøv, der kan trylle de mobile små-devices om til funktionsdygtige og anvendelige computere, hvor storage og data-behandling i meget stort omfang håndteres uden for den mobile device, der bare bliver en slags styreenhed med sin begrænsede kapacitet.
En af de vigtigste teknologi-trends
Tendensen er så klar, at den såkaldte ‘Mobile Cloud’ ser ud til at blive en af de vigtigste teknologi-trends i 2014.
Analysehuset IDC kategoriserer endda den sammensmeltede symbiose af mobile enheder og cloud som en selvstændig platform, som IDC kalder for ’3rd Platform.’
Her ser IDC meget stort udviklings- og forretningspotentiale i mulighederne for eksempelvis løbende at synkronisere data mellem mange enheder og tilgå forretnings-applikationer når som helst og (næsten) fra hvor som helst.
Hertil kommer mulighederne for at skalere vildt og uhæmmet op og ned, hvis behovet opstår.
Fortsættes …
For tunge websider: Her er de store load-problemer
Den gennemsnitlige top 1000-webside er 1.575 KB. I foråret var den gennemsnitlige side 1.246 KB. Det repræsenterer en 26 procent stigning på bare seks måneder og en stigning på 151 procent på tre år.
Sådan lød analysen i et indlæg fra webperformance-bloggeren Tammy Everts, som Computerworld citerede tidligere på ugen.
“Sider bliver ved med at blive større. Og større. OG STØRRE,” skrev hun og pegede på blandt andet billederne som en af årsagerne.
Og noget kunne tyde på, at problemstillingen med svartiderne er noget, en hel del webudviklere kender til – eller burde kende til.
I hvert fald er vores artikel, Derfor er websiderne så lang tid om at loade, blevet læst af rigtig mange, og der er en livlig debat under artiklen, hvor webudviklere kommer med mange gode råd og iagttagelser om, hvorfor websiderne bliver tungere og tungere at danse med.
Det skriver læserne
Læseren Karsten Fredslund giver sit bud på, hvorfor en del sider bliver tungere – selv om design-tendensen jo faktisk går på mere enkle sider.
“En simpel website fylder ofte temmelig meget i kilobyte, da det simple betyder store overskrifter i specielle typer, store højopløselige billeder og store grafiske elementer. Tager man en side som Apple.com – der ofte fremhæves for sit simple og til dels minimalistiske udtryk – så er det alligevel store billeder, der præger siderne, der fylder omkring 2-6 MB.”
MojoDK tilføjer dog, at JQuery og billeder typisk bliver cached, så det ikke skal indlæses hver gang.
“Jeg tror mere, at hele problemet ligger i alle de “roundtrips,” der skal til for at vise et website. Det at hvert enkelt lille bitte billede skal “forespørges” på (hvis det altså ikke er lagt i en sprite) og alle de andre plugins/scripts, som skal forespørges på på andres servere og på deres forskellige forbindelser.”
En læser skriver, at han oplever, at Ekstra Bladets hjemmeside er blevet alt for tung, selvom han sidder med en 50 Mbit-forbindelse, og at det skyldes de mange reklamer.
Til det kommenterer læseren Benni Bennetsen:
“Det er faktisk ikke deres reklame, der gør det. Prøv at bloker Javascript på deres side (har jeg altid), så er siden pludselig MEGET hurtigere.”
Læseren Ole Kiær bruger også eb.dk som et eksempel på en af de store udfordringer med nutidens websider.
“For hver gang siden skal hente et script eller lignende, sker der en forespørgsel. Det er det, som tager tid. Eb.dk tager lang tid, fordi der er mange eksterne elementer. Reklamerne ligger på andre servere, som ikke nødvendigvis er lige så hurtige eller ligger i samme land osv.”
Feynors kommentar går også på den samme problemstilling:
“Antallet af elementer, der er på en side. Selve sidens HTML + alle scripts, style sheets, billeder med videre, der oftest hentes via en ny HTTP request. Det er dem, der tager mest tid. De værste syndere på det punkt er reklamerne og analyse- scriptene,” skriver Feynor.
Fortsættes …
Domme på vej: Største it-skandale siden Polsag lurer
To domme falder inden for få måneder omkring et omdiskuteret it-projekt, der i mulige spildte skattekroner kan måle sig med det skrottede it-system Polsag, der kostede skatteyderne en halv milliard kroner.
I denne sag hedder systemet SINE, og det er i modsætning til Polsag integreret og anvendes til at koordinere udrykninger og lignende rundt om i landet.
Imidlertid er der opstået gevaldig ballade om tilblivelsen af beredskabssystemet.
Læs meget mere om SINE-systemet her.
Dom om halv milliard til januar
For den hollandske it-virksomhed Nethleas B.V. har krævet ikke mindre end mindst en halv milliard kroner i erstatning fra staten. Udbuddet var ifølge virksomheden skruet helt skævt sammen.
