Category Archives: computer

Det har været en travl formiddag for tillidsmændene på KMD. 118 medarbejdere blev tirsdag formiddag fyret, og alle fik en samtale mellem klokken ni og halv elleve, fortæller Erik Lykke Hansen, fællestillidsmand for Samdata på KMD.

Dem, som fik en fyreseddel, fik besked pr. e-mail mellem klokken 8.30 og 8.45, og det fungerede godt nok, vurderer han.

»Det kan jo ikke gøres smertefrit, men jeg synes, den måde det er foregået på, har været den mest smertefrie,« siger Erik Lykke Hansen til Version2.

De 244 medarbejdere, som enten er blevet opsagt eller selv har sagt op, fordeler sig bredt i organisationen, modsat ved sidste fyringsrunde i februar, hvor det kun var afdelingen Administrativ Software, der blev ramt.

»Man har pillet ud i de forretningsområder, hvor man mente, der var overload i medarbejderstaben. Det var bredt set i alle forretningsområder, også i Administrativ Software, der jo måtte holde for i februar,« siger tillidsmanden.

Baggrunden for den store fyringsrunde var ifølge KMD’s ledelse en faldende økonomi, men det står ifølge Samdata ikke så galt til, som ledelsen gør det til.

»KMD’s økonomi er ikke så alvorligt ramt, som ledelsen mener, så vi var som udgangspunkt uenige i, at fyringsrunden skulle gennemføres. Når toplinjen falder, falder bundlinjen også – men ikke én til én, som de mener. Så det er vores ejere, der mener, at de ikke får forrentet deres kapital godt nok. Vi mener, at det er at overreagere over for de 244 ansatte, som har været med til at gøre KMD til, hvad det er i dag,« siger Erik Lykke Hansen.

At der bliver taget sådan et stort indhug i KMD’s medarbejderstab nu, kan omvendt så forhåbentligt betyde, at der ikke i lang tid fremover vil være store fyringsrunder igen, vurderer han.

»Det er naivt at tro, at der ikke vil være fyringer de næste fem år, men det bliver forhåbentligt ikke i denne størrelsesorden. Vi har et begrundet håb for, at det værste er overstået nu de næste mange år i KMD – men nu må vi se, hvor godt vi lykkes med alt det, vi har i pipelinen.«

Motorola har indgået et flerårigt udviklingssamarbejde med 3D Systems om at skabe en højhastigheds produktionsplatform baseret på 3D-print.

Motorola står bl.a. bag Ara-projektet, som går ud på at skabe en modulopbygget mobiltelefon, hvor brugerne selv skal kunne udskifte de enkelte hardware-elementer i stedet for hele telefonen for at få den sidste nye funktionalitet. 3D Systemes specialiserer sig i at 3D-printe med forskellige materialer, herunder plastik, metal, keramik og ting, der kan spises.

En del af aftalen mellem de to selskaber går ud på, at 3D Systems skal udvide sin materialeformåen, så det bliver muligt at printe ledende materialer, fremgår det af en pressemeddelelse. Den fastslår, at såfremt 3D Systems fuldender udviklingsfasen, kommer virksomheden til at fremstille 3D-printede kabinetter og moduler til Ara-telefonen.

»Med projekt Ara stillede vi spørgsmålet: ‘Hvordan bringer vi fordelene ved et økosystem, der er baseret på et økosystem med åben hardware, som kan tilpasses, ud til seks milliarder mennesker?’ Det kræver tekniske fremskridt inden for områder såsom materialestyrke og det at kunne printe med ledende blæk til antenner. Disse fremskridt skal understøtte hastighed og volumen på produktionsniveau,« siger Regina Dugan, der står i spidsen for Motorolas afdeling for avanceret teknologi, ifølge pressemeddelelsen.

3D Systems administrerende direktør, Avi Reichental, fremhæver, at personliggørelse kan nå ud til masserne ved at benytte 3D-print.

»Projekt Ara kombinerer to eksponentielle teknologier, og vi forventer, at den resulterende advancerede fremstillingsplatform vil have langtrækkende implikationer på den digitale tråd, der binder fremtidens fabrik sammen,« siger han i pressemeddelelsen.

Vil skabe hardwarens modstykke til Android

Motorola har arbejdet den modulopbyggede Ara-telefon i mere end et år.

