Category Archives: computer

I løbet af 2013 har politikerne og embedsværket i Energistyrelsen færdiggjort den nye energirenoveringsstrategi, der forventes præsenteret inden for de næste måneder.

Strategien er blevet født i mønstersamarbejde mellem Energistyrelsen og byggebranchen. Den samlede byggebranche har leveret 156 oplæg med ideer og tanker, og i den modtagne ende har Energistyrelsen faciliteteret og ledet processen i en konstruktiv og tværgående koordinering. Tilbage er der blot at vente på præsentationen af den færdige strategi.

Men en strategi er kun lige så god som dens egentlige implementering. Hvis ikke strategien følges ordentlig op og får lov at leve i byggebranchen, så kan den vise sig ikke en gang have værdi af det papir, den er skrevet på. Det vil naturligvis være et worst case scenario, som blandt andre politikkerne kan hjælpe med at sikre imod ved at lade strategien ledsage af løbende opfølgning og tilstrækkelige midler til vejledning og rådgivning af byggebranchens aktører.

Men politikerne er ikke alene om ansvaret. Den samlede byggebranche har også et betydeligt ansvar. For byggebranchen rummer implementeringen både udfordringer og muligheder. Blandt andet vil strategien lede til en øget beskæftigelse og omsætning i branchen, der meget let kan vise sig at være umagen og udfordringerne værd.

Vores bygninger repræsenterer i dag 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Byggebranchen har anbefalet, at det overordnede mål for den nye strategi bliver at nedbringe det tal til det halve i 2050, hvilket betyder at størsteparten af den eksisterende bygningsmasse skal renoveres inden for en 36-årig periode. I dag renoveres 1-1,5 pct. af bygningsmassen årligt. Det tal skal fordobles, hvis målet skal nås.

Der skal foretages betydelige investeringer, og det vurderes, at bygningsejerne skal investere op mod 4-500 mia. kr. i renovering over de næste 30 år. Derfor er det vigtigt, at investeringerne gøres dér, hvor de skaber størst værdi for dem, der investerer – bygningsejerne.

Værdi er i den forbindelse en reduktion af energiforbruget, men det er også udvikling af bedre og sundere bygninger. I dag har hele 30 pct. af vores bygninger et så utilstrækkeligt indeklima, at det er skadeligt for vores helbred og kan lede til bakteriedrevne sygdomme, astma og allergi.

Lykkes strategien, vil det også skabe værdi for samfundet. Et internationalt studie fra Copenhagen Economics i 2012 viser, at renovering af bygninger i Europa kan skabe en årlig værdi på mellem 104-175 milliarder euro (776-1.305 mia. kr.) i Europa fra 2020 og frem – afhængig af størrelsen af investeringer fra 2012 til 2020. Heraf repræsenterer de helbredsmæssige gevinster hele 42-88 milliarder euro årligt.

Det er et svimlende stort økonomisk potentiale, som vi simpelt hen er nødt til at udleve. Og vi bør starte nu. Byggebranchen har et særligt ansvar. Det er byggebranchen, der skal producere, sælge og installere bæredygtige produkter. Samtidig er det byggebranchen, der er i dialog med bygningsejerne og rådgiver dem i deres valg, og netop derfor ligger der et enormt ansvar på branchens skuldre.

Men byggebranchen er ikke klar til at løfte udfordringen, medmindre der sker forandringer. Det er en nødvendighed, at branchen som helhed dygtiggør sig inden for rådgivning og i fællesskab udvikler værktøjer og metoder, der kan synliggøre værdien af en energi og indeklimarenovering overfor de danske bygningsejere.

I den forbindelse spiller branchens organisationer en særlig rolle. Sammen med arkitekter, konstruktører og håndværkere bør organisationer som eksempelvis Ingeniørforeningen gøre deres for at sikre den nødvendige efteruddannelse af branchens aktører, så de får de rigtige kompetencer til at rådgive bygningsejerne om bæredygtig renovering.

Branchen bør stå sammen om at udvikle relevante og simple værktøjer og skabe en platform, der sikrer, at vi lærer af hinandens erfaringer. Det kan eksempelvis ske ved, at der udvikles en række målrettede kurser i samarbejder med andre i branchen, herunder SBi, DTU og AAU.