For ligebehandlingsprincippet blev overtrådt, idet der ifølge virksomheden blev stillet et roamingkrav i udbuddet, som kun vinderen af Motorola med adgang til beredskabsfrekvenserne i praksis kunne honorere.
Læs mere om den sag her.
Selskabets danske advokat Camilla Bonde fra Plesner oplyser, at der forventes en afgørelse i januar 2014.
Også ballade om Termas tillægskontrakt
Men her stopper de potentielle kvaler for de offentlige ordregivere ikke.
For også den danske it-virksomhed Finn Frogne A/S har anlagt sag imod Beredskabssstyrelsen.
Det er sket i Østre Landsret i kølvandet på, at styrelsen valgte at justere en kontrakt med Terma om it-udstyr til det såkaldte SINE-system.
Konkret drejer den sag – som har været forbi Klagenævn for Udbud med en afgørelse til fordel for Finn Frogne A/S – sig om, at Termas konkret undervejs skulle være blevet nedjusteret og ændret uden at have været sendt i genudbud.
Oprindeligt var opgaven stillet op til at være i omegnen af 527 millioner kroner inklusiv optioner, men i stedet endte den med blandt andet 85 millioner kroner, hvoraf 35 millioner kroner vedrørte 12 radiodispatches og resten vedrørte to centrale serverfarme.
Den ordre ville have været interessant for Finn Frogne A/S, er selskabets pointe omkring det manglende genudbud.
Læs mere om sagen her.
Også her repræsenterer advokat Camilla Bonde sagsøgeren.
Faktisk er denne sag også færdigprocederet, og afgørelsen ventes at falde den 20. december 2013, bekræfter hun.
Advokaten ønsker ikke at udtale sig mere om retssagerne på nuværende tidspunkt, mens de verserer.
Opkald afvises
Selve beredskabsnettet har flere gange været i fokus, blandt andet fordi tusindvis af opkald er blevet afvist.
Ifølge myndigheder skyldes langt de fleste fejl dog brugerfejl.
Læs mere om det her.
For nylig skrev Computerworld om et relateret område, nemlig de såkaldte disponeringssystemer hos politiet.
Her kom det frem, at visse politikredse bruger Excel-ark og papirlapper, når de skal koordinere deres indsats i marken.
Sønderjysk telemand tabte – første runde
Tidligere har en helt tredje retssag kørt i relation til det store beredsskabsprojekt.
Det var den sønderjyske telemand Hans Damm, der endte med at tabe i Landsretten.
Sagen er anket til Højesteret. Og hovedforhandlingen er sat til 2015.
Også her er altså mulighed for juridiske tæv. Omend første omgang blev vundet af ordregiveren.
Læs mere om Hans Damms sag her.
Fortsættes …
Stormen forsinker udbringning af Ingeniøren
Stormen ‘Bodil’ rammer også udbringningen af den trykte udgave af Ingeniøren. Lukkede broer og det voldsomme blæsevejr har gjort det umuligt at distribuere aviserne til alle dele af landet.
Men fortvivl ikke, hvis postkassen skulle være tom fredag morgen, for du vil i stedet kunne læse avisen som epaper her på ing.dk og evt. downloade den som pdf.
Venlig hilsen
Redaktionen
Drastisk skridt: CMT fyrer metroentreprenør
Efter hyppig ballade med betonentreprenøren på metrostationerne, portugisiske Cinterex, er Copenhagen Metro Team, som anlægger Cityringen, nu blevet presset af Metroselskabet til at fyre entreprenøren.
Cinterex havde kontrakt på at anlægge metrostationerne Nørrebros Runddel og Nuuks Plads og skakten i Nørrebroparken og leverede organisation, ekspertise og maskiner, mens CMT havde ansvar for at levere stål og beton til byggeriet.
Det drastiske skridt til at afslutte samarbejdet med Cinterex sker, efter at både bygherre og hovedentreprenør længe har haft søgelys på virksomheden, der tidligere har tabt to sager i det fagretslige system om fejl i lønudbetalinger til metroarbejdere.
Med en tredje sag af samme art på vej udbad Metroselskabet sig i november dokumentation for, at reglerne om løn- og arbejdsforhold overholdes. Men den dokumentation var ikke overbevisende, fortæller selskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen:
»Vi har generelt et godt samarbejdsforum med de faglige organisationer, Dansk Byggeri og hovedentreprenøren, hvor vi tager de bekymrende sager op. Her har Cinterex været drøftet. Og da vi har et ufravigeligt krav i kontrakten om, at metroarbejderne skal aflønnes efter danske regler, så vi os nødsaget til at bede Copenhagen Metro Team om at afslutte samarbejdet med Cinterex.«
Cinterex har tidligere afvist mere end 100 danske ansøgere til job på metrostationerne, fordi de skulle have for høj løn og importerede i stedet billig portugisisk arbejdskraft. Virksomheden har også ulovligt indkvarteret sine ansatte i et nedlagt hospital. Cinterex og 3F har tidligere indgået et forlig, som betød, at virksomheden skulle betale en bod på 375.000 kroner.