»Vi vil gøre for hardware, hvad Android-platformen har gjort for software: Skabe et levende økosystem for tredjepartsudviklere, sænke adgangsbarriererne, øge innovationshastigheden og komprimere tidslinjerne for udvikling betragteligt,« skriver den Google-ejede mobilproducent i et blogindlæg.

Fortællingen om Ara kom i kølvandet på crowdfunding-projektet Phonebloks, der ligeledes går ud på at skabe en modulopbygget telefon. Sidenhen har Motorola og Dave Hakkens, skaberen af Phonebloks, stukket hovederne sammen.

»Det viser sig, at vi deler en fælles vision: At udvikle en telefonplatform, der er moduliseret, åben, kostumiserbar og skabt for hele verden. Vi har lavet det dybdegående tekniske arbejde. Dave har skabt et community. Åbenhedens styrke kræver begge dele,« står der i Motorola-bloggen.

I forbindelse med Phonebloks-projektet er betydningen for miljøet ved en telefon med udskiftelig hardware også blevet understreget. Tanken er, at den samlede mængde elektronikskrot bliver mindre, hvis det ikke er nødvendigt at skrotte hele telefonen for at få den seneste funktionalitet.

»Alt imens Motorola og Phonebloks kommer til at arbejde sammen, vil vi også være uafhængige og ikke basere os på deres funding. Så hvis du vil hjælpe, så hilser vi din donation velkommen,« lyder det i en video på Youtube fra Phonebloks-projektet.

Stuxnet-ormen var en brat opvågning for alle, der administrerer kritiske industrinetværk. Ormen var ganske vist designet til kun at gøre skade på ét bestemt industrianlæg, men den blev fundet på adskillige netværk i store virksomheder rundt om i verden. Vel at mærke til trods for, at disse netværk i princippet skulle være sikre.

Det primære sikkerhedsprincip for de netværk, som bruges til at styre store industrisystemer lige fra olieraffinaderier til elværker, er, at netværkene er lukkede og uden forbindelse til andre netværk og slet ikke til internettet.

Men Stuxnet formåede alligevel at sprede sig via inficerede USB-lagermedier, og derfor er det på tide at tage sikkerheden på de lukkede netværk op til fornyet overvejelse, lyder det fra sikkerhedsfirmaet Sourcefire, som nu er en del af Cisco.

»Der er mange produktionsvirksomheder, som allerede har fået et wake-up call, fordi de har været udsat for en forstyrrelse, og de ved, at presset bliver større,« siger nordisk distriktschef Jan Bau fra Sourcefire til Version2.

Han mener, at det i praksis er nærmest umuligt at beskytte et lukket netværk, fordi der let kan ske menneskelige fejl såsom at koble en bærbar pc eller et USB-lagermedie på netværket.

»Forsvaret har eksempelvis lukkede netværk, hvor der endda skal være en vis fysisk afstand mellem netværkskablerne. De sender ingenting elektronisk, men afleverer en fysisk disk. Det er fint, men de ved ikke, hvad der foregår på netværket. Softwaren bliver ikke opdateret, så der er mange ubekendte,« siger Jan Bau.

Politikken med ikke at opdatere softwaren på netværket er med til at øge uvisheden, fordi det betyder, at man kan ende med mange forskellige versioner af styresystemer, når netværket bliver udvidet eller enheder udskiftet.

Det gælder både for lukkede pc-netværk som i forsvaret og for industrielle kontrolsystemer, der også er kendt som SCADA-netværk. SCADA står for Supervisory Control and Data Aquisition og dækker over industristyringssystemer fra leverandører som Siemens, ABB og Honeywell.

»Det er teknikere og ingeniører, som administrerer SCADA-netværk, og de fokuserer på tilgængeligheden og vil have 99.999 procents oppetid, så de vil ikke have forstyrrende elementer,« siger Jan Bau.

Det betyder, at netværkene bliver holdt fri fra patch management-software, som ellers skulle holde systemerne opdateret mod potentielle sikkerhedshuller, eller antivirus, som kunne beskytte mod ondsindet software.

Udfordringen er, at mange industrisystemer er beregnet til at køre 24 timer i døgnet med så få servicevinduer som muligt, og de vinduer er typisk mere beregnet til at rense ventiler eller anden mekanisk vedligeholdelse frem for at opdatere software.

»Hvis du skal lukke et SCADA-netværk ned i en time for at opdatere software, så kan det være sindssygt dyrt, men SCADA bliver brugt af energiselskaber, til ventilation og i lufthavne, så det kan have ekstrem betydning, hvis de ikke virker,« siger Jan Bau.