Vores nye renoveringsstrategi skal blive god, men det gør den kun, hvis den følges op med konkrete initiativer. Den del skal politikkerne sikre, men det er byggebranchen, der skal implementere og gøre strategien til en god forretning for alle parter.

Miljøstyrelsen har investeret mange millioner i to nye fyrtårnsprojekter – Fremtidens renseanlæg og Fremtidens vandforsyning. Krüger er med i begge projekter, og det har ført til 31 nye ansættelser i den danske vandspecialistvirksomhed, hvoraf 13 er nyuddannede. Samlet set er det en stigning på otte procent i antallet af ingeniøransatte på et enkelt år.

»Der er ingen tvivl om, at vi har ansat relativt flere nyuddannede end før. Det er vores opfattelse, at vi har fået nogle rigtig gode kandidater. Vi har en rigtig god kontakt til universiteterne, og vi er altid med på jobmesser som DSE Messen,« fortæller Anne Abraham, kommunikations- og HR-chef hos Krüger.

Søger du job inden for energi, forsyning og miljø? Se jobopslag på Jobfinder her

Med en åbenhed for at tage nyuddannede ind, har virksomheden ikke haft svært ved at skaffe de rette kandidater til stillingerne.

»Den største udfordring er måske i virkeligheden, hvis vi vil have det hele fra dag et. Hvis vi vil have en rigtig erfaren projektleder, som også ved meget om vores fagområde, er det selvfølgelig svært. Men accepterer vi, at de ikke ved alt fra starten, har der været rigtig gode kandidater,« fortæller HR-chefen.

Hun forklarer, at den primære årsag til, at de har ansat så mange nyuddannede, er, at Krüger oplever dem som et frisk pust, der kommer med masser af ny viden og nye måder at løse opgaver på.

Læs også: DSE Messe: Sådan får du en fod indenfor

»Det er også vigtigt for os at være med til at løfte opgaven med at sikre, at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet,« tilføjer hun.

Der er mange unge mennesker, der i dag synes, det lyder bedre at arbejde med klimatilpasning, end kloakker.
Anne Abraham, HR-chef, Krüger

Søgningen til flere af stillingerne har været stor, og det kæder Anne Abraham sammen med, at der er kommet rigtig meget fokus på energioptimering, klimatilpasning og ressourcegenanvendelse.

»Det har vi selvfølgelig også arbejdet med før, men jeg tror, der er mange unge mennesker, der i dag synes, det lyder bedre at arbejde med klimatilpasning, end kloakker. Det giver en anden tilgang til branchen, end vi så før i tiden,« siger Anne Abraham.

Krüger har lige nu fem stillingsopslag og flere er på vej.

»Der er ingen tvivl om, at vi oplever en rigtig god ordreindgang på de her projekter, på intelligente styringer af drikkevandsforsyningen, afløbssystemer og spildevand. Det går rigtig stærkt – ikke blot i Danmark, men også i udlandet« siger Anne Abraham.

»Eksempelvis er visionen med et af de to projekter, som miljøstyrelsen har givet støttet til, at vi kan demonstrere, at et renseanlæg er en energifabrik i stedet for et affaldssted. Det er afgørende for eksporten og dermed danske arbejdspladser, at vi kan vise, at det fungerer i stor skala, og vi kan allerede fornemme, at det kommer til at skabe rigtig meget interesse fra ind- og udland,« forklarer hun.

Læs også: Kronik: Verden skriger på vand – vi skriger på jobvækst

Da Danmark blev ramt af den kraftige storm i slutningen af oktober, førte væltede træer og nedrevne køreledninger til omfattende forstyrrelser i den offentlige transport. Det fik hundredetusindvis af danskere til at bruge Rejseplanen.dk til at finde ud af, hvordan de kunne komme hjem.

De mange brugere belastede webserverne, og de, der kom igennem, blev frustrerede på grund af den manglende information fra trafikselskaberne.

Torsdag ventes Danmark at blive ramt af endnu en kraftig storm, og denne gang håber Rejseplanen A/S at være bedre klædt på.

»Vi har øget serverkapaciteten med nogle ledige servere. Sidst gik vi ned, fordi serverne blev overbelastet. Det har vi aldrig prøvet før, så det var en lidt speciel oplevelse,« fortæller driftschef Jøren Sinding fra Rejseplanen til Version2.