Ansatte hjælpes til andre job
Af hensyn til metrobyggeriets fremdrift er Cinterex blevet bedt om at afslutte to betonarbejder. Virksomhedens sidste arbejde på Cityringen finder sted midt i januar. Så skal CMT finde en anden underentreprenør til at overtage opgaven.
Copenhagen Metro Team vil forsøge at hjælpe de af Cinterex’ knapt 30 ansatte, som fortsat vil arbejde på Cityringen, til at blive beskæftiget hos sine andre underentreprenører.
Cinterex blev valgt på både tekniske beskrivelser, men også deres pris, blandt seks bydere. Virksomheden havde ikke tidligere løst opgaver i Danmark og havde heller ingen metroanlæg i sin portefølje, men erfaring med store betonkonstruktioner til bl.a. et finsk atomkraftværk.
Også det italienske metrofirma Trevi har tidligere brudt overenskomsten.
Total: Kun ‘nogle få hundrede’ skifergasbrønde i Nordjylland
Ifølge eksperterne fra de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS, vil en optimal udnyttelse at det danske potentiale for skifergas kræve 9112 boringer på land. Sådan lød det tirsdag eftermiddag under præsentationen af den nye analyse om det danske potentiale for skifergas.
Men ifølge franske Total, der efter planen skal bore den første skifergasboring i Nordjylland løbet af sensommeren 2014, er tallet ikke realistisk.
»Nu skal vi først se, om der overhovedet er gas, og om den gas i givet fald kan produceres. Men selv om det er tilfældet, kan jeg ikke se et projekt med tusinder af boringer for mig. Det tror jeg ikke på i Danmark, og det vil heller ikke være nødvendigt,« siger Totals danske koordinator, Henrik Nicolaisen.
Han peger på, at en udbygning vil komme over lang tid i etaper, hvis der viser sig gas i prøveboringen. Men selv der vil vi ikke se Texas-lignende forhold, hvor der bare i området omkring Fort Worth er boret over 20.000 brønde.
»Vi har ikke lavet estimater endnu, da det er for tidligt, men jeg har svært ved at forestille mig mere end nogle få hundrede brønde i hele licensen på 3.000 kvadratkilometer,« siger Totals danske koordinator, Henrik Nicolaisen.
Han siger samtidig, at det er for tidligt i processen til, at han kan blive mere konkret om det forventede antal af brønde.
Seniorforsker ved Geus, Niels Schovsbo, der har bidraget til analysen fra USGS påpeger, at 9.112 brønde er et udtryk for en modellering fra USA, der ikke nødvendigvis kan overføres direkte til danske forhold, men blot angiver et estimat. Derfor indeholder tallet en stor usikkerhed.
»Det præcise antal boringer kommer blandt andet an på de konkrete geologiske forhold. Hvor ligger gassen, og hvor god er alunskiferen til at sprække op ved frakturering, så gassen kan komme til brønden. Desto større og mere udbredte opsprækninger, desto mere gas pr. brønd,« fortæller Niels Schovsbo.
Med andre ord skal hverken nord- og midtjyder, sjællændere eller københavnere frygte for at have hundreder af borepladser i baghaverne. Som tingene er i dag, hvor der stadig mangler fakta om undergrunden fra prøveboringer, anslår Total, at de få hundrede brønde vil blive fordelt på op 20-30 produktionspladser kaldet wellpads.
I Texas, hvor Total er partner i flere licenser, er er der typisk seks til otte brønde pr. wellpad, selv om der kan laves op til 20 i enkelte tilfælde.
Problemet er, at man risikerer at komme for tæt på andre brønde, hvis man borer for tæt. Derfor vil der være et maksimalt antal pr. wellpad, der eksempelvis kan være 100×100 meter. Det er det samme problem, man har på en platform i Nordsøen, hvor man heller ikke bare kan plastre til med brønde, forklarer Nicolaisen.
»Vi vil uden problemer kunne bore 20 brønde, men sådan vil det næppe ske. Vi kommer til at starte med én brøndklynge med to-fire brønde, som så etapevis vil blive udbygget, hvis der er grundlag for det,« siger Henrik Nicolaisen.
Han afviser samtidig, at Nordjylland eller Nordsjælland vil blive overfyldt at borerigge, mens de laver brønde. Det handler især om befolkningstætheden er stor, hvilket gør det svært at have for mange rigge i gang på samme tid.
»Vi vil ikke have mere end højst fem rigge i gang på samme tid på noget tidspunkt,« siger Henrik Nicolaisen, der understreger, at mere præcise forklaringer må afvente prøveboringen:
»Du kan ikke bare bore, hvor du vil. Sådan hænger tingene ikke sammen.«