I sagen om Stuxnet var der tale om en orm, som skulle få centrifugerne på et iransk uranforarbejdningsanlæg til at arbejde med en varierende hastighed, som over en længere periode ødelagde centrifugerne.

I princippet er der intet, der forhindrer en tilsvarende orm i at blive brugt til at sabotere en vindmøllepark.

Både industrivirksomhederne og leverandørerne af systemerne har desuden tidligere kunnet læne sig op af, at protokollerne på SCADA-netværkene var temmelig specialiserede og kun var kendt af specialister. Den barriere er blevet mindre, blandt andet fordi netværkene i dag er blevet baseret på IP-protokollen, hvor protokoller såsom varianter af Fieldbus ligger oven på.

Det betyder imidlertid også ifølge Jan Bau, at løsningen på problemet kan ligge lige for.

»Du har mulighed for at udnytte de samme principper, som du bruger på dit almindelige pc-netværk,« siger Jan Bau.

På IP-baserede industrinetværk kan man altså indføre de samme teknologier til især overvågning af, hvilke systemer der findes på netværket, hvilke versioner af software de kører, og hvordan de taler sammen.

Faktisk kan det i visse tilfælde være mere simpelt at opdage usædvanlige kommunikationsmønstre, fordi produktionssystemerne som regel følger den samme procedure igen og igen.

»I produktionen ser du ofte, at du har kommunikation mellem A og B og mellem B og C, så hvis du ser noget mellem A og C, så er det unormalt,« forklarer Jan Bau.

Udfordringen er dog, at der i et stort SCADA-system kan være tusindvis af enheder, så der kan tilsvarende blive genereret tusindvis af advarsler om usikre hændelser, men hvor kun en håndfuld er kritiske. Derfor er det nødvendigt at have et værktøj, som kan identificere de mønstre, der har en høj risiko.

Et andet problem på SCADA-systemerne er, at man for at holde et højt sikkerhedsniveau har arbejdet med en ren whitelist, altså en liste over, hvilken software der må køre og med hvilke rettigheder.

»Der findes ingen blacklist. Det er et problem, fordi du ikke har en graduering af, hvad der er tilladt,« siger Jan Bau.

Hvis man giver adgang til, at en enhed kan læse fra et USB-drev for at kunne installere opdatering eller hente nogle data, så giver det også mulighed for, at det USB-drev kan bruges til at få ondsindet software ind. Og hvis det først er inde, så kan det være der i månedsvis uden at blive opdaget.

»Problemet med at blokere for software er falske positiver, som er helt udelukket i SCADA-verdenen, fordi det har store konsekvenser, hvis du får lukket for noget, du ikke skulle lukke,« siger Jan Bau.

Vælger man at administrere sit SCADA-netværk efter samme principper som det almindelige kontor- eller datacenternetværk, så indebærer det også velkendte elementer som firewalls, patch management-software og intrusion prevention-systemer.

Samtidig bør man sørge for at sætte en del af sit budget til side til at forberede sig på at kunne rydde op, hvis man alligevel bliver ramt.

Ansvaret for sikkerheden skal heller ikke ligge hos de teknikere, som har ansvaret for driften af produktionssystemet, men bør ligge hos de it-sikkerhedsansvarlige i organisationen.

»Ansvaret skal ligge hos it-sikkerhedsafdelingen. De har kendskabet til at vedligeholde netværk. Det vil være samme forhold som mellem en applikationsejer i forretningsdelen af organisationen og sikkerhedsafdelingen. Det vil skabe friktion,« siger Jan Bau.

Læs mere om it-sikkerhed i Version2′s whitepaperbibliotek.

Det er en kold morgen. Klokken er præcis 8.30, og solen sender sine første stråler igennem de nøgne trætoppe ind over Lautrupparken i Ballerup.

Ånden damper fra medarbejderne, der haster fra bilerne og hen til indgang syd ved KMD’s domicil.

De fleste sætter det lange ben foran, fordi de ved, at der mellem 8.30 og 8.45 vil blive sendt en mail ud til dem, der skal fyres.

Inden dagen er omme, er KMD blevet 275 medarbejdere færre, heraf har 126 ifølge Version2′s oplysninger fået en fyreseddel. 149 har fået en aftale om frivillig fratræden.