Rejseplanen har også øget kapaciteten på internetforbindelsen med cirka 25 procent for at kunne klare de mange brugere, som formentligt vil bruge Rejseplanen til at finde ud af, hvordan de kommer hjem, hvis stormen giver større afbrydelser i den kollektive trafik.

»Vi har også lavet det, så vi kan fjerne nogle af tingene fra siden, men vi har ikke kunnet fjerne søgningen på kort. Det er ellers en ting, der belaster serverne meget. Vi har en nødplan, hvor vi har lavet en side, ligesom vi gjorde sidst. Den var ikke så køn, men den virkede,« forklarer Jørgen Sinding.

Efter stormen i oktober kørte Rejseplanen i flere dage med en begrænset side, som webserverne lettere kunne levere til de usædvanligt mange brugere.

Mange brugere vil formentligt benytte sig af Rejseplanens mobilapplikationer, og det var i oktober formentligt en del af forklaringen på, at serverne bliver overbelastet. Selvom mobilapplikationerne ikke skal have vist en webside, men kun have data fra webserveren, så er en forespørgsel fra en mobil mere belastende end på web.

»Mobilapps belaster faktisk mere, fordi der laves en søgning på GPS, som skal finde en adresse. Det bruger flere ressourcer. Det var én af årsagerne til, at det gik ned sidst, fordi halvdelen af søgningerne kom fra apps,« fortæller Jørgen Sinding.

Selv da Rejseplanen kørte igen med den skrabede hjemmeside, så var mange rejsende stadig frustrerede over, at konkrete aflysninger og ændringer ikke var med. I stedet fik brugerne blot generel besked om driftsforstyrrelserne på de forbindelser, de fik vist som resultat på en søgning i Rejseplanen.

Det skyldtes, at de lokale trafikselskaber ikke sendte enkeltaflysninger videre til Rejseplanen. Denne gang er trafikselskaberne dog bedre forberedt.

»Vi har haft en god snak med DSB. De har forberedt deres togplaner, og planlægger allerede nu aflysninger af tog og omlægninger af s-togene,« forklarer Jørgen Sinding.

Det betyder, at torsdagen og fredagens planlagte ændringer er med i Rejseplanen. Hvis der sker yderligere forstyrrelser, så vil de rejsende dog igen kun kunne få en generel meddelelse om driftsproblemer.

Rejseplanen får information om forstyrrelser fra Banedanmark og trafikselskaberne, men kan ikke omsætte en meddelelse om generelle forsinkelser eller aflysninger til resultater i søgningerne, medmindre trafikselskaberne leverer enten opdaterede køreplaner eller fortæller Rejseplanens system om de enkelte aflysninger.

Sikkerhedseksperten Samy Kamkar har udviklet en drone, der kan overtage kontrollen med andre droner fra en af industriens største producenter, Parrot.

Ifølge Samy Kamkar understøtter Parrots droner hverken kryptering eller autentificering af de wifi-data, som sendes til og fra dronerne.

Ifølge BBC er virksomheden ved at undersøge påstanden.

Samy Kamkar finder det væsentligt, at droner har indbygget et lag sikkerhed, og så betyder det mindre, at der er tale om produkter til et massemarked.

»Der stadig tale om ubemandede flyvende fartøjer, og det, at de er så lette at overtage, er skræmmende. Særligt når de snart bliver allestedsnærværende,« siger han til BBC.

I et blogindlæg med titlen Skyjack fortæller Kamkar, hvordan han har kombineret en Parrot-drone med lommecomputeren Raspberry Pi, en wifi-sender, en batteripakke og eksisterende hacker-software i kombination med egenudviklet og frit tilgængelig kode kaldet Skyjack.

Samy Kamkar forklarer, hvordan han ved at sniffe de såkaldte Mac-adresser – identifikationsnumre tilknyttet netværkshardware – kan finde frem til droner fra Parrot, da Mac-adresse-serierne er offentligt tilgængelige i forhold til, hvem der har fået tildelt hvilke adresser, .

Når han så finder en drone ved at scanne MAC-adresser med sin egen Raspberry Pi-udstyrede drone, afbryder han forbindelse til den legitime ejer via frit tilgængeligt software.

Dronen, som Kamkar anvender til stuntet, er af typen Parrot AR.Drone 2. Samme typer af droner kan hans egen drone opspore og overtage kontrollen med. Den kan også finde droner af typen Parrot AR.Drone version 1.