»Rygtet siger, at 400 har bedt om en fratrædelsesordning, og hvis det er sandt, så siger det jo også en del om forholdene,« siger næstformand i it-fagforeningen Prosa, Hanne Lykke Jespersen til Version2.

Hun er mødt op på parkeringspladsen for at støtte de medlemmer, der måtte blive fyret. KMD har dog officielt afvist at have Prosa-repræsentanter med som bisiddere til afskedigelsessamtalerne, men da den første opringning kommer 8.41, ser det alligevel ud til, at Hanne Lykke Jespersen får lov at komme indenfor.

En medarbejder parkerer sin bil ved siden af Prosa-næstformandens lille Toyota Aygo. Cigaretten bliver pulset godt igennem, inden han åbner døren og med målrettede skridt begiver sig hen mod indgangen – og en afklaring af, om han også fremover skal køre bilen til Ballerup.

På baggrund af rygterne om de mange forespørgsler om frivillig fratrædelse forudser Hanne Lykke Jespersen, at der kan komme sager om usaglig afskedigelse.

»Jeg ved, de har sagt nej til mange. Hvis en af dem, de har sagt nej til, kunne have taget en af de fyredes job, er der ikke længere en saglig grund til fyringerne,« siger Hanne Lykke Jespersen til Version2.

Hun oplyser, at i alt fem Prosa-medlemmer er blevet afskediget: To i Ballerup, to i Aalborg og en i Odense.

TDC udvider nu selskabets forretning for fiberbredbånd ved at købe leverandøren ComX, som leverer fiberforbindelser i København og Nordsjælland. Det oplyser selskabet ifølge en pressemeddelelse.

TDC har tidligere købt selskaber inden for fiberbranchen, hvor det største opkøb var købet af Dongs fiberforretning i 2009 for 325 millioner kroner.

ComX leverer især fiberforbindelser til boligforeninger og antenneforeninger, og dermed vil selskabet passe godt ind i TDC’s kabel-tv-forretning, som består af YouSee og Dansk Kabeltv, oplyser TDC.

»ComX passer perfekt ind i TDC’s strategi på dette marked,« udtaler koncerndirektør Peter Trier Schleidt fra TDC ifølge pressemeddelelsen.

Opkøbet kan imidlertid også ses som led i en større strategi for TDC, når det gælder det danske telemarked.

»Det tyder på, at TDC har en strategi om, at de gerne vil være dominerende på fiber. Det er en klar indikation om, at de gerne vil være der for sig selv,« siger direktør Torben Rune fra Netplan, som i mange år har fulgt det danske telemarked tæt, til Version2.

TDC har flere gange hævdet, at danskerne ikke var tilstrækkeligt interesserede i fiberbredbånd, når selskabet er blevet kritiseret for ikke selv at gøre mere for at udbrede fiberforbindelser til forbrugermarkedet.

»TDC har en strategi, hvor de først fortæller, hvor vanvittigt det er at bygge fiber, og hvor dyrt det er for forbrugerne. Bagefter går de ud og køber selskaberne. Det er lidt ærgerligt, at den virker,« siger Torben Rune til Version2.

Han finder det også ærgerligt, at det selv i hovedstadsområdet, hvor ComX har 34.000 kunder, ikke har været muligt at få andre til at rejse den kapital, der skal til at drive en fibervirksomhed.

»For den enkelte betyder det her nok ikke meget, men indikationen er tydelig. Det kan afskrække andre fra at prøve. TDC er ved at skabe sig et monopol – i hvert fald i hovedstaden,« siger Torben Rune.

TDC overtager ComX den 1. december og overtager altså cirka 34.000 hustande som kunder og 60 medarbejdere.

Fra næste år skal Outlook være fælles standard for e-mail, kalender og lokalebooking på Universitetet i Oslo. 75.000 ansatte og tilknyttede skal rykkes over, og det drejer sig om mere end 191 millioner e-mails.

Men beslutningen møder protester. Det skriver idg.no

Ifølge Øyvin Wormnæs, der er projektleder i universitetets center for informationsteknologi, skal det gøre hverdagen lettere for universitetets ansatte.

Men flere ansatte er stærkt utilfredse med valget af Microsoft-platformen. En af dem er Maja Van Der Velden. Hun er forsker ved institut for informatik, og hun er en af de 285, der indtil videre har sat deres navne på en underskriftindsamling mod projektet.

»For mig handler det ikke om Microsoft, men om universitetets rolle og funktion i samfundet. Vi kan ikke som et universitet, der producerer kundskab, lade en stor kommerciel markedsaktør tage kontrol over teknologien,« siger Maja Van Der Velden.