Når det kan lade sig gøre at drone-nappe Parrot-enhederne i første omgang, skyldes det ifølge Samy Kamkar, at der faktisk ikke finder hverken kryptering eller en egentlig autentifikation sted mellem controller og drone.

Derfor er løsningen for producenten Parrot også enkel, og den bliver anvendt i mange andre sammenhænge: Brug en hemmelig nøgle mellem enhed og controller og krypter datatrafikken mellem enhederne.

Nedenstående video er lagt på Youtube og fundet via Samy Kamkars blog:

Smartphones og tablets anvendes i stigende grad til at surfe på nettet, og ifølge investeringsbanken Morgan Stanley vil trafikken fra mobile enheder overstige mængden af desktop-relateret trafik allerede næste år.

I Version2’s whitepaperbibliotek kan du blandt andet få tips og tricks til, hvordan du undgår de fem mest almindelige fejl, der kan forhindre din vækst på det fremadstormende marked for internet på mobilen.

I takt med mobilernes indtog på internettet bliver snitfladerne mellem brugeren og applikationen mere kompleks med et hav af forskellige browsere, enheder og operativsystemer. Hop ind i biblioteket og lær hvordan, du optimerer dit site til eksempelvis tablets og andre brugbare råd.

Vil du bare gerne stramme op på dine applikationer kan du lære, hvordan førende firmaer anvender DevOps til at sikre en brugeroplevelse af høj kvalitet.

En dansk forsker fra Aarhus Universitet har taget initiativ til et netværk, der skal sikre privatlivets fred på internettet. Det skriver Danmarks Radio.

Claudio Orlandi, der er post.doc ved institut for datalogi i Aarhus, mener, at der er for mange, der kigger os over skulderen, når vi bevæger os rundt på nettet. Derfor har han startet forskernetværket.

»Rigtig meget af vores liv foregår på nettet. Vi bruger netbank og kommunikerer med offentlige myndigheder derpå, og derfor er det vigtigt, at vores private data også forbliver private,« Siger Claudio Orlandi, der håber, at man kan samle de mange kompetencer på området, der gemmer sig rundt omkring i Europa.

Forskernetværket, der er finansieret af EU, skal komme frem med en fælles europæisk standard for kryptering – noget der bliver mødt med begejstring hos Rådet for Digital Sikkerhed.

»Det vil betyde, at vi er bedre beskyttet mod misbrug af vores data og overvågning. I det hele taget vil vi få en højere grad af tryhed på nettet, end den vi har i dag, hvis det her bliver til noget,« siger formand Birgitte Kofod Olsen.

Københavns Lufthavnes hjemmeside cph.dk blev torsdag eftermiddag under stormen ‘Bodil’ skiftet ud med en skrabet version, et såkaldt ‘darksite’. Det skete som følge af stigningen i antallet af besøgende i forlængelse af stormen.

Hjemmesiden burde dog have kunnet klare det store antal besøgende, men Københavns Lufthavne oplyser til Version2, at siden for nylig er blevet relanceret.

I den forbindelse har der indsneget sig nogle fejl, som førte til, at siden ikke kunne håndtere lige så meget trafik, som man havde regnet med.

Det betød, at de besøgende på siden kunne opleve enten af få den normale udgave af siden, det skrabede darksite eller blot en fejlmeddelelse.

Derfor valgte Københavns Lufthavne at skifte til at vise darksite-siden til alle besøgende, mens fejlene blev fundet og rettet.

Københavns Lufthavne forventer at være tilbage med en mere normal side sidst på eftermiddagen, hvis fejlene kan findes.

Banedanmark også på letvægtshjemmeside

Ligesom Københavns Lufthavne måtte også Banedanmark skifte til en skrabet udgave af hjemmesiden bane.dk på grund af stormen.

I stedet for den normale hjemmeside satte Banedanmark torsdag en statisk side op med en opsummering af de ændringer i togtrafikken, som blev sat i værk for at undgå, at tog strandede ude på banestrækningerne på grund af væltede træer eller nedfaldne køreledninger.

DMI, DSB og Rejseplanen kørte klokken 15 fortsat med deres normale hjemmesider.

I Kina har efterspørgslen efter den virtuelle valuta Bitcoin været stor, men nu har de kinesiske myndigheder meldt ud, at der er tale om et virtuelt produkt og ikke en egentlig valuta. Dermed er det også forbudt for finansielle institutioner at lave forretninger baseret på Bitcon, skriver blandt andet Financial Times.

Bitcoin er dog stadig tilladt i Kina, hvor meldingen fra regeringen er, at folk kan købe og sælge på eget ansvar. Men regeringen har understreget mange farefulde aktiviteter forbundet med Bitcoin, inklusiv hvidvaskning af penge og anden kriminalitet.

I en meddelelse fra den kinesiske centralbank hedder det blandt andet, at selvom der er folk, der kalder Bitcoin for en valuta, så bliver den ikke udstedt af en monetær autoritet, og den mangler flere af de egenskaber, som valutaer har.

Historien om de kinesiske myndigheders udmelding har fået prisen på Bitcoin til at dykke. I skrivende stund handles den dog stadig til omkring 1.000 dollars på Bitcoin-børsen MT Gox.

Da Danmark blev ramt af den kraftige storm i slutningen af oktober, førte væltede træer og nedrevne køreledninger til omfattende forstyrrelser i den offentlige transport. Det fik hundredetusindvis af danskere til at bruge Rejseplanen.dk til at finde ud af, hvordan de kunne komme hjem.

De mange brugere belastede webserverne, og de, der kom igennem, blev frustrerede på grund af den manglende information fra trafikselskaberne.

Torsdag ventes Danmark at blive ramt af endnu en kraftig storm, og denne gang håber Rejseplanen A/S at være bedre klædt på.

»Vi har øget serverkapaciteten med nogle ledige servere. Sidst gik vi ned, fordi serverne blev overbelastet. Det har vi aldrig prøvet før, så det var en lidt speciel oplevelse,« fortæller driftschef Jøren Sinding fra Rejseplanen til Version2.

Rejseplanen har også øget kapaciteten på internetforbindelsen med cirka 25 procent for at kunne klare de mange brugere, som formentligt vil bruge Rejseplanen til at finde ud af, hvordan de kommer hjem, hvis stormen giver større afbrydelser i den kollektive trafik.

»Vi har også lavet det, så vi kan fjerne nogle af tingene fra siden, men vi har ikke kunnet fjerne søgningen på kort. Det er ellers en ting, der belaster serverne meget. Vi har en nødplan, hvor vi har lavet en side, ligesom vi gjorde sidst. Den var ikke så køn, men den virkede,« forklarer Jørgen Sinding.

Efter stormen i oktober kørte Rejseplanen i flere dage med en begrænset side, som webserverne lettere kunne levere til de usædvanligt mange brugere.

Mange brugere vil formentligt benytte sig af Rejseplanens mobilapplikationer, og det var i oktober formentligt en del af forklaringen på, at serverne bliver overbelastet. Selvom mobilapplikationerne ikke skal have vist en webside, men kun have data fra webserveren, så er en forespørgsel fra en mobil mere belastende end på web.

»Mobilapps belaster faktisk mere, fordi der laves en søgning på GPS, som skal finde en adresse. Det bruger flere ressourcer. Det var én af årsagerne til, at det gik ned sidst, fordi halvdelen af søgningerne kom fra apps,« fortæller Jørgen Sinding.

Selv da Rejseplanen kørte igen med den skrabede hjemmeside, så var mange rejsende stadig frustrerede over, at konkrete aflysninger og ændringer ikke var med. I stedet fik brugerne blot generel besked om driftsforstyrrelserne på de forbindelser, de fik vist som resultat på en søgning i Rejseplanen.

Det skyldtes, at de lokale trafikselskaber ikke sendte enkeltaflysninger videre til Rejseplanen. Denne gang er trafikselskaberne dog bedre forberedt.

»Vi har haft en god snak med DSB. De har forberedt deres togplaner, og planlægger allerede nu aflysninger af tog og omlægninger af s-togene,« forklarer Jørgen Sinding.

Det betyder, at torsdagen og fredagens planlagte ændringer er med i Rejseplanen. Hvis der sker yderligere forstyrrelser, så vil de rejsende dog igen kun kunne få en generel meddelelse om driftsproblemer.

Rejseplanen får information om forstyrrelser fra Banedanmark og trafikselskaberne, men kan ikke omsætte en meddelelse om generelle forsinkelser eller aflysninger til resultater i søgningerne, medmindre trafikselskaberne leverer enten opdaterede køreplaner eller fortæller Rejseplanens system om de enkelte aflysninger.