Projektleder Wormnæs mener dog, at det handler om brugervenlighed, og han ser ikke noget problem i at basere universitetets it-infrastruktur på Microsoft.

»Det vigtigste for os er, at brugeroplevelen bliver bedst mulig for flest mulige brugere. Det er ikke primært et valg mellem åben og lukket teknologi men et valg af tjenester, der kan tilbyde den funktionalitet som de ansatte efterspørger. Vi ønsker at tilbyde det produkt, der kan give universitetet den bedste tjeneste,« siger Øyvin Wormnæs.

Teleselskabet Verizon har valgt at begynde næsten helt forfra på selskabets cloud-tilbud for at koncentrere sig mere om generel ydelse frem for blot ren oppetid. Det har ført til en ny infrastruktur i Verizons sky, som nu er på vej ud i datacentrene.

Blandt andet har Verizon valgte at droppe ellers dominerende VMwares hypervisor, men ikke til fordel for nummer to, Microsofts Hyper-V, og heller ikke Openstacks KVM.

»Vores eksisterende sky var baseret på VMwares hypervisor, men nu er vi skiftet til version af Xen-hypervisoren, som vi har tilpasset. Vi havde brug for noget andet, så vi investerede i at modificere Xen til vores cloud,« fortæller europæisk chef for Verizons cloud-forretning, Gavin Egan, til Version2.

Skiftet til Xen burde dog ikke få stor påvirkning af kunderne ifølge Verizon.

»Vi er fuldt ud kompatible med VMware, og vi vil også være kompatible med Hyper-V, Amazons API og OpenStack. Vi vurderer, at skyen i fremtiden vil være åben,« siger Gavan Egan.

Den nye cloud-infrastruktur indebærer en mere softwarebaseret tilgang til cloud-løsningerne i den forstand, at netværk og storage på hardware- og softwaresiden i datacenteret bliver defineret ud fra software.

Det kan ifølge Verizon give mulighed for at tilbyde bedre ydelse på eksempelvis netværkssiden end en traditionelt virtuel konfiguration.

For Verizon indebærer det også ændringer på hardwaresiden, hvor servere, netværk og storage er specialtilpasset til Verizons sky.

»Vi tror, det vil give os en prismæssig fordel. Når du køber en standardserver, så kommer den med en masse, du ikke har brug for til cloud computing. Vi kan også sænke driftsomkostningerne, fordi vi kan pille alt ud, der ikke er nødvendigt,« siger Gavan Egan.

Verizon satser på rent prismæssigt at ligge på niveau med de mest aggressive cloud-udbydere på markedet, men vil bruge den nye infrastruktur til at skille sig ud ved at tilbyde funktioner, som det ikke er alle udbydere, der tilbyder i dag, som eksempelvis opsætning af egne subnets på skyen.

»I kontrakterne med de andre udbydere kan du få en garanti på oppetid. Vi vil gerne kunne give en garanti på, at du har en vis reserveret ydelse tilgængelig,« siger Gavan Egan.

Den nye skyinfrastruktur er kommet på plads, efter Verizon har købt cloud-udbyderen Terremark og softwarefirmaet Cloudswitch, og platformen er lige nu i betatest.

Har du haft dine bitcoins stående hos danske BIPS, kan de være stjålet nu.

Tjenesten, der tilbyder at opbevare bitcoins i ’digitale punge’, er nemlig blevet bestjålet af it-kriminelle, som er sluppet af sted med over 5,5 millioner kroner. Det skriver Coindesk.com.

Angrebet begyndte den 15. november som et voldsomt denial-of-service-angreb. To dage senere kom endnu et DDoS-angreb og denne gang betød angrebet, at forbindelsen til SAN’et blev lukket ned på grund af overbelastede switche.

I kølvandet på DDoS-angrebet opstod sårbarheder, som hackerne kunne udnytte til at få adgang til flere af kundernes digitale pengeskabe. Langt de fleste af de stjålne bitcoins var dog fra BIPS’ egen beholdning, lyder meldingen fra det danske firma.

Undervejs lukkede BIPS for adgangen til alle konti hos BIPS for at stoppe angrebet, som kom fra ’Rusland og omkringliggende lande’. Nu følger et stykke detektivarbejde, som ikke bliver nemmere af, at BIPS af princip ikke har oplysninger liggende om brugerne af den gratis tjeneste. Alle, der er berørt, kan derfor henvende sig og frivilligt afgive flere oplysninger, der kan bruges i en politianmeldelse.

Digital Post er inden for et år obligatorisk i kommunikationen mellem borgeren og det offentlige – ligesom det allerede er tilfældet for virksomheder. Men en kontroversiel funktion får nu flere eksperter til at stille spørgsmål ved systemets troværdighed.

Det offentlige kan nemlig ændre borgerens beskedhistorik med tilbagevirkende kraft. Det sker, hvis en myndighed skifter navn. Så ændres teksten i borgerens modtager/afsenderfelt automatisk via CVR-nummeret, så det fremstår, som om alle tidligere beskeder er sendt til og modtaget fra den nye myndighed og ikke den oprindelige myndighed.

Professor i datalogi Peter Axel Nielsen fra Aalborg Universitet ser store problemer i den funktionalitet.

»Det er en stor fejl. Man skal jo selvfølgelig kunne gå tilbage og se, hvem der er afsender og modtager på en besked. Dette her strider mod alle principper i, hvordan man gemmer historiske data og information,« siger Peter Axel Nielsen til Version2.

Ifølge professoren er det et fundamentalt problem, at der kan redigeres i modtager/afsenderfeltet på en besked efter afsendelse, da det underminerer en af hovedpointerne ved digital kommunikation.

»Det betyder jo, at den information, man kan gå tilbage og slå op, ikke længere er troværdig og repræsentativ for, hvad der rent faktisk har fundet sted. Hele ideen ved digital post er jo, at man ikke skal printe ud for at dokumentere,« siger Peter Axel Nielsen, og understreger, at tillid er et vigtigt element i digital post.

»Vi skal som borgere have tillid til sådan et system, hvis det skal fungere ordentligt. Men dette her reducerer da helt klart min tillid til systemet,« siger Peter Axel Nielsen til Verison2.

Bekymringen over, at en offentlig myndighed kan ændre i en borgers beskedhistorik på Digital Post blev oprindelig rejst i rapporten ‘Digital kommunikation med den offentlige sektor’, der er skrevet af professor Kim Normann Andersen fra AAU og ph.d.- studerende Jesper Berger fra RUC. I rapporten kritiserer de to forskere på linje med Peter Axel Nielsen Digital Post for at være ubrugelig som dokumentation og krænke borgerens retssikkerhed.

For borgerens skyld

Professor Peter Axel Nielsen mener ikke, at der er tale om en tilsigtet funktion, men snarere en fejl, der bør rettes så hurtigt som muligt.

»Omkostningen er mindre, hvis man gør det, mens man laver systemet. Men alle systemer udvikler sig. Så det handler om at erkende, at dette her er en fejl, og så udvikle det videre,« siger Peter Axel Nielsen til Version2.

Hos Digitaliseringsstyrelsen forsikrer kontorchef Lone Berglykke dog, at der ikke er tale om en fejl, men om en funktion, der skal hjælpe borgeren til at navigere rundt i de mange myndigheder, der ofte skifter navn og sammenlægges. Og hun ser ingen problemer i at dokumentere, at man har skrevet til og modtaget post fra den oprindelige myndighed efter et navneskift, da medarbejderen ofte vil skrive i beskeden, hvor den kommer fra.

»Man kan se det i selve mail-teksten. De offentlige myndigheder sender meget sjældent noget ud, der ikke er behæftet med styrelsesnavn og logo,« sige Lone Berglykke til Version2.

Hun medgiver dog, at det er en manuel proces, der er op til den enkelte medarbejder, men understreger, at man altid vil kunne spore en meddelelse tilbage til den oprindelige myndigheds CVR-nummer.

»Du vil altid kunne dokumentere, at du har skrevet til den oprindelige myndighed via CVR-nummeret. Der vil stå, hvad myndigheden hedder nu, og så kan man gå ind og hente det og se, hvad myndigheden hed tidligere,« siger Lone Berglykke.

Kim Normann Andersen og Jesper Berger er dog uenige. I konklusion på deres rapport formulerer de det således:

»At borgeren ikke kan dokumentere sine meddelelser til underliggende institutioner og ikke kan være
sikker på, at oplysningerne om afsender og modtager af borgerens personlige historiske meddelelser
er statiske og forbliver uændrede, krænker borgerens retssikkerhed.«

Du kan læse hele rapporten her